Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner

Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner I medfør af § 38, stk. 3, § 41, § 42, stk. 5, § 105, stk. 2, og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, og § 776, 1.-3. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, fastsættes: Beskæftigelse Ret og pligt til beskæftigelse En person, der udstår fængselsstraf eller forvaring, har efter straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1, ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis det i det enkelte tilfælde findes formålstjenligt, kan beskæftigelsespligten opfyldes ved egen beskæftigelse, som kan udøves under kriminalforsorgsområdets tilsyn. En indsat, der er udvist af landet ved dom, kan efter § 38, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven ikke være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller programvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor. En dømt, der er anbragt i et arresthus, er ikke omfattet af bestemmelsen i § 38, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven. Pågældende skal dog tilbydes beskæftigelse. Det er en betingelse for at opretholde en tilladelse til eget indtægtsgivende arbejde i eller uden for fængsel eller arresthus, at den indsatte eller dømte betaler for opholdet efter reglerne herom, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1 og 2, og bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner. En varetægtsarrestant skal tilbydes beskæftigelse. Pågældende har adgang til selv at skaffe sig beskæftigelse, som på rimelig måde kan foregå i institutionen. Må en varetægtsfængsling påregnes at blive af længere varighed, skal kriminalforsorgsområdet i særlig grad tilstræbe, at der tilbydes beskæftigelse, som er egnet til at afbøde manglende skolemæssige kundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse. Varetægtsarrestanter, som har været isoleret efter rettens bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes særlig adgang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendt aktivitet, som kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation. Beskæftigelsestid Den tid, en indsat skal anvende på beskæftigelse, skal holdes inden for de til enhver tid gældende normer på arbejdsmarkedet, herunder eventuelle normer for overarbejde. Beskæftigelsen skal normalt finde sted på ugens 5 første dage og fordeles med mindst 7 timer på hver af disse dage. En spisepause på ikke over 29 minutter er indeholdt i arbejdstiden. Der kan holdes en kort pause på højst 15 minutter formiddag og eftermiddag, hvis arbejdet tillader det. Indsatte har normalt fri fra beskæftigelse på helligdage, juleaftensdag og om eftermiddagen grundlovsdag. Indsatte, hvis religiøse tilhørsforhold forbyder dem at være beskæftiget på visse dage, skal have tilrettelagt beskæftigelsestiden, således at de ikke beskæftiges på disse dage. Kriminalforsorgsområdet bestemmer, hvorledes de på anden måde skal opfylde arbejdstidsnormen. Arbejdspenge Grundbeløb og akkord For beskæftigelse udbetaler kriminalforsorgsområdet et grundbeløb pr. time, jf. § 31, medmindre der anvendes akkord, jf. § 7, stk. 1. Beskæftiges en indsat ved eget arbejde i eller uden for fængsel eller arresthus, udbetaler kriminalforsorgsområdet normalt ikke vederlag for denne beskæftigelse. Tilsvarende gælder beboere i udslusningsfængslerne, der beskæftiges ved eget arbejde. Til beboere i kriminalforsorgens udslusningsfængsler udbetales ikke vederlag for deltagelse i undervisning uden for kriminalforsorgen, hvis den pågældende modtager offentlig ydelse til underhold. Tilsvarende udbetales ikke vederlag for deltagelse i almindelige praktiske gøremål så‍som oprydning, havearbejde m.v., hvis beboeren har arbejdsindtægt eller modtager offentlig ydelse til underhold. Akkord kan alene anvendes til indsatte i fængsler, der udfører pakke- og montagearbejde på særafdelinger med særlige beskæftigelsesvilkår, og til indsatte i arresthusene. Kriminalforsorgsområdet skal tilstræbe at fastsætte akkorden således, at der ved en normal arbejdsindsats kan opnås et vederlag, der svarer til vederlaget til de timelønnede uden tillæg, jf. § 6, stk. 1. Der kan ved akkordarbejde højst udbetales et vederlag, der svarer til vederlaget til de timelønnede inklusive stabilitetstillæg og særligt kompetencetillæg, jf. § 9, stk. 1-2. Indsatte, der af disciplinære grunde er beskæftiget uden fællesskab med andre indsatte, herunder på grund af bortvisning, kan ikke opnå et vederlag, der overstiger vederlaget til de timelønnede uden tillæg, jf. § 6, stk. 1. Kan den indsatte ikke tilbydes beskæftigelse på grund af manglende arbejdsopgaver, udbetales grundbeløb pr. time uden tillæg, jf. § 6, stk. 1. Tillæg Efter 8 ugers beskæftigelse på samme beskæftigelsessted kan kriminalforsorgsområdet udbetale et stabilitetstillæg pr. time, jf. § 31, under forudsætning af, at den indsatte har ydet en tilfredsstillende arbejdsindsats og udvist arbejdsmæssig stabilitet. En indsat, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan efter yderligere 8 ugers beskæftigelse på samme beskæftigelsessted få udbetalt et særligt kompetencetillæg pr. time, jf.

