Bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn

Bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn Bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn I medfør af § 10, stk. 5 og 6, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, fastsættes: Skatteankenævnenes funktion og kompetence Skatteankenævn afgør klager over Skatteforvaltnin‍g­ens afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, jf. dog § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt. Skatteankenævnenes organisering Skatteankenævnenes medlemmer Skatteankenævnene består dels af de udnævnte medlemmer, som er kommunalt indstillede, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., og dels af de særlige medlemmer med skattefaglig indsigt og relevant uddannelse, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3, 7. og 8. pkt. De kommunalt indstillede medlemmer er faste medlemmer af et bestemt skatteankenævn. De særlige medlemmer med skattefaglig indsigt og relevant uddannelse er geografisk udbundne og kan fungere som medlemmer i ethvert skatteankenævn. De særlige medlemmer deltager kun i møder i skatteankenævn vedrørende afgørelsen af klager, jf. kapitel 4. De særlige medlemmer fungerer på samme måde som faste medlemmer af skatteankenævn, medmindre andet er bestemt i det følgende. Sagsfordeling mellem skatteankenævnene Klage over en skatteansættelse, en forskudsregistrering eller et bindende svar behandles af det skatteankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen, henholdsvis på dødstidspunktet eller fraflytningstidspunktet. I øvrigt gælder følgende: Klage over en ansættelse, der udspringer af overdragelse af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, behandles af det ankenævn, i hvis kreds sælger havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Hvis sælger ikke er klageberettiget til ankenæv‍n­et, eller hvis der er flere sælgere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds køber havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Klage over et bindende svar, der udspringer af overdragelse af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, behandles af det ankenævn, i hvis kreds sælger havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Hvis sælger ikke er klageberettiget til ankenævnet, eller hvis der er flere sælgere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds køber havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Klage over en ansættelse vedrørende gaveafgift behandles af det ankenævn, i hvis kreds gavegiver havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Hvis gavegiver ikke er bosiddende her i landet, eller hvis der er flere gavegivere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds gavemodtager havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Klage over et bindende svar vedrørende gaveafgift behandles af det ankenævn, i hvis kreds gavegiver havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Hvis gavegiver ikke er bosiddende her i landet, eller hvis der er flere gavegivere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds gavemodtager havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Havde hverken klageren eller den person, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, på tidspunktet for indgivelsen af klagen bopæl her i landet, bestemmer direktøren for Skatteankestyrelsen eller den, som direktøren bemyndiger dertil, hvilket ankenævn der skal behandle klagen. Overførsel af sager mellem skatteankenævn Direktøren for Skatteankestyrelsen eller den, som direktøren bemyndiger dertil, kan overføre en sag til behandling i et andet ankenævn i følgende situationer: Et andet ankenævn behandler klagerens sager om andre indkomstår om samme spørgsmål. Der foreligger særlige omstændigheder. Der i øvrigt er tvivl om, hvilket ankenævn der skal behandle sagen. Hvis en afgørelse fra domstolene betyder, at et klagepunkt skal behandles på ny, skal det behandles af et andet ankenævn end det ankenævn, der tidligere har behandlet klagepunktet. Direktøren for Skatteankestyrelsen eller den, som direktøren bemyndiger dertil, beslutter, hvilket andet ankenævn der skal behandle sagen. Skatteankenævnenes sammensætning Valg af formand og næstformand Det enkelte ankenævn afholder snarest muligt efter udnævnelsen det konstituerende møde med faste medlemmer. Mødet kan afholdes før funktionsperiodens start. Det medlem, der længst har været medlem af ankenævnet, indkalder til mødet. Hvis flere har været medlem lige længe, indkalder det ældste af disse medlemmer. På det konstituerende møde vælger ankenævnet blandt sine faste medlemmer en formand. Valget sker ved et flertalsvalg og ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valget har gyldighed for hele funktionsperioden, jf. dog

