Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Herved bekendtgøres lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober 2019, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, § 16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 2 i lov nr. 2052 af 19. december 2020 og § 7 i lov nr. 2190 af 29. december 2020. Lovens område Denne lov indeholder regler om udligning af forskelle mellem kommunernes økonomiske forudsætninger som følge af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, generelle statstilskud til kommuner og særlige tilskuds- og udligningsordninger. Udligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet. En kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 75 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen opgøres ved at gange kommunens tilskud eller bidrag pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end 90 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, modtager et tilskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og 90 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 20 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede tilskud for kommunen opgøres ved at gange kommunens tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end 125 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet, yder et bidrag, der beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og 125 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ganget med en udligningsprocent på 18 pct. og med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter stk. 6. Det samlede bidrag for kommunen opgøres ved at gange kommunens bidrag pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Overstiger det samlede tilskud efter stk. 3 det samlede bidrag efter stk. 4, finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal. Overstiger det samlede bidrag efter stk. 4 det samlede tilskud efter stk. 3, tilbagebetales nettobidraget til alle kommuner efter indbyggertal. Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau opgøres som summen af provenuet af indkomstskat og grundskyld for alle landets kommuner divideret med det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger, jf. stk. 4, er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet. En kommunes tilskud eller bidrag efter stk. 1 beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet med kommunens indbyggertal og med en udligningsprocent på 93 pct. Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, modtager et yderligere tilskud. Tilskuddet beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet med kommunens indbyggertal og med en udligningsprocent på 2 pct. Tilskuddet finansieres af alle kommuner efter indbyggertal. En kommunes udgiftsbehov opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 4, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf.

§ 5. Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter henregnes 67 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 33 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. En kommunes aldersbestemte udgiftsbehov beregnes som summen af følgende: Kommunens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper, jf. § 31, ganget med det beregnede enhedsbeløb. Et gennemsnit af de for de seneste 3 år opgjorte nedgange i befolkningstallet i kommuner, som i året har et beskatningsgrundlag pr. indbygger mindre end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger, jf. stk. 3, ganget med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøres som en vægt på 0,62 pct. af den del af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, som henregnes til aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 3, stk. 5, jf. dog stk. 2, divideret med det samlede antal enheder, der henregnes til kriteriet. Overstiger enhedsbeløbet som beregnet under stk. 1, nr. 2, 100.000 kr., nedsættes vægten på kriteriet, svarende til at enhedsbeløbet fastsættes til 100.000 kr. Grænsen for enhedsbeløbet på 100.000 kr. reguleres fra og med 2022 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Det beregnede enhedsbeløb for de fastsatte aldersgrupper forhøjes proportionalt, så det samlede aldersbestemte udgiftsbehov udgør 67 pct. af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter. Nedgangen i befolkningstallet efter stk. 1, nr. 2, opgøres i hvert af de 3 år for kommuner med en samlet nedgang i befolkningstallet over de seneste 5 år som summen af de årlige nedgange over den 5-årige periode. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 4, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 3, stk. 5, divideret med indbyggertallet i hele landet. En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet: Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret med en andel på 19 pct., antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse ekskl. indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, med en vægt på 13 pct., antallet af billige privat udlejede boliger samt antal familier i privat udlejede enfamilieshuse fra før 1970 i landdistrikter og i byer på op til 5.000 indbyggere og beboede sommerhuse med en vægt på 6 pct., antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 2 pct., antallet af almene familieboliger med en vægt på 12 pct., antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har kort uddannelse, ikke er studerende og ikke er indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, med en vægt på 9 pct., antallet af enlige på 65 år og derover med en vægt på 3 pct., antallet af personer med en indkomst lavere end 60 pct. af medianindkomsten og bosat i Danmark i mindst 3 ud af de seneste 4 år med en vægt på 5 pct., antallet af udviklingshæmmede personer på 65 år og derunder og antallet af 20-59-årige personer uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap med en vægt på 4 pct., antallet af indvandrere og efterkommere ekskl. indvandrere med opholdsgrundlag som au pair med en vægt på 6 pct., antallet af 20-59-årige personer i arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, med en vægt på 4 pct., det gennemsnitlige antal af 0-15-årige af enlige forsørgere over 3 år med en vægt på 2 pct., antallet af 0-17-årige børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange, med en vægt på 3 pct., afstand til nærmeste 500 arbejdspladser med en vægt på 2 pct., regional ledighed for forsikrede ledige med en vægt på 2 pct., antallet af 45-64-årige med begrænset erhvervserfaring med en vægt på 5 pct., befolkningstæthed opgjort som den gennemsnitlige rejseafstand til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, med en vægt på 1 pct. og lav middellevetid i forhold til den kommune, der har den højeste middellevetid, med en vægt på 2 pct. