Bekendtgørelse om vildtskader

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). I medfør af § 37, stk. 1 og 3, § 49, stk. 1 og 3, § 52 c, stk. 1 og 2, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes: Formål m.v. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse eller tilladelser udstedt efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven. I denne bekendtgørelse forstås ved: Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber: Bekendtgørelse nr. 1652 af 19. december 2017 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.: Bekendtgørelse nr. 971 af 21. juni 2022 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. Jagttidsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 821 af 4. juni 2022 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt: Bekendtgørelse nr. 827 af 24. juni 2016 om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 eller 3, for at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed, imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr, imødegå risiko for luftfartssikkerheden, beskytte flora og fauna, hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt. Stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for regulering af fugle. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af jagt- og vildtforvaltningslovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der inden for rammerne af nærværende bekendtgørelse beslutter, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke overdrage beslutningen om regulering til andre. Ud over ejerens eller brugerens beslutning efter stk. 3 forudsætter regulering, at de nødvendige tilladelser efter denne bekendtgørelse er udstedt. Indehaver af en gyldig reguleringstilladelse samt ejer eller bruger af en ejendom, hvor der kan foretages regulering uden forudgående tilladelse efter bekendtgørelsens kapitel 2, kan bemyndige jagtlejer eller anden jagttegnsindehaver til at udføre reguleringen. Regulering, herunder ved brug af fælder, må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år og som er i besiddelse af et gyldigt jagttegn. Dog kan regulering foretages af personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, hvis de er i følge med en person over 18 år, der har gyldigt jagttegn. Regulering uden forudgående tilladelse Hjortevildt og hare I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugtplantager og planteskoler, der er forsvarligt indhegnede, således at kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare holdes ude, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året. Husmår og ilder I fjerkræindhegninger med hold af fugle, herunder fasaner, agerhøns eller andefugle, som er forsvarligt indhegnede, således at husmår og ilder holdes ude, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, må husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder. I en afstand af indtil 10 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 10 m fra bebyggelse, må husmår reguleres ved brug af fælder. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse nævnt i stk. 1, må husmår reguleres hele året med skydevåben. Ræv I indhegninger med frilandsgrise og i fjerkræindhegninger med hold af fugle, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, som er forsvarligt indhegnede, således at ræv holdes ude, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, må ræv reguleres i perioden 1. juni - 29. februar, herunder med fælder. I en afstand af indtil 10 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 10 m fra bebyggelse må ræv reguleres ved brug af fælder i perioden 1. juni - 29. februar. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse må ræv reguleres i perioden 1. juni - 29. februar med skydevåben. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må ræv reguleres i perioden 1. - 29. februar. På ejendomme, for hvilke der er gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan ræv reguleres i perioden 1. januar - 29. februar ved brug af fælder. I egne hvor ræv forvolder skade på øvrig fauna må rævehvalpe uden for rævegrave reguleres i perioden 1. juli - 31. august. Dog må der ikke ske regulering af rævehvalpe uden for rævegrave på ejendomme, for hvilke der er gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven. Regulering af ræv med haglvåben kan, uanset § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ske fra skydetårne eller skydestiger, som opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af ræv i medfør af stk. 1, 3, 4 og 6, kan ske i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang, også fra de nævnte skydetårne og skydestiger. I forbindelse med regulering af ræv fra skydetårne og skydestiger må haglvåben og riffel medtages i tidsrummet 1½ time før solopgang til 1 time efter solnedgang, uanset § 2, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering ved brug af fælder må ske hele døgnet, jf.

§ 34. Vildkanin I egne, hvor vildkanin volder skade, må vildkanin reguleres hele året. Vildsvin Vildsvin må reguleres hele året. Diegivende søer bør ikke skydes før grisene er skudt. Der må ved regulering af vildsvin anvendes kunstigt skjul, herunder skydetårne og skydestiger, som opfylder betingelserne i § 1, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af vildsvin må ske hele døgnet. Reglerne i jagt- og vildtforvaltningslovens § 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads og forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse. Særlige arter Følgende arter må reguleres hele året: Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, herunder mink. Fugle og pattedyr på bilag 1 til den til enhver tid gældende kommissionsforordning (EU) 2016/1141 af 13. juli 2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014, herunder blandt andet nilgås, bisamrotte, amerikansk skarveand, muntjak, vaskebjørn, mårhund og sumpbæver. Ved regulering efter stk. 1 gælder følgende: Regulering må ske ved brug af fælder, uanset § 23 i jagt- og vildtforvaltningsloven. Regulering med fælder må ske hele døgnet, jf.

