Bekendtgørelse om CO2e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v.

Bekendtgørelse om CO 2 e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v. 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2015/652/EU af 20. april 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 107, side 26, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82. Bekendtgørelse om CO 2 e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v. Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2015/652/EU af 20. april 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 107, side 26, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82. I medfør af § 3, stk. 2, 4 og 5, § 3 a, § 3 b, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 7 a, stk. 1, § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1 og 2, i lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29. november 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: Anvendelsesområde og definitioner Denne bekendtgørelse vedrører regler om reduktion af drivhusgasser til transport, der er fastsat i medfør af biobrændstofloven samt delegation af beføjelser til Søfartsstyrelsen. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: Biobrændstoffer og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen: Biobrændstoffer og biomassebrændsler, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der forhindrer fortrængningseffekter af biobrændstoffer og biomassebrændsler, der er baseret på fødevare- og foderafgrøder, ved hjælp af forbedrede landbrugsmetoder såvel som ved dyrkning af afgrøder på arealer, der ikke tidligere blev brugt til dyrkning af afgrøder, og som blev fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og biomassebrændsler, der er fastsat i §§ 6-13. Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret ved landbrug. Biomasse fra skovbrug: Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Brændstofkvalitetsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF (EU-Tidende 2009 nr. 16). Celluloseholdigt nonfood-materiale: Råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale, herunder restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder, såsom halm, majsstammer, avner og skaller, energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold, såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør, dækafgrøder før og efter hovedafgrøder, afgrøder fra græsmarker, industrielle restprodukter, herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein, og materiale fra bioaffald, hvor afgrøder fra græsmarker og dækafgrøder skal forstås som midlertidige græsarealer, der tilsås i en kortere periode, og som består af en blanding af græs og bælgplanter med lavt stivelsesindhold med henblik på foder til husdyr og forbedring af jordfrugtbarheden for at opnå større udbytte af hovedmarkafgrøder. Certificeringsorgan: Uafhængigt kontrolorgan, der udbyder certificeringstjenester i forbindelse med frivillige ordninger på biobrændstofområdet, jf. VE-direktivets artikel 30, stk. 4. CO 2 e: Drivhusgasser, jf. § 2, nr. 9, i biobrændstofloven. Drivhusgasreducerende brændstoffer: Brændstoffer, der reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed målt i forhold til 94,1 gCO 2 eq/MJ. Emissioner af drivhusgasser pr. energienhed: Den samlede masse af CO 2 -ækvivalente drivhusgasemissioner, der er knyttet til brændstoffet eller tilført energi, divideret med brændstoffets eller den tilførte energis samlede energiindhold. Ved energiindhold i brændstof forstås brændstoffets energiindhold udtrykt som dets nedre brændværdi. EU-Kommissionens delegerede forordning om høj og lav risiko for ILUC: EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/807/EU af 13. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Faktisk værdi: Drivhusgasemissionsbesparelserne på visse eller samtlige trin i en specifik proces til produktion af biobrændstof eller biomassebrændsler beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag 2, del C, eller bilag 3, del B. Fødevare- og foderafgrøder: Stivelsesrige afgrøder, sukkerafgrøder eller olieholdige afgrøder, der produceres på landbrugsarealer som hovedafgrøder, undtagen restprodukter, affald eller lignocellulosisk materiale og mellemafgrøder såsom efterafgrøder og dækafgrøder, forudsat at deres anvendelse af sådanne mellemafgrøder ikke udløser en efterspørgsel efter yderligere arealer. Genanvendt kulstofbrændsel: flydende eller gasformigt brændsel, der er produceret af flydende eller faste affaldsstrømme af ikkevedvarende oprindelse, der ikke er egnet til materialenyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, eller af spildgas fra produktion og udstødningsgas af ikkevedvarende oprindelse, der produceres som en uundgåelig og utilsigtet konsekvens af produktionsprocessen i industrianlæg. Lignocellulosisk materiale: Materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse fra skove, træagtige energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald. Standardværdi: En værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forudfastsatte faktorer, og som under omstændigheder, der specificeres i denne bekendtgørelse, kan anvendes i stedet for en faktisk værdi. Stivelsesrige afgrøder: Afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn, uanset om det er kornene alene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes, rod- og knoldfrugter, såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams, samt stængelknolde, såsom taro og tannia. Støttet biogas: Opgraderet biogas som har modtaget driftsstøtte efter en national støtteordning. Typisk værdi: Et skøn over drivhusgasemissioner og drivhusgasemissionsbesparelser for en bestemt produktionsvej for biobrændstoffer eller biomassebrændsler, der er repræsentativ for forbruget i Unionen. VE-direktiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EU-Tidende 2018 nr. L 328, side 82). Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse: Flydende eller gasformige brændstoffer, som bruges til transport, undtagen biobrændstoffer eller biogas, og hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse. Enhver virksomhed har pligt til at reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof til transport og leveret elektricitet til brug i vejgående køretøjer til transport med mindst 6 pct. i hvert af årene 2022-2029, og mindst 7 pct. fra år 2030. Der kan anvendes UER’ere til opfyldelse af forpligtelsen. Reduktionerne skal ske i forhold til år 2010, jf. bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav m.v. (HB 2022). Til brug for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 1 har enhver virksomhed pligt til, hvert år, at anvende drivhusgasreducerende brændstoffer, jf. § 2, nr. 8, med henblik på at reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof til transport med mindst 3,4 pct.-point i 2022-2024, mindst 5,2 pct.-point i 2025-2027, mindst 6 pct.-point i 2028-2029 og mindst 7. pct.-point fra 2030. Reduktionerne skal ske i forhold til år 2010, jf. bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav m.v. (HB 2022). Forpligtelserne i stk. 1 og 2 skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår. Til brug for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 1 og 2 anses støttet biogas, jf. § 2, nr. 17, som havende samme vugge til grav-emissioner af drivhusgasser som naturgas. Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser for biogas forbrugt i transport, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, nr. 17, beregnes i overensstemmelse med bilag 1. Til brug for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 1 og 2 kan biobrændstoffer, der er produceret på brugt madolie eller animalske fedtstoffer, som er nævnt i biobrændstoflovens bilag 1, del B, maksimalt bidrage med 1,7 pct. af energien leveret til brændstof i transport. Forpligtelsen efter stk. 1 gælder ikke ved salg til eksport og salg til andre virksomheder. Bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelser af drivhusgasemissioner for drivhusgasreducerende brændstoffer Til opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, kan en virksomhed alene medregne drivhusgasreducerende brændstoffer, der overholder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i §§ 6-13. Biobrændstoffer og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastlagt i § 12 for at blive taget i betragtning til opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2. Stk. 1 finder også anvendelse for biobrændstoffer og biomassebrændsler baseret på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer og biomassebrændsler til opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2. Bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i §§ 6-13 gælder uanset biomassens geografiske oprindelse. Biobrændstoffer og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra skovbrug, men fra landbrugsarealer, kan kun tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, hvor operatørerne eller de nationale myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden. Biobrændstoffer og biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status: primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad, skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål, eller områder: der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som, naturbeskyttelsesområde, eller til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion, idet disse områder dog skal være anerkendt i overensstemmelse med VE-direktivets artikel 30, stk. 4, første afsnit, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål. græsarealer med høj biodiversitet på over en ha, som er: naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller ikke-naturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet. Biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status: vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede, eller vandmættede, sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, eller arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metoden i bilag 2, del C, vil opfylde betingelserne i

§ 12. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008. Biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord. Biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, skal opfylde kriterierne i stk. 2 for at minimere risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikke-bæredygtig produktion. Det land, hvor skovbiomassen blev fældet skal have indført national eller regional lovgivning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer: fældningens lovlighed, at skove genplantes på fældede arealer, at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes, at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger og at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt. Når den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, hvis der er indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre: fældningens lovlighed, at skove genplantes på fældede arealer, at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes, medmindre det dokumenteres, at fældning af dette råmateriale ikke indvirker på disse naturbeskyttelsesområder, at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere de negative virkninger, og at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt. Biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, der tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, skal opfylde kriterier for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i stk. 2 og 3. Landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stammer, skal være part i Parisaftalen og skal: have forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller have indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn, og dokumenterer, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag. Hvor den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, ikke er tilgængelig, tages biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, hvis der er indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt. Drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af drivhusgasreducerende brændstoffer, der tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav i § 3, stk. 1 og 2, skal være mindst 50 pct. for biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport og produceret i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015, mindst 60 pct. for biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport og produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober 2015 og indtil 31. december 2020, mindst 65 pct. for biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021 og mindst 70 pct. for vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som forbruges i transport fra den 1. januar 2021, uanset hvornår anlægget er sat i drift. Opgørelsen af drivhusgasemissionsbesparelser fra disse brændstoffer, og fastlæggelsen af andelen af vedvarende energi i disse brændstoffer, skal ske i overensstemmelse med regler fastsat af Kommissionen i medfør af VE-direktivet. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport er påbegyndt. Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport beregnes i overensstemmelse med bilag 1. Drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af genanvendt kulstofbrændsel, der tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav i § 3, stk. 1 og 2, skal opgøres i overensstemmelse med regler fastsat af Kommissionen i medfør af VE-direktivet. Biobrændstoffer kan kun indgå til opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, såfremt de ikke er fremstillet af råproduktet palmeolie med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, jf. stk. 2, eller af rester fra palmeolieproduktion i form af PFAD (Palm fatty acid distillate). Råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, fastsættes efter kriterier i EU-Kommissionens delegerede forordning om høj og lav risiko for ILUC. Biobrændstoffer kan kun indgå til opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, såfremt de ikke er fremstillet af råproduktet sojabønner, medmindre råproduktet er certificeret som havende lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen efter kriterier i EU-Kommissionens delegerede forordning om høj og lav risiko for ILUC. Kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner En virksomhed skal årligt, og senest den 31. marts, indsende en dokumenteret rapport til Energistyrelsen, der skal indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående år har opfyldt virksomhedens forpligtelser fastsat i § 3, stk. 1-2, herunder om opfyldelse af forpligtelsesprocenter, bæredygtighedskriterier og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner, samt hvorvidt virksomheden har indgået aftale om opfyldelse i anden virksomhed, jf. biobrændstoflovens § 3, stk. 6. Virksomheden skal, hvor det er muligt, anvende de opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bilag 2. Såfremt virksomheden ikke kan anvende de i bilaget nævnte opgørelsesmetoder skal dette, samt valg af anden opgørelsesmetode, begrundes udførligt. For at biobrændstoffer kan indgå til opfyldelse af virksomhedens forpligtelse i § 3, stk. 1-2, skal virksomheden dokumentere, at den opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i §§ 6-13. Til dette formål skal virksomheden anvende et massebalancesystem, der: tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtigheds og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika blandes eksempelvis i en container, i et forarbejdnings- eller logistikanlæg samt transmissions- og distributionsinfrastruktur eller i transmissions- og distributionslokalitet, tillader, at partier af råmaterialer med forskellige energiindhold blandes med henblik på yderligere forarbejdning, forudsat at partiernes størrelse justeres efter energiindhold, kræver, at oplysninger om bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristikaene og de i nummer 1 nævnte partiers størrelse forbliver knyttet til blandingen og fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen og stiller krav om, at denne balance opretholdes i et pasende tidsrum. Når et parti er forarbejdet, skal oplysninger om partiets bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakter justeres og tildeles på det pågældende output i overensstemmelse med følgende regler: når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, biomassebrændsel eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller genanvendt kulstofbrændsel, skal partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres ved at anvende en omregningsfaktor, der repræsenterer forholdet mellem mængden af det output, som er bestemt til en sådan produktion, og massen af det råmateriale, som indgår i processen, eller når forarbejdningen af et parti råmaterialer resulterer i mere end ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, biomassebrændsel eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er biologisk oprindelse, eller genanvendt kulstofbrændsel, skal der for hvert output anvendes en særskilt omregningsfaktor og en særskilt massebalance, jf.