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Overudligning Der udregnes en maksimal udligningsprocent for kommuner, som er omfattet af § 2, stk. 4. Den maksimale udligningsprocent beregnes som kommunens udskrivningsprocent, dog mindst 23,25 pct., ganget med 93 pct. og divideret med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter § 2, stk. 6, hvorefter udligningsprocenten efter § 2, stk. 2, fratrækkes. Hvis udligningsprocenten efter § 2, stk. 4, overstiger den maksimale udligningsprocent, korrigeres udligningen efter § 2, stk. 4, således at den maksimale udligningsprocent anvendes i udligningen efter § 2, stk. 4. Den samlede korrektion efter stk. 2 fordeles i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal i hele landet. Statstilskud Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilskuddet fastsættes som summen af det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer, regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående år til tilskudsåret, kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret, kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed i tilskudsåret, kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalidering, førtidspension og seniorpension, aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og ledighedsy‌delsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender, ledige selvforsørgende, nyuddannede personer med handicap, som er ansat med løntilskud, og sygedagpengemodtagere bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, driftsudgifter til aktivering af førtidspensionister og unge under 18 år og driftsudgifter vedrørende personer ansat i fleksjob og personer, som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, mentorstøtte, personlig assistance til handicappede og jobrotationsydelse samt hjælpemidler til personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed, danskundervisning og aktivering efter integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., resultattilskud, grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge efter integrationslovens kapitel 9 og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og beløb i henhold til § 7 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Finansministeren kan med virkning for tilskudsåret med Finansudvalgets tilslutning forhøje eller nedsætte tilskuddet opgjort efter stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. Det årlige tilskud fastsat efter stk. 1-3 fordeles af social- og indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for udgifterne til finansiering af tilskuddet efter § 17 og kommunernes andel af udgifterne til finansiering af tilskuddet efter § 17 a. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal, jf. dog stk. 5. Dog kan social- og indenrigsministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordele reguleringer efter stk. 3 i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag. Finansministeren kan beslutte, at en andel af tilskuddet efter stk. 1 på op til 3 mia. kr. alene udbetales til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede serviceudgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet. Social- og indenrigsministeren kan træffe beslutning om fordelingen mellem kommunerne af den i 1. pkt. nævnte andel af tilskuddet. Hvis den i 1. pkt. nævnte andel af tilskuddet ikke udbetales fuldt ud til kommunerne fordelt efter den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal, jf. stk. 4, orienterer social- og indenrigsministeren Finansudvalget om størrelsen og fordelingen af det udbetalte tilskud. Finansministeren kan beslutte, at en andel af tilskuddet efter stk. 1 på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, hvis kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning senere forhøje eller nedsætte tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3, eller hvis udviklingen i den kommunale økonomi i øvrigt taler herfor. Ændringen af tilskuddet for tilskudsåret fordeles af social- og indenrigsministeren i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede indbyggertal. Ændringer af tilskuddet, der ikke er begrundet af ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, kan dog af social- og indenrigsministeren med Finansudvalgets tilslutning helt eller delvis fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag. Social- og indenrigsministeren nedsætter statens tilskud til kommunerne for tilskudsåret, jf. § 14, hvis kommunernes regnskaber for året før tilskudsåret under et udviser et højere niveau for serviceudgifterne end det budgetterede niveau korrigeret efter stk. 2. Nedsættelsen udgør forskellen mellem de regnskabsførte og de korrigerede budgetterede serviceudgifter for det pågældende år. Kommunernes budgetterede serviceudgifter korrigeres for ændrede forudsætninger fra budget til regnskab. Social- og indenrigsministeren kan indregne et korrektionsbeløb i opgørelsen af kommunernes samlede budgetterede serviceudgifter, såfremt de budgetterede serviceudgifter er lavere end en af social- og indenrigsministeren fastsat ramme. Nedsættelsen efter stk. 1 opgøres og fordeles mellem kommunerne af social- og indenrigsministeren. 40 pct. af nedsættelsen fordeles mellem alle kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. 60 pct. af nedsættelsen fordeles mellem de kommuner, hvis regnskabsførte serviceudgifter overstiger det korrigerede budget for året før tilskudsåret. Nedsættelsen efter 3. pkt. fordeles på disse kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af den samlede overskridelse af de korrigerede budgetter for de kommuner, hvor de regnskabsførte serviceudgifter overstiger de korrigerede budgetter. Korrektionen af de enkelte kommuners budgetter foretages på baggrund af ændrede forudsætninger fra budget til regnskab. Nedsættelsen afregnes i månederne oktober, november og december i tilskudsåret. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og afregning af nedsættelsen, herunder om indhentelse af særlige revisionserklæringer vedrørende regnskabsaflæggelsen og om de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Forsyningstilsynet meddelte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, jf. dog stk. 3, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter stk. 4. Denne bestemmelse gælder tilsvarende for rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf. § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Den i stk. 1 nævnte modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering. Den i stk. 1 og 2 nævnte modregningsprocent ændres til 100 pct., hvis uddelingen eller vederlaget ved afståelse, jf. § 23 l, stk. 1, i lov om varmeforsyning, hidrører fra forrentning af indskudskapital, jf. § 23 l, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 9 og 10, i lov om varmeforsyning. Det deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med social- og indenrigsministerens godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigivelse. Beløb efter stk. 1 og 2 modregnes i udbetalingen af statstilskuddet til den enkelte kommune fra oktober måned i det år, hvor rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning er meddelt af Forsyningstilsynet. Hvis det beløb, som efter stk. 1 og 2 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet til den enkelte kommune for månederne oktober-december i dette år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet. Den enkelte kommunes tilskud efter § 14 reduceres med et beløb svarende til 20 pct. af det af Forsyningstilsynet meddelte nettoprovenu inklusive forrentning, jf. § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Det er dog en betingelse, at kommunen deponerer et beløb svarende til nettoprovenuet inklusive forrentning fratrukket reduktionen efter 1. pkt. Hvis der ikke sker sådan deponering, fastsættes modregningsprocenten til 60 pct. Frigivelse af det deponerede beløb sker efter stk. 4. Modregning i statstilskuddet til den enkelte kommune sker efter stk. 5. Tilskud efter § 14 til kommunen reduceres med et beløb i henhold til §§ 1 og 2 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering. Andre tilskuds- og udligningsordninger Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. Tilskudsrammen udgør 350 mio. kr. og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til grænsenære kommuner i Syddanmark og Øresundsregionen. Tilskudsrammen udgør 100 mio. kr. og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskud efter stk. 1 fordeles med 25 mio. kr. til Aabenraa Kommune, 25 mio. kr. til Københavns Kommune, 9 mio. kr. til Tønder Kommune, 17 mio. kr. til Sønderborg Kommune, 10 mio. kr. til Tårnby Kommune, 4 mio. kr. til Glostrup Kommune og 10 mio. kr. til Helsingør Kommune. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med boligområder med en særlig høj kriminalitet. Tilskudsrammen udgør 90 mio. kr. og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskud efter stk. 1 fordeles med 25 mio. kr. til Københavns Kommune, 5 mio. kr. til Høje-Taastrup Kommune, 5 mio. kr. til Helsingør Kommune, 5 mio. kr. til Køge Kommune, 10 mio. kr. til Slagelse Kommune, 15 mio. kr. til Odense Kommune, 5 mio. kr. til Esbjerg Kommune, 5 mio. kr. til Kolding Kommune og 15 mio. kr. til Aarhus Kommune. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Tilskudsrammen udgør 300 mio. kr. og reguleres fra og med 2018 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskuddet finansieres fra og med tilskudsåret 2018 af det kommunale bloktilskud. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner. Tilskudsrammen udgør 1,5 mia. kr., hvoraf 0,5 mia. kr. finansieres af kommunerne, og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Den kommunale andel af tilskuddet finansieres fra og med tilskudsåret 2021 af det kommunale bloktilskud. Det samlede tilskud efter stk. 1 fordeles mellem de tilskudsberettigede kommuner, jf. stk. 3, efter kommunernes indbyggertal ganget med en faktor fastsat for hver kommune i stk. 3. De tilskudsberettigede kommuner efter stk. 1 omfatter Faxe Kommune med faktoren 1, Kalundborg Kommune med faktoren 2, Sorø Kommune med faktoren 1, Lolland Kommune med faktoren 3, Guldborgsund Kommune med faktoren 3, Vordingborg Kommune med faktoren 3, Bornholms Kommune med faktoren 4, Assens Kommune med faktoren 2, Faaborg-Midtfyn Kommune med faktoren 3, Kerteminde Kommune med faktoren 2, Nyborg Kommune med faktoren 3, Svendborg Kommune med faktoren 3, Nordfyns Kommune med faktoren 3, Langeland Kommune med faktoren 5, Ærø Kommune med faktoren 5, Haderslev Kommune med faktoren 3, Sønderborg Kommune med faktoren 2, Tønder Kommune med faktoren 3, Varde Kommune med faktoren 2, Aabenraa Kommune med faktoren 2, Lemvig Kommune med faktoren 2, Struer Kommune med faktoren 3, Syddjurs Kommune med faktoren 2, Norddjurs Kommune med faktoren 3, Samsø Kommune med faktoren 3, Ringkøbing-Skjern Kommune med faktoren 1, Morsø Kommune med faktoren 3, Skive Kommune med faktoren 3, Thisted Kommune med faktoren 2, Brønderslev Kommune med faktoren 3, Frederikshavn Kommune med faktoren 3, Vesthimmerlands Kommune med faktoren 3, Læsø Kommune med faktoren 3, Mariagerfjord Kommune med faktoren 1, Jammerbugt Kommune med faktoren 2 og Hjørring Kommune med faktoren 3. Social- og indenrigsministeren yder et særligt kompensationstilskud efter stk. 2 og 3 til de kommuner, der har et byrdefordelingsmæssigt tab som følge af omlægning af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpasning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændingeudligning, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme og justering af selskabsskatteandel. For kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end 180.000 kr. pr. indbygger, og som har et byrdefordelingsmæssigt tab, som overstiger 0,15 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, fastsættes tilskuddet til den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger 0,15 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. For kommuner, hvis beskatningsgrundlag er større end 180.000 kr. pr. indbygger, og som har et byrdefordelingsmæssigt tab, som overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, fastsættes tilskuddet til den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Tilskud efter stk. 2 og 3 finansieres af bidrag fra de øvrige kommuner efter indbyggertal. De byrdefordelingsmæssige tab og tilskud efter stk. 1-3 fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet i en opgørelse over konsekvenserne pr. 26. maj 2020 af udligningsreformen. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud på 3,5 mia. kr. til kommunerne. Af tilskuddet efter stk. 1 fordeles 1,5 mia. kr. til alle kommuner efter indbyggertal. Resten af tilskuddet er beregnet efter kriterier for lavt beskatningsgrundlag og højt strukturelt underskud efter det opgjorte grundlag i tilskud‌sudmeldingen for 2020 pr. 25. september 2019. Tilskud reguleres herefter med udviklingen i befolkningen i kommunerne. Social- og indenrigsministeren yder i årene 2021-2024 et tilskud efter stk. 2 og 3 til de kommuner, der har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af omlægning af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpasning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændingeudligning, nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner, justering af hovedstadspuljen til et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme, særlig kompensationsordning for tab, justering af selskabsskatteandel, justeret modregning for indtægter for parkering, kompensation for visse udgifter til grænsependlere i Syddanmark og Øresundsregionen og midler til kommuner med boligområder med høj kriminalitet. For de kommuner, som har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab på op til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, udgør tilskuddet for 2021 den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med 0,1 procentpoint til og med 2024. For de kommuner, som har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab på over 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, udgør tilskuddet for 2021 den del af det byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger en grænse, som svarer til en femtedel af kommunens tab. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med en femtedel af kommunens tab til og med 2024. De kommuner, der har en samlet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af omlægning af beskæftigelsestilskud, samlet omlægning til et nyt udligningssystem og tilpasning af udgiftsbehovet, justering af overudligningsordningen, justering af udlændingeudligning, nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner, justering af hovedstadspuljen til et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner, udligning af dækningsafgift på offentlige ejendomme, særlig kompensationsordning for tab, justering af selskabsskatteandel, justeret modregning for indtægter for parkering, kompensation for visse udgifter til grænsependlere i Syddanmark og Øresundsregionen og midler til kommuner med boligområder med høj kriminalitet, betaler et bidrag. Bidraget for 2021 udgør den del af den samlede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 0,4 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for bidrag forhøjes herefter årligt med 0,4 procentpoint til og med 2024. I det omfang det samlede bidrag efter stk. 4 overstiger det samlede tilskud efter stk. 2 og 3, tilbagebetales nettobidraget til alle kommuner efter indbyggertal. De samlede byrdefordelingsmæssige tab, tilskud og bidrag efter stk. 1-4 fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet i en opgørelse over konsekvenserne pr. 26. maj 2020 af udligningsreformen. Der ydes et årligt tilskud til de kommuner, som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten for årene 2021 til 2025. Tilskuddet til den enkelte kommune som følge af skattenedsættelser kan højst udgøre 90 pct. af provenutabet i første og andet år, 85 pct. i tredje år, 80 pct. i fjerde år og 75 pct. i femte år. Der ydes et årligt tilskud til de kommuner, der i 2020 har en udskrivningsprocent på over 26,3 pct., og som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten for årene 2021 til 2025. Tilskuddet udgør for hvert tilskudsår fra og med det år, hvor udskrivningsprocenten nedsættes, 100 pct. af provenutabet for nedsættelser af udskrivningsprocenten ned til 26,3 pct. Rammen til skattenedsættelser med tilskud efter stk. 1 og 2 fastsættes, således at rammen samlet svarer til rammen til skatteforhøjelser for de enkelte år, jf. stk. 4. Rammen kan højst udgøre 430 mio. kr. for 2021, 308 mio. kr. for 2022, 228 mio. kr. for 2023, 175 mio. kr. for 2024 og 68 mio. kr. for 2025. Rammen til skatteforhøjelser i stk. 3 udgøres af summen af de individuelle rammer til forhøjelser, der på baggrund af de årligt indfasede tab som følge af denne lov i perioden 2021-2025 fordeles af social- og indenrigsministeren efter § 11, stk. 2, i lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommunerne ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning. Anvendes en ramme på 430 mio. kr. i 2021 ikke fuldt ud til forhøjelser på baggrund af indfasede tab som følge af denne lov, kan social- og indenrigsministeren inden for denne ramme i 2021 tildele yderligere en ramme til skatteforhøjelser til kommuner, der har tab i udligningsreformen og samtidig har et samlet tab som følge af de ændringer, der vedrører uddannelsesstatistik og det aldersbestemte udgiftsbehov ved tilskudsudmeldingen for 2019, og som lå til grund for to overgangsordninger for 2019 og 2020. Tilskud efter stk. 1 og 2 fordeles af social- og indenrigsministeren efter ansøgning fra kommunerne for de enkelte år og under hensyn til rammen efter stk. 3. Tilskud efter stk. 1 bortfalder forholdsmæssigt, hvis kommunen igen forhøjer udskrivningsprocenten eller den samlede beskatning øges i tilskudsperioden. Tilskud efter stk. 2 bortfalder helt, hvis kommunen igen forhøjer udskrivningsprocenten eller den samlede beskatning øges. Modtager en kommune tilskud efter stk. 1 som følge af en nedsættelse af udskrivningsprocenten, medgår denne skattenedsættelse ikke i beregningen af kommunens skattenedsættelse efter § 8 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning i tilskudsperioden tillagt 1 år. Modtager en kommune tilskud efter stk. 2 som følge af en nedsættelse af udskrivningsprocenten, medgår skattenedsættelser ned til 26,3 pct. ikke i beregningen af kommunens skattenedsættelse efter § 8 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Modtager en kommune tilskud efter stk. 1 og 2 som følge af en nedsættelse af udskrivningsprocenten, medgår denne skattenedsættelse ikke i opgørelsen af forhøjelsen af den samlede kommunale skatteudskrivning efter § 1, stk. 2, i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Social- og indenrigsministeren yder et tilskud inden for en tilskudsramme på 1.123,5 mio. kr. for hvert af årene 2021 og 2022 til de kommuner, hvor Social- og Indenrigsministeriet pr. 26. maj 2020 har opgjort et tab som følge af manglende