Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer

Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer Herved bekendtgøres lov om røgfri miljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 26. august 2019 med de ændringer, der følger af § 5, nr. 1-2, § 7a som affattet ved § 5, nr. 6 og nr. 7-10 i lov nr. 2071 af 21. december 2020. De ændringer, der følger af § 5, nr. 3-5 og §§ 7b og 7c som affattet ved § 5, nr. 6 i lov nr. 2071 af 21. december 2020, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 31. juli 2021, jf. § 7, stk. 4 i lov nr. 2071 af 21. december 2020. Lovens formål, anvendelsesområde m.v. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Formålet med loven er herudover at sikre, at børn og unge i skoletiden ikke konfronteres med rygning eller anden brug af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter. Ved passiv rygning forstås indånding af den blandingsluft, der opstår, når røgen fra cigaretter, piber, cigarer, vandpiber, cerutter, urtecigaretter og lignende produkter blandes med og forurener den omgivende luft. Ved tobaksvarer forstås i denne lov et produkt, som kan anvendes og som helt eller delvis består af tobak, uanset om tobakken er generisk modificeret. Ved tobakssurrogater forstås i denne lov et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, og udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produktet . Ved urtebaserede rygeprodukter forstås i denne lov et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces. Loven finder anvendelse på arbejdspladser, herunder offshoreanlæg, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige uddannelsesinstitutioner, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder. Stk. 1 omfatter danske skibe, dansk registrerede luftfartøjer og udenlandsk registrerede luftfartøjer, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om skibet eller luftfartøjet befinder sig uden for dansk territorium. Loven finder dog ikke anvendelse på skibe hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland eller på luftfartøjer fra luftfartsselskaber, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland. Ved et rygerum forstås i denne lov et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation. Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, som anvendes af andre. Ved en rygekabine forstås i denne lov en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem. Generelle bestemmelser I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser. Den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere. Rygepolitikken skal som minimum indeholde: Oplysning om, hvorvidt og hvor der må ryges på arbejdspladsen. Oplysning om konsekvenserne af overtrædelse af arbejdspladsens rygepolitik. Arbejdspladser, institutioner, skoler m.v. Indendørs arbejdspladser Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf.

§ 4. Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Arbejdspladser, der har eller som etablerer ryge rum eller rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, skal ved synlig skiltning informere om, at luften i omgivelserne uden for disse kan være sundhedsskadelig. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse, udformning, opsætning m.v. af skiltning i medfør af stk. 4. Institutioner og skoler for børn og unge På børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, er det ikke tilladt at ryge på institutionens område, jf. dog stk. 4-6. Institutioner m.v., der både udbyder en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, der fortrinsvis har optaget personer under 18 år, jf. stk. 1, og en uddannelse, der fortrinsvis har optaget personer over 18 år, er omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 3. Geografisk selvstændige afdelinger på de i stk. 2 nævnte institutioner, som fortrinsvis har optaget personer over 18 år, er ikke omfattet af forbuddet i stk. 1. For anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan det besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område. For sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år, kan det besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område. Tjenesteboliger, som er beliggende på de i stk. 1 nævnte institutioners område, er ikke omfattet af forbuddet i stk. 1. Det er dog ikke tilladt at ryge, når børn og unge, der er optaget på institutionen m.v., opholder sig i tjenesteboligen. På skoler, kostskoler og efterskoler, der har optaget børn og unge under 18 år, er det ikke tilladt for elever at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden. Lederen af en skole, kostskole eller efterskole omfattet af stk. 1 skal på skolen oplyse om forbuddet efter stk. 1, herunder om konsekvenser af overtrædelse heraf. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, kostskoler og efterskoler der er omfattet af stk. 1. (Ophævet) (Ophævet) Sygehuse og lignende institutioner kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter og pårørende at ryge. På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem. Det kan pålægges beboere ikke at ryge i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der. I private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af personlig og praktisk hjælp, kan det som forudsætning for ydelsen pålægges beboere ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen. I væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne, kan det besluttes, at rygning er tilladt. (Ophævet) I den kommunale dagpleje og i puljeordninger, jf. §§ 24 og 25 i lov om social service, er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes le ge- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet. På arbejdspladser i private hjem, hvor arbejdsgiver arbejder i hjemmet, og hvor der er ekstern arbejdskraft tilknyttet, finder § 6 anvendelse. Hvis arbejdslokalet anvendes til bolig, er det tilladt at ryge i lokalet uden for den eksterne arbejdskrafts arbejdstid. Det kan besluttes, at rygning er tilladt på skibe i lokaler, der tjener som privat bolig for én person ad gangen. Det offentlige rum m.v. I indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, er det ikke tilladt at ryge, jf.

