Bekendtgørelse om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør

Bekendtgørelse om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør Bekendtgørelse om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør I medfør af § 7 b, stk. 2, § 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, stk. 2, og § 28 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 2622 af 28. december 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 1, 9, 10 og 19, i bekendtgørelse nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: Formål og struktur m.v. Diplomingeniøruddannelserne har til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage følgende erhvervsfunktioner: Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. En diplomingeniøruddannelse er almindeligvis normeret til 210 point i European Credit Transfer System (ECTS-point), jf. dog stk. 2. Uddannelse- og Forskningsstyrelsen kan godkende særlige kombinationsuddannelser med en forhøjet normeret uddannelsestid, inden for hvilken ingeniørfaglige kompetencer kombineres med andre kompetencer. Et uddannelseselement er en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et uddannelseselement skal almindeligvis omfatte mindst 5 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Uddannelsen skal være afsluttet inden for et antal år, der svarer til den normerede uddannelsestid plus to år, jf. dog stk. 5. For uddannelser udbudt af universiteterne fastsætter universitetet i studieordningen regler om maksimal studietid. Institutionen kan dispensere fra fristen i stk. 4 og 5, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen: Professionsbachelor som Diplomingeniør i, efterfulgt af betegnelsen for titlen, som anført i bilag 1 til bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. På engelsk betegnes uddannelsen: Bachelor of Engineering in, efterfulgt af betegnelsen på engelsk, som anført i bilag 1 til bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Læringsmål og ECTS-omfang for uddannelseselementerne i hver diplomingeniøruddannelse skal fremgå af studieordningen for uddannelsen, jf.

§ 14. Indhold og tilrettelæggelse Efter regler fastsat af institutionen omfatter hver diplomingeniøruddannelse følgende: Obligatoriske uddannelseselementer, der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil, samt andre obligatoriske uddannelseselementer, svarende til 75-150 ECTS-point. Valgfrie uddannelseselementer, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kompetenceprofil svarende til 15-90 ECTS-point. Praktik, svarende til 30 ECTS-point, jf. dog stk. 2. Bachelorprojekt, svarende til mindst 15 ECTS-point, der skal demonstrere selvstændig kritisk refleksion inden for et af institutionen godkendt emne. Praktikken gennemføres som lønnet praktik på et af institutionen godkendt praktiksted i Danmark eller i udlandet og kan udføres som projektarbejde med eksterne partnere, jf. dog stk. 2. Regler herom fastsættes af institutionen. Praktikken kan være ulønnet, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Ulønnet praktik kan dog højst anvendes i et omfang svarende til 30 pct. af det samlede antal praktikpladser. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i den pågældende professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med de øvrige uddannelsesdele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges i et progressivt forløb. I den enkelte uddannelse indgår værkstedspraktik for studerende, der efter institutionens vurdering ikke har de nødvendige praktiske forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Regler herom fastsættes af institutionen. Værkstedspraktik omfatter kurser af indtil i alt fem ugers varighed i undervisningsfrie perioder. Institutionen fastsætter regler om værkstedspraktik. Når uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog, tilrettelægger uddannelsesinstitutionen undervisningen på dansk, jf. dog stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge undervisning på engelsk i op til 49 % af uddannelsens samlede omfang målt i ECTS-point. Uddannelsen skal være tilrettelagt, så den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. I særlige tilfælde kan uddannelsesinstitutionen indgå aftale om, at dele af undervisningen henlægges til Grønland eller Færøerne, hvis institutionen vurderer, at uddannelsen vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at uddannelsen tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne, hvor den danske uddannelse konkurrerer med eller erstatter eksisterende nationale uddannelser, institutionen har indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter af f.eks. undervisning og lokaler og om at stille egnede studieboliger til rådighed for de studerende under deres ophold og de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af den udlagte undervisning i form af f.eks. krav om betaling af studieafgift. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, herunder eventuel praktik, der skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, må maksimalt udgøre halvdelen af uddannelsen opgjort i ECTS-point. Uddannelser, der omfatter undervisning i Grønland eller på Færøerne, er underlagt de almindelige regler om akkreditering og godkendelse, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionen skal have indgået en rammeaftale, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, inden institutionen ansøger om prækvalifikation og godkendelse af den nye uddannelse. Hvis endeligt tilsagn om medfinansiering ikke kan opnås på ansøgningstidspunktet, betinges godkendelsen af, at institutionen hurtigst muligt herefter opnår et endeligt tilsagn. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for, at den samlede uddannelse følger de regler, der gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark. Dette omfatter f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen, prøver og anden bedømmelse samt muligheden for at indgive klage. Institutionen er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, og om de vilkår, der gælder for uddannelsen. Denne information skal fremgå af optagelsesportalen www.optagelse.dk. Eksamen For eksamen gælder bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen). Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at prøve i praktikken kan bedømmes med ”bestået” eller ”ikke bestået". Studieordning Uddannelsesinstitutionen, der udbyder en diplomingeniøruddannelse, fastsætter følgende i en studieordning: Mål for læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer. Obligatoriske uddannelseselementer, herunder indhold, ECTS-omfang, læringsmål og antal prøver. Beskrivelse af valgfrie uddannelseselementer, herunder indhold, ECTS-omfang, læringsmål og antal prøver. Praktik, herunder ECTS-omfang, læringsmål, bedømmelsesform og antal prøver. Krav til det afsluttende bachelorprojekt. Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer og af praktik, herunder prøver. Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter. Regler om merit, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler. Angivelse af, hvilke dele den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler for forhåndsmerit. Krav til skriftlige opgaver og projekter. Angivelse af undervisnings- og arbejdsformer. Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet. Regler om værkstedspraktik, jf.

§ 7. Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, hvis uddannelsen udbydes af en professionshøjskole. Kriterier for vurdering af studieaktivitet. Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. Evt. overgangsordninger. Oplysninger om eventuelle aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb, herunder oplysninger om, efter hvilke objektive kriterier studerende udvælges til parallelforløb. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen, jf.

§ 13. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder uddannelsesinstitutioner med relevante kandidatuddannelser og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Andre regler Med mindre, at der er fastsat andre regler i denne bekendtgørelse, gælder reglerne i kapitlerne 1, 3-4 og 6 om professionsbacheloruddannelser i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser tilsvarende for diplomingeniøruddannelserne. Klager og forsøg Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022. Bekendtgørelse nr. 1581 af 6. november 2020 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør ophæves.