§ 34. Regulering kan ske ved udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, uanset § 28 i jagt- og vildtforvaltningsloven. Ved regulering kan der anvendes elektronisk kommunikationsenhed, f.eks. mms-sender, uanset § 11, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Ved regulering kan der anvendes kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, uanset § 11, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering kan ske fra kunstigt skjul, herunder hus (beboelse, udhuse og lignende), hytte og jordhul, uanset § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af pattedyr kan ske fra skydestiger og skydetårne, uanset bestemmelserne i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Reguleringen skal udføres i overensstemmelse med § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af pattedyr fra skydestiger og skydetårne kan ske med haglvåben, uanset § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering fra skydestiger og skydetårne kan finde sted uden brug af apporterende hund, uanset § 24 i jagt- og vildtforvaltningsloven. Regulering af fugle kan ske med skydevåben i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, uanset § 4, stk. 1, i jagt- og vildtforvaltningsloven. Regulering af pattedyr med skydevåben kan ske i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang, uanset § 4, stk. 1, i jagt- og vildtforvaltningsloven, jf. dog stk. 3. Regulering af mårhund og vaskebjørn med skydevåben kan ske hele døgnet, uanset § 4, stk. 1, i jagt- og vildtforvaltningsloven. Ved regulering af mårhund og vaskebjørn kan elektronisk lysforstærket- og termisk håndholdt kikkert anvendes til lokalisering af vildtet. Ved regulering af mårhund og vaskebjørn på anlagte foderpladser kan elektronisk lysforstærkende sigtemidler anvendes på riflede våben. Termiske sigtemidler må ikke anvendes. I perioden 1. februar - 31. august må mårhund og vaskebjørn reguleres hele døgnet med bue under overholdelse af kravene til buen og pilen i § 5, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, og stk. 2, nr. 1, 2, 4 og 5, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. Mårhund og vaskebjørn kan reguleres i forbindelse med høst af afgrøder, uanset at høstmaskinerne er omfattet af reglerne i jagt- og vildtforvaltningslovens § 25, jf. § 2, stk. 2. Regulering af arter angivet i bilag 2 må foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning og øvrige regler udstedt i medfør af loven. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i bilag 2, skal ske i overensstemmelse med det pågældende produkts godkendte anvendelse. Regulering efter forudgående tilladelse Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering efter reglerne i dette kapitel, når de i § 2, stk. 1 og 2, anførte betingelser er opfyldt. Flyvepladser Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at pattedyr og fugle kan reguleres hele året og hele døgnet på offentligt godkendte flyvepladser, herunder ved brug af fælder og til, at æg, fugleunger og fuglereder kan fjernes inden for flyvepladsens område. Ved fældefangst af arter, der ikke er fastsat jagttid for, kan Naturstyrelsen stille vilkår om, at fangede individer så vidt muligt skal flyttes og slippes fri. Råge Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i flokke på minimum 30 individer på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli - 30. september. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning i perioden 15. januar - 15. marts. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj - 30. juni. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at råge, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugtplantager og planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager må reguleres hele året. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved regulering efter stk. 3, må anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 3 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler. Canadagås Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af canadagås fra solopgang til solnedgang, uanset § 3, stk. 3, nr. 1, i jagttidsbekendtgørelsen, på dyrkede marker i perioden 1. februar - 29. februar. Skarv Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv til opfyldelse af de i nr. 1-7 angivne formål i følgende perioder og områder: I perioden 1. august - 31. marts til ejeren af aktivt fiskende bundgarn eller ruser inden for en afstand af 1 km fra redskabet. Tilladelse kan gives ved ferske vande og på fiskeriterritoriet. På fiskeriterritoriet kan der alene gives tilladelse til regulering i områder, hvor den frie jagtret efter jagt- og vildtforvaltningslovens § 15 kan udøves. Regulering må foretages fra land op til 50 m fra højeste daglige vandstandslinje inden for 1 km fra aktivt fiskende bundgarn eller ruser på fisketerritoriet. Ved ferske vande må regulering ske på vand og fra land. Når reguleringen foretages fra land, skal det ske inden for en afstand op til 50 m fra vandspejlet. Tilladelse kan gives for at undgå skader på fiskeri. I perioden 1. august - 31. marts i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. bilag 1. Tilladelse kan gives for at beskytte fisk i vigtige opvækstområder. I perioden 1. august - 31. marts ved vandløb og søer op til 50 m fra vandspejlet. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred. I perioden 1. april - 31. maj. Tilladelse kan gives for at beskytte udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred. I perioden 1. august - 31. maj i fredningsbælter for vandrefisk. Tilladelse kan gives for at beskytte vandrefisk. I perioden 1. august - 31. marts på dag- og natrastepladser for skarv. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred. I perioden 1. august - 31. marts på dag- og natrastepladser for skarv, i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. bilag 1. Tilladelse kan gives for at beskytte fisk i vigtige opvækstområder. Tilladelser efter stk. 1, nr. 2-7, kan gives til ejeren eller brugeren af arealet, samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3. Naturstyrelsen kan, med henblik på at undgå etablering af nye kolonier eller reducere eller fjerne eksisterende kolonier, give tilladelse til regulering af skarv i kolonier samt til oliering af æg eller ødelæggelse af æg og reder. Tilladelse kan gives for at beskytte flora og fauna, for at undgå skader på fiskeri og for beskytte fisk i vigtige opvækstområder. Tilladelse efter stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 6 og 7, kan gives til regulering af skarv i tidsrummet fra 1 ½ time før solopgang til 1 ½ time efter solnedgang, uanset jagt- og vildtforvaltningslovens § 4, stk. 1. Tilladelse kan kun gives i perioden 1. september - 31. januar. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1, må finde sted fra motordrevet fartøj uanset reglerne i § 8 og § 9, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj på ferske vande højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at motordrevet fartøj under regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob). I områder med forbud mod motorbådsjagt, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber kan tilladelse til regulering fra motorbåd kun gives til erhvervs- og bierhvervsfiskere. Naturstyrelsen kan, når der stilles krav om regulering fra fiskers fiskefartøj give tilladelse til at benytte motordrevet fartøj, der kan fremføres med en hastighed på mere end 18 km/t (ca. 9,7 knob). Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulering efter stk. 1, nr. 2, må finde sted fra motordrevet fartøj uanset § 8 og § 9, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Naturstyrelsen kan dog give tilladelse til, at motordrevet fartøj under regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob). Tilladelse kan dog ikke gives i motorbådsjagtfrie områder, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Sølvmåge Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af sølvmåge med skydevåben og fælder i perioden 1. februar - 15. april, med henblik på at beskytte anden fauna eller for at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at oliere æg eller ødelægge æg og reder i perioden 1. april - 31. juli, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 46, stk. 2, nr. 1 og 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af unger af sølvmåge med skydevåben i perioden 16. april - 31. august. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde give tilladelse til regulering af sølvmåge med riflede våben, hvor drivmidlet er luft, uanset § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. Husskade I egne, hvor husskade forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af husskade med skydevåben og fælder i perioden 1. februar - 15. april. Regulering må finde sted i tidsrummet fra 1 time før solopgang til solnedgang, jf. jagttidsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, nr. 3. Dog må regulering ved brug af fælder ske hele døgnet, jf.

§ 34. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af husskade må ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Gråkrage og sortkrage I egne, hvor gråkrage eller sortkrage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af gråkrage og sortkrage med skydevåben og fælder i perioden 1. februar - 15. april. Regulering må finde sted i tidsrummet fra 1 time før solopgang til solnedgang. Dog må regulering ved brug af fælder ske hele døgnet, jf.

