Bekendtgørelse af lov om regionernes finansiering

Bekendtgørelse af lov om regionernes finansiering Bekendtgørelse af lov om regionernes finansiering Herved bekendtgøres lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011 med de ændringer, der følger af lov nr. 584 af 18. juni 2012, § 4 i lov nr. 1258 af 18. december 2012, lov nr. 1735 af 27. december 2016, § 32 i lov nr. 1518 af 18. december 2018, lov nr. 1731 af 27. december 2018 og § 2 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020. Regionernes finansiering Regionernes økonomi består af tre særskilte områder: Sundhedsområdet, som omfatter sygehus- og sygesikringsområdet, udviklingsopgaver m.v. og drift af institutioner på social- og undervisningsområdet. Regionerne modtager i henhold til denne lov følgende indtægter til finansiering af sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2: Et generelt tilskud fra staten opdelt i to dele til finansiering af henholdsvis sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og et udviklingsbidrag fra kommunerne til finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2. Det generelle statstilskud Staten yder et årligt tilskud til regionerne til finansiering af sundhedsområdet og et årligt tilskud til finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Tilskuddet til hvert af områderne fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilskuddet fastsættes som summen af det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer, regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret, regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret, regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret og reguleringer af tilskuddet i henhold til

§ 11. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje eller reducere det tilskud, der fastsættes i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den regionale økonomi taler herfor. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3. Det årlige tilskud på hvert af de to områder fordeles af social- og indenrigsministeren. Hvert af tilskuddene fordeles i forhold til den enkelte regions andel af det samlede regionale udgiftsbehov på området, jf. §§ 4 og 5, jf. dog stk. 6. Finansministeren kan beslutte, at en andel på op til 1 mia. kr. af statens samlede tilskud til sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver efter stk. 1 alene udbetales til regionerne, hvis regionernes budgetterede nettodriftsudgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet. Den nævnte andel på 1 mia. kr. fordeles på de to områder i forhold til størrelsen af statens tilskud til sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver efter stk. 1. Social- og indenrigsministeren kan træffe beslutning om fordelingen mellem regionerne af den i 1. pkt. nævnte andel af tilskuddet. Hvis den i 1. pkt. nævnte andel af tilskuddet ikke udbetales fuldt ud til regionerne fordelt efter den enkelte regions andel af udgiftsbehovet på området, orienterer social- og indenrigsministeren Finansudvalget om størrelsen og fordelingen af det udbetalte tilskud. Finansministeren kan beslutte, at en andel af tilskuddet efter stk. 1 på op til 0,5 mia. kr. kun udbetales til regionerne, hvis regionernes budgetterede anlægsudgifter for tilskudsåret efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet. Den nævnte andel på 0,5 mia. kr. fordeles på tilskuddene til sundhedsområdet og de regionale opgaver i forhold til størrelsen af statens tilskud til sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver efter stk. 1. En regions udgiftsbehov på sundhedsområdet opgøres som summen af et basisbeløb på 100 mio. kr., regionens aldersbestemte udgiftsbehov og regionens socioøkonomiske udgiftsbehov. Af de samlede regionale nettodrifts- og -anlægsudgifter på sundhedsområdet fratrukket det beløb, der indgår ved beregning af basisbeløb efter stk. 1, nr. 1, henregnes 77,5 pct. til regionernes aldersbestemte udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 2, og 22,5 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 3. Regionens aldersbestemte udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 2, beregnes ud fra regionens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper og den gennemsnitlige fordeling af de regionale sundhedsudgifter i de enkelte aldersgrupper, jf. stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov. Social- og indenrigsministeren fastsætter ligeledes, hvorledes de enkelte aldersgrupper vægtes ud fra den landsgennemsnitlige fordeling af udgifterne. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 1, nr. 3, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte region efter stk. 6. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger for regionerne beregnes ud fra udgiftsandelen efter stk. 2 divideret med indbyggertallet i hele landet. En regions socioøkonomiske indeks efter stk. 5 bestemmes som forholdet mellem henholdsvis summen af regionens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og regionens andel af indbyggertallet i hele landet: Antallet af børn af enlige forsørgere med en andel på 15 pct. Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover med en andel på 25 pct. Antallet af personer i udlejningsboliger med en andel på 15 pct. Antallet af familier på overførselsindkomst med en andel på 17,5 pct. Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den region, der har den højeste middellevetid med en vægt på 10 pct. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en andel på 5 pct. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en andel på 5 pct. Antallet af indbyggere på øer uden fast forbindelse med en andel på 2,5 pct. Befolkningstæthed opgjort som den gennemsnitlige rejseafstand til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere med en vægt på 5 pct. (Ophævet) En regions udgiftsbehov for de regionale udviklingsopgaver opgøres som summen af regionens demografiske udgiftsbehov og regionens strukturelt betingede udgiftsbehov. Af de samlede regionale nettodrifts- og -anlægsudgifter til udviklingsopgaver henregnes 20 pct. til regionernes demografiske udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 1, og 80 pct. til det strukturelt betingede udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 2. Regionens demografiske udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 1, beregnes ud fra regionens indbyggertal og den gennemsnitlige fordeling af de regionale udgifter til udviklingsopgaver. Det strukturelt betingede udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 1, nr. 2, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet indeks for den enkelte region efter stk. 5. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger for regionerne beregnes ud fra udgiftsandelen efter stk. 2 divideret med indbyggertallet i hele landet. En regions indeks bestemmes som forholdet mellem henholdsvis summen af regionens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og regionens andel af indbyggertallet i hele landet: Antal indbyggere uden for bymæssig bebyggelse eller i byer med op til 1.000 indbyggere med en vægt på 5 pct. Befolkningstæthed opgjort som den gennemsnitlige rejseafstand til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere med en vægt på 5 pct. Antallet af ledige 20-59-årige med en vægt på 7,5 pct. Antal personer i arbejdsstyrken uden videregående uddannelse med en vægt på 7,5 pct. Antal 20-59-årige lønmodtagere med forudsatte færdigheder på grundniveau med en vægt på 7,5 pct. Antal biler pr. kilometer vej med en vægt på 17,5 pct. Antal personer med mere end 12 km mellem arbejdssted og bopæl eller med arbejdssted i en anden kommune end bopælskommunen med en vægt på 22,5 pct. Antal kilometer privatbanespor med en vægt på 27,5 pct. Forslag til revision af de i stk. 5, nr. 1-8, nævnte vægte fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2010-11. Social- og indenrigsministeren nedsætter statens tilskud til regionerne for tilskudsåret, jf. § 3, hvis regionernes regnskaber for sundhedsområdet eller de regionale udviklingsopgaver for året før tilskudsåret samlet udviser et højere niveau for nettodriftsudgifterne end det budgetterede niveau korrigeret efter stk. 2. Nedsættelsen opgøres for sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver hver for sig og udgør forskellen mellem de regnskabsførte og de korrigerede budgetterede nettodriftsudgifter for det pågældende år. De budgetterede nettodriftsudgifter korrigeres for ændrede forudsætninger fra budget til regnskab. Social- og indenrigsministeren kan indregne et korrektionsbeløb i opgørelsen af regionernes samlede budgetterede nettodriftsudgifter, såfremt de budgetterede nettodriftsudgifter er lavere end en af social- og indenrigsministeren fastsat ramme. Nedsættelsen efter stk. 1 opgøres og fordeles mellem regionerne af social- og indenrigsministeren. 40 pct. af nedsættelsen fordeles mellem alle regioner i forhold til den enkelte regions andel af det samlede udgiftsbehov på området. 60 pct. af nedsættelsen fordeles mellem de regioner, hvis regnskabsførte nettodriftsudgifter overstiger det korrigerede budget for året før tilskudsåret. Nedsættelsen efter 3. pkt. fordeles på disse regioner i forhold til den enkelte regions andel af den samlede overskridelse af de korrigerede budgetter for de regioner, hvor de regnskabsførte nettodriftsudgifter overstiger de korrigerede budgetter. Korrektionen af de enkelte regioners budgetter foretages på baggrund af ændrede forudsætninger fra budget til regnskab. Nedsættelsen afregnes i månederne oktober, november og december i tilskudsåret. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og afregning af nedsættelsen, herunder om indhentelse af særlige revisionserklæringer vedrørende regnskabsaflæggelsen og om de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Udviklingsbidrag fra kommunerne Den enkelte kommune betaler et årligt udviklingsbidrag til finansiering af de regionale udviklingsopgaver til den region, hvori kommunen ligger. Udviklingsbidraget udgør et fast beløb pr. indbygger i kommunen. Størrelsen af det årlige udviklingsbidrag fastsættes af regionsrådet, jf. dog stk. 3, efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne, jf. §§ 6 og 7 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Regionsrådet vil ikke kunne gennemføre forhøjelser af udviklingsbidraget ud over udviklingsbidraget fra året før reguleret med den forventede pris- og lønudvikling, jf. § 8, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig denne forhøjelse. Udviklingsbidraget til finansiering af de regionale opgaver bortset fra sundhedsområdet kan højst udgøre 200 kr. pr. indbygger i 2003-pris- og -lønniveau. Beløbet reguleres én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling, jf.