§ 31. Tildeling beror på en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på den indsattes indsats, udvikling og arbejdsmæssige kvalifikationer. Har en indsat en faglig uddannelse, og beskæftiges den pågældende inden for dette fagområde, kan kriminalforsorgsområdet uanset det tidsmæssige krav om i alt 16 ugers beskæftigelse i stk. 2 udbetale det særlige kompetencetillæg allerede fra beskæftigelsens påbegyndelse. For særlig påkrævet arbejde, som udføres ud over den daglige arbejdstid, der er fastsat for det pågældende arbejdsområde, udbetales et overarbejdstillæg, jf. § 31, der fastsættes som en procentdel af grundbeløbet inklusive eventuelle stabilitets- og kompetencetillæg. For hver helligdag eller juleaftensdag, der falder på en normal arbejdsdag, og hvor den indsatte har fri fra beskæftigelse, jf. § 4, stk. 4, udbetales et grundbeløb for hver time, den indsatte ellers ville have være beskæftiget. Det er en forudsætning for udbetaling af grundbeløbet, at den indsatte har været i beskæftigelse de seneste 3 arbejdsdage inden helligdagen. Sygdom og andet godkendt fravær Er en indsat fraværende fra beskæftigelse på grund af sygdom, udbetaler kriminalforsorgsområdet et sygevederlag pr. dag svarende til 80% af grundbeløbet for en dags beskæftigelse, jf.

§ 31. Omfatter sygemeldingen ikke en hel beskæftigelsesdag, udbetaler kriminalforsorgsområdet et sygevederlag pr. times sygemelding svarende til 80 % af grundbeløbet pr. time. Skyldes fraværet tilskadekomst i forbindelse med beskæftigelse, udbetales vederlag svarende til den pågældendes normale vederlag. Der kan højst udbetales vederlag for 5 sygedage om ugen. Sygefravær, der ikke omfatter en hel beskæftigelsesdag, kræver særlig godkendelse. Er en indsat indlagt på hospital, herunder Københavns Fængsler, Vestre Hospital, udbetales sygevederlag, jf. § 12, stk. 1, medmindre den pågældende beskæftiges ved kriminalforsorgens foranstaltning eller ved eget arbejde. Tilsvarende udbetales ikke sygevederlag, hvis den pågældende modtager offentlig ydelse til underhold. Ved indlæggelse på hospital udbetales ikke sygevederlag til pensionister, der modtager et beløb til personlige fornødenheder efter § 43 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. Er en indsat med kriminalforsorgsområdets tilladelse af særlige grunde midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, uden at fraværet skyldes sygdom, foretages ikke fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 2. Er en varetægtsarrestant midlertidigt fraværende fra beskæftigelse på grund af fremstilling i retten, afhøring hos politiet eller lignende, foretages fradrag i vederlaget. Ved overførsel mellem fængsler og arresthuse eller mellem disse institutioner indbyrdes udbetales vederlag for ankomstdagen svarende til vederlaget for en normal beskæftigelsesdag. Overføres den indsatte til en institution i et andet kriminalforsorgsområde, udbetaler det kriminalforsorgsområde, som den indsatte overføres til, vederlaget for ankomstdagen. På løsladelsesdagen udbetales vederlag svarende til en normal beskæftigelsesdag, hvis løsladelsen finder sted efter kl. 12.00. Finder løsladelsen sted før dette tidspunkt, udbetales ikke vederlag. For sent fremmøde, udeblivelse, bortgang fra beskæftigelsen eller afvisning af tilbud om beskæftigelse Møder en indsat for sent, udebliver eller bortgår foretager kriminalforsorgsområdet fradrag i vederlaget pr. påbegyndt time. Møder en indsat gentagne gange for sent, eller udebliver eller bortgår den indsatte gentagne gange, og er hvert fravær af under én dags varighed, kan den indsatte bortvises resten af dagen uden vederlag. Tilsvarende kan en indsat bortvises resten af dagen uden vederlag, hvis den indsatte ikke efterkommer de anvisninger, som gives af beskæftigelsesstedets personale, eller den indsatte i øvrigt begår disciplinært forhold på beskæftigelsesstedet. En indsat kan bortvises fra beskæftigelsesstedet, hvis den pågældende udebliver