§ 34. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af gråkrage og sortkrage kan ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at gråkrage og sortkrage, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugtplantager og planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må reguleres hele året. Ringdue Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue, der optræder i flok, på rapsmarker i perioden 1. februar - 30. april, på ærtemarker, kålmarker og på nysåede marker i perioden 1. marts - 30. april, på nysåede marker i perioden 1. august - 31. august, og på ikke høstede marker i perioden 1. juli - 31. august. I egne hvor ringdue forvolder omfattende skade på markafgrøder, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ringdue i perioden 1. september - 10. november. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at ringdue, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugtplantager og planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må reguleres hele året. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 2 kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Grågås, blisgås, og kortnæbbet gås Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering fra solopgang til solnedgang, uanset § 3, stk. 3, nr. 1, i jagttidsbekendtgørelsen, af grågås der optræder i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli - 31. juli. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering fra solopgang til solnedgang, uanset § 3, stk. 3, nr. 1, i jagttidsbekendtgørelsen, af grågås, blisgås, og kortnæbbet gås, der optræder i flok på dyrkede marker i perioden 1. februar - 29. februar. Bramgås Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af bramgås, der optræder i flok på dyrkede marker i følgende perioder: Fra 1. februar- 29. februar. Fra 1. marts - 31. maj. Fra 1. september - 31. januar. Tilladelser givet efter stk. 1, nr. 2, kan af hensyn til ynglende fugle og pattedyr kun gives for 1 måned. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering i perioder omfattet af stk. 1, nr. 3, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Regulering efter stk. 1, nr. 1 og 2, må kun finde sted fra solopgang til solnedgang. Kronvildt Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronkalv i perioden 1. juni - 30. september i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang på marker, hvor kronvildt udøver omfattende skade på afgrøder. Dåvildt Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af dåkalv i perioden 1. juni - 30. september i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang på marker, hvor dåvildt udøver omfattende skade på afgrøder. Vildkanin Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af vildkanin i skove og i have- eller markafgrøder hele året i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang. Spættet sæl Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af spættet sæl ved faststående, fungerende fiskeredskaber, samt ved havbrug, på fiskeriterritoriet i perioden 1. august - 30. april. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af spættet sæl i vandløb i perioden 1. august - 30. april for at beskytte pressede fiskebestande og for at undgå skader på fiskeri. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af spættet sæl i perioden 1. august - 30. april i fredningsbælter for vandrefisk. Tilladelse kan gives for at beskytte vandrefisk. Tilladelser efter stk. 1, kan gives til berørte bi- og erhvervsfiskere, samt eller bruger af havbrug, jf. dog § 2, stk. 3. Tilladelser efter stk. 2 og 3, kan gives til ejeren eller brugeren af arealet, samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3. Gråsæl Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af gråsæl inden for 100 m fra faststående, fungerende fiskeredskaber, samt ved havbrug, på fiskeriterritoriet i perioden 1. maj - 30. november. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af gråsæl i vandløb i perioden 1. maj - 30. november for at beskytte pressede fiskebestande og for at undgå skader på fiskeri. Tilladelse efter stk. 1, kan gives til berørte bi- og erhvervsfiskere, samt ejer eller bruger af havbrug, jf. dog § 2, stk. 3. Tilladelse efter stk. 2, kan gives til ejeren eller brugeren af arealet, samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3. Ræv Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i indhegninger med erhvervsmæssigt drevet fårehold i fårenes læmningsperiode. I indhegninger med hold af frilandsgrise og fjerkræindhegninger, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle, som er forsvarligt indhegnede, således at ræv holdes ude, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts - 31. maj, herunder ved brug af fælder. I en afstand af indtil 10 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 10 m fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv ved brug af fælder i perioden 1. marts - 31. maj. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts - 31. maj med skydevåben. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af ræv kan ske med riflet våben eller haglvåben fra skydetårne eller skydestiger, som opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af ræv i medfør af en tilladelse efter stk. 1-3, kan ske i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mårhund, mink, vaskebjørn, sumpbæver og bisamrotte Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mink, sumpbæver og bisamrotte i tidsrummet fra 1 time efter solnedgang til 1 time før solopgang, herunder til regulering fra kunstigt skjul, herunder fra skydestiger og skydetårne, uanset § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, og til brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, uanset kap. 1 og § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Reguleringen skal udføres i overensstemmelse med § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan endvidere give tilladelse til brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. uanset kapitel 1 og § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, i forbindelse med regulering af de nævnte arter. Naturstyrelsen kan give tilladelse til udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads i tilknytning til regulering i henhold til stk. 1. Naturstyrelsen kan give tilladelse til anvendelse af motordrevet køretøj ved regulering af de i stk. 1, nævnte arter samt ved regulering af mårhund og vaskebjørn efter

§ 8. Andre særlige grunde Under iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 kan Naturstyrelsen, udover det i kapitel 2 og 3 anførte og når særlige grunde taler herfor, give tilladelse til regulering ud over det oven for anførte, herunder til brug af andre metoder end de i kapitel 1, 6 og 7 anførte. Ved tilladelse efter stk. 1 til regulering skal betingelserne i § 2, stk. 1 og 2, være opfyldt. Ansøgning om forudgående tilladelse m.v. Ansøgning om forudgående tilladelse efter reglerne i kapitel 3 og 4 til regulering skal indgives digitalt til Naturstyrelsen på Virk.dk. Afgørelse i anledning af ansøgningen meddeles på mail. Ansøgeren skal oplyse: Navn (ansøgers). Adresse (ansøgers). Mailadresse (ansøgers). Telefonnummer (ansøgers). Art der ønskes reguleret. Præcis angivelse af lokaliteten, hvor reguleringen skal ske. I hvilken periode reguleringen skal ske. Med hvilke metoder regulering skal ske. Årsag til den ønskede regulering. Om der har været anvendt afværgeforanstaltninger og i så fald hvilke. Kommuner kan søge digitalt på vegne af borgerne, jf. dog § 2, stk. 3. En kopi af tilladelsen skal medbringes i forbindelse med udøvelsen af den tilladte regulering og på forlangende vises til politiet. Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der til Naturstyrelsen sker indberetning af omfanget af reguleringen senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb. Naturstyrelsen kan stille andre vilkår til tilladelsen, herunder at vildtafværgemidler anbefalet af Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen. Reguleringens udøvelse Regulering af vildt skal ske med glatløbet haglgevær eller riflet våben. Regulering kan dog ske ved fangst af vildt i fælder eller ved anvendelse af bue, hvor dette følger af denne bekendtgørelse eller en særskilt tilladelse fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde give tilladelse til anvendelse af bue ud over det, der fremgår af § 8, stk. 6. Tilladelse til anvendelse af bue kan ikke gives til regulering af fugle og mårdyr. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering kan ske uden at medbringe egnet apporterende hund, uanset § 24 i jagt- og vildtforvaltningsloven. Ved regulering af klovbærende vildt finder reglerne i bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt anvendelse. Ved regulering, der har til formål at sikre dæmninger, diger eller byggeri mod underminering, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering med gas. Ved regulering må kunstigt skjul, kunstige lokkefugle eller kunstigt lys ikke anvendes uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse. Regulering må ikke ske på foderpladser, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 28, eller fra motordrevet køretøj, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 25, uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning: § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha. § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger. § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone. § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads. Brug af fælder Fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle skal indrettes således at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket. Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften, jf. dog § 36, stk. 2. Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i den pågældende fælde, eller på det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives jf. dog § 35, 5. pkt. Dyr, som ikke straks slippes fri, skal ombringes i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden, uanset § 23 i jagt- og vildtforvaltningsloven. Fælden må ikke nedgraves. Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger, samt oplysninger om formålet med opstilling af fælden. Fælden skal være deaktiveret for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke må fanges. Fælden skal være flytbar og være en fast konstruktion. For fælder til brug ved regulering af pattedyr må fældens fangstrum ikke være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv og mårhund må indgangsåbningen maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. Ved bifangst af de i § 8, stk. 1 nævnte pattedyr, i en fælde med en indgangsåbning på mellem 30 (H) x 30 (B) cm og 60 (H) x 60 (B) cm, gælder kravet i § 34, stk. 2, 3. pkt., om frigivelse, ikke. Fælder til brug ved regulering af pattedyr skal være overdækkede, således at lokkemad ikke kan ses gennem fældens overside og sider, men kun gennem fældens ender. For fælder til brug ved regulering af fugle, må fældens fangstrum ikke være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret oven på fælden eller skråtstillet med en hældning på 40-50 grader. Indgangsåbninger placeret oven på fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm, og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Der må ikke anvendes kød eller ådsler til fangst af fugle. Eftersyn morgen og aften, jf. § 34, stk. 2, 1. pkt., kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms-sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer, inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten, og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer, inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og under opfyldelse af betingelserne i § 28 gøre undtagelse fra reglerne i §§ 34-36. Andre bestemmelser Ved regulering bør det tilstræbes at regulere unger før moderdyr. Ombringes et moderdyr, skal ynglen så vidt muligt også ombringes. Befinder ynglen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om ynglens tilstedeværelse. Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Naturstyrelsen påser overholdelsen af denne bekendtgørelse. Naturstyrelsen påser, at forbud og påbud efter bekendtgørelsen efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes. Miljøstyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Straf, ikrafttræden m.v. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 2, stk. 5 og 6, § 29, stk. 3, § 31, stk. 1, 2. pkt., § 32, §§ 34-36, eller § 38, foretager regulering i strid med kapitel 2, overtræder tilladelser til regulering meddelt efter kapitel 3 eller 4, i strid med § 30 stk. 1, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af denne bekendtgørelse. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt betydelig skade på de interesser, som jagt- og vildtforvaltningsloven tilsigter at beskytte, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023. Bekendtgørelse nr. 1006 af 14. juni 2020 om vildtskader ophæves. Områder, som er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. § 14, stk. 1, nr. 2 og 7 1. Vadehavet: Udpeget af hensyn til snæbel samt stam- og stavsild som findes i hele Vadehavsområdet. Herudover udpeget af hensyn til de oprindelige laksebestande som findes i vandløb med udløb i Vadehavet. 2. De Vestjyske fjorde: Udpeget af hensyn til, at de oprindelige laksebestande i vandløb med udløb i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er særligt udsatte for skarvprædation. 3. Læsø: Området er afgrænset ud fra Kongevejen nordvest til koordinaterne 57°18'12.92"N 10°45'6.83"E, syd mod 57°3'27.62"N 10°49'56.26"E, øst mod 57°8'22.20"N 11°23'7.07"E og nord til det østligste punkt på Læsø. Området er udpeget af hensyn til beskyttelse af vigtigt opvækstområde for fladfisk. 4. Limfjorden: Udpeget af hensyn til fiskebestandene i Limfjorden, som de senere år har været alvorligt formindskede. 5. Ålborg Bugt: Udpeget af hensyn til, at Ålborg bugt er et vigtigt opvækstområde for rødspætte, skrubbe og tunge. 6. Sydfyn/Als: Området er afgrænset mod nord fra syd om kalven ved Thorøhuse til Halk i Jylland. Mod Øst er området afgrænset ved hhv. Svendborgsundbroen og Langeland- og Siøbroen. Mod syd afgrænses området fra den sydlige Langeland til koordinaterne 54°45'56.94"N 10°3'7.48"E og derfra langs den dansk-tyske grænse i Flensborg Fjord. Området er udpeget af hensyn til hyppige iltsvind i området, der kan medvirke til at presse fiskeyngel ind mod land, hvilket kan gøre fiskebestandene sårbare for prædation af skarv. 7. Nordsjælland/Isefjord/Holbæk Fjord/Roskilde fjord: Udpeget på baggrund af den store artsdiversitet og sjældne arter som stam- og stavsild i fjordene. Det lavvandede område nord for Sjælland er desuden et vigtigt opvækstområde for rødspætte, tunge og pighvar. 8. Mariager Fjord: Udpeget af hensyn til, at fiskebestandene i Mariager Fjord de senere år har været alvorligt formindskede. 9. Nordlige del af Guldborgsund: Udpeget af hensyn til, at Guldborgsund er et vigtigt opvækstområde for gule ål. 10. Randers Fjord: Udpeget af hensyn til beskyttelsen af vandrefisk fra Gudenåen samt havørred og laks. Arter, der kan reguleres uden hensyn til bestemmelser i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning og øvrige regler udstedt i medfør af loven, jf. § 9 For arterne er angivet både det danske og det latinske navn. Insektædere Muldvarp Talpa europaea Gnavere Halsbåndmus Apodemus flavicollis Brandmus Apodemus agrarius Mosegris Arvicola amphibius Alm. markmus Microtus agrestis Sydmarkmus Microtus arvalis Husmus Mus musculus Rødmus Myodes glareolus Brun rotte Rattus norvegicus Husrotte Rattus rattus