Bekendtgørelse om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere og knallertforhandlere om brændstoffer
Verify source ↗ AI-assisted research summary: Motor and moped dealers must show visible user information about usable fuel types, and for rechargeable vehicles, about plug types, subject to listed standards and exceptions.
Bekendtgørelse om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere og knallertforhandlere om brændstoffer 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, EU-tidende 2014, nr. L 307, side 1. Bekendtgørelse om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere og knallertforhandlere om brændstoffer Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, EU-tidende 2014, nr. L 307, side 1. I medfør af § 68 f, stk. 1, § 68 g, stk. 1, § 118, stk. 13, 1. pkt., og § 134 e i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, som ændret ved lov nr. 2396 af 14. december 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2635 af 28. december 2021 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang: Anvendelsesområde og definitioner Denne bekendtgørelse fastsætter krav om tilgængeliggørelse af brugerinformation om brændstoffer hos motorkøretøjsforhandlere og knallertforhandlere, der fremviser nye motorkøretøjer og knallerter til salg. I denne bekendtgørelse forstås ved: Brændstoffer: Fossile brændstoffer eller alternative drivmidler, som er brændstoffer eller energikilder, som i det mindste delvist erstatter fossile oliekilder i energiforsyningen til transport, potentielt bidrager til dekarbonisering og forbedrer miljøpræstationerne i transportsektoren, herunder elektricitet, brint, biobrændstoffer, syntetiske og paraffinholdige brændstoffer, naturgas, herunder biomethan, i gasform (komprimeret naturgas (CNG)) og flydende form (flydende naturgas (LNG)) og flydende gas (LPG). Nye motorkøretøjer: Motorkøretøjer, som defineret i færdselslovens § 2, nr. 15, der bringes i omsætning første gang efter denne bekendtgørelses ikrafttræden. Nye knallerter: Knallerter, som defineret i færdselslovens § 2, nr. 7, der bringes i omsætning første gang efter denne bekendtgørelses ikrafttræden. Motorkøretøjsforhandlere: Alle handelssteder, hvor nye motorkøretøjer fremvises til salg, herunder ved fjernsalg. Knallertforhandlere: Alle handelssteder, hvor nye knallerter fremvises til salg, herunder ved fjernsalg. Brugerinformation om brændstoffer Motorkøretøjsforhandlere og knallertforhandlere skal sikre, at der på et synligt sted er tilgængelig brugerinformation, som angiver, hvilke typer af brændstoffer de fremviste motorkøretøjer og knallerter kan anvende, jf. dog stk. 2. Nye motorkøretøjer og knallerter, der udelukkende er elektrisk genopladelige, er ikke omfattet af stk. 1. Brugerinformationen, jf. stk. 1, skal være udformet og placeret i henhold til DS/EN 16942:2016+A1:2021. Motorkøretøjsforhandlere og knallertforhandlere skal sikre, at der på en klar og synlig måde er tilgængelig brugerinformation om, hvilke stiktyper de fremviste elektrisk genopladelige motorkøretøjer og knallerter, der bringes i omsætning første gang den 1. oktober 2022 eller senere, kan anvende. Brugerinformationen, jf. stk. 1, skal være udformet og placeret i henhold til DS/EN 17186:2019. Administrative bestemmelser De standarder, der henvises til i § 3, stk. 3, og § 4, stk. 2, indføres ikke i Lovtidende. Standarderne, jf. stk. 1, er gældende, selvom de ikke foreligger på dansk. Standarderne, jf. stk. 1, kan gennemses i Færdselsstyrelsen eller købes ved Dansk Standard. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af denne bekendtgørelse. Straf Overtrædelse af §§ 3 og 4 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstoffer ophæves, jf. dog stk. 3. Bekendtgørelsens § 3 finder ikke anvendelse på nye motorkøretøjer, der bringes i omsætning første gang den 12. oktober 2018 og frem til 1. juli 2022. For sådanne motorkøretøjer finder de hidtil gældende regler i § 2 i bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018 fortsat anvendelse.