en hel dag eller mere, ikke yder en tilfredsstillende arbejdsindsats, eller i grovere tilfælde overtræder bestemmelserne i stk. 2. Udebliver en person, der har beskæftigelsespligt, jf. § 1, og er udeblivelsen af én dags varighed eller mere, kan den pågældende ikendes en bøde som disciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 3. En indsat i et arresthus, der ikke har pligt til beskæftigelse, jf. § 1, stk. 3, og som fremsætter ønske om beskæftigelse på et tidspunkt, hvor institutionen ikke kan tilbyde beskæftigelse, skal i en kortere periode alene have dækket sine personlige fornødenheder, hvis den pågældende indsatte tidligere under strafudståelsen har afvist tilbud om beskæftigelse, jf. § 42, stk. 3, i straffuldbyrdelsesloven. Med en kortere periode forstås 3 dage. Tillæg efter § 9 kan bortfalde, hvis en indsat gentagne gange møder for sent, udebliver eller bortgår, jf. § 16, stk. 2, eller bortvises fra beskæftigelsesstedet, jf. § 16, stk. 3. Tilsvarende bortfalder tillæggene, når en indsat i øvrigt skifter beskæftigelse, medmindre skiftet alene gennemføres af institutionsmæssige grunde eller som led i et planlagt beskæftigelsesmæssigt forløb. Et tillæg efter § 9, stk. 3, skal bortfalde, hvis en indsat på trods af en faglig uddannelse ikke opfylder betingelserne for at få tillægget. I stedet for ubetinget at fratage en indsat tillæg efter stk. 1 kan kriminalforsorgsområdet midlertidigt fratage en indsat et eller begge tillæg i op til to uger. Ud over de i §§ 16-18 nævnte reaktioner kan kriminalforsorgsområdet ved længerevarende beskæftigelsesvægring udelukke en person, der har beskæftigelsespligt efter § 1, fra fællesskab, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, nr. 3. Tilsvarende kan indsatte udelukkes fra fællesskab i overensstemmelse med reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, f.eks. ved aktioner mod beskæftigelsen eller i situationer, hvor personer, der har beskæftigelsespligt, kollektivt tilsidesætter beskæftigelsespligten. Personlige fornødenheder Kostbeløb Skal den indsatte selv sørge for forplejning, udbetaler kriminalforsorgsområdet et kostbeløb pr. dag, jf.

§ 31. Til indsatte på udgang efter kapitel 8-10 og 13 i udgangsbekendtgørelsen udbetales tilsvarende et kostbeløb, medmindre den pågældende får kost af kriminalforsorgsområdet. Ved delvis selvforplejning udbetales en procentdel af kostbeløbet efter stk. 1, således at der beregnes 20% til morgenmad, 40% til frokost og 40% til aftensmad. Kriminalforsorgsområdet udbetaler ikke kostbeløb efter stk. 1 til indsatte, der er indlagt på hospital, indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i eller uden for fængsel eller arresthus, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1, og dømte, der under ophold i kriminalforsorgens udslusningsfængsler har arbejdsindtægt eller modtager offentlig ydelse til underhold, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 2. Overstiger arbejdsindtægten eller den offentlige ydelse efter stk. 3, nr. 2 og 3, ikke det vederlag, som udbetales efter kapitel 2 til indsatte eller dømte, der er beskæftiget ved kriminalforsorgens foranstaltning, udbetales dog kostbeløb, jf. § 3, stk. 4 i bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner. Vurderer kriminalforsorgsområdet i et konkret tilfælde, at en indsat ikke anvender kostbeløbet til indkøb af mad f.eks. på grund af gæld, kan kriminalforsorgsområdet udlevere kost til den indsatte i stedet for at udbetale kostbeløbet. Selvforvaltningsbeløb Kriminalforsorgsområdet udbetaler et selvforvaltningsbeløb pr. opholdsdag, jf. § 31, til indsatte, der ikke af kriminalforsorgen får udleveret diverse personlige småartikler, artikler til personlig hygiejne, sygeplejeartikler og vaskepulver til vask af privat tøj, betalt frisørregning m.v. Har en indsat ikke selv mulighed for at vaske privat tøj m.v., fordi der ikke er opsat vaskemaskiner, nedsættes selvforvaltningsbeløbet tilsvarende, jf.