§ 7. Ved valg af formand er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af ankenævnets tilstedeværende faste medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende faste medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende kandidat. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, eller i tilfælde af stemmelighed mellem flere afgøres det ved lodtrækning, hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes om. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger ankenævnet blandt sine faste medlemmer en næstformand. I ankenævn med mere end 10 faste medlemmer vælges to næstformænd. Den først valgte bliver 1. næstformand, mens den sidst valgte bliver 2. næstformand. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes fravær af det medlem, der har ledet formandsvalget. Valget foregår i øvrigt efter samme regler som formandsvalget. Afbud til møder m.v. Afbud til møder meddeles til Skatteankestyrelsen, der orienterer formanden. Meddeler et fast medlem afbud, skal en suppleant indkaldes i følgende situationer: Det konstituerende møde. Det medlem, der ikke kan deltage, forlanger det. Det er på forhånd kendt, at medlemmet vil være fraværende i mindst 2 måneder. Når formanden i øvrigt træffer beslutning herom. En suppleant, der deltager i stedet for formanden eller en næstformand, deltager som almindeligt medlem af ankenævnet. Fritagelse for hvervet som formand eller næstformand Ankenævnet kan fritage formanden eller en næstformand for hvervet som formand eller næstformand for resten af funktionsperioden, hvis den pågældende anmoder om det. Når en formand eller en næstformand fritages for sit hverv, udtræder af ankenævnet eller har fået bevilget orlov i funktionsperioden, vælges der ny formand, respektive næstformand, jf. § 5, stk. 2-4. Valget har gyldighed for resten af funktionsperioden. Ved orlov har valget alene gyldighed i orlovsperioden. Besluttende led Hvis et ankenævn har opdelt sig i besluttende led, jf. skatteforvaltningslovens § 10, stk. 3, skal ethvert af nævnets faste medlemmer have plads i mindst et led. Er et andet medlem af et besluttende led end formanden eller næstformanden forhindret i at deltage i et møde, kan formanden beslutte, at leddet skal suppleres med et medlem fra et andet besluttende led. Et medlem af et besluttende led kan forlange en sag forelagt for det samlede ankenævn. Ved et møde i et besluttende led har de af ankenævnets faste medlemmer, som ikke er medlem af det besluttende led, ret til følgende: Få en kopi af dagsordenen. Deltage i mødet, herunder have mulighed for at udtale sig i konkrete sager, dog uden stemmeret. Forlange sagen forelagt for det samlede ankenævn. De særlige medlemmer I møder i ankenævn eller besluttende led i ankenævn kan ved afgørelsen af klager deltage et af de særlige medlemmer, jf. § 2, stk. 3. Der kan alene deltage et enkelt særligt medlem i et sådant møde i et ankenævn eller et besluttende led i et ankenævn. Direktøren for Skatteankestyrelsen eller den, som direktøren bemyndiger hertil, fastsætter generelle retningslinjer for, hvilket særligt medlem der efter stk. 1 skal deltage i et møde i et ankenævn eller et besluttende led i et ankenævn. De generelle retningslinjer skal tage hensyn til, at de særlige medlemmer så vidt muligt deltager i møder i ligeligt omfang. Skatteankestyrelsen beslutter efter generelle retningslinjer, jf. stk. 2, hvilket særligt medlem der efter stk. 1 skal deltage i et møde i et ankenævn eller et besluttende led i et ankenævn. Møder i skatteankenævnene Afholdelse af møder Ankenævnet udøver sin virksomhed i møder, her­un‍der eventuelt i møder i besluttende led i ankenævn. Formanden fastsætter efter aftale med Skatteankestyrelsen tid og sted for møderne i det samlede ankenævn og i besluttende led i ankenævnet. Formanden kan bestemme, at medlemmernes deltagelse i møderne kan ske digitalt. Møderne er ikke offentlige. Lyd- og billedoptagelse af møderne må ikke finde sted. Hvis ankenævnet er opdelt i besluttende led, bestemmer formanden efter aftale med Skatteankestyrelsen sagernes fordeling på de enkelte led efter generelle retningslinjer, der er fastsat af ankenævnet. Indkaldelse til møde sker til