uddannelsesoplysninger før revisionen af uddannelsesstatistikken, der er gennemført i 2017. De tilskudsberettigede kommuner efter stk. 1 omfatter Ballerup, Brøndby, Dragør, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Helsingør, Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Bornholm, Køge, Roskilde, Solrød, Odsherred, Holbæk, Faxe, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Stevns, Sorø, Lejre, Lolland, Næstved, Guldborgsund, Vordingborg, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Odense, Svendborg, Nordfyn, Langeland, Ærø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Aabenraa, Fredericia, Kolding, Horsens, Holstebro, Lemvig, Struer, Syddjurs, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Hedensted, Skive, Viborg, Morsø, Thisted, Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerland, Læsø, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt, Aalborg og Hjørring Kommuner. I 2021 ydes et tilskud til Furesø Kommune. Tilskuddet udgør 77,3 mio. kr., der reguleres med væksten i det kommunale beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet fra 2020 til 2021. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager hertil i forhold til de enkelte kommuners andel af beskatningsgrundlaget i hovedstadsområdet. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommunerne til et generelt løft af ældreplejen. Tilskuddet fordeles af social- og indenrigsministeren efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskudsrammen udgør 554,6 mio. kr. og reguleres fra og med 2007 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til udsatte kommuner i hovedstadsområdet. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager hertil med 0,04 pct. af kommunernes beskatningsgrundlag for 2020. Kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2020 er større end 120 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet, yder et ekstra bidrag på 1 pct. af den del af kommunens beskatningsgrundlag, der overstiger 120 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2020 for kommunerne i hovedstadsområdet. Tilskudsrammen udgør 604,6 mio. kr. og reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Det samlede tilskud efter stk. 2 fordeles mellem de tilskudsberettigede kommuner, jf. stk. 4, efter kommunernes indbyggertal ganget med en faktor fastsat for hver kommune i stk. 4. De tilskudsberettigede kommuner efter stk. 1 omfatter Ballerup Kommune med faktoren 1, Brøndby Kommune med faktoren 3, Glostrup Kommune med faktoren 1, Herlev Kommune med faktoren 2, Albertslund Kommune med faktoren 2, Hvidovre Kommune med faktoren 2, Hø‍je-Taastrup Kommune med faktoren 2, Rødovre Kommune med faktoren 2, Ishøj Kommune med faktoren 3, Tårnby Kommune med faktoren 2, Frederikssund Kommune med faktoren 2, Køge Kommune med faktoren 2, Halsnæs Kommune med faktoren 3, Stevns Kommune med faktoren 2 og Lejre Kommune med faktoren 1. Bidrag efter stk. 1 fastsættes af Social- og Indenrigsministeriet i en opgørelse over konsekvenserne pr. 26. maj 2020 af udligningsreformen. Bidraget reguleres en gang årligt fra og med 2021 med udviklingen i den samlede tilskudsramme efter stk. 2. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med mindre øer. Tilskuddet udgør 71,7 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2007 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Fra og med tilskudsåret 2014 forhøjes tilskuddet med 15 mio. kr. De kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive og Aalborg Kommuner. Tilskuddet efter stk. 1 fordeles af social- og indenrigsministeren efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner med mindre øer. Social- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet. Kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, kan yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øen. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune. Til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner ydes et samlet tilskud på 148,1 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2021 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Social- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet. Til Bornholms Kommune ydes et tilskud på 39,5 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2010 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Social- og indenrigsministeren bemyndiges til herudover at foretage de reguleringer i tilskuddet, som er forudsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner. Kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 2, kan yde støtte til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte de pågældende kommuner. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Social- og indenrigsministeren yder ikke tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø. Tilskuddet udgør 20 mio. kr. i 2015 og 35 mio. kr. årligt fra 2016. Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2016 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. De kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1 og 2, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner. Social- og indenrigsministeren fordeler tilskuddet efter stk. 1 og 2 efter en nøgle for godsomsætning eksklusive vareafgift opkrævet af havnene på de enkelte færgeruter. Nedsættelsen af færgetakster for godstransport kan maksimalt udgøre 80 pct. af færgetaksten pr. 1. januar 2015 eksklusive vareafgift opkrævet af havnene. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskuddet og om ordningens administration, herunder om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse vedrørende anvendelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at tilskuddet i henhold til stk. 1 og 2 til kommuner med mindre øer kan gøres betinget af, at kommunalbestyrelsen på tilfredsstillende måde kan redegøre for anvendelsen af det tilskud, som kommunen har modtaget som del af det forhøjede tilskud i henhold til § 20, stk. 1. Social- og indenrigsministeren kan yde kompensation til kommuner for afgiftsmæssige konsekvenser, som følge af at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompensationen efter stk. 7, herunder om opgørelsen af de afgiftsmæssige konsekvenser, som følge af at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer. Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Social- og indenrigsministeren yder ikke tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø. Tilskuddet efter stk. 1 udgør 88,3 mio. kr. årligt fra 2019. Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2020 en gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner. Kommuner med små øer, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, kan anvende tilskuddet hele året inden for en tidsramme på maksimalt 46 uger sammenlagt i det pågældende kalenderår. De små øer nævnt i stk. 4 omfatter Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Årø. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø Kommuner kan anvende tilskuddet efter stk. 1 og 2 hele året med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inklusive lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf. Kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, kan indgå aftale med social- og indenrigsministeren om, at tilskuddet reduceres i særlige tilfælde. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskuddet efter stk. 1 efter en af social- og indenrigsministeren nærmere fastlagt fordelingsnøgle. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om inddragelse af lokale forhold og ordningens administration, herunder om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse for anvendelsen af tilskuddet efter stk. 1. Social- og indenrigsministeren kan yde kompensation til kommuner for afgiftsmæssige konsekvenser, som følge af at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompensationen efter stk. 10, herunder om opgørelsen af de afgiftsmæssige konsekvenser, som følge af at et tilskud efter stk. 1 og 2 er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til Esbjerg Kommune på 91.000 kr. fra 2019 til en fælles ordning for transport af gods til og fra Mandø. Tilskuddet finansieres af den samlede ramme for tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer efter § 21 a, stk. 2. Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2020 en gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Social- og indenrigsministeren kan yde kompensation til Esbjerg Kommune for afgiftsmæssige konsekvenser, som følge af at et tilskud efter stk. 1 er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af den fælles ordning for transport af gods til og fra Mandø, herunder om, at Esbjerg Kommune skal udarbejde en redegørelse vedrørende anvendelsen af tilskuddet efter stk. 1. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompensationen efter stk. 2, herunder om opgørelsen af de afgiftsmæssige konsekvenser, som følge af at et tilskud efter stk. 1 er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Social- og indenrigsministeren kan yde støtte til driftsselskabet bag en afløserfærge til at dække et eventuelt driftsunderskud ved en afløserfærge, som er under udvikling i samarbejde med Færgesekretariatet. Støtte ydes i form af tilskud. Støtte til at dække et eventuelt driftsunderskud ved en afløserfærge kan ydes i perioden 2022-2026 inden for en samlet ramme på maksimalt 15 mio. kr. Social- og indenrigsministeren fastlægger de nærmere betingelser for ydelse af støtte til at dække et eventuelt driftsunderskud i en aftale med driftsselskabet bag afløserfærgen. Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende flygtninge, indvandrere og efterkommere ydes et årligt tilskud. Tilskuddet ydes med 6.500 kr. pr. flygtning og indvandrer, som pr. 1. januar i beregningsåret har haft opholdstilladelse i Danmark fra 0 til 10 år, ekskl. indvandrere med opholdsgrundlag som au pair. Der ydes yderligere tilskud på henholdsvis 10.000 kr. pr. 0-5-årig flygtning, indvandrer og efterkommer og 17.500 kr. pr. 6-16-årig flygtning, indvandrer og efterkommer. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 1 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. De i stk. 1 nævnte beløb reguleres en gang årligt fra og med 2021 med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v., jf. § 11 i lov om kommunal indkomstskat, fratrukket nedslagsbeløb efter stk. 3, er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. er lavere end landsgennemsnittet. En kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger af skat af aktieselskaber m.v. og det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller bidraget pr. indbygger med kommunens indbyggertal. For de kommuner, hvor det samlede provenu af skat af aktieselskaber m.v. i 2007 udgør mere end 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, kan der ydes et nedslag i det provenu, der indgår i beregningen af udligningsordningen efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. For 2007 udgør nedslaget for en kommune den del af kommunens provenu af skat af aktieselskaber m.v., der overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2007. Fra og med 2008 udgør nedslaget det mindste af følgende beløb: Det nedslagsbeløb, der blev ydet det foregående år, eller det beløb, hvormed kommunens provenu af skat af aktieselskaber m.v. for det pågældende år overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for det pågældende år. Nedslag efter stk. 3 kan ydes til de kommuner, der har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen og denne lov. (Ophævet) Der ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret, jf. dog stk. 4, er væsentlig højere end udviklingen i landsdelen. Tilskuddet ydes til kommuner, hvor udviklingen i ledigheden i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret for de forsikrede ledige overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 3 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af beskæftigelsesministeren fastsat beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 3 procentpoint fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 2 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. Social- og indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om fastsættelsen af det særlige tilskud til kommunerne. Kommuner, hvis provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger, yder årligt et tilskud til de kommuner, hvis provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, er lavere end landsgennemsnittet pr. indbygger. En kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 10 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme og det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller bidraget pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kommunernes indberetning af oplysninger om provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme. Afregning af tilskuds- og udligningsbeløb Afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. § 