§ 31. En indsat, der får udbetalt selvforvaltningsbeløb, skal betale et fastsat beløb til frisør, jf. § 31, hvis den indsatte benytter kriminalforsorgens frisør. Er honoraret til frisøren højere end dette beløb, betaler kriminalforsorgsområdet differencen. Kriminalforsorgsområdet udbetaler ikke selvforvaltningsbeløb i de situationer, der er nævnt i § 20, stk. 3, jf. dog § 20, stk. 4. Tvungen opsparing Kriminalforsorgsområdet opsparer efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, 1. pkt., 15 % af den indsattes vederlag for beskæftigelse, jf. kapitel 2-4, som indsættes på en spærret konto. For en indsat, der er udvisningsdømt, opspares som udgangspunkt yderligere 35 % af vederlaget, således at den samlede opsparing som udgangspunkt bliver 50 % af vederlaget for beskæftigelse. Det opsparede beløb forrentes med en sats svarende til diskontoen. Kriminalforsorgsområdet kan efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, 2. pkt., i det opsparede beløb på 15 %, jf. § 22, stk. 1. 1. pkt., løbende modregne udgifter, som den indsatte selv skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder efterfølgende hjemrejse, hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne. De yderligere opsparede midler på 35 % for en udvisningsdømt, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt., kan alene anvendes til dækning af hjemrejseudgifter, og kriminalforsorgsområdet kan derfor i de yderligere opsparede midler kun modregne udgifter, som den udvisningsdømte selv skal afholde i forbindelse med hjemrejsen. Kriminalforsorgsområdet skal i forbindelse med modregning sikre, at den indsatte skriftligt underrettes om, at kriminalforsorgsområdet agter at træffe afgørelse om modregning, at den indsatte skriftligt underrettes om, at den pågældende har adgang til at udtale sig i sagen, at der gøres notat om sagen, at den indsatte underrettes om, at der er truffet afgørelse om modregning, at den indsatte orienteres om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af § 26, stk. 1, og at den indsatte får oplysning om, hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. § 26, stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal undlade at tilbageholde yderligere beløb til opsparingen på 15 % af vederlaget, jf. § 22, stk. 1, 1. pkt., hvis det kan konstateres, at den tvungne opsparing åbenbart overstiger de samlede udgifter, som den indsatte vil skulle afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder eventuel efterfølgende hjemrejse. I det omfang kriminalforsorgsområdet kan konstatere, at den yderligere opsparing på 35 % af vederlaget for en indsat, der er udvisningsdømt, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt., åbenbart overstiger de samlede udgifter, som den pågældende vil skulle afholde i forbindelse med hjemrejse, skal kriminalforsorgsområdet tilsvarende undlade at tilbageholde yderligere beløb til opsparingen. Har en indsat et beløb stående på opsparingskontoen ved løsladelsen, skal beløbet udbetales ved løsladelsen, jf. dog stk. 2. Har en indsat, der er udvisningsdømt, et beløb stående på opsparingskontoen ved løsladelsen, skal beløbet senest udbetales ved hjemrejsen, jf. dog stk. 3. Vurderer politiet på tidspunktet for løsladelsen, at udsendelse af en udvisningsdømt umiddelbart anses for udsigtsløs, skal beløbet senest udbetales ved løsladelsen. Er en udvisningsdømt, hvis udsendelse ikke umiddelbart blev anset for udsigtsløs ved løsladelsen, ikke hjemrejst 18 måneder efter løsladelsen, skal beløbet senest udbetales på dette tidspunkt. Afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, 2. pkt., om modregning i det opsparede beløb, som overstiger det almindelige vederlag, der udbetales til indsatte for en uges beskæftigelse, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom. Udbetalinger m.v. Forskudsbeløb Arbejdspenge og sygevederlag udbetales ugevis bagud. Til personer, der skal udstå fængselsstraf eller forvaring, udbetales ved indsættelsen et forskudsbeløb, jf. § 31, til køb af nydelsesmidler m.v. Til varetægtsarrestanter kan der ved indsættelsen udbetales et mindre forskudsbeløb. Udbetalte forskudsbeløb skal så vidt muligt tilbageholdes i de fire efterfølgende udbetalinger af arbejdspenge til den indsatte. Uden den indsattes samtykke kan der ikke tilbageholdes mere end 50 % af arbejdspengene til dækning af forskudsbeløb. I forbindelse med sidste udbetaling inden løsladelse kan beløbet dog tilbageholdes til dækning af forskudsbeløb. Beløb til kost og selvforvaltning udbetales ugevis forud. Der kan ved indsættelsen udbetales yderligere et forskudsbeløb, jf.