faste medlemmer og et særligt medlem. Der skal indkaldes til møde med mindst en uges varsel, medmindre særlige forhold gør en kortere frist påkrævet. Når mindst 1/3 af de faste medlemmer forlanger det, skal formanden inden 14 dage indkalde til et møde. Formanden fastsætter efter aftale med Skatteankestyrelsen dagsordenen til de enkelte møder. Skatteankestyrelsen udsender dagsordenen og for hver sag følgende materiale til de medlemmer, der skal deltage på mødet: Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse samt klagerens eventuelle bemærkninger hertil. Skatteankestyrelsens begrundede indstilling til sagens afgørelse. Oplysninger om, hvorvidt klager ønsker at udtale sig mundtligt over for ankenævnet. Hvis medlemmerne tidligere har modtaget materialet, sendes det ikke igen. Hvis der er tale om et antal ensartede sager, kan Skatteankestyrelsen beslutte, at der kun sendes materiale vedrørende én sag, som angives som eksempel for alle sagerne. Ansatte i Skatteankestyrelsen er til stede ved ankenævnets møder, men uden stemmeret. Ansattes deltagelse i møderne kan ske digitalt. Mødeledelse og afstemning Formanden for ankenævnet leder møderne i det samlede ankenævn. 1. næstformand eller ved dennes fravær 2. næstformand indtræder i formandens stilling, når formanden er forhindret i at udøve sin virksomhed som formand. Møder i besluttende led ledes af formanden eller af den næstformand, der er medlem af leddet. Hvis mødeleder er en næstformand, og denne bliver forhindret, indtræder formanden som mødeleder. Er formanden også forhindret, indtræder den 2. næstformand som mødeleder. Ankenævnet træffer afgørelse ved afstemning. Hvis der alene deltager medlemmer fysisk på mødet, foregår afstemningen ved håndsoprækning. Hvis et eller flere medlemmer deltager digitalt på mødet, foregår afstemning ved hvert medlems klare mundtlige tilkendegivelse om sin stemmeafgivelse. Afgørelsen afgøres ved stemmeflerhed. Undlader et medlem at stemme, anses medlemmet for at have stemt for det forslag, der er til afstemning. I tilfælde af stemmelighed er mødelederens stemme afgørende. Afstemning kan undlades, hvis mødelederen uden videre kan konstatere, at der er flertal for en bestemt afgørelse. Er mødelederen i tvivl om, hvorvidt der er flertal for en afgørelse, eller et medlem ønsker afstemning, skal mødelederen iværksætte denne. Mødeprotokol Skatteankestyrelsen fører protokol over mødet. Protokollen skal som minimum indeholde følgende: Dato og tidspunkt for mødets begyndelse og afslutning. Oplysning om mødedeltagere, herunder om en mødedeltager har deltaget digitalt i mødet. For hver enkelt sag skal følgende fremgå af protokollen: Navn, adresse og cpr-nummer på klager. Hvilket indkomstår, der er klaget over. Identifikation af sagen. Kort begrundelse for afgørelsen. Oplysninger om forskellige opfattelser under afstemningen både vedrørende resultatet og vedrørende begrundelsen samt stemmetallet for hver opfattelse, herunder angivelse af hvilke nævnsmedlemmer, der er uenige i afgørelsen. Protokollen skal tillige påføres bemærkninger i hver sag, hvis en af følgende situationer opstår: Hvis en klage tilbagekaldes mundtligt i forbindelse med nævnsmødet. Hvis der træffes beslutning vedrørende et medlems habilitet i en sag. Hvis et eller flere medlemmer ønsker deres mindretalsudtalelse efter stk. 2, nr. 5, forelagt for Skatterådet. Formanden eller næstformanden godkender som mødeleder protokollen. Klagerens møde med skatteankenævnene Hvis klageren har anmodet om at udtale sig mundtligt over for ankenævnet, eller hvis ankenævnet anser det for hensigtsmæssigt at indhente en mundtlig udtalelse fra klageren, indkaldes klageren skriftligt til et møde med mindst 14 dages varsel. Klageren kan til enhver tid mundtligt eller skriftligt frafalde anmodning om at udtale sig mundtligt over for ankenævnet. Klager må ikke være til stede under ankenævnets drøftelser og afstemning. Afgørelsens indhold m.v. Afgørelsen skal være dateret. Afgørelsen formuleres af formanden eller efter formandens bestemmelse af den næstformand, der har deltaget i afgørelsen, med bistand fra Skatteankestyrelsen. I sager med mindretalsopfattelser formuleres afgørelsen i fornødent omfang efter samråd med de øvrige medlemmer, der har deltaget i afgørelsen. Afgørelsen skal være begrundet med henvisning til relevante retsregler og indeholde en redegørelse for sagens faktiske forhold. Begrundelsen skal angive ankenævnets stillingtagen til de af klageren anførte