§ 4. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. I hotelværelser, kahytter og lignende lokaliteter, hvor der på erhvervsmæssig basis modtages overnattende gæster, kan det besluttes, at rygning er tilladt for gæsterne. I kollektive transportmidler og taxaer er det ikke tilladt at ryge indendørs, jf.

§ 4. På passagerskibe kan det besluttes at indrette ryge rum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Serveringssteder Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serverings steder, jf.

§ 4. Ved et serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på serveringssteder. Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i rygerum og rygekabiner. Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små traditionelle værtshuse og udskænkningssteder, der har alkoholbevilling, hvor der ikke serveres egentlig mad, hvor serveringsarealet er under 40 m2, og hvor der er borde og stole på serveringsarealet. Små traditionelle værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af små, traditionelle værtshuse og udskænkningssteder. Tilsynsbestemmelser Arbejdsgiveren, indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren skal sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med reglerne i denne lov. Tilsynet med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, varetages af Ar‐ bejdstilsynet, jf. § 79 a i lov om arbejdsmiljø, Søfartsstyrelsen, jf. § 20 a i lov om sikkerhed til søs, transportministeren, jf. § 150 f i lov om luftfart og beskæftigelsesministeren, jf. § 66 a i offshoresikkerhedsloven. Lønmodtagerforhold En lønmodtagers overtrædelse af rygeforbuddet på en arbejdsplads behandles efter de regler, der gælder for den pågældende lønmodtagers ansættelsesforhold i øvrigt. Straffebestemmelser Med bøde straffes den, der overtræder § 5 eller overtræder et påbud meddelt efter § 79 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, § 20 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, § 150 f, stk. 1, i lov om luftfart eller § 66 a, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven. Med bøde straffes den arbejdsgiver, indehaver, restauratør, bestyrer og forpagter, som tillader rygning i strid med reglerne i denne lov. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden, revision m.v. Loven træder i kraft den 15. august 2007. Samtidig ophæves lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lign. (Udelades) Sundheds- og ministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2014-15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 607 af 18. juni 2012 (Udvidelse af lovens anvendelsesområde, skærpelse af lovens straffebestemmelser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Lovændringen vedrører § 1, § 6, § 7, § 8, overskriften før § 9, § 9, § 14, § 26 og

§ 33. Loven træder i kraft den 15. august 2012. Lov nr. 1726 af 27. december 2016 (Udvidelse af rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Lovændringen vedrører

§ 14. Loven træder i kraft den 1. april 2017. Lov nr. 1720 af 27. december 2018 (Udvidet anvendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen for an‐ bragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Lovændringen vedrører

§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 2019. (Udelades) Lov nr. 2071 af 21. december 2020 (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Lovændringen vedrører § 1, § 7, §§ 7a - 7c, § 22 og

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2-7. Lovens § 1, § 2, nr. 1-3 og 7, § 3, nr. 1, 9-13, 15 og 18, § 4 og § 5, nr. 1, 2 og 7-10, træder i kraft den 1. april 2021. Lovens § 2, nr. 8-12 og 15-20, 22 og 23, træder i kraft den 1. juli 2021. Lovens § 3, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 3-5, og §§ 3 b og 3 c i lov om elektroniske cigaretter m.v. som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4, og §§ 7 b og 7 c i lov om røgfri miljøer som affattet ved denne lovs § 5, nr. 6, træder i kraft den 31. juli 2021. Lovens § 3, nr. 7, 14 og 17, træder i kraft den 1. oktober 2021. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 4 og 5, og § 3, nr. 5, 6 og 16. Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 6, 13, 14 og 21, og § 3, nr. 8. For udstyr, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er fremstillet før den 1. april 2021, har lovens § 2, nr. 7, virkning fra den 1. april 2022. For tobakssurrogater, der er fremstillet før den 1. juli 2021, har lovens § 2, nr. 9 og 12, virkning fra den 1. april 2022. For tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er fremstillet før den 1. juli 2021, har lovens § 2, nr. 11 og 15, virkning fra den 1. april 2022. For elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med kendetegnende aroma, der er fremstillet før den 1. april 2021, har lovens § 3, nr. 13, virkning fra den 1. april 2022. For elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der er fremstillet før den 1. oktober 2021, har lovens § 3, nr. 7, virkning fra den 1. oktober 2022. Erhvervsministeren kan i forbindelse med ikrafttrædelsen af § 5 b i lov om elekroniske cigaretter m.v. som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, fastsætte en overgangsordning for indgivelse af anmeldelse af de eksisterende genopfyldningsbeholdere uden nikotin på markedet. Sundhedsministeren fastsætter i forbindelse med ikrafttrædelsen af § 14, stk. 3 og 4, i lov om tobaksvarer m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6, en overgangsordning på 12 måneder for markedsføring af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter med kendetegnende aroma, der er fremstillet, før bestemmelsen træder i kraft.