Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten I medfør af § 13, stk. 4, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, fastsættes: Landsskatterettens funktion og kompetence Landsskatteretten behandler klager over administrative afgørelser, der efter lovgivningen afgøres af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, og som visiteres til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 4, eller som henvises til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, eller § 6 a, stk. 1 eller 2. Landsskatteretten formidler praksis gennem udvælgelse og offentliggørelse af afgørelser af principiel eller almen interesse, jf.

§ 17. Landsskatterettens organisering Landsskatteretten opdeles i et antal afdelinger og underafdelinger efter den ledende retsformands bestemmelse. Underafdelingerne opdeles i grupper efter den ledende retsformands bestemmelse. Den ledende retsformand bestemmer fordelingen af sager og retsmedlemmer mellem afdelingerne, underafdelingerne og grupperne. I den samlede landsskatteret behandles kun spørgsmål af almindelig karakter og af fælles interesse. Den enkelte afdeling kan dog bestemme, at en sag, der behandles i afdelingen, skal forelægges den samlede landsskatteret til afgørelse. Sagsoplysning på foranledning af Landsskatteretten Under Landsskatterettens behandling af en klage kan Landsskatteretten bede Skatteankestyrelsen om at indhente sådanne yderligere oplysninger, som Landsskatteretten anser for nødvendige til klagens afgørelse. Landsskatteretten kan bede Skatteankestyrelsen om at indhente en udtalelse om klagen eller dele af klagen fra den myndighed, der har truffet afgørelse i den pågældende sag, og Skatteankestyrelsen kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4. Landsskatteretten kan bede Skatteankestyrelsen om at indhente en udtalelse fra Skatteforvaltningen over klagen eller dele af klagen i sager, hvor Skatteforvaltningen ikke har truffet den påklagede afgørelse. Skatteankestyrelsen kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen. Hvis Landsskatterettens afgørelse af et klagepunkt angår bedømmelsen af de skattemæssige eller andre virkninger af et retsforhold mellem klageren og en tredjemand, og er der grund til at antage, at denne tredjemand ønsker en anden bedømmelse af retsforholdet lagt til grund end den bedømmelse, klageren ønsker lagt til grund, kan Landsskatteretten endvidere bestemme, at tredjemand kan udtale sig i sagen, herunder ved et retsmøde. Hvis der træffes beslutning om at inddrage tredjemand i sagen efter stk. 4, skal klageren underrettes herom, inden der rettes henvendelse til tredjemand. Klagerens bemærkninger til beslutningen om at inddrage tredjemand skal foreligge inden for en frist på 14 dage, medmindre Landsskatteretten efter omstændighederne har fastsat en længere frist i sagen. Fremkommer der ingen bemærkninger fra klageren inden for fristen, viderebehandles sagen på det foreliggende grundlag. Sagens afgørelse m.v. Sagsgrupper og afgørelsesformer Efter sagsforberedelsens afslutning henføres klagesagen til en af følgende to sagsgrupper efter kriterier, der er fastlagt af den ledende retsformand: Mere principielle sager, herunder alle sager, der behandles på et retsmøde. Øvrige sager. Mere principielle sager omfattet af stk. 1, nr. 1, afgøres med deltagelse af de i skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1, nævnte retsmedlemmer. Øvrige sager omfattet af stk. 1, nr. 2, afgøres efter den ledende retsformands bestemmelse med deltagelse af ansatte i Skatteankestyrelsen efter skatteforvaltningslovens § 13, stk. 2. Retsmøder afholdes i følgende tilfælde: Hvis klageren anmoder om det, jf. dog skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3. Hvis Skatteforvaltningen anmoder om det, jf. dog skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3. Hvis Landsskatteretten i øvrigt anser et retsmøde for hensigtsmæssigt. Hvis Skatteankestyrelsen indstiller, at en anmodning fra klageren om et retsmøde ikke skal imødekommes, skal Skatteankestyrelsen meddele klageren dette skriftligt. Samtidig hermed skal klageren, hvis klageren ikke allerede har været til et møde med Skatteankestyrelsen, vejledes om sin ret til et sådant møde. Landsskatterettens afgørelser træffes enten på grundlag af en skriftlig votering, jf. § 6, eller på grundlag af en mundtlig votering i et retsmøde, jf. §§ 7-11. I tilfælde, hvor et retsmedlem på