This amendment changes who may be covered by certain withholding-tax rules, lets the Danish Tax Agency set a validity period for some foreign associations, and requires reporting of changes.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kildeskat Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kildeskat I bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat foretages følgende ændringer: Indledningen affattes således: I medfør af § 43, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 48, stk. 4, stk. 5, 3. og 4. pkt., stk. 7, 5. og 6. pkt., stk. 9, 2. pkt., og stk. 10, § 48 A, § 50, stk. 2, § 51, 2. pkt., § 52, stk. 4 og stk. 5, 3. pkt., § 53, stk. 4, § 55 A, § 56, stk. 1, § 57, § 61, stk. 3, 2. pkt., § 65, stk. 3, 1., 2. og 4. pkt., og stk. 6, 5. pkt., § 67, stk. 4 og 6, § 76, § 84, stk. 3, § 85, stk. 3, § 88, stk. 3, § 89 A, stk. 8, og § 114 i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som ændret ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021, § 10, stk. 7, 3. pkt., og § 10 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, og § 35, stk. 1, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, fastsættes: § 30, stk. 2, nr. 1, affattes således: Kontoførende investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, og institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt, bortset fra alle typer af selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. I § 30, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: Foreninger, kooperationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Nr. 2 bliver herefter nr. 3. I § 30, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer: For de i § 30, stk. 2, nr. 2, nævnte foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, kan Skatteforvaltningen fastsætte gyldighedsperioden op til 10 år. Det er en betingelse for udstedelsen, at foreningen m.v. giver oplysning til Skatteforvaltningen om vedtægter el.lign. og regnskaber, så Skatteforvaltningen kan vurdere, om foreningens m.v. midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Foreningen skal senest en måned efter ændring af vedtægter eller forhold i øvrigt, der er lagt til grund for udstedelsen, give meddelelse herom til Skatteforvaltningen. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 1 og 2« til: »nr. 1-3«. § 33, stk. 1, 1. pkt., affattes således: Selskaber og foreninger m.v. eller den, der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan indeholde 15 pct. i udbytteskat til aktionærer, der er en forening m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. § 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således: Skatteforvaltningen offentliggør på internettet en database over foreninger m.v., investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber, der kan modtage udbytte med indeholdelse af 15 pct. udbytteskat. Basen må indeholde cvr- og SE-numre, de tilknyttede adresser og en ophørsdato, hvis foreningen m.v., instituttet eller selskabet er ophørt. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Bekendtgørelsen har virkning fra og med indkomståret 2023.