The manufacturer of a cannabis intermediate product must keep the labelling up to date and send label changes to the Danish Medicines Agency, except layout-only changes.
§ 9. Almindelige bestemmelser Mærkning af et cannabismellemprodukt skal være letlæselig, let forståelig og uudslettelig. Mærkning i form af tekst skal være affattet på dansk. Mærkning af et cannabismellemprodukt må ikke indeholde elementer, der har reklamemæssig karakter. Mærkning af et cannabismellemprodukt må ikke være vildledende eller egnet til at fremkalde forveksling med andre cannabismellemprodukter, cannabisslutprodukter eller andre lægemidler. Et cannabismellemprodukts emballage må ikke give anledning til forveksling af produktet med nærings- og nydelsesmidler. Når et cannabismellemprodukt er optaget i forsøgsordningen med medicinsk cannabis, er cannabismellemproduktfremstilleren ansvarlig for at holde mærkningen opdateret i henhold til denne bekendtgørelse. Ændringer i mærkningen af et cannabismellemprodukt skal indsendes til Lægemiddelstyrelsen som en ændringsanmodning, jf. § 7, stk. 6, i lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og om ordning for dyrkning, fremstilling m.v. af medicinsk cannabis. Ændringer, der kun vedrører layout, skal ikke indsendes til Lægemiddelstyrelsen. Mærkning og emballage Et cannabismellemprodukts emballage skal indeholde følgende oplysninger: Cannabismellemproduktets navn, jf. § 48, stk. 3, i lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og om ordning for dyrkning, fremstilling m.v. af medicinsk cannabis. Cannabismellemproduktets deklaration af virksomme bestanddele. Deklarationen af virksomme bestanddele kan angives som anført i EMA ”Guideline on declaration of herbal substances and herbal preparations in herbal medicinal products/traditional herbal medicinal products”. Alle hjælpestoffer skal angives kvalitativt. Hjælpestoffer med kendt effekt skal angives med advarsel. Advarsler for hjælpestoffer med kendt effekt kan angives som anført i ”Annex to the European Commission guideline on Excipients in the labelling and package leaflet of medicinal products for human use”. Produktform. Pakningsstørrelse. Anvendelsesmåde, herunder anbefalet medicinsk udstyr til administration af produktet, hvis aktuelt. Eventuel tilberedningsmåde. Opbevaringsbetingelser og udløbsdato. Navn og adresse på fremstilleren af cannabismellemproduktet. Cannabisslutproduktets varenummer. Batchnummer. Følgende skal fremgå på emballagen: ”Medicinsk cannabis”. Følgende skal fremgå på emballagen: ”Rygning af cannabisproduktet frarådes”. Følgende skal fremgå på emballagen, hvis produktet ikke er optaget i forsøgsordningen med mulighed for anvendelse til inhalation: ”Inhalation af cannabisproduktet frarådes”. For produkter, hvor medicinmål skal anvendes til dosering af cannabisproduktet, og hvor der er vedlagt medicinmål i pakningen, skal det anføres på pakningen, hvilket medicinmål, der er vedlagt. For produkter, hvor medicinmål skal anvendes ved doseringen af cannabisproduktet, men hvor der ikke er vedlagt medicinmål, skal det anføres på pakningen, at medicinmål ikke er vedlagt, og det skal samtidig angives på pakningen, hvilket standard medicinmål, der er egnet til dosering af produktet. Mærkningsoplysningerne i stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 8, 9, 11, 13 og 14, skal anføres både på cannabismellemproduktets indre og eventuelle ydre emballage. Mærkningsoplysningerne i stk. 1, nr. 3, 6, 7, 10, 12, 15 og 16, skal anføres på cannabismellemproduktets ydre emballage. Hvis pakningen kun består af en indre emballage, skal oplysningerne anføres på den indre emballage. Cannabismellemproduktfremstilleren kan vælge at anføre oplysningerne på både indre og ydre emballage. Er det ikke muligt at anføre alle detaljer vedrørende hjælpestoffer, anvendelsen eller tilberedningsmåden, jf. stk. 1, nr. 3, 6 og 7, på emballagen, jf. stk. 3, skal oplysningerne i stedet medfølge i pakningen i form af et patientinformationsark, jf.