grund af inhabilitet eller af andre grunde er forhindret i at deltage i behandlingen af en sag, bestemmer den ledende retsformand, hvilket andet retsmedlem, der skal træde i stedet. I sager om registreringsafgiftsloven erstattes et særligt beskikket retsmedlem af sin suppleant. Uden medvirken af ordinære retsmedlemmer træffer den ledende retsformand, en retsformand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen efter den ledende retsformands bestemmelse afgørelse om anmodning om genoptagelse af en landsskatteretsafgørelse. Skriftlig votering Ved en skriftlig votering er Landsskatterettens ordinære medlemmer opdelt i voteringsgrupper hver bestående af mindst to ordinære medlemmer. Klagesagerne opdeles efter deres art i tilsvarende grupper, dog således at der for hver sagsgruppe er mindst to voteringsgrupper. Retsformanden kan, hvis en sag skønnes at være af særligt principiel karakter, bestemme, at sagen skal undergives en skriftlig votering under deltagelse af et udvidet antal retsmedlemmer enten fra samme sagsgruppeinddeling eller fra andre sagsgruppeinddelinger. Træffes beslutningen om udvidet votering først efter, at sagen har været til behandling i en voteringsgruppe, skal den udvidede votering ske inden for samme sagsgruppeinddeling. Retsformanden kan endvidere bestemme, at en sag skal forelægges til afgørelse i et retsmøde. Hvis et ordinært retsmedlem anmoder derom, skal sagen undergives udvidet votering som nævnt i stk. 2 eller forelægges til afgørelse i et retsmøde. Foretages udvidet votering, skal antallet af ordinære retsmedlemmer, der deltager i voteringen, udgøre mindst 2/3 af de retsmedlemmer, der deltager i sagens afgørelse. Retsmøder Ved retsmøder er Landsskatterettens ordinære retsmedlemmer opdelt i retsmødegrupper hver bestående af mindst to ordinære retsmedlemmer. Retsmøder finder sted i form af gruppemøder i den enkelte afdeling. Retsformanden kan, hvis en sag skønnes at være af særligt principiel karakter, bestemme, at sagen skal behandles på et retsmøde under deltagelse af et udvidet antal retsmedlemmer. Afdelingsmøder afholdes til drøftelse af særlige spørgsmål af almen interesse for afdelingen, når enten den ledende retsformand træffer beslutning herom, eller mindst tre af afdelingens ordinære medlemmer anmoder derom. I afdelingsmøder deltager den ledende retsformand, alle retsformændene og alle afdelingens ordinære retsmedlemmer. Underafdelingsmøder afholdes, når den ledende retsformand træffer beslutning herom, eller når et ordinært retsmedlem anmoder om, at en sag, der er behandlet i et gruppemøde, forelægges den pågældende underafdeling til drøftelse af særlige spørgsmål af almen interesse for underafdelingen eller andre spørgsmål af større betydning for underafdelingen. I underafdelingsmøder deltager foruden den ledende retsformand eller en eller flere retsformænd højst halvdelen af afdelingens ordinære medlemmer. Afholdes mødet i underafdelingen efter anmodning fra et ordinært retsmedlem, og indkaldes klageren ikke til mødet, afgøres sagen herefter i et nyt gruppemøde bestående af de tidligere deltagende medlemmer. Afdelingen kan bestemme, at afdelingsmøder eller underafdelingsmøder afholdes efter andre kriterier end nævnt i stk. 3 og 4. Den ledende retsformand fastsætter tid og sted for afholdelse af retsmøder. Retsmøderne er ikke offentlige. Lyd- og billedoptagelse af møderne må ikke finde sted. Retsmedlemmerne skal indkaldes til et retsmøde med mindst en uges varsel, medmindre særlige forhold gør en kortere frist påkrævet. Hvis et medlem er forhindret i at møde, skal medlemmet snarest meddele dette. Sammen med indkaldelsen sendes dagsorden for retsmødet, de redegørelser, som Skatteankestyrelsen har udarbejdet, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen, og eventuelle foreløbige voteringer i de sager, der skal behandles på mødet. Klageren skal indkaldes skriftligt med mindst 4 ugers varsel. Hvis retten undtagelsesvis bestemmer, at en ejer af en fast ejendom, en tredjemand, en syns- og skønsmand eller en anden person skal have lejlighed til at udtale sig over for retten under et retsmøde, indkaldes den pågældende person med samme varsel som klageren, og klageren underrettes herom. Myndigheder, som Landsskatteretten har bestemt skal indkaldes til retsmødet, skal indkaldes med mindst en uges varsel. Ansatte i Skatteankestyrelsen er til stede ved retsmødet, men uden stemmeret. I sager om