Bekendtgørelse om forbud mod at lande med passagerer uden negativ COVID-19-test
Verify source ↗ AI-assisted research summary: Air operators landing in Denmark must not land with passengers over 12 years old unless those passengers can show a negative COVID-19 test.
Bekendtgørelse om forbud mod at lande med passagerer uden negativ COVID-19-test Bekendtgørelse om forbud mod at lande med passagerer uden negativ COVID-19-test I medfør af § 3, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017, fastsættes: Anvendelsesområde Denne bekendtgørelse finder anvendelse for såvel kommercielle som ikke-kommercielle luftfartsoperatører, der flyver med passagerer fra en lufthavn, der ikke er beliggende i Danmark, Grønland eller Færøerne, til en lufthavn, der er beliggende i Danmark. Forbud mod landing med passagerer uden negativ COVID-19-test Luftfartsoperatører, jf. § 1, må ikke lande i danske lufthavne med passagerer over 12 år, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test, jf. §§ 3 og 4. Kravet om fremvisning af negativ COVID-19-test efter stk. 1 gælder ikke for: Luftfartsselskabets besætning, der er i tjeneste, medmindre der er tale om ikke-kommercielle flyvninger. Passagerer ombord på et luftfarttøj, der alene foretager en teknisk mellemlanding, og hvor passagererne ikke forlader fartøjet. Krav til COVID-19-test En negativ COVID-19-test, der er foretaget mere end 24 timer før den pågældende flyafgang, kan ikke benyttes som dokumentation for, at kravet efter § 2, stk. 1, er opfyldt. Testen for COVID-19 skal enten være en antigen-test eller en PCR-test for at kunne benyttes som dokumentation for, at kravet efter § 2, stk. 1, er opfyldt. En positiv COVID-19-test, som er mindst to uger og højst 180 dage gammel regnet fra den pågældende flyafgang, anses også som dokumentation for et negativt testresultat. Af dokumentationen for, at en COVID-19-test er foretaget, skal følgende oplysninger fremgå: Personens navn, jf. stk. 2. Tidspunktet for testtagning. Udsteder af testresultatet, herunder kontaktinformationer for udstederen. Personens navn, jf. stk. 1, nr. 1, skal svare til navnet på passagerens pas. COVID-19-testresultatet kan foreligge både i papirformat og elektronisk. COVID-19-testresultatet skal foreligge på dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk, spansk, fransk eller italiensk. Straf Efter luftfartslovens § 149, stk. 8, straffes overtrædelse af § 2, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Efter luftfartslovens § 149, stk. 14, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. april 2021. Bekendtgørelsen ophæves den 1. maj 2021.