Bekendtgørelse af lov om elforsyning

Bekendtgørelse af lov om elforsyning 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. I loven er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (omarbejdning), EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 54. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. 2) Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 1, stk. 3, i lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011 besluttet at ændre navnet fra Energinet.dk til Energinet, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 1667 af 26. december 2017. Af lovtekniske grunde er navnet således ændret de relevante steder i lovbekendtgørelsen. Bekendtgørelse af lov om elforsyning Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. I loven er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (omarbejdning), EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 54. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 1, stk. 3, i lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011 besluttet at ændre navnet fra Energinet.dk til Energinet, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 1667 af 26. december 2017. Af lovtekniske grunde er navnet således ændret de relevante steder i lovbekendtgørelsen. Herved bekendtgøres lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, § 2 i lov nr. 2065 af 21. december 2020, lov nr. 2196 af 29. december 2020 og § 2 i lov nr. 2211 af 29. december 2020. Den ændring, der vedrører § 84 b, stk. 2, og som følger af § 1, nr. 30, i lov nr. 466 af 18. maj 2011 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi (Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. , jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 466 af 18. maj 2011. De ændringer, der følger af § 1, nr. 16 og 20, i lov nr. 704 af 8. juni 2018 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om afgift af elektricitet (Styrkelse af rammerne for overvågning af elforsyningssikkerheden og klare regler for sikring af kapacitet, ændringer som følge af forordninger om EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet og samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser m.v.) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 704 af 8. juni 2018. De ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 883 af 12. maj 2021, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 30. juni 2021, jf. § 13 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.). De ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 30. juni 2021, jf. § 10 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (power-to-x), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet og sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.). Indledende bestemmelser Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til elforsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet samt på aggregering og energilagring. Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt på aggregering og energilagring. Loven gælder på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Loven omfatter ikke virksomhed, der er reguleret efter lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov). Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. (Ophævet) En kommune kan varetage produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. En kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1. En kommune kan deltage i elhandelsvirksomheder, som handler med CO 2 -kvoter og CDM- og JI-kreditter, når det udelukkende sker med henblik på annullering i det danske kvoteregister, jf. lov om CO 2 -kvoter, og i direkte forbindelse med salg af elektricitet. En kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Tilsvarende gælder for Energinet. Virksomhed omfattet af stk. 2 skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 2, herunder om de aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold. De bestemmelser i loven, som gælder for elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes opgaver, der er en del af elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1. pkt. I denne lov forstås ved følgende: Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4. Aggregatorvirksomhed: Virksomhed, der varetager aggregering. Aggregering: Funktion, der varetages af en fysisk eller juridisk person, der samler flere kunders forbrug eller producerede elektricitet til salg, køb eller auktion på et elektricitetsmarked. Aggregering er ikke levering af elektricitet. Aktiv kunde: Slutkunde eller en gruppe af slutkunder, som handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på dennes lokalitet, eller som sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed. Borgerenergifællesskab: Juridisk person, der er baseret på frivillig og åben deltagelse og reelt kontrolleres af deltagere eller kapitalejere, der er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller små virksomheder, hvis primære formål er at give sine deltagere eller kapitalejere eller de lokalområder, hvor det drives, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele frem for at give økonomisk gevinst. En netvirksomhed kan ikke være et borgerenergifællesskab. Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energinet, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark. Decentralt kraft-varme-anlæg: Kraft-varme-anlæg, som ikke er beliggende på centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6. Direkte elforsyningsnet: Elforsyningsnet, som er beregnet til levering af elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til en anden elproduktionsvirksomhed eller bestemte forbrugere, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet. Distributionsnet: Kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af forbrugere, samt net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til formål at forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet. Elektricitetsvirksomhed: Fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, aggregering, fleksibelt elforbrug, energilagring eller elhandel, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er elforbruger. Elforsyningssikkerhed: Sandsynlighed for, at der er elektricitet til rådighed for forbrugerne, når den efterspørges. Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet. Elværksejet anlæg : Anlæg ejet af virksomhed, som var berettiget til at indregne henlæggelser efter § 9 i den hidtil gældende elforsyningslov. Energilageranlæg: I elektricitetssystemet, et anlæg, hvor der sker energilagring. Energilagring: I elektricitetssystemet, udsættelse af den endelige anvendelse af elektricitet til et senere tidspunkt end det, hvor den blev produceret, eller konvertering af elektrisk energi til en energiform, der kan lagres, lagringen af sådan energi og den efterfølgende rekonvertering af sådan energi til elektrisk energi eller anvendelse som anden energibærer. Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet. Fuldt integrerede netkomponenter: Netkomponenter, der er integreret i et transmissions- eller distributionsnet, herunder energilageranlæg, og som udelukkende anvendes til at sikre sikker og pålidelig drift af transmissions- eller distributionsnettet eller det sammenhængende elforsyningssystem og ikke til balancering eller håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Husholdningsforbruger: En elforbruger, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug. Ikkefrekvensrelateret systembærende ydelse: Ydelse, der anvendes af en transmissionsvirksomhed, en systemansvarlig virksomhed eller en netvirksomhed til spændingsregulering i statisk tilstand, tilførsel af hurtig reaktiv strøm, inerti for stabilitet i lokale net, kortslutningsstrøm, dødstartskapacitet og ødriftkapacitet. Kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed med bevilling samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed. Kollektivt elforsyningsnet: Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og elforbrugere. MW: Måleenhed for elektrisk effekt. Netområde: Et nærmere afgrænset område, hvortil der i medfør af § 19, stk. 2, er givet bevilling til at drive netvirksomhed. Netvirksomhed: Virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet. Regionalt koordinationscenter: Et regionalt koordinationscenter, som oprettes i Danmark i henhold til artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Sammenhængende elforsyningssystem: Kollektive elforsyningsnet med tilhørende anlæg i et større område, som er indbyrdes forbundet med henblik på fælles drift. Systemansvarlig virksomhed: Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde elforsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem. Transit: Transport af elektricitet med henblik på at opfylde aftaler om elhandel, hvor ingen af aftaleparterne aftager eller producerer den pågældende elektricitet her i landet. Transmissionsnet: Kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det med andre sammenhængende elforsyningsnet. Transmissionsvirksomhed: Virksomhed med bevilling eller elforsyningsvirksomhed, som varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsnet. VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi. Vertikalt integreret virksomhed: Virksomhed eller gruppe af virksomheder, som den eller de samme fysiske eller juridiske personer har ret til direkte eller indirekte at øve kontrol over, og som mindst driver enten transmissions- eller netvirksomhed og mindst enten elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Elforbrugernes stilling Levering af elektricitet til en elforbruger forudsætter en aftale herom mellem elforbrugeren og en elhandelsvirksomhed. En elforbruger kan frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Ved skift af elhandelsvirksomhed må elforbrugeren ikke opkræves gebyr. En elforbruger kan frit indgå aftaler med enhver aggregatorvirksomhed om aggregering uden samtykke fra elforbrugerens elhandelsvirksomhed. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte elhandelsvirksomheder, aggregatorvirksomheder, netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder til at sikre en række grundlæggende rettigheder i forbindelse med aftaler mellem elforbrugere og husholdningsforbrugere og disse virksomheder. Regler efter stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende: Krav om forbrugerens ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om kontraktens betingelser, varsling af pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser, forbrugerens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling for leverandørskift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med misligholdelse fra forbrugerens side. Klagebehandling, herunder regler om adgang til at påklage tvister mellem en forbruger og en leverandør om forhold, som fastsættes i medfør af nr. 1. Ved fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikkeerhvervsdrivende forbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte elhandelsvirksomheder og aggregatorvirksomheder til at give deres forbrugere faktureringsoplysninger og adgang til forbrugsoplysninger, herunder om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med elhandelsvirksomheders og aggregatorvirksomheders overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1-4. En elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet til husholdningsforbrugere, skal på anmodning om levering og mod betaling levere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter, jf. dog stk. 3, 4 og 7. Alle elhandelsvirksomheder med over 200.000 elforbrugere skal udbyde dynamiske elpriskontrakter til elforbrugere med et forbrug på under 100.000 kWh om året inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter. Forsyningstilsynet skal pålægge den elhandelsvirksomhed med flest elforbrugere i et netområde at udbyde dynamiske elpriskontrakter til elforbrugere med et forbrug på under 100.000 kWh om året, hvis andre elhandelsvirksomheder i netområdet ikke udbyder dynamiske elpriskontrakter til disse elforbrugere. Prisen på i øvrigt identiske elprodukter kan variere inden for et netområde, hvis netvirksomheden som følge af tidsbegrænsede forsøg med geografisk differentierede tariffer i henhold til § 73, stk. 1, 2. pkt., eller sammenlægning af netområder har geografisk differentierede tariffer inden for området. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger, kan en elhandelsvirksomhed stille krav til forbrugeren om sikkerhedsstillelse som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Elhandelsvirksomheden kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes. En elhandelsvirksomhed kan ikke hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug. Elhandelsvirksomheden kan efter varsel hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 4 og sikkerheden ikke er stillet inden for en af virksomheden fastsat frist. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling. En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering efter stk. 1 fra en elhandelsvirksomhed, der i medfør af stk. 6 har hævet sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder for levering af elektricitet. Elhandelsvirksomheden kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til husholdningsforbrugeren, når en aftale ophæves efter stk. 6. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering fra en anden elhandelsvirksomhed. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen, jf. stk. 8, afholdes af husholdningsforbrugeren. En elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager. Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligten efter stk. 1 og 3-9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 4, 6 og 8, herunder sikkerhedsstillelse, forrentning og tilbagebetaling. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra leveringspligten i stk. 1, herunder om levering af elektricitet til deltagere og kapitalejere i borgerenergifællesskaber og levering af elektricitet i forbindelse med aggregering. Ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-7. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke, i det omfang der i medfør af § 6, stk. 1, foreligger en aftale med ejeren eller med en anden elforbruger om levering af elektricitet til aftagenummeret. Hvis en elhandelsvirksomheds leveringsaftale til et aftagenummer opsiges af en elforbruger og der ikke foreligger en ny leveringsaftale til dette aftagenummer, skal elhandelsvirksomheden uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret. I meddelelsen efter stk. 2 skal elhandelsvirksomheden give ejeren en frist på mindst 5 hverdage, fra meddelelsen er kommet frem, til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale om elforsyning til aftagenummeret. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en kontrakt om levering af elektricitet til aftagenummeret, og det skal fremgå af meddelelsen, at ejeren bliver bundet af kontrakten, hvis der ikke inden udløbet af fristen fastsat efter 1. pkt. er indgået en anden aftale om levering af elektricitet fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af kontrakten. Ejeren bindes dog ikke af kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning er blevet afbrudt inden udløbet af fristen fastsat efter stk. 3, 1. pkt. Hvis ejeren anmoder elhandelsvirksomheden om at afbryde elforsyningen, skal elhandelsvirksomheden straks videresende anmodningen til netvirksomheden. Vilkårene for kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., herunder prisen, skal svare til vilkårene for et elprodukt, der er markedsført af elhandelsvirksomheden. Ejeren skal til enhver tid kunne opsige denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ejeren kan tidligst blive bundet af den fremsendte kontrakt efter stk. 3, 2. pkt., ved udløbet af fristen fastsat efter stk. 3, 1. pkt., medmindre andet er aftalt. Ejeren skal betale for levering af elektricitet til aftagenummeret til den pris, som følger af § 72 f, fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale, jf. stk. 2, udløber, og indtil henholdsvis påbegyndelse af levering i henhold til den i stk. 3, 2. pkt., nævnte kontrakt, påbegyndelse af levering i henhold til en anden aftale, eller forsyningen er afbrudt, jf. stk. 4. Elhandelsvirksomheden kan ikke anmode netvirksomheden om at afbryde forsyningen til aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre det har vist sig at være umuligt for elhandelsvirksomheden at få kontakt til ejeren af ejendommen efter stk. 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for elforbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en elforbruger, kan en kollektiv elforsyningsvirksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den kollektive elforsyningsvirksomhed afbryde elforsyningen. Afbrydelse af elforsyningen til en forbruger kan dog ikke ske på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug. Stk. 1 har kun gyldighed indtil den 1. april 2016. § 7, stk. 2, er indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1283 af 24. november 2015, og denne er sat i kraft den 26. november 2015. Den er medtaget i denne lovbekendtgørelse eftersom, at bestemmelsen endnu ikke er ophævet. Alle elforbrugere her i landet skal, medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. stk. 5, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af de nødvendige omkostninger ved at gennemføre følgende offentlige forpligtelser: Klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, § 43 f, stk. 1-3, § 43 g, stk. 1-3, og §§ 45 a og 49 i lov om fremme af vedvarende energi. Klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 58 og 58 b i denne lov. Energinets omkostninger til ydelser efter regler fastsat i medfør af § 30 i denne lov og omkostninger forbundet med at sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig elproduktionskapacitet efter Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer. Netvirksomhedernes omkostninger til de ydelser, som disse efter bestemmelserne i § 22, stk. 8, og § 67 i denne lov og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi er pålagt. Transmissionsvirksomhedernes omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge § 67 i denne lov og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, medmindre omkostningerne er finansieret på anden måde, herunder af statsmidler. For Energinet opgøres omkostningerne, som er nævnt i stk. 2, for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Energinets ydelser. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, og som er nævnt i stk. 1, og indberetter forventede og afholdte omkostninger til klima-, energi- og forsyningsministeren, der beregner de samlede omkostninger efter stk. 1. Energinet oplyser på baggrund heraf elhandelsvirksomhederne om det beløb, som elhandelsvirksomhederne skal opkræve fra elforbrugerne og indbetale til Energinet. På grundlag heraf opkræver elhandelsvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet, som dækker klima-, energi- og forsyningsministerens og de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem ministeren, de kollektive elforsyningsvirksomheder og elhandelsvirksomhederne. Svarende til en bevilling afsat på finansloven afholder staten en del af de nødvendige omkostninger ved at gennemføre offentlige forpligtelser omfattet af stk. 1, nr. 1-5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger, under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§ 58 og 58 b i denne lov og §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 f, 43 g, 44, 45 a, 47, 49 og 50 i lov om fremme af vedvarende energi i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at reglerne kun gælder for anlæg, som var i drift den 12. april 2000. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at lejere, der ikke selv producerer elektricitet, under nærmere angivne betingelser i samme omfang som efter 1. pkt. kan fritages for betaling af pristillæg m.v. for den elektricitet, som de forbruger, når elektriciteten er produceret på elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi, og som er etableret i tilknytning til forbrugsstedet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i § 8, stk. 1, der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at lejere, der ikke selv producerer elektricitet, kan fritages for den i § 8, stk. 1, nævnte betalingsforpligtelse for den elektricitet, som de forbruger, når elektriciteten er produceret på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion, som anvender vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi, og som er etableret i tilknytning til forbrugsstedet. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om grænser for størrelser af produktionsanlæg og produktioner. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende aktive kunder, borgerenergifællesskaber og aggregatorvirksomheder, herunder bestemmelser om deltagelse på elektricitetsmarkeder, produktion og forbrug og lagring af elektricitet, aggregering, betaling af tariffer, regler om etablering og regler om balanceansvar og balancering. Regler efter 1. pkt. kan indeholde forpligtelser for elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. En virksomhed, som producerer fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet. En virksomhed, som producerer fjernvarme, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift efter elpatronordningen i lov om afgift af elektricitet. En elforbruger, der producerer varme på et kraft-varme-værk med henblik på at dække sit eget varmeforbrug, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet. Omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af ovenstående bestemmelser, opkræves med en forholdsmæssig andel hos de øvrige forbrugere efter de i § 8, stk. 1, nævnte principper. Fritagelse for betaling af beløb som nævnt i stk. 1 og 2 kan betinges af, at et kraft-varme-produktionsanlæg opfylder nærmere angivne krav til elproduktionens andel af energiproduktionen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af virksomheder og produktioner, som omfattes af ovenstående bestemmelser, samt om måling og dokumentation af elforbrug. (Ophævet) Elproduktion Elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til, at et elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling. Bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år. En virksomhed med bevilling til at udøve elproduktionsvirksomhed skal have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet. For elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden har bevilling til elproduktion, kan bevilling efter stk. 1 gives på vilkår af, at den pågældende virksomhed opfylder de pålæg vedrørende miljøvenlige elproduktionsanlæg, som virksomheden har fået i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere fra vilkår i bevillinger som nævnt i stk. 4, hvis dette skønnes nødvendigt for elproduktionsvirksomhedens mulighed for fortsat økonomisk forsvarlig drift. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke kraftværkspladser der betegnes som centrale kraftværkspladser, jf.