§ 8. Social- og indenrigsministeren fastsætter, at en forholdsmæssig del af statens tilskud til Region Hovedstaden, jf. § 3, udbetales til Bornholms Kommune til finansiering af de udviklingsopgaver, som er henlagt til Bornholms Kommune, og at Bornholms Kommune tilsvarende fritages for betaling af en forholdsmæssig del af udviklingsbidraget, jf. stk. 1. Social- og indenrigsministeren fastsætter hvert år et skøn for den forventede pris- og lønudvikling fra det pågældende år til tilskudsåret. Social- og indenrigsministeren kan bestemme, at hvis den gennemsnitlige stigning i udviklingsbidrag for et budgetår overstiger den forventede pris- og lønudvikling efter stk. 1, reguleres statens tilskud til regionerne i henhold til § 3 efter bestemmelserne i §§ 9-12. For de regioner, der for et budgetår forhøjer udviklingsbidraget med mere end den forventede pris- og lønudvikling efter § 8, stk. 1, reduceres statens tilskud, jf. § 3, til den pågældende region. Reduktionen udgør 50 pct. af den del af merprovenuet, der skyldes forhøjelsen ud over den forventede pris- og lønudvikling. For de regioner, der fastsætter udviklingsbidraget til et lavere beløb end bidraget for året før reguleret med den forventede pris- og lønudvikling efter § 8, stk. 1, forhøjes statens tilskud, jf. § 3, til den pågældende region. Forhøjelsen beregnes som 50 pct. af forskellen mellem det beregnede provenu af bidraget for året før reguleret med den forventede pris- og lønudvikling og det beregnede provenu ud fra det fastsatte bidrag. Reguleringen af statens tilskud til regionerne i henhold til § 9 afregnes i det budgetår, hvor den gennemsnitlige stigning i bidraget ud over den forventede pris- og lønudvikling, jf. § 8, stk. 2, har fundet sted, samt i det følgende år. Reguleringen afregnes med det samme beløb i begge år. Reguleringen afregnes med 1/3 i hver af månederne oktober, november og december i det pågældende budgetår. Statens tilskud til regionerne efter § 3 reduceres fra og med budgetåret med et beløb svarende til den samlede provenustigning som følge af forhøjelsen af det gennemsnitlige bidrag ud over den forventede pris- og lønudvikling, jf. dog stk. 2. Statens tilskud for budgetåret og det følgende år reguleres med et beløb svarende til de samlede tilskudsreguleringer efter

§ 9. Regioner omfattet af § 16 er undtaget fra regulering af tilskud i henhold til § 9 og indgår ikke i beregning af reguleringen af statens tilskud til regionerne i henhold til

§ 11. Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten Kommunen betaler til regionen en andel af regionens udgifter pr. ydelse, der er leveret af praktiserende sundhedspersoner efter sundhedslovens §§ 60-69 og 71, til patienter fra kommunen. Staten yder et aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes udgifter til de af sundheds- og ældreministeren nærmere fastsatte ydelser. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for og fordeling, udbetaling m.v. af det statslige tilskud. Sundheds- og ældreministeren kan herunder fastsætte, at regionsrådet skal sikre, at budgetrammen for de enheder, der har bidraget til øget aktivitet, øges med de nævnte tilskud eller andele heraf. Kommunen betaler til regionen en andel af udgiften til behandling efter sundhedslovens afsnit VI pr. regionsudskrivning for patienter fra kommunen. Kommunen betaler til regionen en andel af udgiften pr. ambulant behandling for patienter, som modtager behandling efter sundhedslovens afsnit VI. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om vilkår for opgørelse og betaling af kommunal medfinansiering i medfør af §§ 13 og 14. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om en øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14, og et forudsat niveau for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering under hensyntagen til regionernes aktivitet. Overstiger kommunernes betaling til en region efter §§ 13 og 14 den øvre grænse for den pågældende regions indtægter fra kommunal medfinansiering, tilfalder det merbetalte beløb staten, jf. dog stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om tilbagebetaling til kommunerne af betalt medfinansiering ud over det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering, som i et regnskabsår er tilfaldet staten efter bestemmelserne i stk. 2, og som kan tilskrives en produktivitet, der er højere end et af sundheds- og ældreministeren forudsat niveau for det pågældende år i en eller flere regioner. Beregningen af tilbagebetalingen foretages af sundheds- og ældreministeren i året efter regnskabsåret. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om yderligere opkrævning af kommunal medfinansiering til staten, hvis den kommunale betaling til regionerne ikke svarer til det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering for det pågældende år i en eller flere regioner, jf. stk. 2. Beregningen af eventuel yderligere opkrævning af kommunal medfinansiering foretages af sundheds- og ældreministeren i året efter regnskabsåret. Staten yder et resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen. Tilskuddets størrelse fastsættes årligt af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for og fordeling og udbetaling m.v. af det statslige resultatafhængige tilskud. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om revision af statsligt resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen, jf. § 15, stk. 1, og kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14. Bemyndigelsesbestemmelser m.v. Et regionsråd kan i særlige tilfælde med tilladelse fra social- og indenrigsministeren fastsætte udviklingsbidraget i henhold til § 7 uanset bestemmelserne i § 7, stk. 2 og 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om beregningen og opgørelsen af regionernes udgiftsbehov, jf. §§ 4 og 5, herunder regler om, på hvilket tidspunkt datagrundlaget opgøres, samt om opgørelsen af det indbyggertal, der anvendes i §§ 4-7. Social- og indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret regionsrådene meddelelse om størrelsen af tilskud efter