§ 15. Virksomheden skal dokumentere, at der er etableret en uafhængig kontrol, og skal sørge for en tilstrækkelig standard for den uafhængige kontrol af de oplysninger de forelægger for Energistyrelsen. Virksomheden skal endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne til rådighed for Energistyrelsen. Oplysninger og dokumentation afgivet i henhold til §§ 14-17 skal udarbejdes, og eventuelt suppleres, i overensstemmelse med de krav, som Energistyrelsen har fastsat i bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav m.v. (HB 2022). I det omfang Kommissionen har besluttet, at frivillige ordninger i henhold til VE-direktivets art. 30, stk. 4, indeholder nøjagtige data om bæredygtighedskriterier, der overholder bæredygtighedskriterier og drivhusgasemissionsbesparelser fastsat i §§ 6-13, og virksomheden fremlægger dokumentation for, at deres biobrændstof er omfattet af en sådan ordning, finder bæredygtighedskriterierne og krav om drivhusgasemissionsbesparelserne ikke anvendelse for så vidt angår dokumentation for biobrændstoffernes bæredygtighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med driften af de certificeringsorganer, der foretager uafhængig revision i henhold til en frivillig ordning. Certificeringsorganerne forelægger på anmodning af klima-, energi- og forsyningsministeren alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med driften, herunder den nøjagtige dato og det nøjagtige tidspunkt og sted for revisionen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, blandt andet på baggrund af en anmodning fra en virksomhed, anmode Kommissionen om at undersøge, om bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i §§ 6-13 er opfyldt, for så vidt angår en kilde til biobrændstoffer eller biomassebrændsler og de drivhusgasemissionsbesparelsestærskler, der er fastsat i § 12, stk. 1, nr. 4. Delegation af klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser efter § 9, stk. 1, og § 9a i biobrændstofloven til Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen bemyndiges på klima-, energi- og forsyningsministerens vegne til at føre tilsyn med udenlandske skibe, som anløber danske havne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO 2 -emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (MRV-forordningen). Søfartsstyrelsen bemyndiges til uden retskendelse at gå om bord på udenlandske skibe, som anløber danske havne for at føre tilsyn med og rapportere om, hvorvidt der er et gyldigt overensstemmelsesdokument om bord på skibene. Søfartsstyrelsens tilsyn omfatter alene udenlandske skibe med en bruttonage over 5.000, og skibe som ikke er krigsskibe, marine hjælpefartøjer, fiskefartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler eller statsskibe, der anvendes til ikke-kommercielle formål. Energistyrelsen er ansvarlig for at håndhæve reglerne i MRV-forordningen i Danmark, mens Søfartsstyrelsen alene bistår med den praktiske udførelse af tilsynet og rapporteringen. Bestemmelserne i § 9, stk. 1, og § 9 a i biobrændstofloven finder tillige anvendelse i forbindelse med bemyndigelsen efter stk. 1. Klageadgang Afgørelse truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages klima-, energi- og forsyningsministeren. Straf Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, §§ 15-18 eller

§ 20. Med bøde straffes den, der angiver urigtige oplysninger efter § 3, stk. 1 og 2, eller § 14, stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på indberetninger for år 2021. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 591 af 7. april 2021 og § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 883 af 12. maj 2021 om ændring af biobrændstofloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf anvendelse. Bekendtgørelse nr. 1133 af 3. juni 2021 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. ophæves. Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og biomassebrændsler, jf. VE-direktivets artikel 31 Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og biomassebrændsler Drivhusgasemissionsbesparelsen i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer og biomassebrændsler beregnes med henblik på § 12, på en af følgende måder: hvor en standardværdi for drivhusgasemissionsbesparelse for den pågældende produktionsvej er fastlagt i bilag 2, del A eller B, for biobrændstoffer og i bilag 3, del A, for biomassebrændsler, hvor e l -værdien for de pågældende biobrændstoffer beregnet i henhold til bilag 2, del C, punkt 7, og for disse biomassebrændsler beregnet i henhold til bilag 3, del B, punkt 6, er lig med eller mindre end nul, ved at anvende denne standardværdi ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag 2, del C, for biobrændstoffer og i bilag 3, del B, for biomassebrændsler ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er nævnt i bilag 2, del C, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag 2, del D eller E, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag 2, del C, anvendes for alle andre faktorer eller ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er nævnt i bilag 3, del B, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag 3, del C, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag 3, del B, anvendes for alle andre faktorer. Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af flydende biobrændstoffer og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med A. Typiske værdier og standardværdier for biobrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissionsbesparelse — typisk værdi Drivhusgasemissions besparelse — standardværdi Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 67 % 59 % Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 77 % 73 % Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeværk (*)) 73 % 68 % Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 79 % 76 % Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 58 % 47 % Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 71 % 64 % Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 48 % 40 % Ethanol fra majs, (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 55 % 48 % Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 40 % 28 % Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 69 % 68 % Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 47 % 38 % Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 53 % 46 % Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 37 % 24 % Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 67 % 67 % Ethanol fra sukkerrør 70 % 70 % Andelen fra vedvarende energikilder af ethyl-tert-butylether (ETBE) Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Andelen fra vedvarende energikilder af tert-amylethylether (TAEE) Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Biodiesel fra rapsfrø 52 % 47 % Biodiesel fra solsikke 57 % 52 % Biodiesel fra sojabønner 55 % 50 % Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 33 % 20 % Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 51 % 45 % Biodiesel fra olieaffald 88 % 84 % Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 84 % 78 % Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 51 % 47 % Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 58 % 54 % Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 55 % 51 % Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 34 % 22 % Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 53 % 49 % Hydrogeneret olie fra olieaffald 87 % 83 % Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**) 83 % 77 % Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 59 % 57 % Ren vegetabilsk olie fra solsikke 65 % 64 % Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 63 % 61 % Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 40 % 30 % Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 59 % 57 % Ren olie fra olieaffald 98 % 98 % (*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg. (**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1). , for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. B. Skønnede typiske værdier og standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i 2016, når de produceres uden nettokulstofemissioner som følge af ændret arealanvendelse Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissionsbesparelse — typisk værdi Drivhusgasemissions besparelse — standardværdi Ethanol fra hvedehalm 85 % 83 % Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg 83 % 83 % Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg 82 % 82 % Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg 83 % 83 % Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg 82 % 82 % Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg 84 % 84 % Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg 83 % 83 % Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 84 % 84 % Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 83 % 83 % Fischer–Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 89 % 89 % Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 89 % 89 % Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 89 % 89 % Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 89 % 89 % Andelen fra vedvarende energikilder af methyl-tert-butylether (MTBE) Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol C. Metoder 1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer og biobrændstoffer beregnes således: Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biobrændstoffer beregnes ved følgende formel: E = e ec + e l + e p + e td + e u — e sca — e ccs — e ccr , hvor E = de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet e ec = emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e l = de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen e p = emissionerne fra forarbejdning e td = emissionerne fra transport og distribution e u = emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet e sca = emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning e ccs = emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO 2 og e ccr = emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO 2 . Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke. 2. Drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer udtrykkes således: drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer, E, udtrykkes i gram CO 2 -ækvivalent pr. MJ brændstof, g CO 2 eq/MJ. drivhusgasemissionerne fra flydende biobrændstoffer, EC, udtrykkes i gram CO 2 -ækvivalenter pr. MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), g CO 2 eq/MJ. Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem varme og elektricitet (som under punkt 1, litra b)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning eller køling Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via absorptionskølere. . Hvis drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e ec udtrykkes i enheden g CO 2 eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO 2 -ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO 2 eq/MJ, således Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter. : hvor Brændstof råprodukt faktor a = [Forholdet mellem MJ råprodukt, der kræves til at fremstille 1 MJ brændstof] Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således: 3. Drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer beregnes således: Drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer: BESPARELSE = (E F(t) — E B )/E F(t) , hvor E B = de samlede emissioner fra biobrændstoffet og E F(t) = de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med. 4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO 2 , N 2 O og CH 4 . Der benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO 2 -ækvivalenter CO 2 : 1 N 2 O : 298 CH 4 : 25 5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, e ec , indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO 2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner i de i VE-direktivets artikel 31, stk. 4, omhandlede rapporter eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante informationer i disse rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier. 6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, e sca , såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis der forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf. . 7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel: e l = (CS R — CS A ) × 3,664 × 1/20 × 1/P — e B , Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO 2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol). hvor e l = de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO 2 -ækvivalenter pr. energienhed fra biobrændstof (megajoule)). »Dyrkede arealer« Dyrkede arealer som defineret af IPCC. og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer. betragtes som én arealanvendelse. CS R = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest CS A = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS A , være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst P = afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år), og e B = bonus på 29 g CO 2 eq/MJ biobrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser. 8. Bonussen på 29 g CO 2 eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal: ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål. Bonussen på 29 g CO 2 eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen. 9. »Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede. 10. Kommissionen reviderer senest den 31. december 2020 retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19). på grundlag af IPCC's 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1). . Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på VE-direktivet. 11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO 2 -emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i processen. Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet. Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis relevant. 12. I emissionerne fra transport og distribution, e td , indgår emissioner fra transport af råmaterialer og halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt. 13. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e u , sættes til nul for biobrændstoffer. 14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO 2 , e ccs , der ikke allerede er medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO 2 , hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof, hvis lagringen sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114). om geologisk lagring af kuldioxid. 15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO 2 , e ccr , skal være direkte forbundet med produktionen af biobrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO 2 , hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO 2 under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser. 16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en brændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, C h , beregnet således: hvor T h = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres. T 0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 o C) Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 o C (423,15 kelvin), kan C h alternativt defineres således: C h = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 o C (423,15 kelvin), som er: 0,3546 I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilførsel. Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse: »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces »nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling »økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser. 17. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (biprodukter), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet, der leveres til brændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH 4 - og N 2 O-emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme eller elektricitet til brændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16. 18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er e ec + e l + e sca + de brøkdele af e p , e td , e ccs , og e ccr , som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biobrændstoffer skal alle biprodukter tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret) og bagasse, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet. 19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biobrændstoffer benyttes som værdi for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E F(t) 94 g CO 2 eq/MJ. D. Disaggregerede standardværdier for biobrændstoffer Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »e ec « som defineret i dette bilags del C, inklusive N 2 O-emissioner fra jord Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra sukkerroer 9,6 9,6 Ethanol fra majs 25,5 25,5 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs 27,0 27,0 Ethanol fra sukkerrør 17,1 17,1 Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Biodiesel fra rapsfrø 32,0 32,0 Biodiesel fra solsikke 26,1 26,1 Biodiesel fra sojabønner 21,2 21,2 Biodiesel fra palmeolie 26,0 26,0 Biodiesel fra olieaffald 0 0 Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 0 0 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 33,4 33,4 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 26,9 26,9 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 22,1 22,1 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie 27,3 27,3 Hydrogeneret olie fra olieaffald 0 0 Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**) 0 0 Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 33,4 33,4 Ren vegetabilsk olie fra solsikke 27,2 27,2 Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 22,2 22,2 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie 27,1 27,1 Ren olie fra olieaffald 0 0 (**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »e ec « — kun for N 2 O-emissioner fra jord (disse værdier er allerede medtaget i de disaggregerede værdier for dyrkningsemissioner i »e ec «-tabellen) Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra sukkerroer 4,9 4,9 Ethanol fra majs 13,7 13,7 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs 14,1 14,1 Ethanol fra sukkerrør 2,1 2,1 Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Biodiesel fra rapsfrø 17,6 17,6 Biodiesel fra