§ 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan godkende, at en virksomhed, som har modtaget pålæg som nævnt i stk. 4, helt eller delvis overdrager pligter og rettigheder efter pålægget til en anden bevillingspligtig elproduktionsvirksomhed. Forpligtelser ifølge pålægget indføjes som et vilkår i bevillingen for den modtagende virksomhed. Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse, herunder at nærmere angivne tilladelser kan gøres tidsbegrænsede. Nukleare produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov. Der kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at ejeren forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter Energinets bestemmelse, når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af nettet, elforsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende forsyningsnet, stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg, påtager sig, for så vidt angår kraft-varme-anlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere fastlagt forsyningsområde og forpligter sig til at underrette Energinet mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode. Elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg på centrale kraftværkspladser, jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 6, må kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Der kan ikke gives tilladelse til afbrænding af blandet dagrenovation. Elproduktion ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter må kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for elektricitet produceret på anlæg, som producerer elektricitet udelukkende ved forbrænding af affald. En tilladelse efter stk. 1 og 2 kan tidsbegrænses og betinges af vilkår, herunder om dokumentation for overholdelsen af tilladelsen. Elproduktion som nævnt i stk. 1 og 2 modtager ikke pristillæg efter kapitel 9. Tilslutning af kraft- og kraft-varme-værker Ejere af kraft- og kraft-varme-værker, som ikke er omfattet af § 67, eller som opføres på centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6, betaler alle omkostningerne, der er forbundet med at tilslutte anlægget til nærmeste transmissionsnet over 100 kV. Ejeren kan dog aftale med net- eller transmissionsvirksomheden i området, at anlægget tilsluttes på lavere spændingsniveau, hvis ejeren betaler alle omkostninger ved at tilslutte anlægget til det eksisterende kollektive elforsyningsnet og til at transportere elektriciteten til nærmeste transmissionsnet over 100 kV. På Bornholm betaler ejeren udgifterne til tilslutning til nærmeste 60 kV-net og til en eventuel forstærkning og udbygning af 60 kV-nettet, som er nødvendiggjort af tilslutningen. Omkostninger til nødvendig forstærkning og udbygning af transmissionsnet over 100 kV afholdes af transmissionsvirksomheden. (Ophævet) Elforsyningsnet Det kollektive elforsyningsnet - transmissions- og netbevillinger Transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udføres dog uden bevilling. Bevilling, der gives for mindst 20 år, meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren for et nærmere afgrænset område. Bevillinger til at drive netvirksomhed, som eksisterer den 31. december 2020, forlænges uden forudgående ansøgning til og med den 31. december 2025. Ejermæssig adskillelse m.v. Transmissionsvirksomheder skal efter reglerne i stk. 2-8 være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over en transmissionsvirksomhed. Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over en transmissionsvirksomhed, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed. Den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en transmissionsvirksomhed eller andre organer, som repræsenterer transmissionsvirksomheden juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Et medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en transmissionsvirksomhed må ikke være medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Det samme gælder for andre organer, som måtte repræsentere virksomhederne, som er nævnt i 1. pkt., juridisk. Elproduktions- og elhandelsvirksomhed, som er nævnt i stk. 2 og 3, omfatter ikke elforbrugere, der varetager elproduktion eller elhandel enten direkte eller via en virksomhed, som de udøver kontrol over enten individuelt eller i fællesskab, forudsat at elforbrugerne inklusive deres andele af den elektricitet, der produceres i kontrollerede virksomheder, ud fra et årligt gennemsnit er nettoforbrugere af elektricitet, og forudsat at den økonomiske værdi af den elektricitet, som de sælger til tredjemand, er ubetydelig i forhold til deres andre forretninger. Virksomheder, der varetager elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, må ikke direkte eller indirekte overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over ejermæssigt adskilte transmissionsvirksomheder. Ved gennemførelse af tiltag, der skal sikre ejermæssig adskillelse, må transmissionsvirksomheder, der den 3. september 2009 var eller senere har været vertikalt integreret, ikke overføre kommercielt følsomme oplysninger og personale til elproduktions- eller elhandelsvirksomheder. (Ophævet) Certificering af ejermæssig adskillelse m.v. Efter forudgående ansøgning certificerer Forsyningstilsynet transmissionsvirksomheder, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 19 a. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene i § 19 a til enhver tid er opfyldt. Virksomheder, der er certificeret efter stk. 1, skal underrette Forsyningstilsynet om enhver planlagt transaktion, der har betydning for overholdelse af kravene i § 19 a. Forsyningstilsynet er forpligtet til at indlede en ny certificeringsprocedure, hvis Forsyningstilsynet modtager underretning om eller i øvrigt er bekendt med planlagte transaktioner som nævnt i stk. 3, har formodning om, at kravene i § 19 a ikke længere er opfyldt, eller modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om certificering senest 4 måneder efter modtagelse af en ansøgning eller en underretning eller efter datoen for Europa-Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt, hvis Forsyningstilsynet ikke har truffet udtrykkelig afgørelse herom. Forsyningstilsynets udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får dog først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet. Forsyningstilsynet tilsender straks Europa-Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Europa-Kommissionen handler herefter i overensstemmelse med proceduren i artikel 51i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på transmissionsvirksomheder, der kontrolleres af en eller flere fysiske eller juridiske personer fra et eller flere lande uden for EU. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificering, tilsyn og underretning som nævnt i stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for virksomheder omfattet af stk. 7. Krav til kollektiv elforsyningsvirksomhed Transmissions- og netvirksomheder skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang, tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet i elforsyningsnettet og måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. dog § 22, stk. 1, nr. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om udskiftning eller opgradering af eksisterende elmålere til fjernaflæste målere. Opfylder en transmissions- eller netvirksomhed ikke de i stk. 1 nævnte forpligtelser, kan klima-, energi- og forsyningsministeren pålægge Energinet at drage omsorg herfor, herunder at udføre nødvendige anlægsarbejder vedrørende det kollektive elforsyningsnet. Energinet kan mod behørig legitimation til brug for udførelsen af nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 3 få adgang til en transmissions- eller netvirksomheds ejendom. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 4. Transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssigt adskilt i henhold til § 19 a, og netvirksomheder skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Virksomhederne skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet. Virksomhederne nævnt i stk. 1 skal udpege en overvågningsansvarlig, som er uafhængig. Den uafhængige overvågningsansvarlige må ikke have nogen stilling, noget ansvar, nogen interesser eller noget forretningsforhold i eller med eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt i eller med virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere, jf. dog stk. 3. Stk. 2 er ikke til hinder for, at to eller flere netvirksomheder eller distributionsselskaber omfattet af lov om naturgasforsyning udpeger den samme overvågningsansvarlige. Den overvågningsansvarlige skal til varetagelse af sin opgave have adgang til alle nødvendige oplysninger hos virksomheden og eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres. Netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 2 og 3, og sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet. Netvirksomheder skal herudover sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 3. Kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2 gælder ikke i forhold til virksomheder, der udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp eller virksomhed, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene i stk. 1-3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre aktiviteter der kan udøves i virksomheder, som ikke er identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden efter stk. 3. En netvirksomhed skal uden ugrundet ophold efterkomme en anmodning fra elhandelsvirksomheden til et aftagenummer om afbrydelse af elforsyningen til aftagenummeret. Når afbrydelsen er gennemført, skal netvirksomheden oplyse elhandelsvirksomheden herom. Elhandelsvirksomhederne indberetter en gang årligt alle tilfælde af gennemførte elforsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor i anonymiseret form til Forsyningstilsynet i medfør af regler fastsat i henhold til § 82 c, stk. 2. Etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Dette gælder ikke for virksomhed varetaget af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget elforsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi, eller hvis det ansøgte projekt er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg i medfør af § 21, stk. 2. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at kabellægge elforsyningsnet i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net. Ved meddelelse af et sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger til kabellægning skulle dækkes efter de i medfør af lov om Energinet fastsatte regler. Bevillingshaveren skal mod en rimelig betaling stille transmissionsnettet til rådighed for Energinet, i det omfang Energinet finder det fornødent til varetagelse af de opgaver, som denne er pålagt. Bevillingshaveren skal dog stille transmissionsnettet vederlagsfrit til rådighed for Energinet til brug for Energinets efterkommelse af et påbud efter § 20, stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter ikke transmissionsnet på over 100 kV på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, der ikke har tilslutning til det danske elforsyningsnet. De af stk. 1 omfattede transmissionsnet, der etableres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, skal tillige have tilladelse efter § 22 a. (Ophævet) En netvirksomhed skal opretholde den tekniske kvalitet i nettet, måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net, og den elektricitet, der leveres til elforbrugere eller aftages fra elproducenter inden for netvirksomhedens netområde, varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser samt regler fastsat i medfør af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, kortlægge det samlede elforbrug i forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed, sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 5, give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg og basere udviklingen af nettet i netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudviklingsplan, som netvirksomheden skal offentliggøre hvert andet år. Netvirksomheden skal samarbejde med Energinet ved udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver. Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til datahubben. Indberetningen skal ske i henhold til forskrifter udstedt af Energinet om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og andre oplysninger af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden varsler ændringer i priser og vilkår via datahubben. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om netvirksomhedernes netudviklingsplaner, jf. stk. 1, nr. 7, herunder om de indholdsmæssige rammer for netudviklingsplanerne og planernes form og struktur, om planlægningsperioden og opdatering af planerne inden for 2-årsperioden og om høring, forelæggelse for Forsyningstilsynet, offentliggørelse og relaterede processuelle forhold. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om netvirksomhedernes indhentelse af oplysninger til brug for udarbejdelse af netudviklingsplanerne. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-6, og stk. 2 og 3, herunder om måling af elektricitet, om opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, om dokumentation, indberetning og verifikation, om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger og om varsling af ændringer i priser og vilkår via datahubben. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 5, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse og for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver. En netvirksomhed skal sikre, at oplysninger om netvirksomhedens realiserede energibesparelser én gang årligt samkøres med oplysninger om realiserede energibesparelser fra andre netvirksomheder, distributionsselskaber, jf. § 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, og varmedistributionsvirksomheder med henblik på at kontrollere, om en energibesparelse tilskrives mere end én gang. Netvirksomheder, distributionsselskaber, jf. § 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, og varmedistributionsvirksomheder skal samlet sikre samkøringen efter stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse. Netvirksomheder skal i samarbejde med transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører. Netvirksomheder skal samarbejde med den systemansvarlige virksomhed om effektiv deltagelse af markedsdeltagere, der er tilsluttet deres net, på detail-, engros- og balancemarkederne. Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra netvirksomheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser efter stk. 6 og om virksomhedernes gennemførelse af samlet samkøring efter stk. 7. Elforsyningsnet på søterritoriet m.v. Etablering af nye elforsyningsnet på alle spændingsniveauer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, væsentlige ændringer i bestående net og forundersøgelser hertil kan kun ske efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Der kræves tillige tilladelse efter § 21 til transmissionsnet på over 100 kV. Tilladelsen kan betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og sikkerhedsstillelse for fjernelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for interne ledningsanlæg som nævnt i § 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi og elforsyningsnet som nævnt i § 4 a i lov om Energinet. Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de regler, der er nævnt i § 27 i lov om fremme af vedvarende energi for vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 27, stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende energi. § 28 i lov om fremme af vedvarende energi finder tilsvarende anvendelse på forhold omfattet af elforsyningsloven. Direkte elforsyningsnet Direkte elforsyningsnet kan kun anlægges efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om transport af elektricitet gennem det kollektive elforsyningsnet og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for Forsyningstilsynet. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i § 21, stk. 1. § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Adgang til det kollektive elforsyningsnet Enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet imod betaling. Kollektive elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige tilknyttede eller associerede virksomheder eller virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere. Med henblik på at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af netkapacitet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af netkapacitet skal administreres på en måde, som sikrer den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet. (Ophævet) For at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder. For at få adgang til tilslutning til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal brugerne opfylde de krav, som er fastsat herfor, jf. stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal fastsættes af Energinet. Ministeren kan endvidere bestemme, at en netvirksomhed kan fastsætte supplerende tekniske krav for adgang til tilslutning til virksomhedens elforsyningsnet, som er nødvendige for opretholdelsen af den tekniske kvalitet i elforsyningsnettet i netvirksomhedens netområde. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om netvirksomheders fastsættelse af sådanne krav. Fællesskabsbestemmelser om elforsyningsnet Bestemmelserne i §§ 19 a og 20, § 21, stk. 2-4, § 23, stk. 2 og 3, og § 24 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af anmodninger om midlertidig undtagelse efter artikel 63 i den i stk. 1 nævnte forordning. Elforsyningssikkerhed og systemansvarlig virksomhed Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor. Energinet har ansvaret for at opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed og for at overvåge udviklingen heraf. Ved anskaffelse af energi og andre ydelser til at opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed anvender Energinet markedsbaserede metoder, jf. dog regler fastsat i medfør af § 27 d, stk. 1, 2. pkt. Er der kun én virksomhed, der tilbyder ydelser omfattet af 1. pkt., anvender Energinet regulerede priser til betaling for ydelser. Energinet skal årligt udarbejde en redegørelse om elforsyningssikkerheden med anbefalinger om det fremtidige niveau herfor. Energinet har ansvaret for, at der udarbejdes en fejl- og afbrudsstatistik. Netvirksomhederne har pligt til at levere data til brug herfor, hvis statistikken ikke allerede er tilgængelig og Energinet anmoder herom. Energinet kan indhente oplysninger hos brugerne af nettet til varetagelse af sine forpligtelser efter stk. 1 og 3. Transmissionsanlæg stillet til Energinets rådighed og elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet. Med henblik på opretholdelsen af elforsyningssikkerheden kan Energinet kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket. Af hensyn til varetagelsen af elforsyningssikkerheden skal produktionsvirksomheder efter anvisning fra Energinet meddele, hvilke anlæg med en kapacitet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til 4 uger forventer at holde i driftsklar stand i periodens driftsdøgn. Såfremt Energinet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at elforsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes holdt driftsklare ifølge stk. 2 og Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer, kan Energinet kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet. Ved lastfordeling mellem elproduktionsanlæg gives forrang til elproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder til produktion af elektricitet og enten har en installeret elkapacitet på mindre end 400 kW eller er omfattet af et demonstrationsprojekt for innovative teknologier, og til produktionsanlæg, der anvender højeffektiv kraft-varme-produktion med en installeret elkapacitet på mindre end 400 kW. For demonstrationsprojekter for innovative teknologier gives alene forrang, hvis disse er godkendt af Forsyningstilsynet, og hvis en sådan forrang er begrænset til den tid og det omfang, der er nødvendigt for at opfylde demonstrationsformålet. For anlæg, der anvender vedvarende energi som energikilde og ikke er omfattet af et demonstrationsprojekt og sat i drift den 1. januar 2026 eller senere, gives der kun forrang til anlæg med en installeret elkapacitet på mindre end 200 kW. Ved omlægninger som nævnt i Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer kan Energinet alene reducere eller afbryde prioriteret elproduktion, hvis en reduktion af elproduktion fra andre anlæg ikke er tilstrækkelig til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem. Energinet yder rimelig betaling for ydelser relateret til, at godkendte driftsstop af transmissions- eller elproduktionsanlæg kræves udskudt eller fremrykket, jf. § 27 b, stk. 1, til, at elproduktionsanlæg kræves holdt driftsklare, jf. § 27 b, stk. 3, eller til beslutninger om ændringer af planer eller aktivering af afhjælpende tiltag i medfør af Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer. Ved overhængende risiko for netsammenbrud samt under netsammenbrud og genopbygning af nettet kan Energinet uden betaling kræve de nødvendige omlægninger af produktion, handel og forbrug. Alle markedsdeltagere er balanceansvarlige i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet, jf. dog 3. pkt. og regler fastsat i medfør af stk. 8. Såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er meddelt efter Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer, opkræver Energinet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet betaling for de ubalancer, det påfører systemet. Energinet afholder dog omkostninger for ubalancer som nævnt i 2. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende energi, og fra et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, § 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi. Omlægninger som nævnt i stk. 1 skal ske efter objektive kriterier, som fastsættes af Energinet på grundlag af samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Energinet fastsætter endvidere objektive kriterier for beregning af betalingen for reduktion eller afbrydelse efter stk. 1. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for elproduktion fra havvindmølleparker, som er omfattet af § 35 i lov om fremme af vedvarende energi. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om krav til afrapportering og nærmere regler om betaling for ydelser i henhold til stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet fastsætte regler om undtagelse af produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, med en installeret elkapacitet på mindre end 400 kW. Er der indrømmet undtagelse fra balanceansvar, kan ministeren ligeledes fastsætte regler om, at det finansielle ansvar for ubalancer opfyldes af en anden markedsdeltager. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om indhold og udførelse af de opgaver, som påhviler Energinet i medfør af §§ 27 a og 27 c. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om undtagelse af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser og ydelser, der leveres af fuldt integrerede netkomponenter, fra kravet om anskaffelse via markedsbaserede metoder i § 27 a, stk. 2, 1. pkt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure. Energinets iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2 skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. (Ophævet) Energinet skal i samarbejde med klima-, energi- og forsyningsministeren og de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 8, opfyldes. Energinet skal udføre følgende opgaver: Sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet. Udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører. Samarbejde med systemansvarlige virksomheder i andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit, markedsspørgsmål m.v., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige fælles systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede systemer giver. Varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9, lov om fremme af vedvarende energi og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Samarbejde med netvirksomhederne om at sikre netadgang og adgang til transit. Sikre brugerne lige adgang til informationer om adgangen til køb og salg af elektricitet. Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata, forbrugsdata m.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om elafgifter. Energinet skal sikre, at datahubben understøtter overførsel af aftagenumre, jf. § 72 d, stk. 4 og 5. Indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle ændringer i priser og vilkår. Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net. Sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 9. Fremsende en årlig miljøberetning til klima-, energi- og forsyningsministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraft-varme-produktion inden for det samlede elforsyningssystem. Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger. Udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder. Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b og 9 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Sikre, efter pålæg fra klima-, energi- og forsyningsministeren, midlertidig videreførelse af den bevillingspligtige aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1 eller 4, jf. § 54, stk. 6. Anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv. Varetage digitaliseringen af transmissionssystemer. Deltage i etableringen af den europæiske og den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering i henhold til kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Vedtage en ramme for samarbejde og koordination mellem regionale koordinationscentre. Tage hensyn til det regionale koordinationscenters anbefalinger ved udførelsen af Energinets opgaver. Varetage dataforvaltning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler Energinet i medfør af ovenstående bestemmelser. (Ophævet) Energinet skal som systemansvarlig virksomhed opstille et program for intern overvågning, som beskriver Energinets tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Energinet skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning og sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres. Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med andre landes systemansvarlige virksomheder efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver som nævnt i § 28, stk. 2, nr. 3, og opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder. Ændringer i Energinets medejerskab til selskaber omfattet af stk. 1, som øger virksomhedens økonomiske forpligtelser eller risici, skal godkendes af ministeren. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for det regionale koordinationscenter. (Ophævet) Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til el- og kraft-varme-produktion af hensyn til elforsyningssikkerheden, herunder regler om, at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af lagrene. Energinet skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2. Energinet kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre økonomiske forhold, herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter eller risiko for udgifter, som Energinet påtager sig på brugerens vegne, eller som er forbundne med brugen af Energinets ydelser, krav til indrapportering og formidling af data og andre informationer af relevans for Energinets arbejde og forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med elektricitet. Energinet kan meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan Energinet træffe afgørelse om, at brugeren helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinets ydelser, indtil vilkåret opfyldes. Dette gælder dog ikke i forhold til en netvirksomhed, når tilsidesættelsen angår vilkår som nævnt i stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skal Energinet orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om forholdet. Afgørelser truffet af Energinet efter denne bestemmelse kan indbringes for Forsyningstilsynet, jf. dog stk. 5. Afgørelser truffet af Energinet efter stk. 3, der medfører afregistrering af en virksomhed som bruger af datahubben, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Energinet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Energinet anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning. Til løsning af den i § 31, stk. 1, nævnte opgave kan Energinet indgå aftaler om op- og nedregulering med henblik på at imødegå effekten af kapacitetsrestriktioner i det kollektive elforsyningsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som Energinet kan indgå efter bestemmelsen i stk. 1. Forsyningspligtig virksomhed (Ophævet) Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse af aktiviteter m.v. Transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV samt udlandsforbindelser på under 100 kV, der er stillet til rådighed for Energinet, og ejerandele i transmissionsvirksomheder, der ejer sådanne net (transmissionsandele), kan udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom til Energinet. En virksomhed, der ejer transmissionsandele (ejervirksomheden), har pligt til at afstå samtlige sine transmissionsandele til staten ved ejerskifte i ejervirksomheden. Ved ejerskifte efter denne bestemmelse forstås, at 50 pct. af ejerandelene i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i ejervirksomheden, har skiftet ejer, at ejere af ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening med andre har opnået bestemmende indflydelse i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden, eller at ejere af ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden, har mistet bestemmende indflydelse i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden. Til ejerskifte efter stk. 2 medregnes ikke ejerskifte til ejerandele i forbrugerejede virksomheder, når overtagelse af ejerskabet er en vedtægtsmæssig betingelse for overtagelse af brugen af virksomhedens installation hos den nye forbruger. Såfremt en forbrugerejet virksomhed som omfattet af 1. pkt. ændrer sine vedtægtsmæssige bestemmelser, således at ejerskabet til andelene i virksomheden gøres uafhængigt af brugen af virksomhedens installationer, skal dette anses for et ejerskifte efter stk. 2, uanset om der måtte være indtrådt en situation omfattet af stk. 2, og uanset indholdet af stk. 5. Såfremt en enkelt ejer har bestemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i en virksomhed (den kontrollerede virksomhed), der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, finder stk. 2 ikke anvendelse på dispositioner vedrørende ejerandele i virksomheder, som direkte eller indirekte besidder de øvrige ejerandele i den kontrollerede virksomhed. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1 og 2, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af en selskabsmæssig omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Ved fusioner af forbrugerejede andelsselskaber kan der dog ydes vederlag i form af en periode med nedsatte tariffer, såfremt det fortsættende selskab er et forbrugerejet andelsselskab med samtlige andelshavere i de fusionerende selskaber som nye andelshavere. En selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejer opnår bestemmende indflydelse i en virksomhed, der består efter omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende ejer på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmende indflydelse i en virksomhed, som indgik i omstruktureringen, og som den 19. april 2006 direkte eller indirekte besad transmissionsandele. Såfremt der efter gennemførelsen af en selskabsmæssig omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker afståelse af direkte eller indirekte ejerandele i virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering, og som direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, udgør det ejerskifte af transmissionsandele efter bestemmelsen i stk. 2, såfremt afståelse af en tilsvarende andel af den pågældende ejers ejerandele inden gennemførelsen af den selskabsmæssige omstrukturering ville have medført, at der var indtrådt ejerskifte efter stk. 2. Udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke omfattet af stk. 1 og 2. En selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejervirksomhed efter den selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver indirekte ejer af de pågældende transmissionsandele, er ikke omfattet af stk. 5, 1. pkt., medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren giver tilladelse hertil. En kommunes overdragelse af en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, til forbrugere, hvis ejerskab bliver knyttet til brugen af virksomhedens installationer, jf. stk. 3, 1. pkt., er omfattet af undtagelsen i stk. 5, 1. pkt., såfremt kommunen ikke opnår vederlag i forbindelse med overdragelsen. En virksomhed, der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, skal straks give underretning til klima-, energi- og forsyningsministeren, når 50 pct. af ejerandelene i virksomheden har skiftet ejer, eller hvis virksomheden bliver bekendt med, at en af virksomhedens ejere alene eller i forening med andre ejere opnår eller mister bestemmende indflydelse i virksomheden. En ejer, der alene eller i forening med andre opnår eller mister bestemmende indflydelse i virksomheden, skal straks give underretning til klima-, energi- og forsyningsministeren. Dette gælder dog ikke, såfremt transaktionen i medfør af stk. 3-6 eller 8 er undtaget fra stk. 2. Underretning skal ske ved særskilt skriftlig meddelelse, som indeholder en udtrykkelig henvisning til den begivenhed, som efter stk. 2 har udløst pligt til afståelse af transmissionsandele. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2. Statens købepligt efter stk. 1 og 2 opfyldes af Energinet uden ugrundet ophold, efter at klima-, energi- og forsyningsministeren har truffet afgørelse om afståelsespligt, eller Energinet har modtaget underretning om, at der ønskes afståelse. Såfremt overtagelsen forudsætter udskillelse af transmissionsnet efter stk. 11, vil købepligten dog først kunne opfyldes uden ugrundet ophold fra det tidspunkt, hvor udskillelse er sket. Inden statens overtagelse af transmissionsandele efter stk. 1 og 2 skal virksomheder, der både ejer transmissionsnet omfattet af stk. 1 og andre net, udskille de af stk. 1 omfattede transmissionsnet i et selvstændigt aktieselskab. Udskillelsen skal ske snarest muligt og senest 12 måneder efter, at Energinet har modtaget underretning efter stk. 1, eller klima-, energi- og forsyningsministeren har truffet afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2. I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til transmissionsnet efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af Taksationskommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan hos virksomheder, sælgere af ejerandele og ejere omfattet af stk. 1, 2 og 9 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for nødvendige for udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er overholdt. Transmissionsvirksomheder, som driver transmissionsnet omfattet af stk. 1, skal drives i aktieselskabsform. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan indgå aftale om statens overtagelse af transmissionsnet på 200 kV eller derover, netforbindelser til udlandet og systemansvarlige virksomheder. Netvirksomheder kan vælge at overdrage ejerandele til staten i henhold til en aftale efter stk. 1 uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed. Overdragelse af ejerandele i henhold til en aftale efter stk. 1 behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, idet ejerandele, der overdrages uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed, i sin helhed anses for erhvervet ved andelshaverens indtræden i transmissionsvirksomheden og for afstået på tidspunktet for overdragelsen til staten. (Ophævet) Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1 eller, hvis det er en spaltning, § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Hvis en spaltning fører til, at en eller flere virksomheder alene bliver omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, er det yderligere en betingelse, at der i de udspaltede virksomheder ikke er anvendt eller medfulgt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om naturgasforsyning. Kommunen afgiver i forbindelse med spaltninger omfattet af 3. pkt. en erklæring til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 37 b om, at der ikke i de udspaltede virksomheder er anvendt eller medfulgt midler i strid med 3. pkt. § 37 a, stk. 6, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og der skal efter stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Kommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation. Ved indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne udbytte fra selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen vedrører. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter stk. 5 fratrække et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning, og beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 og 8 kan godkendes. Kan Forsyningstilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag. Forsyningstilsynet giver senest den 1. maj hvert år Erhvervsministeriet Ved kongelig resolution af 28. november 2016 er betegnelsen Erhvervs- og Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet. meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Erhvervsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 15, stk. 1, 2, 4 og 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Erhvervsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Kommunekemi A/S anses ikke for at være en virksomhed omfattet af stk. 1. Kommuner må ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om afståelse af ejerandele eller aktiviteter i en eller flere af de pågældende virksomheder eller om, at midler anvendt til sådanne nye aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter § 37, stk. 1. Afståelse efter 2. pkt. skal, medmindre særlige hensyn tilsiger andet, ske snarest. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter omfattet vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning. Virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af affald, kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse. Bestemmelsen i stk. 4 og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteter omfattet af stk. 2 varetages i et selvstændigt selskab. Kommuner godtgør senest den 1. februar hvert år over for Forsyningstilsynet ved erklæring afgivet i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Finder Forsyningstilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3, betragtes de pågældende midler som uddelinger efter § 37, stk. 1. Forsyningstilsynet fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse og en beregnet forrentning i henhold til § 37, stk. 6. Kan en kommune ikke afgive erklæring i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, giver Forsyningstilsynet klima-, energi- og forsyningsministeren meddelelse herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer herefter afgørelse om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomheder omfattet stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at andre aktiviteter skal være omfattet af stk. 2-6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indberetning efter § 37, stk. 5, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 37, stk. 2 og 5, og § 37 a, stk. 3-6, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter som nævnt i § 37 a, stk. 1, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. (Ophævet) Kollektive elforsyningsvirksomheder skal skriftligt underrette Forsyningstilsynet om enhver hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i elproduktionsvirksomheder eller andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Endvidere skal kollektive elforsyningsvirksomheder underrette Forsyningstilsynet om, hvilke virksomheder der besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt med dette. Forbrugerrepræsentation Mindst to medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse skal enten direkte eller via et repræsentantskab vælges af forbrugerne i netvirksomhedens forsyningsområde. Netvirksomheder, der er ejet af forbrugere eller kommuner, kan i stedet for den i § 40 nævnte indflydelse lade forbrugerne eller en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde enten direkte eller via et repræsentantskab vælge flertallet af netvirksomhedens bestyrelse i kraft af disses udøvelse af deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens generalforsamling. Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale bestyrelser i forening. Den i stk. 1 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en netvirksomhed, som drives som selvejende institution, er udpeget af forbrugere eller kommunalbestyrelser i forsyningsområdet eller disse i forening. Det samme gælder for kommunal netvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt. Den i stk. 1 og 2 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis forbrugere eller kommuner ejer netvirksomheden gennem en eller flere juridiske personer, såfremt bestyrelsen i den øverste juridiske person vælges på den i stk. 1 eller 2 nævnte måde og denne bestyrelse direkte eller indirekte vælger netvirksomhedens bestyrelse. Forbrugerrepræsentanter efter § 40 skal vælges første gang senest 6 måneder efter, at netvirksomheden ikke opfylder det i § 41 nævnte indflydelseskrav. Netvirksomheden skal drage omsorg for, at der vælges forbrugerrepræsentanter efter

§ 40. (Ophævet) En netvirksomheds vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af §§ 40-42. Valg af forbrugerrepræsentanter efter §§ 40 og 41 skal ske på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug. Forbrugerrepræsentanterne skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. En netvirksomhed kan i stedet for de i stk. 2, 1. pkt., nævnte valgregler anvende valgregler, som i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug, jf. § 23 k, stk. 2, i lov om varmeforsyning, når netvirksomheden er koncernforbundet med en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, netvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i § 41, stk. 3, nævnte måde og virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i § 23 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning nævnte måde. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, hvis særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra de i stk. 2 nævnte krav om lige indflydelse for alle forbrugere uanset forbrug. Habilitetskrav Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en net-, eller transmissionsvirksomhed må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed eller en koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer disse, medmindre der er tale om en kollektiv elforsyningsvirksomhed. Bestyrelsesmedlemmer i en net-, eller transmissionsvirksomhed må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Stk. 1 og 2 gælder ikke for netvirksomheder, som alene eller sammen med andre netvirksomheder inden for samme koncern har mindre end 100.000 tilsluttede forbrugere. Ministeren kan dog fastsætte regler om ændring af denne grænse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser. Anskaffelse af elektricitet til nettab og af ydelser til netdrift En netvirksomhed skal optræde som neutral markedsformidler ved anskaffelse af den elektricitet, virksomheden anvender til at dække nettab i sit elforsyningsnet i overensstemmelse med gennemsigtige, ikkediskriminerende og markedsbaserede metoder. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forhold omfattet af stk. 1, herunder om de metoder, som netvirksomhederne skal anvende ved anskaffelse af elektricitet til at dække nettabet i deres elforsyningsnet, og om, at netvirksomhederne ved anskaffelse af elektricitet til at dække nettabet i deres elforsyningsnet kan indkøbe VE-elektricitet. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om udformning af metoderne. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om netvirksomheders anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser og fleksibilitetsydelser, herunder i henhold til gennemsigtige, ikkediskriminerende og markedsbaserede metoder og undtagelser herfra i forhold til fuldt integrerede netkomponenter, om Forsyningstilsynets godkendelse af netvirksomheders metoder for markedsbaseret anskaffelse af ydelserne og om netvirksomhedernes samarbejde og koordination med den systemansvarlige virksomhed . Aftalevilkår Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Forsyningstilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris, jf. dog stk. 3. Den skønsmæssigt fastsatte pris eller den pris, Forsyningstilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 3, vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris efter stk. 2, for de aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser efter § 22, stk. 1, nr. 5, og for at opfylde regler udstedt i medfør af § 22, stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om revisionspligt, om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde og om sagsbehandling, herunder at oplysninger og dokumentation skal indsendes elektronisk. Udskillelse af aktiviteter Bevilling til netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte undtagelser ikke gives til samme virksomhed, og bevillingshaveren kan i virksomheden alene drive de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen. Bevilling til netvirksomhed og bevilling til transmissionsvirksomhed kan dog gives til samme virksomhed, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren vurderer, at dette kan ske, uden at det er til hinder for en forsvarlig varetagelse af de bevillingspligtige aktiviteter. I det i stk. 2 nævnte tilfælde skal der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse mellem de to bevillingspligtige aktiviteter. Andre aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan for netvirksomheder, der alene eller sammen med andre netvirksomheder inden for samme vertikalt integrerede virksomhed har mindre end 100.000 tilsluttede elforbrugere, fastsætte regler om, at mindre omfattende aktiviteter, som ligger uden for bevillingen til netvirksomhed, er undtaget fra det i stk. 4 nævnte krav om, at aktiviteterne skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Aktiviteterne skal i så fald holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige aktiviteter. 1. pkt. gælder ikke for energilager- og ladestanderaktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders direkte og indirekte varetagelse af energilageraktiviteter, herunder om, at Forsyningstilsynet kan godkende, at de kollektive elforsyningsvirksomheder kan eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg, der er fuldt integrerede netkomponenter, og under nærmere fastsatte betingelser og inden for nærmere fastsatte rammer kan eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg, der ikke er fuldt integrerede netkomponenter. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om netvirksomheders anskaffelse af ydelser fra andre virksomheder, som forudsætter ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af energilageranlæg. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om godkendelse efter regler fastsat i medfør af stk. 1, nr. 1, af typer af fuldt integrerede netkomponenter, som de kollektive elforsyningsvirksomheder kan eje, udvikle, forvalte eller drive. Forsyningstilsynet kan endvidere fastsætte regler om processuelle forhold vedrørende godkendelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders direkte og indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter. Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, må ikke i samme virksomhed udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed. Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter § 12 a. Midler, som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, herunder elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, som faktureres efter § 72 b, stk. 1, 2. pkt., og § 72 d, stk. 1, 2. pkt., skal holdes adskilt fra virksomhedens formue. Generelle bestemmelser om bevillinger m.v. En virksomhed med bevilling til at drive distributions- eller transmissionsnet skal have den fornødne personelle, tekniske og finansielle kapacitet til varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet. I bevillinger kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold. Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at elproduktionsvirksomheder af hensyn til elforsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste produktionskapacitet. Ministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at eltransmissionsvirksomheder af hensyn til elforsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat transmissionskapacitet. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver i medfør af lov om elforsyning, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. For så vidt angår ministerens tilsyn med Energinets og denne virksomheds helejede datterselskabers administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet, jf. § 28, stk. 2, nr. 4, indgår også den klagesagsbehandling, som er forbundet med Energinets og denne virksomheds helejede datterselskabers afgørelser efter regler fastsat i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi. Bevillingshavere til net-, transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 2. Bevillingshavere skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med bevilling efter § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1, og til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse til overdragelse af bevilling efter