16, sker enten efter en af social- og indenrigsministerens udmeldt samlet beregning for tilskudsåret, jf. stk. 2, eller efter en beregning foretaget på grundlag af bestemmelserne i stk. 3-7. For de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, afregnes tilskud og bidrag efter denne lov på grundlag af en af social- og indenrigsministeren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret. Social- og indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om disse beløb. For de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter denne lov, jf. stk. 4-6. I året to år efter tilskudsåret opgøres der en efterregulering af de tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret, jf. stk. 7. Efterreguleringen afregnes med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret. De foreløbige tilskud og bidrag efter stk. 3 beregnes efter bestemmelserne i denne lov på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet, samt kommunens skøn over indbyggertallet. I beregningen indgår følgende: Kommunens beskatningsgrundlag beregnet på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet. Kommunens udgiftsbehov beregnet på grundlag af et af social- og indenrigsministeren udmeldt foreløbigt udgiftsbehov pr. indbygger for kommunen ganget med kommunens eget skøn over indbyggertallet. Kommunens andel af de tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal, beregnet ud fra kommunens skøn over indbyggertallet i kommunen i forhold til social- og indenrigsministerens skøn over indbyggertallet i hele landet. Kommunens andel af tilskudsreguleringer, som fordeles efter beskatningsgrundlag, beregnet ud fra kommunens skøn over sit beskatningsgrundlag i forhold til det af social- og indenrigsministeren udmeldte foreløbige beskatningsgrundlag for hele landet. Til brug for kommunens egen beregning af de foreløbige tilskud og bidrag, jf. stk. 3, giver social- og indenrigsministeren senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om følgende: Det foreløbige udgiftsbehov pr. indbygger i den enkelte kommune. Det skønnede indbyggertal for hele landet. Størrelsen af de samlede tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal. Det foreløbige skøn over beskatningsgrundlaget for hele landet. Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau for hele landet. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om kommunernes budgettering og indberetning af tilskud og bidrag efter stk. 3-5. I året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes som forskellen mellem de tilskud eller bidrag efter §§ 2, 3, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret, og de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på grundlag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for tilskudsåret. Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2016 fastsættes det endelige beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier, som en reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat på 6,6 pct. i 2016 efter Skatteministeriets skøn ville have medført. Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2017 fastsættes det endelige beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier, som en reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat på 5,5 pct. i 2017 efter Skatteministeriets skøn ville have medført. For kommuner, der har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020, jf. § 7 a i lov om kommunal indkomstskat, foretages en regulering af det udbetalte beløb efter § 24, så beløbet årligt svarer til tilskud og bidrag fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020. Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v. (Ophævet) Definitioner m.v. I denne lov forstås ved: Beskatningsgrundlag for en kommune: Provenuet af kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten og tillagt en af social- og indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme. Beskatningsniveau for en kommune: Summen af provenuet af kommunens indkomstskat og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget. Beregningsåret: Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret). Hovedstadsområdet: Det område, der omfattes af kommunerne: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Allerød, Furesø, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Egedal, Lejre, Greve, Køge, Roskilde, Solrød og Stevns. Det beskatningsgrundlag, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 2 og 14, opgøres på grundlag af det udskrivningsgrundlag, kommunerne budgetterer med for tilskudsåret, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, og Social- og Indenrigsministeriets skøn over de afgiftspligtige grundværdier i kommunen. Det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag for en kommune, jf. § 24, stk. 7, opgøres på grundlag af det provenu af indkomstskat for tilskudsåret, som indgår ved beregning af efterregulering af kommunal indkomstskat, jf. § 16, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat, divideret med kommunens udskrivningsprocent for tilskudsåret tillagt en af social- og indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier, jf.

§ 26. De nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. § 3, opgøres på grundlag af kommunernes samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret korrigeret for skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter fra beregningsår til tilskudsår som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed efter § 14, stk. 2. De opgjorte nettodrifts- og anlægsudgifter reguleres til tilskudsårets skønnede pris- og lønniveau. De nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår i beregningen af efterreguleringen af tilskud og bidrag, jf. § 24, opgøres på grundlag af de faktiske kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter for tilskudsåret. Ved opgørelsen af det indbyggertal i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, anvendes antallet af personer, der er bopælsregistreret i kommunen. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom. Bemyndigelsesbestemmelser m.v. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af kommunernes beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om beregningen og opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, jf. §§ 3-5, herunder fastsættelsen af afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregning af det aldersbestemte udgiftsbehov efter § 4, nr. 1. Der fastsættes endvidere regler for, på hvilket tidspunkt datagrundlaget opgøres. (Ophævet) Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af indvandrere, flygtninge og efterkommere, som indgår i beregningen af tilskud efter