solsikke 12,2 12,2 Biodiesel fra sojabønner 13,4 13,4 Biodiesel fra palmeolie 16,5 16,5 Biodiesel fra olieaffald 0 0 Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 0 0 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 18,0 18,0 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 12,5 12,5 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 13,7 13,7 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie 16,9 16,9 Hydrogeneret olie fra olieaffald 0 0 Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**) 0 0 Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 17,6 17,6 Ren vegetabilsk olie fra solsikke 12,2 12,2 Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 13,4 13,4 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie 16,5 16,5 Ren olie fra olieaffald 0 0 (**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »e p « som defineret i dette bilags del C Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 18,8 26,3 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 9,7 13,6 Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 13,2 18,5 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 7,6 10,6 Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 27,4 38,3 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 15,7 22,0 Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 20,8 29,1 Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 14,8 20,8 Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 28,6 40,1 Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,8 2,6 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 21,0 29,3 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 15,1 21,1 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 30,3 42,5 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,5 2,2 Ethanol fra sukkerrør 1,3 1,8 Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Biodiesel fra rapsfrø 11,7 16,3 Biodiesel fra solsikke 11,8 16,5 Biodiesel fra sojabønner 12,1 16,9 Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 30,4 42,6 Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 13,2 18,5 Biodiesel fra olieaffald 9,3 13,0 Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 13,6 19,1 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 10,7 15,0 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 10,5 14,7 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 10,9 15,2 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 27,8 38,9 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 9,7 13,6 Hydrogeneret olie fra olieaffald 10,2 14,3 Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**) 14,5 20,3 Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 3,7 5,2 Ren vegetabilsk olie fra solsikke 3,8 5,4 Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 4,2 5,9 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 22,6 31,7 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 4,7 6,5 Ren olie fra olieaffald 0,6 0,8 (*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg. (**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. Disaggregerede standardværdier kun for olieekstraktion (disse værdier er allerede medtaget i de disaggregerede værdier for forarbejdningsemissioner i »e p «-tabellen) Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Biodiesel fra rapsfrø 3,0 4,2 Biodiesel fra solsikke 2,9 4,0 Biodiesel fra sojabønner 3,2 4,4 Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 20,9 29,2 Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 3,7 5,1 Biodiesel fra olieaffald 0 0 Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 4,3 6,1 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 3,1 4,4 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 3,0 4,1 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 3,3 4,6 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 21,9 30,7 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 3,8 5,4 Hydrogeneret olie fra olieaffald 0 0 Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**) 4,3 6,0 Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 3,1 4,4 Ren vegetabilsk olie fra solsikke 3,0 4,2 Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 3,4 4,7 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 21,8 30,5 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 3,8 5,3 Ren olie fra olieaffald 0 0 (**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »e td « som defineret i dette bilags del C Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 2,3 2,3 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 2,3 2,3 Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 2,3 2,3 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 2,3 2,3 Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 2,3 2,3 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 2,3 2,3 Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 2,2 2,2 Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 2,2 2,2 Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 2,2 2,2 Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 2,2 2,2 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 2,2 2,2 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 2,2 2,2 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 2,2 2,2 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 2,2 2,2 Ethanol fra sukkerrør 9,7 9,7 Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Biodiesel fra rapsfrø 1,8 1,8 Biodiesel fra solsikke 2,1 2,1 Biodiesel fra sojabønner 8,9 8,9 Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 6,9 6,9 Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 6,9 6,9 Biodiesel fra olieaffald 1,9 1,9 Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 1,6 1,6 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 1,7 1,7 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 2,0 2,0 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 9,2 9,2 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 7,0 7,0 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 7,0 7,0 Hydrogeneret olie fra olieaffald 1,7 1,7 Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**) 1,5 1,5 Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 1,4 1,4 Ren vegetabilsk olie fra solsikke 1,7 1,7 Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 8,8 8,8 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 6,7 6,7 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 6,7 6,7 Ren olie fra olieaffald 1,4 1,4 (*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg. (**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof. Disse værdier er allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner e td « som defineret i dette bilags del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske transportemissioner kun for transport af afgrøder eller olie. Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 1,6 1,6 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 1,6 1,6 Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,6 1,6 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,6 1,6 Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,6 1,6 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,6 1,6 Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 1,6 1,6 Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,6 1,6 Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,6 1,6 Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,6 1,6 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 1,6 1,6 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,6 1,6 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,6 1,6 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 1,6 1,6 Ethanol fra sukkerrør 6,0 6,0 Andelen af ethyl-tert-butylether (ETBE) fra vedvarende ethanol Vil blive anset som svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Andelen af tert-amylethylether (TAEE) fra vedvarende ethanol Vil blive anset som svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Biodiesel fra rapsfrø 1,3 1,3 Biodiesel fra solsikke 1,3 1,3 Biodiesel fra sojabønner 1,3 1,3 Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 1,3 1,3 Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 1,3 1,3 Biodiesel fra olieaffald 1,3 1,3 Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 1,3 1,3 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 1,2 1,2 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 1,2 1,2 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 1,2 1,2 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 1,2 1,2 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 1,2 1,2 Hydrogeneret olie fra olieaffald 1,2 1,2 Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**) 1,2 1,2 Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 0,8 0,8 Ren vegetabilsk olie fra solsikke 0,8 0,8 Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 0,8 0,8 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 0,8 0,8 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 0,8 0,8 Ren olie fra olieaffald 0,8 0,8 (*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg. (**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 30,7 38,2 