A public authority running an external whistleblower scheme must publish specified information on its website, review its reporting procedure at least every three years, and ensure responsible staff know the whistleblower, administrative, and data protection rules.
Bekendtgørelse om krav til eksterne whistleblowerordninger Bekendtgørelse om krav til eksterne whistleblowerordninger I medfør af § 18, stk. 2, i lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, erhvervsministeren, forsvarsministeren og miljøministeren, fastsættes: En myndighed, der i medfør af whistleblowerlovens § 17 har etableret eller opretholdt en ekstern whistleblowerordning, skal på sin hjemmeside offentliggøre følgende oplysninger: Kontaktoplysninger til whistleblowerordningen. Hvilke oplysninger, der kan indberettes om. Hvilke persongrupper, der kan foretage indberetning. Betingelserne for at være berettiget til beskyttelse og beskyttelsens indhold. Proceduren for mundtlig og skriftlig indberetning til whistleblowerordningen, herunder hvordan whistlebloweren kan kommunikere med whistleblowerordningen, fristen for at modtage en bekræftelse på en indberetning, hvordan der følges op på en indberetning, fristen for at modtage feedback og indholdet af en sådan feedback. At der er mulighed for at indberette anonymt. Hvordan personoplysninger behandles i whistleblowerordningen. Hvordan indberetningerne registreres. Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, som indgår i en indberetning. Muligheden for at foretage indberetning til whistleblowerordningen på whistleblowerens arbejdsplads, herunder en opfordring til at indberette internt i de tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor whistlebloweren vurderer, at der ikke er risiko for repressalier. Medarbejdere, som i henhold til whistleblowerlovens § 19 er ansvarlige for at administrere en ekstern whistleblowerordning, skal have indgående kendskab til: Whistleblowerloven. Forvaltningsloven og forvaltningsretlige principper. Databeskyttelseslovgivningen. En myndighed, der i medfør af whistleblowerlovens § 17 har etableret eller opretholdt en ekstern whistleblowerordning, skal mindst én gang hvert tredje år foretage en evaluering af og efter behov tilpasse sin procedure for modtagelse og opfølgning på indberetninger. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 2021.