vurdering af fast ejendom, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 4, kan retsformanden bestemme, at der skal foretages besigtigelse af den pågældende ejendom. To ordinære retsmedlemmer, der deltager i sagens afgørelse, kan ligeledes beslutte, at der skal foretages en sådan besigtigelse. Hvis en besigtigelse besluttes, anses besigtigelsen for at udgøre et retsmøde i sagen med de modifikationer, der følger af omstændighederne ved en besigtigelse. Besigtigelse kan kun finde sted med tilladelse fra ejeren. I sager omfattet af skatteforvaltningslovens § 7, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 5, kan retsformanden bestemme, at der skal foretages besigtigelse af et køretøj, hvis det findes nødvendigt. To ordinære retsmedlemmer, der deltager i sagens afgørelse, kan ligeledes beslutte, at der skal foretages en sådan besigtigelse. Hvis en besigtigelse besluttes, anses besigtigelsen for at udgøre et retsmøde i sagen med de modifikationer, der følger af omstændighederne ved en besigtigelse. I øvrige sager kan retsformanden i særlige tilfælde, hvor det er af afgørende betydning for sagen, bestemme, at der skal foretages besigtigelse af fast ejendom, infrastruktur, genstande, herunder køretøjer, og lokaler. To ordinære retsmedlemmer, der deltager i sagens afgørelse, kan ligeledes beslutte, at der skal foretages en sådan besigtigelse. Hvis en besigtigelse besluttes, anses besigtigelsen for at udgøre et retsmøde i sagen med de modifikationer, der følger af omstændighederne ved en besigtigelse. Besigtigelse kan kun finde sted med tilladelse fra ejeren og en eventuel bruger. Sagen forelægges på retsmødet af retsformanden eller af den, der har anmodet om, at sagen behandles på et retsmøde. Retsformanden afgør i tvivlstilfælde, hvem der skal forelægge sagen. Under mødet skal klageren have adgang til at redegøre for sine påstande og begrundelsen herfor. Andre, der er indkaldt til mødet af Landsskatteretten, skal have adgang til at udtale sig under mødet. Til sagens belysning kan retsmedlemmerne stille spørgsmål til de fremmødte. Retsformanden afgør, hvornår forhandlingerne er tilendebragt. Hver af de tilstedeværende retsmedlemmer kan dog forlange afstemning om, hvorvidt sagen fortsat skal drøftes. Et retsmedlem kan endvidere forlange, at sagen udsættes én gang, og at vedkommende medlem får tilsendt sagens akter inden sagens fornyede behandling. Når de indkaldte har forladt mødet, finder voteringen sted umiddelbart på grundlag af det på mødet passerede. Retsformanden formulerer det eller de spørgsmål, hvorom der eventuelt skal stemmes. Ved afstemningen skal de ordinære medlemmer altid udgøre mindst 2/3 af de retsmedlemmer, der deltager i afgørelsen. Retsformanden kan bestemme, at sagen skal udgå til yderligere skriftlig behandling og votering. Over mødet føres en protokol, der godkendes af retsformanden. Protokollen skal oplyse om dato og klokkeslæt for mødets begyndelse og slutning, en fornøden identifikation af de sager, der er behandlet på mødet, afgørelsen af sagen og hvem, der var til stede under behandlingen af sagen. Mindretalsvota under afstemningen og begrundelsen derfor tilføres protokollen. Endvidere tilføres protokollen Landsskatterettens eventuelle afgørelser vedrørende et retsmedlems habilitet i en sag. Det pågældende retsmedlem har ret til at få sine eventuelle indvendinger imod inhabilitetsafgørelsen tilført protokollen. Tilbagekaldes klagen mundtligt i forbindelse med retsmødet, jf. § 13, stk. 1, noteres dette i protokollen. Udskrift af protokollen tilsendes efter mødet de retsmedlemmer, der har deltaget i mødet og anmoder om det, men ikke andre. Afgørelsens indhold m.v. Afgørelsen formuleres af retsformanden. I sager med mindretalsopfattelser formuleres afgørelsen i fornødent omfang efter samråd med de øvrige retsmedlemmer, der har deltaget i afgørelsen. Der kan i forbindelse med afgørelsen af sagen træffes anden bestemmelse om udfærdigelse af afgørelsen. Afgørelsen skal være dateret. Afgørelsen skal være begrundet med henvisning til relevante retsregler og indeholde en redegørelse for sagens faktiske forhold. Begrundelsen skal angive Landsskatterettens stillingtagen til de af klageren anførte forhold og synspunkter, i det omfang disse forhold og synspunkter må anses for relevante i forhold til sagens afgørelse. Landsskatterettens afgørelse skal angå de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, og