§ 53. Virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, til virksomhederne. Virksomheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, og virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i bevilling udstedt til virksomhederne efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt til virksomhederne. Netvirksomheder skal betale omkostningerne til klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver forbundet med netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1-4. Energinet betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet efter § 51, stk. 1. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 4,75 mio. kr. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og 2. Netvirksomhederne betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til følgende opgaver: Tilsyn med netvirksomhederne efter § 51, stk. 1. Behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 8. Udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om elforbruget efter § 22, stk. 1, nr. 4. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 0,9 mio. kr., som opkræves hos netvirksomhederne. Beløbet fordeles mellem netvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i netvirksomhedernes netområder i det foregående kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og 2. Virksomheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, netvirksomheder og virksomheder, der yder balancering af elsystemet, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med virksomhederne efter regler udstedt i medfør af § 85 b, stk. 4, og § 85 c, stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om fordelingen af omkostningerne på kategorier af virksomheder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1. Efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en bevilling. Bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor. De kollektive elforsyningsvirksomheders vedtægter må ikke stride mod bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. En bevilling kan inddrages, hvis bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør af disse love gentagne gange overtrædes, der i en ansøgning om bevilling eller i en ansøgning om tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger, indehaveren af bevillingen eller tilladelsen tages under rekonstruktionsbehandling, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs eller en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår stillet af Energinet i medfør af § 31, stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. Hvis en overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen. Beslutning efter stk. 1, nr.1, 2 og 4, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af klima-, energi- og forsyningsministeren. Hvis en overtrædelse af bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør af disse love eller en netvirksomheds grove eller gentagne tilsidesættelse af vilkår stillet af Energinet i medfør af § 31, stk. 2, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet, indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til elforsyningssikkerheden, kan klima-, energi- og forsyningsministeren midlertidigt inddrage bevillingen. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk 5. Den, hvis bevilling er midlertidigt inddraget efter stk. 4, kan forlange inddragelsen prøvet af retten. Inddrages en bevilling fra en net- eller transmissionsvirksomhed i medfør af stk. 1 eller 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren pålægge Energinet at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Energinets nødvendige omkostninger hertil fordeles på brugerne af den overtagne aktivitet. Den, hvis bevilling inddrages efter stk. 1 eller 4, eller konkursboet skal efter klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse bistå Energinet eller en ny bevillingshaver med overtagelsen af driften samt stille anlæg, kundekartotek m.v. til rådighed for den overtagende virksomhed på rimelige vilkår. Klima-, energi- og forsyningsministeren bestemmer, på hvilke vilkår anlæg, kundekartotek m.v. skal stilles til rådighed. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbyde en bevilling, der er inddraget i medfør af stk. 1 eller 4. Miljøvenlig elproduktion (Ophævet) Pristillæg m.v. Der fastsættes pristillæg for elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7 på decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen finder ikke anvendelse på elektricitet produceret alene ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder på elproduktionsanlæg, som har været omfattet af § 57 som affattet ved § 1, nr. 12, i lov nr. 495 af 9. juni 2004. Ydelsen af pristillægget som nævnt i § 58, stk. 1, er betinget af, at den pågældende elproduktionsenhed første gang er tilsluttet til elforsyningsnettet senest den 21. april 2004, eller at der senest på samme dato foreligger et projekt for etablering af elproduktionsenheden, som opfylder nærmere fastsatte kriterier for gennemførlighed. Med elproduktionsenhed menes en eller flere tekniske enheder, som varetager kraft-varme-forsyning eller affaldsforbrænding på den samme lokalitet. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen som nævnt i stk. 2, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004. Pristillægget fastsættes og udbetales månedligt med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 6. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, er 11,0 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,4. Pristillægget reduceres lineært ved en markedspris over 11,0 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 34,0 øre pr. kWh. Markedspriserne på 11,0 og 34,0 øre pr. kWh og faktoren 1,4 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2005 til og med 2009 på grundlag af forholdene i de foregående 12 måneder i forhold til 2003. Grundbeløbet fastsættes som den højeste udbetalte støtte, jf. stk. 7, i et af årene 2001-2003. Hvis der kun har været elproduktion i et af disse år, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i en anden periode efter nærmere fastsatte kriterier. Grundbeløbet fastsættes på grundlag af en beregnet forventet elproduktion i en periode, hvis en støtteberettiget elproduktionsenhed nettilsluttes første gang efter den 31. december 2003, eller hvis der senest den 21. april 2004 foreligger et projekt som nævnt i stk. 2 for en udvidelse af produktionskapaciteten i et bestående anlæg. Den udbetalte støtte fastsættes som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier i de i stk. 6 nævnte perioder: Forskellen beregnet efter nærmere angivne kriterier mellem den gennemsnitlige afregning af elproduktionen i perioden efter treledstariffen og den betaling, som ville være ydet ved den gennemsnitlige markedspris i samme periode. Et beløb på 1,0 øre pr. kWh for elproduktionen i samme periode. Udbetaling af pristillæg som nævnt i stk. 1, er betinget af, at produktionsanlægget er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningssystem. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget fastsætte regler om, at pristillæg efter stk. 1 og 2 skal nedsættes eller bortfalde. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af projekter, der opfylder de i stk. 2 nævnte betingelser, om definitionen af en produktionsenhed i stk. 2 og om beregningsmetoder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 8 skal opfyldes. (Ophævet) Der ydes pristillæg til elektricitet fra andre kraft-varme-anlæg end de i § 58 nævnte, som er bestemt til at levere fjernvarme, og som har modtaget støtte efter kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til elforsyningsnettet. Pristillægget ydes i 15 år regnet fra den 1. januar 2004 og fastsættes efter nærmere angivne kriterier som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier: Forskellen mellem gennemsnittet af de nødvendige omkostninger og den gennemsnitlige indtægt ved elproduktion i et af årene 2001-2003. Pristillægget udbetales månedligt med en tolvtedel og indekseres i forhold til den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, således at pristillægget bortfalder, når indtægten ved elproduktion overstiger de nødvendige omkostninger. Et beløb på 1,0 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til leveret elektricitet. Beløbet i stk. 2, nr. 1, reguleres den 1. januar hvert år fra 2005 til og med 2009 som nævnt i § 58, stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget fastsætte regler om, at tillægget skal nedsættes eller bortfalde. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget. Tilskud kan ydes fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020 til produktion af elektricitet fra industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel, og som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til anlæg omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet, jf. stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh. Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af anlæggets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Har der ikke i 2011 været elproduktion i mere end 4 uger, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette. Ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 er betinget af, at anlægget er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet, at elektriciteten er fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion, at der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som anlægget producerer, at der foretages afskrivninger på anlægget, og at der ikke ydes anden støtte til den elektricitet, som anlægget producerer, jf. dog stk. 5. Uanset betingelsen i stk. 4, nr. 5, kan tilskud ydes, selv om anlægget også modtager tilskud efter

§ 58. Staten afholder udgifterne til tilskud til anlæg efter stk. 1 og omkostningerne forbundet med administration af ordningen inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget fastsætte regler om nedsættelse eller suspension af tilskuddet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, herunder om tilskudsbeløb, tilskudsmodtagere m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskuddet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostningerne for elektricitet produceret af tilskudsmodtagere skal opgøres. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herunder fastsætte regler om, at tilskudsmodtagere skal meddele ministeren de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre produktionsomkostninger efter 1. pkt. Generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af miljøvenlig elproduktion m.v. Netvirksomhederne indberetter på timebasis til klima-, energi- og forsyningsministeren mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 58, 58 b og 58 c. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og indberetning af elproduktionen. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter markedsprisen for elektricitet på anlæg nævnt i stk. 1 på månedsbasis som et gennemsnit af day ahead-prisen, jf. stk. 3, i det pågældende område. Med day ahead-prisen for elektricitet menes den timepris, som en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør angiver pr. kilowatt-time på day ahead-markedet for det pågældende budområde. (Ophævet) Oprindelsesgaranti og miljømærkning Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om, hvilke oplysninger oprindelsesgarantien skal indeholde, og betingelser for udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgaranti. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at forbrugerne skal modtage oplysninger om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år. Ministeren fastsætter herunder regler om, at forbrugeren skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og at forbrugeren skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller andre kilder af nærmere angivet indhold. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger som nævnt i stk. 2 skal meddeles af leverandøren af elektricitet for den enkelte levering eller på anden måde ved levering fra en elbørs eller import fra en virksomhed uden for Den Europæiske Union og EØS-landene. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om dokumentation af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2. Herudover fastsætter ministeren regler om tilsyn og kontrol med oprindelsesgarantier som nævnt i stk. 1 og rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende tilsyn og kontrol som nævnt i stk. 4. Når det påvises, at foreskrevne oplysninger som nævnt i stk. 1 eller 2 er urigtige eller vildledende, kan klima-, energi- og forsyningsministeren påbyde den, der har udarbejdet oplysningerne, at berigtige forholdene. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den, der anmoder om oprindelsesgaranti efter stk. 1 eller meddeler oplysninger som nævnt i stk. 2, skal afholde nødvendige omkostninger ved udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgarantier og ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af oplysningerne. Fravalg af pristillæg Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 58, 58 b og 58 c Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v. Udbetaling af pristillæg m.v. Beregning af pristillæg for elektricitet fra produktionsenheder omfattet af § 58 og elproduktionsanlæg omfattet af § 58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillæg efter § 58 beregnes til egenproducenter af elektricitet som nævnt i § 8 a, stk. 1. Udbetaling af pristillæg eller tilskud efter bestemmelserne i §§ 58, 58 b og 58 c og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg eller tilskud til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 b og 58 c og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller tilskud. Ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg som nævnt i stk. 1, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1-3. (Ophævet) Tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og kraft-varme-produktionsanlæg Ved tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet. Ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, skal selv afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for elproduktionsanlæg, som etableres med henblik på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elforsyningsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i 1. pkt., og om dokumentation for det projekterede anlægs tekniske og driftsmæssige forhold. (Ophævet) Administrative bestemmelser Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 58, 58 b, 59, 63 a, 64, 65, 65 a og 67 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser. Afgørelser, som er truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter stk. 1, kan påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 78, stk. 6 og 7, eller § 90, stk. 1, nr. 1. Priser og betingelser for elektricitet Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og registrerede elhandelsvirksomheder på detailmarkedet Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som Forsyningstilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede kapital. En netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet. Den årlige indtægtsramme fastsættes med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode, jf. dog stk. 7. En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5, og en række beløbsmæssige justeringer efter stk. 4, som ligeledes indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5. Ved fastsættelse af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæssige justeringer uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen: Fradrag som følge af effektiviseringskrav, utilstrækkelig leveringskvalitet og bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 72 b, stk. 1, 4. pkt. Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab. Justeringer til dækning af en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indtægtsrammen og de elementer, som indgår heri. Der fastsættes bl.a. regler om følgende: Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder indtægter og omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder. Fastsættelse og justering af omkostningsrammen. Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrentningssatser. Beregning af driftsmæssige afskrivninger. Fastsættelse af generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking. Mål for leveringskvalitet og økonomiske konsekvenser af manglende overholdelse heraf. Indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser. Indregning af omkostninger til nettab. Indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats. Indregning af tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om opgørelse og afvikling af differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter og i forhold til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energispareforpligtelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den 5-årige reguleringsperiode, jf. stk. 2, 2. pkt., kan forlænges for den enkelte netvirksomhed med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet for netvirksomhedens regning kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller elementer, som indgår heri, og til brug for vurdering af, om en reguleringsperiode skal forlænges. Priser for ydelser fra en netvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for de bevillingspligtige aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne. Forsyningstilsynet fastsætter regler om netvirksomheders reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder regler om indhold, revision og frister for indsendelse. Netvirksomheder skal opbevare regnskabsmateriale for 2004 og for hvert regnskabsår fra 2012 til udgangen af det regnskabsår, som følger efter udløbet af den efterfølgende reguleringsperiode, jf. § 69, stk. 2, 2. pkt., og regler fastsat i medfør af § 69, stk. 7. Ved fastlæggelsen af den efterfølgende reguleringsperiode i forhold til regnskabsårene 2004 og 2012-2017 anses årene før 2018 som en reguleringsperiode. Opbevaring af regnskabsmateriale skal ske i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven. (Ophævet) Priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og § 71 a, stk. 6. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds regning. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om: Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber. Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse. Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse. Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed. Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis, og inddragelse af offentligheden i forbindelse med fastsættelsen. Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter nr. 4, om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab og om justeringer som følge af differencer efter nr. 7. Opgørelse og afvikling af differencer. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om driftsnøgleparametre for samkøringslinjer for den, der varetager transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende opfyldelse heraf. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal forud for hver reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, 2. pkt., udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført. Der skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, energi- og forsyningsministeren, der påser, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, og afgiver en udtalelse om planen. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 3 for den, der varetager systemansvarlig virksomheds regning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold, om frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og om inddragelse af offentligheden. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter

§ 71. Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision og indsendelsens form, om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og om frist for indsendelse og konsekvens af fristoverskridelse. (Ophævet) En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben i henhold til vilkår fastsat af Energinet i medfør af § 31, stk. 2, for at kunne varetage sine opgaver efter stk. 2-5, § 8, stk. 4, og §§ 72 b-72 d. Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 6 b. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger informationer om elforbruget og udviklingen i dette. For fjernaflæste aftagenumre skal oplysninger om faktisk målt forbrug og fakturering i medfør heraf som minimum fremsendes til elforbrugeren fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-månedersperiode. Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed og Energinet om nettekniske forhold. Elhandelsvirksomheden skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter, herunder priser og vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Elhandelsvirksomheden skal tillige indberette disse oplysninger til den i § 82 b nævnte prisportal, så længe prisportalen drives under Forsyningstilsynets ansvar. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne nævnt i stk. 2-5. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren fratage elhandelsvirksomheden retten til at være registreret i datahubben. Fratages elhandelsvirksomheden retten til at være registreret i datahubben, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre uden forsinkelse af Energinet til andre elhandelsvirksomheder efter § 72 e. Elhandelsvirksomheden kan registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 2-5. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse efter stk. 6, 2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og forsyningsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning. Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 5. Overholder en elhandelsvirksomhed ikke stk. 5, kan Forsyningstilsynet meddele pålæg om omgående berigtigelse af forholdet. Misligholder elhandelsvirksomheden groft eller gentagne gange sine forpligtelser efter stk. 5, orienterer Forsyningstilsynet klima-, energi- og forsyningsministeren herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 2-5. Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet. Elhandelsvirksomheden fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. § 8, stk. 2 og 3, omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven. Elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer. Endvidere viderefaktureres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til de relevante aftagenumre. Energinet indberetter oplysninger om afgiftssatser for elafgifter efter lov om afgift af elektricitet til datahubben. Elhandelsvirksomheden sikrer, at forbrugerne uden beregning kan indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer. Kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet om forhold, der vedrører et konkret aftagenummer, sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet i medfør af § 28, stk. 2, nr. 13. I særlige tilfælde, der fastlægges i Energinets forskrifter i medfør af § 28, stk. 2, nr. 13, hvor elhandelsvirksomheden har behov for en dialog vedrørende konkrete problemstillinger om målinger, fakturering, afbrydelser el.lign., vil der kunne ske direkte kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både en elhandelsvirksomhed og en netvirksomhed. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med. Ophæver eller opsiger en elhandelsvirksomhed sit aftaleforhold med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen eller opsigelsen af aftaleforholdet til datahubben. Ophører et aftaleforhold mellem en elhandelsvirksomhed og en elforbruger, oplyses den relevante netvirksomhed via datahubben om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter sikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren. Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan endvidere indhente oplysning om det summerede forbrug og om den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker ud fra målte data. Er det ved afregningen ikke muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold til Energinets forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen. Netvirksomheden og Energinet fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Netvirksomheden fakturerer ligeledes elhandelsvirksomheden for elafgift, som netvirksomheden skal svare efter lov om afgift af elektricitet. Energinet fakturerer endvidere elhandelsvirksomheden for betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, og for elafgift, som Energinet skal svare efter lov om afgift af elektricitet, for elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet. Faktureringerne efter stk. 1 skal ske med en betalingsfrist på mindst 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra forbrugsmånedens udgang. Netvirksomheden skal fakturere elhandelsvirksomheden, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., senest 5 hverdage efter at netvirksomheden har modtaget grundlaget for engrosafregningen herfor fra datahubben. Energinet skal sikre, at grundlaget for engrosafregningen er tilgængeligt for netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne i datahubben hurtigst muligt i måneden efter forbrugsmåneden og senest på et tidspunkt, som fastsættes i Energinets forskrifter. Afbryder en netvirksomhed eller Energinet sin ydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte og af Forsyningstilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til netvirksomheden eller til Energinet, uden forsinkelse af Energinet til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e. Tages en elhandelsvirksomhed under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt Energinet, at elhandelsvirksomheden videreføres, overfører Energinet uden forsinkelse elhandelsvirksomhedens aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder efter § 72 e. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele Energinet, om elhandelsvirksomheden videreføres. Energinet indhenter en gang årligt i perioden den 1.-15. december tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre og på elforbrugere med forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår. Elhandelsvirksomhederne kan dog trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, eller er indgivet konkursbegæring mod en anden elhandelsvirksomhed. Energinet sikrer, at aftagenumre med forbrug på 100.000 kWh om året og derover kan identificeres i datahubben. Ophører en elhandelsvirksomheds leverancer som følge af indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, identificerer Energinet uden ugrundet ophold elhandelsvirksomhedens aftagenumre i datahubben og fordeler aftagenumrene via datahubben på de elhandelsvirksomheder, der er tilmeldt, jf. stk. 1. Elhandelsvirksomhederne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre. Energinet giver uden ugrundet ophold via datahubben meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder og berørte netvirksomheder om det gennemførte leverandørskift for de fordelte aftagenumre, jf. stk. 3. Elhandelsvirksomhederne giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de elforbrugere, hvis aftagenumre elhandelsvirksomhederne har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om navnet på elhandelsvirksomheden, begrundelsen for, at elforbrugeren er overdraget til denne virksomhed, og en leveringsaftale i henhold til regler udstedt efter § 6 a. Bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 72 f. Leveringsaftalen, jf. stk. 5, er bindende for elhandelsvirksomheden i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet. Elforbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden elforbrugerens accept. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er modtaget fra Energinet, foretager netvirksomhederne uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre, jf. § 72 c, stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge den eller de største elhandelsvirksomheder regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, og Energinet ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet. Stk. 3-7 og § 72 f finder tilsvarende anvendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af aftagenumre, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af aftagenumrene mellem de tilmeldte elhandelsvirksomheder under hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser efter stk. 1. For timemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til en udpeget elektricitetsmarkedsoperatørs timepris pr. kilowatt-time på day ahead-markedet i det budområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Forsyningstilsynet efter stk. 3. For ikketimemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til en udpeget elektricitetsmarkedsoperatørs gennemsnitlige timepris pr. kilowatt-time på day ahead-markedet i det budområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Forsyningstilsynet efter stk. 3. Elspotpriser tillægges endvidere net- og systemtariffer, betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven. Forsyningstilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal, der er nævnt i § 82 b. Forsyningstilsynet fastlægger senest den 1. december hvert år de tillæg, der er nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., for det følgende kalenderår. Tillæggene skal være udtryk for niveauet for de tillæg, der anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter for forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan godkende metoder for begrænsede købergrupper og for et begrænset tidsrum som led i kollektive elforsyningsvirksomheders metodeudvikling. Forsyningstilsynet kan sætte vilkår for godkendelsen af sådanne metoder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Forsyningstilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet. (Ophævet) Fællesskabsbestemmelser om priser og betingelser for netadgang m.v. Bestemmelserne i §§ 71 og 73 a finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 19, og artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Produktionspriser Priser og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale. Ejere af kraft-varme-produktionsanlæg må ved fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne. Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i sig selv bortset fra virksomheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter § 12 a. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af priser og betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbrugerne. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2 og 3. Tilsyn med priser, fastsættelse af regler De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Forsyningstilsynet anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, jf. § 73 a, priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse, dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter, dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter, regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i §§ 69 og 71 nævnte indtægtsrammer og aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser. For virksomhed, der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, skal der, for så vidt angår systemansvars- og transmissionsydelser, til Forsyningstilsynet anmeldes priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse. Forsyningstilsynet kan endvidere pålægge ejere af kraft-varme-produktionsanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarme samt grundlaget for prisfastsættelsen. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1-3. Hvis Forsyningstilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om ændring af priser og betingelser. Hvis et urimeligt forhold i forbindelse med forhandlinger om netadgang ikke kan bringes til ophør ved pålæg efter stk. 1, kan Forsyningstilsynet udstede pålæg om at indgå en aftale om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler. Finder Forsyningstilsynet, at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en miljømæssig eller samfundsøkonomisk uhensigtmæssig anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling med parterne give påbud om ændring heraf. Forsyningstilsynet kan træffe bestemmelse om, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre forbrugerpriserne, hvis virksomheden har foretaget en disposition, der ikke kan anses for rimelig for forbrugerne. Forsyningstilsynet kan herunder bestemme, at virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af priserne. Hvis en kollektiv elforsyningsvirksomhed ikke rettidigt fremsender de nødvendige oplysninger til brug for sagsbehandlingen som krævet af Forsyningstilsynet i medfør af § 84, stk. 1, kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse, jf. stk. 1-4, på det foreliggende grundlag. Forsyningstilsynet kan ændre afgørelsen, såfremt den kollektive elforsyningsvirksomhed fremlægger de krævede oplysninger. Ved en afgørelse efter 2. pkt. kan der for perioden, fra afgørelsen efter 1. pkt. er truffet til tidspunktet for den nye afgørelse, alene ske efterregulering af priser og betingelser, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand. Forsyningstilsynet Omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, betales af de virksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, jf. dog stk. 2. Netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter §§ 4 og 37-37 b og regler udstedt i medfør heraf. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019. Halvdelen af det samlede beløb betales af netvirksomhederne og opkræves hos netvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales af elhandelsvirksomhederne og opkræves hos elhandelsvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som elhandelsvirksomhederne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår. Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger i forbindelse med Forsyningstilsynets opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven angående netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om Forsyningstilsynets behandling af klager og om, hvorvidt klager over Forsyningstilsynets afgørelser kan tillægges opsættende virkning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om frister for klage til Forsyningstilsynet. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage, herunder overvågningsopgaver for at sikre velfungerende konkurrencebaserede elmarkeder og opgaver vedrørende samarbejdet med andre landes energireguleringsmyndigheder, herunder på regionalt plan og EU-plan, og regler om Forsyningstilsynets opgaver efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser over for det regionale koordinationscenter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Forsyningstilsynet kan til energireguleringsmyndigheder i lande omfattet af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, til det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder og til Europa-Kommissionen videregive oplysninger, som er omfattet af Forsyningstilsynets tavshedspligt efter forvaltningsloven, i det omfang det er nødvendigt for varetagelsen af Forsyningstilsynets, den modtagende energireguleringsmyndigheds, agenturets eller Europa-Kommissionens opgaver. Ved videregivelse af oplysninger til myndigheder, agenturet og Europa-Kommissionen i medfør af stk. 1 skal Forsyningstilsynet betinge videregivelsen af, at oplysningerne er omfattet af en tavshedspligt hos modtageren, som svarer til den, Forsyningstilsynet er undergivet efter forvaltningsloven, og kun kan videregives af modtageren med udtrykkeligt samtykke fra Forsyningstilsynet, til det formål, som samtykket omfatter, og til personer, der er omfattet af en tavshedspligt, som svarer til den, Forsyningstilsynet er undergivet efter forvaltningsloven. Forsyningstilsynet offentliggør sine afgørelser truffet i henhold til regler i denne lov eller regler udstedt i henhold til loven på tilsynets hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den virksomhed, som er adressat for afgørelsen, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden. Offentliggørelse af virksomhedens navn kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Offentliggørelse efter stk. 1 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om kundeforhold. Forsyningstilsynet kan offentliggøre sine afgørelser i sager om overtrædelse af regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne og sine beslutninger om at pålægge tvangsbøder efter § 86, stk. 1, 2. pkt., på sin hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den juridiske eller fysiske person, som er adressat for en afgørelse eller beslutning, når dette skønnes at være af interesse for markedsdeltagerne, jf. dog stk. 3. Forsyningstilsynet kan offentliggøre beslutninger om at overgive sager om overtrædelse af regler i den i stk. 1 nævnte forordning til politimæssig efterforskning på sin hjemmeside. Hvis beslutningen er truffet i forhold til en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte navnet på den juridiske person, når dette skønnes at være af interesse for markedsdeltagerne, jf. dog stk. 3. Offentliggørelse undlades, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelse af en juridisk eller fysisk persons navn efter stk. 1 eller 2 kan ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den juridiske eller fysiske person. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om kundeforhold. (Ophævet) Forsyningstilsynet efterkommer bindende juridiske afgørelser fra Europa-Kommissionen og fra det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. (Ophævet) Forsyningstilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne få adgang til en virksomheds eller en markedsdeltagers lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver nødvendig oplysning, herunder virksomhedens eller markedsdeltagerens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk. Forsyningstilsynet kan få tilsvarende adgang til det regionale koordinationscenters lokaler, såfremt der foreligger en enstemmig beslutning herom blandt de regulerende myndigheder, som Forsyningstilsynet koordinerer tilsynet af det regionale koordinationscenter med. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1. Forsyningstilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt om, hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Forsyningstilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod. Forsyningstilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders udførelse af deres opgaver. Forsyningstilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodiske analyser til dette formål. Forsyningstilsynet fastsætter regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af klima- og energiydelser. Forsyningstilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet. Forsyningstilsynet foretager årlige undersøgelser af elpriser for elforbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året og vurderer, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Forsyningstilsynet overvåger markedsudviklingen for dynamiske elpriskontrakter og vurderer de risici, som produkter og ydelser i disse kontrakter kan udgøre, og griber ind over for urimelig praksis. Resultatet af undersøgelserne og overvågningen offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside. Til brug for undersøgelser af elpriser for elforbrugere efter stk. 1 kan Forsyningstilsynet pålægge elhandelsvirksomhederne at markere bestemte produkter i forbindelse med indberetning af priserne i den prisportal, som er nævnt i § 82 b, stk. 1. Træffes der beslutning om, at den i § 82 b, stk. 1, nævnte prisportal skal lukkes eller sælges, jf. § 82 b, stk. 3, kan Forsyningstilsynet til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne efter stk. 1 pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette deres elpriser for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året til Forsyningstilsynet og ved indberetningen at markere bestemte produkter. Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetninger efter stk. 3. Forsyningstilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser, rabatter og vilkår på det danske elmarked for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Prisportalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på internettet og sikre gennemsigtighed, hvad angår elpriser, rabatter og vilkår. Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab. Efter den 1. oktober 2018 kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe beslutning om, at prisportalen skal lukkes eller sælges, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen. Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter § 72 a, stk. 5, og § 82 a, stk. 2. Forsyningstilsynet fører en årlig statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor. Statistikken offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside. Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter § 20 c, stk. 2 Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a. udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger. Forsyningstilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan være i strid med konkurrencelovgivningen. Beredskab, fortrolighed, kontrol, oplysningspligt og påbud Klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos elektricitetsvirksomheder og Energinet samt disses koncernforbundne eller vertikalt integrerede virksomheder og interesseforbundne selskaber, det regionale koordinationscenter, berørte forbrugere og andre købere af elektricitet. Ministeren kan herudover fra kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder, aggregatorvirksomheder, borgerenergifællesskaber og elproducenter indhente oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver efter loven, efter bestemmelser fastsat i henhold til loven eller efter EU-retsakter eller internationale forpligtelser om forhold omfattet af loven. Forsyningstilsynet kan til sikring af overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne indhente nødvendige oplysninger hos enhver relevant fysisk og juridisk person. Forsyningstilsynet kan til sikring af overholdelsen af den i stk. 2 nævnte forordning indhente nødvendige oplysninger, herunder i elektronisk form, hos offentlige myndigheder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og elforsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge kollektive elforsyningsvirksomheder, elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger vedrørende virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden købte og solgte ydelser. Det samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international energistatistik. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og elproducenter skal efter anmodning meddele Energinet de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af Energinets opgaver. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter anmodning meddele andre virksomheder tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at net- og transmissionsvirksomhed kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal give brugerne af det sammenkoblede system de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet. Virksomheder skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages i henhold til stk. 5 og 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at videregive oplysninger i henhold til stk. 5-7. Klager over virksomheder vedrørende virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 5-7 og regler udstedt i henhold til loven kan indbringes for Forsyningstilsynet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde. Energinet må ikke i forbindelse med eget køb og salg af elektricitet eller i forbindelse med tilknyttede eller associerede virksomheders køb og salg af elektricitet misbruge oplysninger, som Energinet har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet. Det samme gælder i forbindelse med køb og salg af elektricitet i virksomheder, der henhører under klima-, energi- og forsyningsministeren. Netvirksomheder skal sikre, at alle berettigede parter har ikkediskriminerende adgang til data, som netvirksomhederne forvalter, på tydelige og lige vilkår. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtet til at videregive oplysninger til klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i overensstemmelse med gældende regler herom. Klager over kollektive elforsyningsvirksomheder vedrørende forhold omhandlet i stk. 1 og 2 og klager over netvirksomheder vedrørende forhold omhandlet i stk. 3 kan indbringes for Forsyningstilsynet. Elhandelsvirksomheder skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder og transmissionsvirksomheder om levering af elektricitet er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver. (Udelades) § 84 b, stk. 2, er ikke sat i kraft. Se note 8. Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal stilles til rådighed for andre markedsdeltagere. Forsyningstilsynet skal sikre, at der i den forbindelse ikke sker videregivelse af kommercielt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner. Stk. 3 gælder ikke oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af lov om kapitalmarkeder. Elektricitetsvirksomheder skal uanset ejerforhold og juridisk status udarbejde årsrapporter og lade disse revidere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 2-4. Årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige. Virksomhederne skal føre konsoliderede regnskaber for ikkeelektricitetsrelaterede aktiviteter, som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes regnskabsføring efter stk. 1 og 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter denne lov, lov om fremme af vedvarende energi og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg samt regler fastsat i medfør af disse love. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse, oplysninger som nævnt i nr. 1 skal indberettes til et register, som ministeren eller Energinet har oprettet, elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde, nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering og omkostninger til opfyldelse af kravene i nr. 1-4 påhviler elproducenten. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1 skal udøves af netvirksomheder eller af Energinet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren. Virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19 samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer. Energinet skal varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende det i stk. 1 nævnte beredskab. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udførelse af tilsyn med det beredskabsarbejde, der udføres efter stk. 1 og 2, herunder om virksomhedernes fremsendelse af materiale som grundlag for tilsynet, om tilsynets beføjelser i forhold til virksomhederne og om klageadgang. Virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19, Energinet og dennes helejede datterselskaber samt virksomheder, der yder balancering af elsystemet, skal opretholde et it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af betydning for elforsyningen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved manglende opfyldelse af et påbud efter § 85 d om at overholde stk. 1 påbyde virksomheder at foretage en it-revision af kritiske systemer ved en uafhængig revisor godkendt af tilsynsmyndigheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde virksomheder at gennemføre tiltag, som på baggrund af en it-revision, jf. stk. 2, skønnes nødvendige for at opretholde et it-beredskab, jf. stk. 1. Informationer, herunder vurderinger, planer og data, vedrørende sikkerhedsforhold for kritiske it-systemer i virksomheder omfattet af stk. 1 er fortrolige, hvis oplysningerne er væsentlige af hensyn til driften af virksomheden eller det sammenhængende elsystem. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for it-beredskab, jf. stk. 1, herunder regler om organisering af virksomhedens it-beredskab og evne til at modtage advarsler om trusler mod it-sikkerheden, planlægning og beredskabsarbejde, som virksomhederne skal udføre for at modvirke trusler mod it-sikkerheden, herunder virksomhedernes pligt til at videregive oplysninger til Energinet og relevante myndigheder, virksomhedernes risikostyring, herunder inddragelse af andre virksomheder i risikovurderinger, tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste, der yder varsler og informationer om it-sikkerhedstrusler, Energinets varetagelse af overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende it-beredskab, jf. stk. 1, og krav til indholdet og planlægningen af en it-revision ved en uafhængig revisor, jf. stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for udførelse af tilsyn med virksomheders it-beredskab, jf. stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet, eller mod regler udstedt i medfør af loven eller forordningen eller afgørelser truffet i henhold til nævnte regler, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod en juridisk bindende afgørelse truffet af det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder eller strider mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller mod retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Sanktionsbestemmelser Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 85 d, stk. 1, om at give oplysninger i henhold til § 22, stk. 3, eller at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 77, kan Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Det samme gælder, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 85 d, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., eller artikel 9, stk. 1 eller 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der driver produktions-, net- eller transmissionsvirksomhed efter §§ 10 eller 19 uden bevilling, etablerer eller driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a eller 23 uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 eller 2 nævnte bestemmelser, undlader at foretage underretning som angivet i § 19 d, stk. 3, eller § 35, undlader at afgive erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i §§ 37 eller 37 a, anvender midler i strid med § 37 a, stk. 3, undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger, overtræder § 19 a, stk. 8, § 69 c, § 84, stk. 7, § 84 a eller § 85, stk. 1, eller overtræder vilkår for en godkendelse efter § 98, stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 5, eller artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. På samme måde straffes markedsdeltagere, der overtræder forordningens artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Forældelsesfristen for strafansvaret i henhold til stk. 1 og 2 er 5 år. Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 20 b, stk. 1. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Klager, Energiklagenævn m.m. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller Forsyningstilsynet efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af Forsyningstilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energinet efter § 8, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 4. Klima-, energi- og forsyningsministerens og Forsyningstilsynets afgørelser nævnt i stk. 1 og Energinets afgørelser nævnt i stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis Forsyningstilsynet afslår certificeringen. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. (Ophævet) Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 68 a, stk. 2, eller en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, og betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren. Udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. Ankenævnet sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Forskellige bestemmelser Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden. Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven ophæves før andre dele af loven. (Ophævet) Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er fastsat i henhold til de i §§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler. En virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som efter denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin virksomhed, når virksomheden erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestemmelserne i loven og i bevillingen, virksomhedens vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven og kan godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren og virksomheden opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling. Godkendelser til etablering og ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og bevillinger til elproduktion og transmission, som er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende elforsyningslov, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning ændre betingelser i godkendelser nævnt i stk. 1. Godkendelsen kan tidsbegrænses. Ved ændring af betingelser om brændselsanvendelse kan ministeren stille vilkår om, at brændselsændringen er betinget af, at ansøgeren inden for en frist anvender en mængde biomasse fastsat af ministeren på samme værk eller et andet værk, og vilkår om, hvorledes overholdelsen heraf skal dokumenteres. En bevillingspligtig virksomhed kan, når den inden en af klima-, energi- og forsyningsministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende virksomhed overholder lovens bestemmelser for virksomheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter det tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for net- og forsyningspligtvirksomheder er gældende. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved den hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de ændringer, som denne lov nødvendiggør, for så vidt angår virksomheder omfattet af § 98, stk. 2 og 3. (Ophævet) Virksomheder, som driver elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden og efter klima-, energi- og forsyningsministerens nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige forhold. Den i stk. 1 nævnte opgørelse vil skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse efter

§ 75. Virksomheder omfattet af stk. 1, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved forbrænding af affald, skal efter retningslinjer fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejde en særskilt opgørelse over affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske forhold. Den i stk. 3 nævnte opgørelse skal danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i forbindelse med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en selvstændig virksomhed i henhold til

§ 48. Opgørelsen og åbningsbalancen sendes til klima-, energi- og forsyningsministeren inden en af ministeren fastsat frist. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan godkende, at ejeren ved opgørelsen af den økonomiske åbningsbalance for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter, at det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et beløb svarende til den nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til den virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser efter stk. 1 og 3 kan godkendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer på denne baggrund afgørelse om, hvilke forpligtelser der skal påhvile elproduktionsvirksomhederne efter overgangen til prisfastsættelse efter