§ 31. Et udbetalt forskudsbeløb skal så vidt muligt tilbageholdes i de to efterfølgende udbetalinger af beløb til kost og selvforvaltning til den indsatte. Er en indsat ikke berettiget til kost- og selvforvaltningsbeløb efter § 20, stk. 3, nr. 2 og 3, og § 21, stk. 4, jf. § 20, stk. 3, nr. 2 og 3, kan kriminalforsorgsområdet yde et lån til kost og selvforvaltning til dækning af udgiften, indtil første udbetaling af løn eller offentlig ydelse finder sted. Løsladelsesbeløb Personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, og som på den beregnede løsladelsesdato har haft en opholdstid på mere end 60 dage, får udbetalt et løsladelsesbeløb, jf.

§ 31. Udvisningsdømte, der straks efter endt afsoning udsendes med bistand fra udlændingemyndighederne, eller som efter afsoningen varetægtsfængsles med henblik på senere udsendelse, har dog ikke krav på løsladelsesbeløb. Opholdstiden beregnes fra den dato, hvor den dømte er anbragt i fængsel i henhold til retsplejelovens § 777, den dømte er modtaget med henblik på fuldbyrdelsens iværksættelse, dommen er afsagt, hvis den dømte varetægtsfængsles efter endelig dom, jf. dog stk. 3, eller den dømte indsættes til udståelse af reststraffen. Er den dømte varetægtsfængslet efter dom og frem til fuldbyrdelsen, medregnes tillige den tid, hvor den pågældende har været varetægtsfængslet i arresthus umiddelbart forud for domsdatoen, dog først fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 3 måneder fra varetægtsfængslingens påbegyndelse. Der kan ikke modregnes i løsladelsesbeløbet. Forskellige bestemmelser Varetægtsarrestanter Reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 39-42 og reglerne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, medmindre andet fremgår af den enkelte bestemmelse. Regulering og ikrafttræden De beløb, der er nævnt i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, § 9, stk. 1 og 2, § 10, § 12, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1-3, § 27, stk. 2, § 28, stk. 2, § 29, stk. 1, og § 33, stk. 1, fastsættes i en bekendtgørelse om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Beløbene reguleres en gang årligt pr. 1. januar. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Bekendtgørelse nr. 746 af 27. april 2021 om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner ophæves. Overgangsordning Personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, og som er indsat før den 1. januar 1993, får indtil denne dato udbetalt et løsladelsesbeløb pr. dag, jf. § 31, beregnet fra den dato, hvor den dømte er anbragt i fængsel i henhold til retsplejelovens § 777, den dømte er modtaget med henblik på fuldbyrdelsens iværksættelse, dommen kunne fuldbyrdes, hvis den dømte er varetægtsfængslet efter endelig dom, jf. dog stk. 2, eller den dømte er indsat til udståelse af reststraffen. Har den dømte været varetægtsfængslet efter dom og frem til fuldbyrdelsen, medregnes tillige den tid, hvor den pågældende har været varetægtsfængslet i arresthus umiddelbart forud for domsdatoen, dog først fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 3 måneder fra varetægtsfængslingens påbegyndelse. Skal den indsatte efter stk. 1 og 2 have udbetalt et løsladelsesbeløb, der overstiger løsladelsesbeløbet efter § 29, stk. 1, udbetales alene løsladelsesbeløb efter stk. 1 og 2. I løsladelsesbeløbet kan i givet fald modregnes eventuelle erstatningsbeløb eller bøder, der er pålagt af institutionen før den 1. januar 1993. Ved modregning i løsladelsesbeløbet skal mindst udbetales et beløb svarende til det i § 29, stk. 1, nævnte.