Bekendtgørelse for Grønland om adoption

Bekendtgørelse for Grønland om adoption Bekendtgørelse for Grønland om adoption I medfør af § 10, stk. 1, 1. pkt., § 10, stk. 5, § 27, § 34 og § 35, stk. 3, i anordning nr. 410 af 21. april 2010 om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af adoptionsloven, som ændret ved anordning nr. 188 af 9. februar 2021, fastsættes: Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved Rigsombudsmandens behandling af sager om adoption, medmindre andet er bestemt. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Samlever: En person, der har haft et sammenhængende samliv i et ægteskabslignende forhold, der i udgangspunktet har varet mindst 2½ år. Stedbarnsadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles eller samlevers barn, jf. anordningens

§ 7. Familieadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer barnebarn, søskendebarn eller søskende. En adoption af et barn under 18 år af forældre, som ansøgeren gennem nært og længerevarende bekendtskab er særligt knyttet til. En adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt tilknytningsforhold til. Fremmedadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn under 18 år, og hvor det er en betingelse for adoptionen, at ansøgeren godkendes som adoptant, jf. anordningens § 5, stk. 1. National adoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl her i riget, og hvor barnet ikke er ankommet til riget med henblik på adoption. International adoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl i et andet land, eller et barn, der befinder sig i riget med henblik på adoption. Godkendelsesramme: Beskrivelsen af alder samt fysisk og psykisk tilstand hos det barn, som ansøgeren godkendes til at kunne adoptere. Afgiverland eller oprindelsesland: Det land, hvor barnet har bopæl før adoptionen. En formidlende organisation: En organisation, som social- og ældreministeren har godkendt til at yde adoptionshjælp vedrørende børn, der ikke har dansk statsborgerskab, jf. anordningens

§ 36. Haagerkonventionen: Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Godkendt blanket: En blanket, der er godkendt af Ankestyrelsen. Ansøgning om adoption m.v. Adoptionsansøgningen Ansøgning om adoption indgives til Rigsombudsmanden, når ansøgeren bor i Grønland. Ægtepar eller samlevende indgiver ansøgningen i fællesskab, medmindre der ansøges om stedbarnsadoption. Dette gælder dog ikke, hvis ægtefællen eller samleveren befinder sig i en af de tilstande, der er nævnt i anordningens § 6, stk. 1. Ansøgningen skal indgives på en godkendt blanket, medmindre ansøgningen vedrører udfærdigelse af bevilling ved fremmedadoption. Ansøgningen skal vedlægges de erklæringer, dokumenter m.v., der er nævnt i blanketten. Den, der søger om adoption, skal efter anmodning tilvejebringe oversættelse til dansk eller grønlandsk af erklæringer, attester, domsudskrifter m.v., udfærdiget på andre sprog end dansk, grønlandsk, færøsk, norsk, svensk, finsk, islandsk, engelsk eller tysk. Oversættelsen skal være bekræftet af en offentlig myndighed i vedkommende land eller af en uddannet translatør el.lign. her i riget eller i vedkommende land. Anmodning om frigivelse af barn til adoption En sag om frigivelse af et barn, der bor eller opholder sig i Grønland, til national adoption, behandles af Rigsombudsmanden. Rigsombudsmanden forelægger sagen for Ankestyrelsen, hvis der foreligger oplysninger, som giver anledning til mistanke om overtrædelse af anordningens § 37 (ulovlig adoptionshjælp). Modtager kommunalbestyrelsen en henvendelse om frivillig frigivelse af et barn til national adoption, vejledes forældrene om mulighederne for at modtage støtte efter Inatsusartutlov om støtte til børn, hvis de undlader at bortadoptere barnet. Hvis ønsket om bortadoption fastholdes, videresendes sagen snarest, om muligt senest ved barnets fødsel, til Rigsombudsmanden. Rigsombudsmanden vejleder forældrene på samme måde som nævnt i stk. 1, hvis vejledning ikke allerede er givet af kommunalbestyrelsen. Fastholdes ønsket om bortadoption, sørger Rigsombudsmanden for, at der foretages de nødvendige undersøgelser af barnets og forældrenes forhold. Henvendelse om adoption af et barn, der bor i Grønland, til en ansøger med bopæl i en anden stat, der har tiltrådt Haagerkonventionen, kan ske til Rigsombudsmanden. Rigsombudsmanden forelægger en sag efter stk. 1 for Ankestyrelsen. Adoptionssagens behandling Almindelige bestemmelser Rigsombudsmanden indhenter samtykker og erklæringer fra barnets forældre og værge samt barnet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4, 5 og 6. Rigsombudsmanden skal sikre, at ansøgeren modtager eller har modtaget vejledning i nødvendigt omfang. Rigsombudsmanden forelægger en ansøgning om adoption for Ankestyrelsen i følgende situationer: Samtykke til adoption er afgivet for udenlandsk myndighed eller institution, og der foreligger ikke en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes efter anordningens § 32, stk. 2. Hvis der er tale om en adoption med bistand fra en formidlende organisation, skal sagen dog ikke forelægges. Der søges om adoption uden forældresamtykke, jf. anordningens