§ 22. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale mer- eller mindreudgifter efter § 14, stk. 2, nr. 5. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tidspunkt for afregning af tilskud og tilsvar efter denne lov. Tilskud og bidrag efter denne lov bortset fra tilskud efter § 16 afregnes sammen med afregning af indkomstskat til kommunerne efter lov om kommunal indkomstskat, således at tilskud og bidrag efter denne lov tillægges henholdsvis fratrækkes indkomstskattebeløbet til kommunerne. Når der er givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller bidrag efter denne lov, har en kommunalbestyrelse ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Social- og indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller bidrag efter denne lov, som der er givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med tilskudsåret 2007. Samtidig ophæves lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 11. november 2005. Deponering efter § 10, stk. 6, fortsætter på uændrede vilkår. Fastsættelse og afregning af tilskud og tilsvar til og med den 31. december 2006 sker dog efter de hidtil gældende regler. Efterregulering af boligstøtteudligning for kommunerne i hovedstadsområdet efter § 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner for tilskudsårene 2004-2006 afregnes dog efter de hidtil gældende bestemmelser. Social- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelse og afregning af disse efterreguleringer. Social- og indenrigsministeren kan fra tilskudsåret 2007 yde et årligt tilskud til de kommuner, som i 2007 har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab på kommunalreformen og denne lov, som beregnes at overstige 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Det samlede byrdefordelingsmæssige tab efter stk. 1 fastsættes efter de på lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Tilskuddet for 2007 fastsættes til den del af kommunens samlede byrdefordelingsmæssige tab, som overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med 0,2 procentpoint. De kommuner, som i 2007 har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst på kommunalreformen og denne lov, som beregnes at overstige 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, betaler et bidrag. Den samlede byrdefordelingsmæssige gevinst efter stk. 3 fastsættes efter de på lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Bidraget for 2007 fastsættes til den del af kommunens samlede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Grænsen for bidrag forhøjes herefter årligt med 0,2 procentpoint. Kommunerne Læsø, Samsø og Ærø er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4. Tilskuddet efter § 21, stk. 1, for tilskudsåret 2007 fordeles til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner og udgør 6,2 mio. kr. til Læsø Kommune, 16,1 mio. kr. til Samsø Kommune og 5,2 mio. kr. til Ærø Kommune. Statens tilskud til kommunerne efter § 14 reguleres med forskellen mellem tilskud og bidrag efter stk. 1-4. For tilskudsåret 2007 forhøjes tilskuddet efter § 16 med 150 mio. kr. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1557 af 27. december 2019 (Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen m.v. og konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.) Lovændringen vedrører § 14, stk. 2, nr. 5, litra b,c og d. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Lov nr. 1558 af 27. december 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) Lovændringen vedrører § 14, stk. 2, nr. 5, litra a og b. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 20, 21 og 55-57. De hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a og 35-43, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden. For personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden modtager hjælp efter §§ 22-25, 68, 69 j og 74 a i lov om aktiv socialpolitik, finder de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a, 35-43, 69-69 e, 69 k-69 p og 75-77 b, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 anvendelse, indtil kommunen har givet vejledning i overensstemmelse med § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, eller § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 1, nr. 16, 40, 44 og 53. Lov nr. 1052 af 30. juni 2020 (Reform af udligningssystemet) Lovændringen vedrører §§ 2, 3 og 4, § 5, stk. 1, 1 pkt., stk. 2, nr. 2-18, og stk. 3, § 6, kapitel 3 og 4, § 13, § 14, stk. 2, nr. 5, litra a-d, og stk. 4, 2. pkt., §§ 16-16 b, 17 a–17 g, 19, 22 og 23 a, § 23 b, stk. 2, 1 og 2. pkt., § 23 c, § 24, stk. 1, stk. 5, nr. 1-7, og stk. 7, 2. pkt., § 27, stk. 1, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 29, 1 pkt., § 31, 1. pkt., § 35, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2020 og har virkning fra og med tilskudsåret 2021. § 1, nr. 31, finder ikke anvendelse for efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020. For denne regulering finder de hidtil gældende regler i § 23 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner anvendelse. § 4 finder anvendelse for fastsættelse og afregning af nedsættelser af statstilskuddet som følge af indtægter fra parkering fra og med regnskabet for 2019. Regler fastsat i medfør af § 5 i lov nr. 699 af juni 2018 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3. §§ 5 og 7 har virkning for den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 2019 og senere indkomstår. Oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse, som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, bevares i CPR. Lov nr. 2052 af 19. december 2020 (Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19) Lovændringen vedrører § 24 a. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 20. december 2020, jf. dog stk. 2. §§ 7 a og 16 a i lov om kommunal indkomstskat som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, og § 24 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 1. januar 2022. Lov nr. 2190 af 29. december 2020 (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) Lovændringen vedrører § 14, stk. 2, nr. 5, litra a. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021. (Udelades) § 7 finder anvendelse fra den 1. januar 2020. (Udelades)