forhold og synspunkter, i det omfang disse forhold og synspunkter må anses for relevante i forhold til sagens afgørelse. Ankenævnets afgørelse skal angå de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, og eventuelle afledte ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 1. Hvis klagen vedrører et afslag på en anmodning om genoptagelse af en afgørelse, og ankenævnet finder, at genoptagelse burde have fundet sted, skal ankenævnet i afgørelsen pålægge Skatteforvaltningen at genoptage afgørelsen. Afgørelsen sendes til klageren og alle øvrige vedkommende. I den forbindelse vejledes klageren og eventuelle andre søgsmålsberettigede om fristen for at indbringe afgørelsen for domstolene. Øvrige bestemmelser Tilbagekaldelse m.v. En klager kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling tilbagekalde klagen skriftligt eller mundtligt, herunder i forbindelse med genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5. Ved enhver tilbagekaldelse skal Skatteankestyrelsen skriftligt meddele klageren, at sagen er henlagt som følge af tilbagekaldelsen af klagen. Hvis klageren efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2, indbringer sagen for domstolene uden at afvente ankenævnets afgørelse, anses klagen til ankenævnet for bortfaldet. Skatteankestyrelsen meddeler klageren skriftligt, at sagen herefter er henlagt. Repræsentation En klager kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling bemyndige andre til at varetage sine interesser under sagen. Herefter betragtes den bemyndigede som legitimeret til at optræde på klagerens vegne, indtil klageren meddeler, at bemyndigelsen er tilbagekaldt, eller der på anden vis opnås kendskab til forhold, der medfører, at bemyndigelsen må anses for tilbagekaldt. Uanset stk. 1 underretter Skatteankestyrelsen såvel klager som klagers repræsentant skriftligt om: Ankenævnets afgørelse af klagen. Ankenævnets henlæggelse af sagen, hvis klagen tilbagekaldes eller bortfalder, jf.

§ 15. Vederlag og godtgørelser til ankenævnsmedlemmer og suppleanter Faste medlemmer af ankenævn ydes et vederlag, som består af en fast del og en variabel del. Den variable del af de faste medlemmers vederlag fastsættes afhængigt af nævnets samlede antal afgjorte sager på årsbasis fordelt pr. medlem. Vederlaget er et årligt vederlag, som beregnes og udbetales månedsvis for den faste del og årligt for den variable del. Den variable del af vederlaget beregnes og udbetales, når opgørelsesgrundlaget for det pågældende år er tilvejebragt. Suppleanter modtager vederlag for de møder, som de deltager i. Vederlagets størrelse fremgår af bilag 1. Særlige medlemmer ydes et fast vederlag. Vederlaget er et årligt vederlag, som beregnes og udbetales månedsvis. Vederlagets størrelse fremgår af bilag 1. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb er grundbeløb pr. 31. marts 2012. Beløbene reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandslønninger. Medlemmer og suppleanter ydes befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt overnatningsgodtgørelse efter de enhver tid gældende regler for ansatte i Skatteankestyrelsen. Der udbetales ikke feriegodtgørelse til medlemmer af ankenævn eller suppleanter. Der udbetales ikke vederlag under orlov til medlemmer af ankenævn. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Bekendtgørelse nr. 769 af 28. maj 2020 om forretningsorden for skatteankenævn ophæves. For de klager over afgørelser fra skatteankenævnene, som er påklaget til Landsskatteretten inden den 1. januar 2014, og hvor der ikke er truffet afgørelse inden den 1. januar 2014, finder § 2, stk. 5, og §§ 31 og 32 i bekendtgørelse nr. 1058 af 10. november 2009 af forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, fælles skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn fortsat anvendelse. § 3 finder anvendelse for klager, der afgøres efter den 30. juni 2020. Vederlag gældende fra den 1. juli 2022 Vederlag til faste medlemmer: Fast del af de faste medlemmers vederlag (grundbeløb) i kroner Formænd 60.000 Næstformænd 40.000 Menigt medlem 10.000 Variabel del af de faste medlemmers vederlag i kroner (tillæg afhængig af antal afgjorte sager på årsbasis pr. medlem) 3-8 sager 9-17 sager Over 17 sager Formænd 23.300 47.700 69.900 Næstformænd 15.900 31.800 47.700 Menige medlemmer 9.900 19.900 29.000 Vederlag til særlige medlemmer: Fast vederlag i kroner Særlige medlemmer 87.700 Vederlag til suppleanter: Vederlag i kroner Suppleanter 550 (pr. møde)