§ 11. Der søges om tilladelse til senere bortadoption, jf. anordningens

§ 12. Sagen giver anledning til mistanke om overtrædelse af anordningens § 37 (ulovlig adoptionshjælp). Sagen i øvrigt giver anledning hertil. Når et barn frigives til national fremmedadoption med eller uden samtykke, anmoder Rigsombudsmanden Grønlands Selvstyre om at matche barnet med en ansøger, der er godkendt til adoption. Hvis samtykket til bortadoption er givet med henblik på, at barnet adopteres af en bestemt ansøger, behandles sagen dog af Rigsombudsmanden. Fremmedadoption Rigsombudsmanden indhenter en straffeattest til offentligt brug om ansøgere med en generel godkendelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse for Grønland om godken‍del‍se som adoptant, umiddelbart inden barnet overdrages til ansøgeren. Hvis barnet allerede opholder sig hos ansøgeren, indhenter Rigsombudsmanden en straffeattest til offentligt brug umiddelbart inden, adoptionsbevillingen udfærdiges. Rigsombudsmanden indhenter en straffeattest til offentligt brug om ansøgere med en konkret godkendelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse for Grønland om god­ken‍delse som adoptant, umiddelbart inden bevilling udfærdiges. Familieadoption Ansøges der om national familieadoption af et barn, der ikke er fyldt 18 år, indhenter Rigsombudsmanden hos kommunalbestyrelsen en erklæring om, hvorvidt ansøgeren efter de regler, der gælder om plejetilladelse, opfylder betingelserne for at have et barn i pleje. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om adoption uden samtykke efter anordningens