eventuelle afledte ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, 1. pkt., jf. dog stk. 4. For klager omfattet af skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, skal Landsskatterettens afgørelse angå de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, og eventuel‍le ændringer i andre ansættelser og dele af ejendomsvurde­rin‍gen, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, 2. pkt. I ganske særlige tilfælde kan Landsskatteretten træffe en afgørelse, der uden beløbsmæssig opgørelse alene fastlægger de principper, hvorefter den påklagede afgørelse skal træffes. Skatteforvaltningen foranlediger herefter, at afgørelsen træffes i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisning. Hvis Landsskatteretten har afslået en anmodning fra klageren eller fra Skatteforvaltningen om afholdelse af et retsmøde, skal begrundelsen herfor anføres i afgørelsen. Hvis klagen vedrører et afslag på en anmodning om genoptagelse af en afgørelse, og Landsskatteretten finder, at genoptagelse burde have fundet sted, skal Landsskatteretten i afgørelsen pålægge den pågældende myndighed at genoptage afgørelsen. Afgørelsen sendes til klageren og alle øvrige vedkommende. I den forbindelse vejledes klageren og eventuelle andre søgsmålsberettigede om fristen for at indbringe afgørelsen for domstolene. Øvrige bestemmelser Tilbagekaldelse En klager kan på ethvert tidspunkt af klagens behandling tilbagekalde klagen. Tilbagekaldelsen kan ske skriftligt eller mundtligt. Ved enhver tilbagekaldelse skal Skatteankestyrelsen skriftligt meddele klageren, at sagen er henlagt som følge af tilbagekaldelsen af klagen. Hvis klageren efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, indbringer sagen for domstolene uden at afvente Landsskatterettens afgørelse, anses klagen til Landsskatteretten for bortfaldet. Klageren meddeles skriftligt, at sagen herefter er henlagt. Klageren kan til enhver tid mundtligt eller skriftligt frafalde en anmodning om et retsmøde. Repræsentation En klager kan på ethvert tidspunkt af klagens behandling bemyndige andre til at varetage sine interesser under sagen. Herefter betragtes, indtil klageren meddeler, at bemyndigelsen er tilbagekaldt, den bemyndigede som le‍gi‍ti‍meret til at optræde på klagerens vegne. Uanset stk. 1 underretter Skatteankestyrelsen såvel klager som klagerens repræsentant skriftligt om: Landsskatterettens afgørelse af klagen. Landsskatterettens henlæggelse af sagen, hvis klagen tilbagekaldes eller bortfalder, jf. § 13 stk. 1 og 2. Et retsmedlem, herunder den ledende retsformand og retsformændene, eller en suppleant herfor kan ikke re‍præ‍sentere en klager ved Landsskatteretten. Vederlag Vederlag til de ordinære retsmedlemmer af Landsskatteretten er et årligt beløb, som beregnes og udbetales månedsvis. Vederlagets størrelse udgør 82.178 kr. Det i 1. pkt. nævnte beløb er afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012. Beløbet reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandslønninger. Vederlag til de særlige motorsagkyndige retsmedlemmer af Landsskatteretten udgør 262 kr. pr. sag. Det i 1. pkt. nævnte beløb er afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012. Beløbet reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemadslønninger. Vederlaget til et særligt motorsagkyndigt retsmedlem kan ikke overstige grundbeløbet på 82.178 kr. (afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012) årligt. De ordinære og de særlige motorsagkyndige retsmedlemmer af Landsskatteretten kan ydes befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt overnatningsgodtgørelse efter de til enhver tid gældende regler for ansatte i Skatteankestyrelsen. Der udbetales ikke feriegodtgørelse til ordinære eller de særlige motorsagkyndige retsmedlemmer. Der udbetales ikke vederlag under orlov til ordinære eller de særlige motorsagkyndige retsmedlemmer. Offentliggørelse af rettens afgørelser Ved offentliggørelse af afgørelser af principiel eller almen interesse, jf. § 1, stk. 2, skal navne på fysiske eller juridiske personer, cpr-numre, cvr-numre og andre personhenførbare oplysninger bortset fra journalnummer fjernes eller erstattes af anonyme betegnelser. Vurderer Landsskatteretten, at anonymisering ikke kan ske fuldt ud, skal offentliggørelse undlades. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022. Bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten ophæves.