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 21,6 25,5 Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 25,1 30,4 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 19,5 22,5 Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 39,3 50,2 Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 27,6 33,9 Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 48,5 56,8 Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 42,5 48,5 Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 56,3 67,8 Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 29,5 30,3 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg) 50,2 58,5 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 44,3 50,3 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 59,5 71,7 Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*)) 30,7 31,4 Ethanol fra sukkerrør 28,1 28,6 Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol Biodiesel fra rapsfrø 45,5 50,1 Biodiesel fra solsikke 40,0 44,7 Biodiesel fra sojabønner 42,2 47,0 Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 63,3 75,5 Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 46,1 51,4 Biodiesel fra olieaffald 11,2 14,9 Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 15,2 20,7 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 45,8 50,1 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 39,4 43,6 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 42,2 46,5 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 62,1 73,2 Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 44,0 47,9 Hydrogeneret olie fra olieaffald 11,9 16,0 Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**) 16,0 21,8 Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 38,5 40,0 Ren vegetabilsk olie fra solsikke 32,7 34,3 Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 35,2 36,9 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin) 56,4 65,5 Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle) 38,5 40,3 Ren olie fra olieaffald 2,0 2,2 (*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg. (**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning. E. Skønnede disaggregerede standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde i 2016 Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »e ec « som defineret i dette bilags del C, inklusive N 2 O-emissioner (herunder opflisning af træaffald eller dyrket træ) Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra hvedehalm 1,8 1,8 Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg 3,3 3,3 Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg 8,2 8,2 Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg 3,3 3,3 Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg 8,2 8,2 Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg 3,1 3,1 Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg 7,6 7,6 Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 3,1 3,1 Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 7,6 7,6 Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 2,5 2,5 Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 2,5 2,5 Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 2,5 2,5 Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 2,5 2,5 Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol Disaggregerede standardværdier for N 2 O-emissioner fra jord (inkluderet i de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i »e ec «-tabellen) Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra hvedehalm 0 0 Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg 0 0 Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg 4,4 4,4 Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg 0 0 Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg 4,4 4,4 Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg 0 0 Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg 4,1 4,1 Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 0 0 Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 4,1 4,1 Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 0 0 Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 0 0 Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 0 0 Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 0 0 Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »e p « som defineret i dette bilags del C Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra hvedehalm 4,8 6,8 Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg 0,1 0,1 Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg 0,1 0,1 Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg 0,1 0,1 Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg 0,1 0,1 Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg 0 0 Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg 0 0 Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 0 0 Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 0 0 Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 0 0 Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 0 0 Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 0 0 Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 0 0 Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »e td « som defineret i dette bilags del C Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra hvedehalm 7,1 7,1 Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg 12,2 12,2 Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg 8,4 8,4 Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg 12,2 12,2 Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg 8,4 8,4 Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg 12,1 12,1 Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg 8,6 8,6 Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 12,1 12,1 Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 8,6 8,6 Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 7,7 7,7 Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 7,9 7,9 DME fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 7,7 7,7 Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 7,9 7,9 Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof: Disse værdier er allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner e td « som defineret i dette bilags del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske transportemissioner kun for råprodukt. Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra hvedehalm 1,6 1,6 Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg 1,2 1,2 Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg 1,2 1,2 Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg 1,2 1,2 Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg 1,2 1,2 Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg 2,0 2,0 Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg 2,0 2,0 Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 2,0 2,0 Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 2,0 2,0 Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 2,0 2,0 Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 2,0 2,0 Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 2,0 2,0 Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 2,0 2,0 Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Ethanol fra hvedehalm 13,7 15,7 Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg 15,6 15,6 Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg 16,7 16,7 Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg 15,6 15,6 Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg 16,7 16,7 Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg 15,2 15,2 Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg 16,2 16,2 Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 15,2 15,2 Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 16,2 16,2 Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 10,2 10,2 Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 10,4 10,4 Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 10,2 10,2 Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle 10,4 10,4 Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biomassebrændstoffer (biomethan) og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med A. Typiske værdier og standardværdier af drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse BIOMETHAN TIL TRANSPORT * System til biomethanproduktion Teknologiske muligheder Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi Gylle Åbent fermentat, uden afgasforbrænding 117 % 72 % Åbent fermentat, med afgasforbrænding 133 % 94 % Lukket fermentat, uden afgasforbrænding 190 % 179 % Lukket fermentat, med afgasforbrænding 206 % 202 % Majs (maize), hele planten Åbent fermentat, uden afgasforbrænding 35 % 17 % Åbent fermentat, med afgasforbrænding 51 % 39 % Lukket fermentat, uden afgasforbrænding 52 % 41 % Lukket fermentat, med afgasforbrænding 68 % 63 % Bioaffald Åbent fermentat, uden afgasforbrænding 43 % 20 % Åbent fermentat, med afgasforbrænding 59 % 42 % Lukket fermentat, uden afgasforbrænding 70 % 58 % Lukket fermentat, med afgasforbrænding 86 % 80 % * Besparelserne i drivhusgasemissioner for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO 2 eq/MJ. Biomethan — blandinger af husdyrgødning og majs (maize) * System til biomethanproduktion Teknologiske muligheder Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi Husdyrgødning — Majs (Maize) 80 % – 20 % Åbent fermentat, uden afgasforbrænding (1) 62 % 35 % Åbent fermentat, med afgasforbrænding (2) 78 % 57 % Lukket fermentat, uden afgasforbrænding 97 % 86 % Lukket fermentat, med afgasforbrænding 113 % 108 % Husdyrgødning — Majs (Maize) 70 % – 30 % Åbent fermentat, uden afgasforbrænding 53 % 29 % Åbent fermentat, med afgasforbrænding 69 % 51 % Lukket fermentat, uden afgasforbrænding 83 % 71 % Lukket fermentat, med afgasforbrænding 99 % 94 % Husdyrgødning — Majs (Maize) 60 % – 40 % Åbent fermentat, uden afgasforbrænding 48 % 25 % Åbent fermentat, med afgasforbrænding 64 % 48 % Lukket fermentat, uden afgasforbrænding 74 % 62 % Lukket fermentat, med afgasforbrænding 90 % 84 % * Drivhusgasemissionsbesparelserne for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO 2 eq/MJ. (1) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger: membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 MJ CH 4 /MJ biomethan for emission af methan i afgasserne. (2) Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede). B. METODER 1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger: a) I tilfælde af kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg til produktion af biogas eller biomethan beregnes de typiske værdier og standardværdierne for drivhusgasemissioner ved følgende formel hvor E = drivhusgasemissionerne pr. MJ biogas eller biogas produceret fra kombineret nedbrydning af den definerede blanding af substrater S n = andelen af råprodukter n i energiindhold E n = emissionen i g CO 2 /MJ for produktionsvej n som angivet i del D i dette bilag (*) hvor P n = energiudbytte [MJ] pr. kg våd tilførsel af råprodukt n (**) W n = vægtningsfaktor af substrat n, defineret som: hvor I n = årligt input til reaktortank af substrat n [ton frisk produkt] AM n = gennemsnitlige årlige vandindhold af substrat n [kg vand/kg frisk produkt] SM n = standardvandindhold for substrat n (***). (*) For husdyrgødning anvendt som substrat tilføjes en bonus på 45 g CO 2 eq/MJ husdyrgødning (– 54 kg CO 2 eq/t frisk produkt) for forbedret landbrugs- og husdyrgødningsforvaltning. (**) Følgende værdier P n anvendes til beregning af typiske værdier og standardværdier: P(Majs): 4,16 [MJbiogas/kg våd majs med 65 % fugtighed] P(Husdyrgødning): 0,50 [MJbiogas/kg gylle med 90 % fugtighed] P(Bioaffald) 3,41 [MJbiogas/kg vådt bioaffald med 76 % fugtighed] (***) Følgende værdier for standardvandindholdet af substrat SM n anvendes: SM(Majs): 0,65 [kg vand/kg frisk produkt] SM(Husdyrgødning): 0,90 [kg vand/kg frisk produkt] SM(Bioaffald): 0,76 [kg vand/kg frisk produkt] c) I tilfælde af kombineret nedbrydning af n-substrater i et biogasanlæg til el- eller biomethanproduktion, beregnes de faktiske drivhusgasemissioner for biogas og biomethan således: hvor E = de samlede emissioner fra produktionen af biogas eller biomethan før energikonvertering S n = andelen af råprodukt n, som brøkdel af tilførsel til reaktortanken e ec,n = emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råprodukter n e td,råprodukt,n = emissionerne fra transport af råprodukt til reaktortanken e l,n = de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, for råprodukter n e sca = emissionsbesparelserne fra forbedret landbrugsforvaltning af råprodukt n (*) e p = emissionerne fra forarbejdning e td,product = emissionerne fra transport og distribution af biogas og/eller biomethan e u = emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissioner i forbindelse med forbrænding e ccs = emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO 2 og e ccr = emissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstof. (*) For e sca finder en bonus på 45 g CO 2 eq/MJ husdyrgødning anvendelse for forbedret landbrugs- og gødningsforvaltning, hvis husdyrgødning anvendes som substrat til produktion af biogas og biomethan. 2. Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstoffer udtrykkes som følger: Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstof, E, udtrykkes i gram CO 2 -ækvivalenter pr. MJ biomassebrændstof, g CO 2 eq/MJ. Hvor drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i enheden g CO 2 eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO 2 -ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO 2 eq/MJ, således ( Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter. ) hvor Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således: 3. Drivhusgasemissionsbesparelserne er fra biomassebrændstoffer beregnes således: Drivhusgasemissionsbesparelser fra biomassebrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer: BESPARELSE = (E F(t) — E B )/E F(t) , hvor E B = de samlede emissioner fra biobrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer og E F(t) = de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med 4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO 2 , N 2 O og CH 4 . Der benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO 2 -ækvivalenter: CO 2 : 1 N 2 O: 298 CH 4 : 25 5. I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO 2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i VE-direktivets artikel 28, stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante information i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier. I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skovbrug kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografiske områder på nationalt plan. 6. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel: e l = (CS R — CS A ) × 3,664 × 1/20 × 1/P– e B , ( Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO 2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol). ) hvor e l = de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO 2 -ækvivalenter pr. biomassebrændstofenergienhed). »Dyrkede arealer« Dyrkede arealer som defineret af IPCC. og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer. betragtes som én arealanvendelse. CS R = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest CS A = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS A , være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst P = afgrødens produktivitet (målt i biomassebrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år) og e B = bonus på 29 g CO 2 eq/MJ biomassebrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 7 fastlagte betingelser. 7. Bonussen på 29 g CO 2 eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal: ikke blev udnyttet til landbrugsformål i januar 2008 eller til nogen anden aktivitet og er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål. Bonussen på 29 g CO 2 eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under litra b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen. 8. »Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede. 9. I overensstemmelse med bilag 2, del C, punkt 10, fungerer Kommissionens afgørelse 2010/335/EU, Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19), der giver retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden i forbindelse med VE-direktivet på grundlag af IPCC's 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og (EU) 2018/841 som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden. 10. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO 2 -emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i processen. Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for produktion af fast eller gasformigt biomassebrændstof, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet. Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis relevant. 11. I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt. 12. CO 2 -emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu, sættes til nul for biomassebrændstoffer. Emissioner af ikke-CO 2 -drivhusgasserne (CH 4 og N 2 O) fra det anvendte brændsel inkluderes i eu-faktoren. 13. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO 2 , eccs, der ikke allerede er medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO 2 , hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af biomassebrændstof, hvis lagringen sker i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF. 14. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO 2 , eccr, skal være direkte forbundet med den produktion af biomassebrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO 2 , hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO 2 under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser. 15. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en biomassebrændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, Ch, beregnet således: hvor Th = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres. T0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C) Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således: Ch = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546 I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilførsel. Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse: »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces »nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling »økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser 16. Hvis der ved en biomassebrændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (»biprodukter«), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet, der leveres til biomassebrændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH 4 - og N 2 O-emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme eller elektricitet til biomassebrændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 15. 17. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 16, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret) og bagasse, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt. Hvis der er tale om biomassebrændstoffer produceres i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 16, være raffinaderiet. 18. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til transport benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t), værdien 94 g CO 2 eq/MJ. C. DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF Disaggregerede standardværdier for biomethan System til biomethanproduktion Teknologiske muligheder Typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Dyrkning Forarbejdning Opgradering Transport Kompression på tankstation Gødningsgodskrivning Dyrkning Forarbejdning Opgradering Transport Kompression på tankstation Gødningsgodskrivning Gylle Åbent fermentat uden afgasforbrænding 0,0 84,2 19,5 1,0 3,3 -124,4 0,0 117,9 27,3 1,0 4,6 -124,4 med afgasforbrænding 0,0 84,2 4,5 1,0 3,3 -124,4 0,0 117,9 6,3 1,0 4,6 -124,4 Lukket fermentat uden afgasforbrænding 0,0 3,2 19,5 0,9 3,3 -111,9 0,0 4,4 27,3 0,9 4,6 -111,9 med afgasforbrænding 0,0 3,2 4,5 0,9 3,3 -111,9 0,0 4,4 6,3 0,9 4,6 -111,9 Majs (Maize), hele planten Åbent fermentat uden afgasforbrænding 18,1 20,1 19,5 0,0 3,3 — 18,1 28,1 27,3 0,0 4,6 — med afgasforbrænding 18,1 20,1 4,5 0,0 3,3 — 18,1 28,1 6,3 0,0 4,6 — Lukket fermentat uden afgasforbrænding 17,6 4,3 19,5 0,0 3,3 — 17,6 6,0 27,3 0,0 4,6 — med afgasforbrænding 17,6 4,3 4,5 0,0 3,3 — 17,6 6,0 6,3 0,0 4,6 — Bioaffald Åbent fermentat uden afgasforbrænding 0,0 30,6 19,5 0,6 3,3 — 0,0 42,8 27,3 0,6 4,6 — med afgasforbrænding 0,0 30,6 4,5 0,6 3,3 — 0,0 42,8 6,3 0,6 4,6 — Lukket fermentat uden afgasforbrænding 0,0 5,1 19,5 0,5 3,3 — 0,0 7,2 27,3 0,5 4,6 — med afgasforbrænding 0,0 5,1 4,5 0,5 3,3 — 0,0 7,2 6,3 0,5 4,6 — D. SAMLEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR PRODUKTIONSVEJE FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF Typiske værdier og standardværdier for biomethan System til biomethanproduktion Teknologiske muligheder Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO 2 eq/MJ) Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO 2 eq/MJ) Biomethan fra gylle Åbent fermentat, uden afgasforbrænding () – 20 22 Åbent fermentat, med afgasforbrænding () – 35 1 Lukket fermentat, uden afgasforbrænding – 88 – 79 Lukket fermentat, med afgasforbrænding – 103 – 100 Biomethan fra majs (Maize), hele planten Åbent fermentat, uden afgasforbrænding 58 73 Åbent fermentat, med afgasforbrænding 43 52 Lukket fermentat, uden afgasforbrænding 41 51 Lukket fermentat, med afgasforbrænding 26 30 Biomethan fra bioaffald Åbent fermentat, uden afgasforbrænding 51 71 Åbent fermentat, med afgasforbrænding 36 50 Lukket fermentat, uden afgasforbrænding 25 35 Lukket fermentat, med afgasforbrænding 10 14 Typiske værdier og standardværdier — biomethan — blandinger af husdyrgødning og majs (Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse System til biomethanproduktion Teknologiske muligheder Typisk værdi Standardværdi (g CO 2 eq/MJ) (g CO 2 eq/MJ) Husdyrgødning — Majs (Maize) 80 %-20 % Åbent fermentat, uden afgasforbrænding 32 57 Åbent fermentat, med afgasforbrænding 17 36 Lukket fermentat, uden afgasforbrænding -1 9 Lukket fermentat, med afgasforbrænding -16 -12 Husdyrgødning — Majs (Maize) 70 %-30 % Åbent fermentat, uden afgasforbrænding 41 62 Åbent fermentat, med afgasforbrænding 26 41 Lukket fermentat, uden afgasforbrænding 13 22 Lukket fermentat, med afgasforbrænding -2 1 Husdyrgødning — Majs (Maize) 60 %-40 % Åbent fermentat, uden afgasforbrænding 46 66 Åbent fermentat, med afgasforbrænding 31 45 Lukket fermentat, uden afgasforbrænding 22 31 Lukket fermentat, med afgasforbrænding 7 10 For biomethan, der anvendes som komprimeret biomethan som brændstof til transport, skal der lægges en værdi på 3,3 g CO 2 eq/MJ biomethan til de typiske værdier og en værdi på 4,6 g CO 2 eq/MJ biomethan til standardværdierne. Energiindholdet i brændstoffer Brændstof Energiindhold pr. vægtenhed (nedre brændværdi, MJ/kg) Energiindhold pr. volumenenhed (nedre brændværdi, MJ/l) Brændstoffer fra biomasse og/eller fra forarbejdning af biomasse Biopropan 46 24 Ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af olieplanter ved presning, ekstraktion eller lignende processer, som kan være rå eller raffineret, men ikke kemisk modificeret) 37 34 Biodiesel — fedtsyremethylester (methylester fremstillet af olie med biomasseoprindelse) 37 33 Biodiesel — fedtsyreethylester (ethylester fremstillet af olie med biomasseoprindelse) 38 34 Biogas, som kan renses til naturgaskvalitet Ved naturgaskvalitet skal forstås biogas, som opfylder kravene til indfødning i gassystemet 50 — Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for diesel 44 34 Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for benzin 45 30 Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for jetbrændstof 44 34 Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG 46 24 Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for diesel 43 36 Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for benzin 44 32 Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for jetbrændstof 43 33 Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG 46 23 Brændstoffer fra vedvarende energikilder, som kan fremstilles af forskellige vedvarende energikilder, herunder biomasse Methanol fra vedvarende energikilder 20 16 Ethanol fra vedvarende energikilder 27 21 Propanol fra vedvarende energikilder 31 25 Butanol fra vedvarende energikilder 33 27 Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstatning for diesel) 44 34 Fischer-Tropsch-benzin (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug som erstatning for benzin) 44 33 Fischer-Tropsch-jetbrændstof (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug som erstatning for jetbrændstof) 44 33 Fischer-Tropsch-LPG (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstatning for LPG) 46 24 DME (dimethylether) 28 19 Brint fra vedvarende energikilder 120 — Bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra ethanol) 36 (heraf 37 % fra vedvarende energikilder) 27 (heraf 37 % fra vedvarende energikilder) MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra methanol) 35 (heraf 22 % fra vedvarende energikilder) 26 (heraf 22 % fra vedvarende energikilder) TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud fra ethanol) 38 (heraf 29 % fra vedvarende energikilder) 29 (heraf 29 % fra vedvarende energikilder) TAME (tert-amylmethylether, der er fremstillet ud fra methanol) 36 (heraf 18 % fra vedvarende energikilder) 28 (heraf 18 % fra vedvarende energikilder) THxEE (tert-hexylethylether, der er fremstillet ud fra ethanol) 38 (heraf 25 % fra vedvarende energikilder) 30 (heraf 25 % fra vedvarende energikilder) THxME (tert-hexylmethylether, der er fremstillet ud fra methanol) 38 (heraf 14 % fra vedvarende energikilder) 30 (heraf 14 % fra vedvarende energikilder) Fossile brændstoffer Benzin 43 32 Diesel 43 36 Skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen Del A. Foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anvendelse af råprodukter til biobrændstoffer og biomassebrændsler (g CO 2 eq/MJ) De heri anførte gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks. behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og fortrængning af produktion af andre råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater, blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af nøgleparametre, den såkaldte Monte Carlo-analyse. Råproduktgruppe Gennemsnit De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier. Interpercentilt spænd afledt af følsomhedsanalysen Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 g CO Korn og andre stivelsesrige afgrøder 12 8 til 16 Sukker 13 4 til 17 Olieholdige afgrøder 55 33 til 66 Del B. Biobrændstoffer og biomassebrændsler, for hvilke de skønnede emissioner som følger af indirekte ændringer i arealanvendelsen anses for at være nul Biobrændstoffer og biomassebrændsler, der fremstilles af følgende fartøjskategorier, anses for at indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelse, nemlig en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække — skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer — til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer. . I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el)« have være beregnet i overensstemmelse med bilag 2, del C, punkt 7.