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal oplyse, hvilke undersøgelser der ligger til grund for erklæringen, og om der har foreligget særlige forhold, der gør det tvivlsomt, om adoption er til gavn for barnet. I bekræftende fald skal det materiale, der har foreligget for kommunalbestyrelsen, medsendes erklæringen til Rigsombudsmanden. Ansøges der om international familieadoption, der er omfattet af Haagerkonventionen, og finder Rigsombudsmanden på baggrund af de foreliggende oplysninger, at adoptionen kan antages at være bedst for barnet, sender Rigsombudsmanden ansøgningen til den myndighed, som er blevet udpeget som centralmyndighed i afgiverlandet, eller anden relevant myndighed. Ansøgningen skal vedlægges en rapport om adoptionsansøgeren og en begrundet tilkendegivelse fra Rigsombudsmanden om, at ansøgeren på baggrund af de foreliggende oplysninger må anses for egnet til at adoptere barnet. Finder Rigsombudsmanden på baggrund af de modtagne oplysninger om barnet fra afgiverlandet, at en adoption kan gennemføres, afgiver Rigsombudsmanden på en godkendt blanket erklæring i overensstemmelse med konventionens artikel 17 c og sender erklæringen til afgiverlandets centralmyndighed eller den myndighed, som centralmyndigheden har bemyndiget til at modtage eller afgive erklæringen. Rigsombudsmanden påser, at afgiverlandet ligeledes sender en artikel 17 c-erklæring til Rigsombudsmanden. Ansøges der om international familieadoption, der ikke er omfattet af Haagerkonventionen, skal Rigsombudsmanden forelægge sagen for afgiverlandets myndigheder. Rigsombudsmanden kan i de situationer, der er nævnt i stk. 2 og 3, forlange, at ansøgeren tilmelder sig en formidlende organisation, hvis lovgivningen i afgiverlandet kræver, at ansøgningen indgives af en sådan organisation, eller hvis det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt. Rigsombudsmanden afholder en samtale med ansøgeren om adoptionen og dens betydning, medmindre ansøgeren allerede har modtaget tilstrækkelig vejledning af en anden myndighed. Rigsombudsmanden indhenter en straffeattest til offentligt brug om ansøgeren, umiddelbart inden bevilling til familieadoption udfærdiges, medmindre den, der søges adopteret, er fyldt 18 år. Giver de oplysninger, som Rigsombudsmanden modtager om ansøgerens fysiske eller psykiske helbredstilstand, anledning til tvivl om, hvorvidt adoptionen er bedst for barnet, kan Rigsombudsmanden indhente en udtalelse fra Adoptionsnævnet om, hvorvidt oplysningerne gør den ansøgte adoption betænkelig. Orientering i sager om adoption uden samtykke Når barnet er undergivet børne- og ungdomsforsorg, orienterer Rigsombudsmanden departementet med ansvar for sociale anliggender om afgørelsen i sager, der er rejst i medfør af anordningens § 11, stk. 2. Samtykke fra forældre eller værge Samtykke fra barnets forældre eller barnets værge, jf. anordningens § 9, skal afgives under personligt fremmøde for Rigsombudsmanden eller politiet, jf. dog stk. 2 og 3. Har en forælder eller værge bopæl eller ophold i Danmark eller på Færøerne, kan Rigsombudsmanden anmode Familieretshuset eller Rigsombudsmanden på Færøerne om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på at afgive samtykket. Har en forælder eller værge bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan Rigsombudsmanden anmode en dansk repræsentation om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på at afgive samtykket. Før forældrene eller værgen afgiver samtykket, skal de vejledes om retsvirkningerne af adoptionen og samtykket, herunder om anordningens kapitel 2 og 3, og, medmindre der er ansøgt om stedbarnsadoption, om anordningens § 11, stk. 1, og