§ 75. Såfremt denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende elforsyningslov vil skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver, der naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den pågældende enhed. I relation til virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke virkning i forhold til virksomhedens kreditorer. Klima-, energi- og forsyningsministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til

§ 101. Sager, som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller Konkurrenceankenævnet, overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af klima-, energi- og forsyningsministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed, som efter denne lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt efter denne lovs ikrafttræden. (Udelades) De kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal virksomhed omfattet af denne lov på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør af denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte virksomhed, er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen. De i stk. 1 nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i pågældende selskaber. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler kommunen løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med herom fastsatte regler. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og som i henhold til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte selskaber. Selskaberne refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener fra overtagelsen. De kommunalt ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte selskaber, er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i pågældende selskab ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter selskabslovens almindelige regler er adgang til valg af medarbejderrepræsentanter i pågældende selskab. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte overgangsregler. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 466 af 18. maj 2011 (Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 5, nr. 20, § 9 a, stk. 1, 2. pkt., §§ 19 a-19 d, 20 a og 20 b, § 24, stk. 2, § 26 a, § 27 c, stk. 8, 2. pkt., § 37, stk. 8, § 45, stk. 1-3, § 54, stk. 1, nr. 1, § 54, stk. 4, 1. pkt., § 68 a, stk. 2, § 73, stk. 1, § 73 a, stk. 2, § 74 a, § 77, stk. 5, §§ 78, 78 a, 79 og 79 a, § 81, stk. 1, § 82, stk. 1 og 5, § 83, stk. 2, § 84, stk. 1 og 5, § 84 a, stk. 2, §§ 84 b, 85 c og 85 d, § 87, stk. 1, nr. 4 og 10, § 89, stk. 1 og 3, og § 91 a. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3. Lov nr. 466 af 18. maj 2011 er bekendtgjort den 19. maj 2011 i Lovtidende A og trådt i kraft den 20. maj 2011. Klima- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30 § 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning er ikke sat i kraft. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 466 af 18. maj 2011. , og § 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 26. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 9 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og af lovens

§ 6. (Udelades) Lov nr. 261 af 16. marts 2016 om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg Lovændringen vedrører § 22, stk. 1, nr. 3 og § 22, stk. 2, nr. 4. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. § 7 i lov nr. 261 af 16. marts 2016 er sat i kraft den 11. oktober 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1232 af 10. oktober 2016. Lov nr. 427 af 18. maj 2016 (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) Lovændringen vedrører § 8, stk. 1, nr. 3 og § 85, stk. 2. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 16. maj 2017, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1755 af 27. december 2016 (It-beredskab i el- og naturgassektorerne, gebyr for tilladelser til Energinet.dk og forhøjelse af indtægtsrammer for netvirksomheder m.v.) Lovændringen vedrører § 51, stk. 2, § 51 a, nr. 2, § 70, stk. 15, § 85 c, § 85 d og § 86, stk. 1. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2017. Lov nr. 1756 af 27. december 2016 (Udfasning af PSO-opkrævning, ophævelse af ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elsikkerhedsområdet og nedjustering af balanceringsgodtgørelse) Lovændringen vedrører § 8, stk. 1, 3, 4 og 6, § 29, § 51, stk. 3, § 58 c, stk. 14, § 72 a, stk. 1, § 72 b, stk. 1, § 85 a, stk. 1 og § 89, stk. 2. , indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2017. I sager, hvor Energinet.dk før lovens ikrafttræden har modtaget ansøgninger om tilsagn for 2017 i henhold til regler udstedt i medfør af § 29, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, træffer EUDP afgørelse efter de hidtil gældende regler. § 1 finder ikke anvendelse for tilsagn om tilskud efter § 29, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, hvis der er truffet afgørelse om tilsagn før lovens ikrafttræden . For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn før lovens ikrafttræden, at anmodning om udbetaling af tilskud er indgivet til EUDP senest den 31. december 2021. Regler fastsat i medfør af § 58 c, stk. 14, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 85 a, stk. 1, i lov om elforsyning som ændret ved denne lovs § 1, nr. 12. (Udelades) Lov nr. 662 af 8. juni 2017 (Økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.) Lovændringen vedrører § 4, stk. 1 og 5, § 5, § 8, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 19 b og c, § 19 d, stk. 1-4, § 20 b, § 22, stk. 8, § 26 a, stk. 1, § 27 c, stk. 8, § 47, §§ 69-70a, § 71, stk. 1, § 71 a, § 74, § 74 a, § 76, stk. 1, § 87, stk. 1, nr. 10 og § 87 c. , indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2-4. § 1, nr. 13, og § 2, nr. 1-8 og 10, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 662 af 8. juni 2017 er bekendtgjort den 9. juni 2017 i Lovtidende A og § 1, nr. 13 er trådt i kraft den 10. juni 2017. § 1, nr. 3, 4, 15, 16 og 18-22, træder i kraft den 1. august 2017. § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar 2018. § 1, nr. 3, 4, 16 og 18-21, samt §§ 69-69 b i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, har virkning for netvirksomheders indtægtsrammer fra 2018. De hidtil gældende regler i § 5, nr. 2 og 11, og §§ 69, 70, 70 a, 71, 74, 74 a og 76 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1755 af 27. december 2016, finder anvendelse på netvirksomheders indtægtsrammer til og med 2017. Den identitetsmæssige adskillelse efter § 20 b, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, skal være gennemført senest den 1. juli 2018. Navn og logo på tekniske installationer, herunder kabelskabe, vil dog først skulle udskiftes i forbindelse med udskiftning af det pågældende anlæg. Regler fastsat i medfør af §§ 69 og 70 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, dog ophæves bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2011 om transmissionsvirksomheders og Energinet.dk’s forpligtelser ved valg af ISO-optionen og certificering af Energinet.dk som uafhængig systemoperatør. (Udelades) Lov nr. 663 af 8. juni 2017 (Forhøjelse af procenten for modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved overførsel af midler fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder m.v.) Lovændringen vedrører § 37, stk. 10. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 663 af 8. juni 2017 er bekendtgjort den 9. juni 2017 i Lovtidende A og er trådt i kraft den 10. juni 2017. Loven har virkning fra den 3. maj 2017. Lov nr. 1399 af 5. december 2017 (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet) Lovændringen vedrører § 51, §§ 51 a-c, § 71 a og § 78, stk. 11-15. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Lov nr. 1667 af 26. december 2017 (Overførsel af opgaver fra Energinet til klima-, energi- og forsyningsministeren m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 4, § 3, § 8, stk. 1 og 4-5, § 8 a, stk. 1, § 28, stk. 1 og 2, § 58, stk. 10, § 58 b, stk. 4, § 58 c, stk. 6-12, § 59, stk. 1 og 2, § 65 a, stk. 1-3, § 78, stk. 11-15, § 84, stk. 1, § 84 b, stk. 4, § 84 d, stk. 1, § 87, stk. 2, og § 89, stk. 1 og 2, og hvis § 10 angår § 78, stk. 11-15. , indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. Lovens § 1, nr. 27, træder i kraft den 3. januar 2018. § 89, stk. 2, 3 og 5-7, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, finder anvendelse på Energinets afgørelser i medfør af § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58 c, som er truffet før den 1. januar 2018, og som påklages efter den 1. januar 2018. (Udelades) Regler fastsat i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 5, 6, 8 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, og i medfør af elforsyningslovens § 58 c, stk. 8-13, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Lov nr. 504 af 23. maj 2018 (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.) Lovændringen vedrører § 67, stk. 3. , indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2. (Udelades) § 1, nr. 49 og 50, og § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for anlæg, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2018. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet Lovændringen vedrører § 68 a, stk. 2, § 78, § 79, § 80 og § 82, stk. 1. , indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2. (Udelades) Regler fastsat i medfør af § 78, stk. 7, 8 og 13-15, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. februar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov om elforsyning. Lov nr. 704 af 8. juni 2018 (Styrkelse af rammerne for overvågning af elforsyningssikkerheden og klare regler for sikring af kapacitet, ændringer som følge af forordninger om EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet og samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser m.v.) Lovændringen vedrører § 5, § 8, stk. 1, § 12 a, stk. 4, § 20, stk. 1, § 22, stk. 1 og 5-11, §§ 27 og 27 a-27c, § 27 d, stk. 1, § 27 e, § 46, stk. 2-4, og § 51 c, stk. 1. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 16 og 20. Lov nr. 1532 af 18. december 2018 (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.) Lovændringen vedrører § 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1, 1. pkt., § 27 c, stk. 4, 2. pkt., § 87, stk. 1, nr. 1-5, og § 92 b. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-3. § 1, nr. 3, 5, 7, 9, 12 og 14-17, og § 2, nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 1. april 2019. (Udelades) Lov nr. 494 af 1. maj 2019 (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 51 b, stk. 2, 1. pkt., og § 51 d. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 1293 af 5. december 2019 (Supplerende regler til forordning om det indre marked for elektricitet, ændrede regler for kabellægning m.v. af eltransmissionsnet samt udløb af støtteordning for elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg med naturgas eller biogas m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 12 a, stk. 4, § 19 d, stk. 6, 2. pkt., § 21, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 2, § 27 c, stk. 1, 1. pkt., § 27 c, stk. 4, § 27 c, stk. 8, § 58, stk. 1, § 58, stk. 2, § 58, stk. 8, § 58, stk. 9, § 58, stk. 11, 2. pkt. og § 74 a, samt ændring af »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling« og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet«. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. For pristillæg ydet efter § 58, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 8, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2019, finder de hidtil gældende regler om administration, herunder kontrol og eventuelle krav om tilbagebetaling, jf. bekendtgørelse nr. 760 af 24. juni 2013 om pristillæg til elektricitet produceret ved decentral kraftvarme m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 1741 af 26. december 2017, fortsat anvendelse efter lovens ikrafttræden. Regler fastsat i medfør af § 58, stk. 10 eller 11, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 58, stk. 9 eller 10, i lov om elforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 14. Lov nr. 1566 af 27. december 2019 (Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas) Lovændringen vedrører § 8, stk. 1, § 8 a, stk. 1 og § 27 c, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2. (Udelades) De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse for beregning, udbetaling m.v. af støtte vedrørende perioden indtil den 1. januar 2020. Til støttemodtagere, som har modtaget eller modtager støtte vedrørende en periode indtil den 1. januar 2020, jf. stk. 1, udbetales der støtte efter de hidtil gældende regler for perioden efter den 1. januar 2020, indtil der er truffet afgørelse om tilsagn efter §§ 43 f eller 43 g i lov om fremme af vedvarende energi eller § 35 g i lov om naturgasforsyning eller er ansøgt om fornyet tilsagn efter § 43 i i lov om fremme af vedvarende energi. Den udbetalte støtte skal sammen med den støtte, der udbetales efter de regler, der gælder fra den 1. januar 2020, overholde den årsnorm, der fastsættes. Ansøgninger om udbetaling af støtte vedrørende 2019 behandles efter de hidtil gældende regler. Afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler gælder, indtil de afløses af afgørelser truffet efter denne lov. Regler fastsat i medfør af de hidtil gældende regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af reglerne i denne lov. Lov nr. 1567 af 27. december 2019 (Hjemmel til forberedelse og implementering af justeret økonomisk regulering af vandsektoren, mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering og skattepligt m.v.) Lovændringen vedrører § 20 b, stk. 3 og § 37 a, stk. 2-4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. (Udelades) Lov nr. 738 af 30. maj 2020 (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning og oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.) Lovændringen vedrører § 67, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 21-29 og 33, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2020. (Udelades) § 1, nr. 22-25, og § 2 finder ikke anvendelse for bølgekraftanlæg og vandkraftværker, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2020. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 2065 af 21. december 2020 (Udbud af Thor Havvindmøllepark og forhøjelse af beløbssats til grøn puljeordning) Lovændringen vedrører § 27 c, stk. 6. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 2196 af 29. december 2020 (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, stk. 1, § 5, nr. 2-5,10, 12, 14 og 15, 17, 19 og 25, § 6, stk. 2, § 6 a, stk. 1 og 4-5, § 6 b, stk. 1 og 2, § 6 b, stk. 6, 1. pkt., § 6 b, stk. 7, 1. pkt., § 6 b, stk. 8, 1. pkt., § 6 b, stk. 9, § 6 b, stk. 11-13, § 6 c, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 1, nr. 4, § 9, § 10, stk. 3, § 19, stk. 3, § 22, stk. 1, nr. 5-8, § 22, stk. 4, § 22, stk. 5, 1. pkt., § 22, stk. 7, § 22, stk. 9, § 22, stk. 10, § 22, stk. 12, § 26, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 27 a, stk. 2, 1. pkt., § 27 d, stk. 1, 2. pkt., § 28, stk. 2, nr. 7, 1. pkt., § 28, stk. 2, nr. 17-21, § 28 c, stk. 3, § 45 a, § 45 b, § 46, stk. 3, § 47, stk. 5, 1. og 3. pkt., § 47 a, § 47 b, § 50, stk. 1, § 51 c, stk. 1, nr. 2, § 59, stk. 2 og 3, § 69, stk. 4, nr. 2, § 69 b, stk. 1-3, § 72 f, stk. 1, 1 og 2. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., § 78, stk. 6, 2. pkt., § 81, stk. 1, § 82 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 84, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 84 a, stk. 3-5, § 85, stk. 1 og § 87, stk. 1, nr. 10. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 31. december 2020. Regler fastsat i medfør af § 6 b, stk. 11, § 22, stk. 4, 7 og 11, og § 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. § 1, nr. 31, har virkning for netvirksomhedernes netudvikling fra 2023. De hidtil gældende regler i § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119. af 6. februar 2020, finder anvendelse til og med 2022. § 45 a, stk. 1, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 45, har virkning for netvirksomheders dækning af nettab fra den 1. januar 2022. § 1, nr. 68, har for virksomheder, der ikke er netvirksomheder, virkning fra regnskabsåret 2021. For elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder finder de hidtil gældende regler i § 85, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, anvendelse til og med regnskabsåret 2020. Lov nr. 2211 af 29. december 2020 (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.) Lovændringen vedrører § 22 a, stk. 1, 1. pkt., § 51 b, stk. 2, 1. pkt., § 51 c, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 71, § 71 a, § 71 b, § 76, stk. 1, nr. 5. indeholder følgende ikraftrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021. (Udelades) §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10-13, har virkning for indtægtsrammer fra 2023. De hidtil gældende regler i § 71 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, og i §§ 37 d og 40 i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, finder anvendelse til og med 2022. Regler fastsat i medfør af det gældende § 71, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, og i medfør af det gældende § 37 d, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.