Section 3 sets bird-flu control rules for operators keeping poultry or captive birds, with exemptions for some small holdings and certain duck/goose/ostrich setups.
§ 3. Operatører af virksomheder, der holder fugle i fangenskab, er undtaget fra kravene i § 3, såfremt operatørerne holder færre end 100 fugle i fangenskab. Uanset stk. 1 må kapflyvning eller motionsflyvning med duer kun foretages under forudsætning af, at den planlagte rute ikke passerer igennem restriktionszoner oprettet af Fødevarestyrelsen som følge af udbrud af højpatogen aviær influenza. Uanset stk. 1 må jagt med rovfugle, herunder falke, kun foretages under forudsætning af, at jagten ikke udføres i et område med restriktionszoner oprettet af Fødevarestyrelsen som følge af udbrud af højpatogen aviær influenza. Operatører af virksomheder, der holder fjerkræ eller fugle i fangenskab, skal sikre, at fjerkræ og fugle i fangenskab fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, der sikrer, at større vildtlevende fugle ikke kan komme i kontakt med foder og vand, som er tiltænkt det pågældende fjerkræ og fugle i fangenskab. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ved fodring med friskt grønt. Operatører af virksomheder, der holder fjerkræ eller fugle i fangenskab, skal sikre, at fjerkræ og fugle i fangenskab ikke vandes med vand fra overfladevandreservoirer, herunder opsamlet regnvand. Operatører af virksomheder, der holder fjerkræ eller fugle i fangenskab, skal sikre, at udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller, som fjerkræ og fugle i fangenskab har adgang til, er afskærmet, således at større vildtlevende fugle ikke kan få adgang til bassinet. Afskærmning kan ske ved udspænding af net eller tråd eller ved at anbringe udendørsbassiner under fast tag på et indhegnet område. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke fjerkræ og fugle i fangenskab, der er vaccineret i henhold til bekendtgørelse nr. 107 af 23. februar 2006 om vaccination af fugle mod aviær influenza i zoologiske haver. Forbud mod sammenbringning af fjerkræ eller fugle i fangenskab Sammenbringninger af fjerkræ eller fugle i fangenskab med henblik på udstilling, dyrskuer og konkurrencer, herunder tilførsel til markeder og lignende sammenbringninger, er forbudt. Igangværende sammenbringninger som nævnt i stk. 1, skal opløses med øjeblikkelig virkning. Fødevarestyrelsen kan give tilladelse til afholdelse af sammenbringninger nævnt i stk. 1, under følgende forudsætninger: at fuglene udelukkende stammer fra virksomheder, som holder fugle i fangenskab, med færre end 100 fugle, og at fuglene udelukkende stammer fra virksomheder, der ikke holder fjerkræ, og at sammenbringningerne ikke afholdes inden for restriktionszoner oprettet af Fødevarestyrelsen som følge af udbrud af højpatogen aviær influenza. Særligt vedrørende ænder, gråænder og gæs Operatører af ande- og gåsebesætninger og gråandehold er undtaget fra kravene i § 3, når udearealet ikke overstiger 4,5 m 2 /and eller gråand eller 15 m 2 /gås, og der etableres andre former for forebyggende foranstaltninger til beskyttelse mod vildtlevende fugle. Disse foranstaltninger skal til enhver tid sikre, at vildtlevende fugle ikke lander og opholder sig i indhegningen. Operatører af virksomheder, der holder fjerkræ eller fugle i fangenskab, skal sikre, at opdræt eller hold af ænder eller gæs ikke har fysisk kontakt med andet fjerkræ og fugle i fangenskab. Der må ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj m.v. i løbegårde, stalde, huse og lignende, eller samme transportmidler og transportkasser mellem på den ene side ænder eller gæs og på den anden side andet fjerkræ eller fugle i fangenskab, med mindre materiellet er blevet rengjort og desinficeret efter anvendelse. Særligt vedrørende strudsefugle Operatører af virksomheder, der holder strudsefugle, er undtaget fra kravene i § 3, når der etableres andre former for forebyggende foranstaltninger til beskyttelse mod vildtlevende fugle. Disse foranstaltninger skal til enhver tid sikre, at vildtlevende fugle ikke lander og opholder sig i indhegningen. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der overtræder § 3, § 5 stk. 2 og 3, § 6 stk. 1, § 7, § 8 stk. 1, § 9 stk. 1 og 2, § 10, § 11 eller