§ 14. Samtykket skal være ubetinget, og det skal afgives på en godkendt blanket. Samtykke fra barnets forældre eller barnets værge, jf. anordningens § 9, til, at barnet bortadopteres ved en national fremmedadoption, kan meddeles til, at barnet adopteres af den, der udpeges hertil af Grønlands Selvstyre. Ved en international fremmedadoption, der er formidlet gennem en formidlende organisation, hvor forældrenes samtykke til adoption er afgivet for en udenlandsk myndighed eller institution, og hvor der ikke foreligger en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet efter anordningens § 32, stk. 2, afgør Ankestyrelsen, om samtykket kan ligestilles med samtykke afgivet over for en dansk myndighed. Afgivelse af erklæring om adoption Erklæring fra forældre, jf. anordningens § 15, og værge, jf. anordningens § 16, skal afgives på en godkendt blanket og underskrives personligt. Rigsombudsmanden påser, at forældrene og værgen inden afgivelsen af erklæring har modtaget information om adoptionens retsvirkninger, herunder om anordningens kapitel 2 og 3. Rigsombudsmanden kan, hvis omstændighederne taler herfor, stille krav om, at erklæringen afgives under personligt fremmøde for Rigsombudsmanden eller politiet. Har en forælder eller værge bopæl eller ophold i Danmark eller på Færøerne, kan Rigsombudsmanden anmode Familieretshuset eller Rigsombudsmanden på Færøerne om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på at afgive erklæringen. Har en forælder eller værge bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan Rigsombudsmanden anmode en dansk repræsentation om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på at afgive erklæringen. Samtykke fra barnet og oplysning om barnets holdning til adoptionen Samtykke fra barnet, jf. anordningens § 8, stk. 1, skal afgives under personligt fremmøde for Rigsombudsmanden eller politiet. Har barnet bopæl eller ophold i Danmark eller på Færøerne, kan Rigsombudsmanden anmode Familieretshuset eller Rigsombudsmanden på Færøerne om at indkalde barnet til personligt fremmøde med henblik på at afgive samtykket. Har barnet bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan Rigsombudsmanden anmode en dansk repræsentation om at indkalde barnet til personligt fremmøde med henblik på at afgive samtykket. Samtykket afgives skriftligt eller mundtligt. Afgives samtykket skriftligt, anvendes en godkendt blanket. Afgives samtykket mundtligt, udfærdiges der en erklæring om, at samtykket er afgivet. Inden barnet afgiver samtykke, skal barnet vejledes om virkningerne af adoptionen og samtykket, herunder om anordningens kapitel 2 og 3. § 20 finder tilsvarende anvendelse. Samtykke kræves ikke, hvis barnet er under 18 år, og indhentelse af samtykke skønnes at være til skade for barnet. Bevillingens udfærdigelse Rigsombudsmanden udfærdiger adoptionsbevillin‍gen på en godkendt blanket. En kopi af bevillingen opbevares af Rigsombudsmanden. Når Rigsombudsmanden udfærdiger bevilling til adoption, der er omfattet af Haagerkonventionen, skal Rigsombudsmanden attestere, at adoptionen er i overensstemmelse med konventionen, jf. konventionens artikel 23. Attesten udfærdiges på en godkendt blanket og udleveres til adoptanten. Attesten sendes i kopi til afgiverlandet. Hvis adoptionen er gennemført ved en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes efter anordningens § 32, stk. 2, udfærdiges der ikke adoptionsbevilling, men Rigsombudsmanden bekræfter skriftligt, at den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes. Rigsombudsmanden underretter Ankestyrelsen om de udfærdigede adoptionsbevillinger og om udenlandske adoptionsafgørelser, der er anerkendt efter anordningens § 32, stk. 2. Ændring af ældre adoptioners retsvirkninger Ansøgning efter anordningens § 43, stk. 2, indgives til Ankestyrelsen. Ansøgningen skal underskrives af ansøgeren personligt og indeholde oplysning om, hvorvidt forbindelse mellem barnet og dets oprindelige forældre er bevaret efter adoptionen. Sammen med ansøgningen indsendes: Den originale adoptionsbevilling eller, hvis den er bortkommet og ikke udfærdiget af Justitsministeriet, en bekræftet kopi af bevillingen. En erklæring fra forældrene, hvis forbindelsen mellem barnet og dets oprindelige forældre er bevaret efter adoptionen. Samtykke fra barnet til ansøgningen. Dokumentation for dødsfaldet, hvis en af adoptanterne er død. Dokumentation for dødsfaldet, hvis en af barnets oprindelige forældre er død, og forbindelsen mellem barnet og forældrene er bevaret efter adoptionen. Klage m.v. Klage over de af Rigsombudsmandens afgørelser og sagsbehandling, der efter anordningens § 35, stk. 1 og 2, kan påklages til Ankestyrelsen, indgives til Rigsombudsmanden, der videresender klagen og sagens akter til Ankestyrelsen. Rigsombudsmanden kan genoptage behandlingen af en afgørelse, der er påklaget til Ankestyrelsen, hvis klagen indeholder en ansøgning, som Rigsombudsmanden ikke har taget stilling til, klagen indeholder væsentlige nye oplysninger, der foreligger væsentlige oplysninger, som Rigsombudsmanden ikke har taget stilling til, eller der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen. Klageren kan klage til Ankestyrelsen over Rigsombudsmandens beslutning om at genoptage sagen. Internationalt samarbejde Ankestyrelsen er centralmyndighed for Grønland efter Haagerkonventionen. Som centralmyndighed skal Ankestyrelsen samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige stater, der har tiltrådt Haagerkonventionen, og udføre de opgaver, som ifølge Haagerkonventionen i øvrigt påhviler centralmyndigheden. Enhver myndighed eller organisation, der medvirker til adoptionssagers gennemførelse, og som konstaterer, at en bestemmelse i Haagerkonventionen ikke er blevet overholdt, eller at der er en alvorlig risiko for, at den ikke bliver det, skal straks underrette centralmyndigheden herom. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2021. Bekendtgørelse nr. 456 af 28. april 2010 for Grønland om adoption ophæves. Ansøgning om adoption, der er indgivet inden den 1. april 2021 af en ansøger, der har en samlever, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 456 af 28. april 2010 for Grønland om adoption. Blanketter godkendt af Familiestyrelsen efter bekendtgørelse nr. 456 af 28. april 2010 for Grønland om adoption er fortsat gældende, indtil de ophæves eller ændres.