§ 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tidspunkt for afregning af tilskud og bidrag efter denne lov. Når der er givet meddelelse om tilskud eller bidrag efter denne lov, har et regionsråd ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Social- og indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller bidrag efter denne lov, som der er givet meddelelse om til et regionsråd, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Tilskud efter § 3 afregnes over statskassen efter social- og indenrigsministerens nærmere bestemmelse. Overgangs-, regulerings- og ikrafttrædelsesbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 2006 og har virkning for de tilskud og bidrag, som henholdsvis staten og kommunerne skal yde til regionerne fra og med tilskudsåret 2007. Tilskud efter § 3 for tilskudsåret 2007 fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, uanset bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3. Udgangspunktet for fastsættelsen af grundbidraget fra kommunerne efter § 6 for tilskudsåret 2007 er et grundbidrag på 1.000 kr. pr. indbygger i 2003-pris- og -lønniveau. Forhøjelser i forhold til dette niveau skal behandles af kontaktudvalget for 2006, jf. § 72 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, i overensstemmelse med § 6, stk. 2 og 3. Udgangspunktet for fastsættelsen af udviklingsbidraget fra kommunerne efter § 7 for tilskudsåret 2007 er et udviklingsbidrag på 100 kr. pr. indbygger i 2003-pris- og -lønniveau. Forhøjelser i forhold til dette niveau skal behandles af kontaktudvalget for 2006, jf. § 72 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, i overensstemmelse med § 7, stk. 2 og 3. Udviklingsbidraget fra kommunerne efter § 7 fastsættes for tilskudsåret 2019 til 109 kr. pr. indbygger. (Udelades) Regionernes andel af det statslige tilskud efter § 3 reguleres med summen af: Beregnede regionale mer- og mindreindtægter som følge af omlægningen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, der skete med virkning fra tilskudsåret 2012 i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 608 af 14. juni 2011 om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet). Beregnede regionale mer- og mindreindtægter som følge af omlægningen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, der skete med virkning fra tilskudsåret 2017 i forbindelse med vedtagelsen af lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændret kommunal medfinansiering, indførelse af regional omfordeling som følge af effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier m.v.). Regionernes andel af det statslige tilskud efter § 3 reguleres fra og med 2017 med et beløb, der sikrer, at 50 pct. af den samlede effektiviseringsgevinst fra de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier omfordeles mellem regionerne. Reguleringen foretages af Social- og Indenrigsministeriet efter den enkelte regions andel af bloktilskuddet på sundhedsområdet. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 608 af 14. juni 2011 (Ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet) Lovændringen vedrører §§ 2, 6, 8, 9, 13, 14, 14 a, 16 og 23 b. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra tilskudsåret 2012. Regler fastsat i medfør af de hidtil gældende regler forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler fastsat i medfør af denne lov Lov nr. 584 af 18. juni 2012 (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) Lovændringen vedrører § 3, stk. 5-7, overskriften efter § 5, § 6 og overskriften før

§ 7. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2012. Loven har virkning fra og med tilskudsåret 2013. Lov nr. 1258 af 18. december 2012 (Forhindring af forfalskede lægemidler i den lovlige forsyningskæde m.v.) Lovændringen vedrører § 4 a. in‍deholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2013. Lov nr. 1735 af 27. december 2016 (Ændret kommunal medfinansiering, indførelse af regional omfordeling som følge af effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier m.v.) Lovændringen vedrører § 14, stk. 1 og 3, og §§ 14 a, 15 a og 23 b. in‍deholder følgende ikrafttrædelses og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2017. Regler fastsat i medfør af § 14 a i lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme Lovændringen vedrører § 22, stk. 5. in‍deholder følgende ikrafttrædelses og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1731 af 27. december 2018 (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) Lovændringen vedrører § 2, nr. 2, overskriften før § 13, og §§ 15 og 15 a. in‍deholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Lov nr. 1052 af 30. juni 2020 (Reform af udligningssystemet) Lovændringen vedrører § 4, stk. 6, nr. 9, og § 5, stk. 5, nr. 2. in‍deholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2020 og har virkning fra og med tilskudsåret 2021. (Udelades)