Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg og visse andre husdyr

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg og visse andre husdyr 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktivet 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF, EU-Tidende 2003, nr. L 325, side 31. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg og visse andre husdyr Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktivet 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF, EU-Tidende 2003, nr. L 325, side 31. I medfør af § 4, § 36, stk. 1, § 37, stk. 1 og 3, § 39, stk. 1, § 40, stk. 1, § 50, § 51, § 54, stk. 5, og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, og § 26, § 27, stk. 2, § 29, § 30, stk. 1 og 3, § 33, stk. 1, § 34, stk. 1, § 34 d, stk. 2 og 3, § 36, § 37, § 58, stk. 1, § 61, stk. 1, § 62, og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1 og 3, og § 10, stk. 1, nr. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser: Område og definitioner Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om forholdsregler vedrørende salmonellose hos kvæg og alle andre husdyr end svin og fjerkræ. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere bestemmelser om overvågning og bekæmpelse af Salmonella Dublin i kvæg. Bekendtgørelsen omfatter primærproduktion samt overvågning, slagtning og slagtemæssig behandling af kød af de i stk. 1 nævnte husdyr. Bekendtgørelsen omhandler desuden krav til mejerier og slagterier i form af prøvetagning, laboratorieundersøgelse og indberetning af laboratoriefund. I denne bekendtgørelse forstås ved: Bedrift: Flere besætninger af kvæg med samme ejer på minimum to ejendomme. Kødkvægsejendomme som defineret i nr. 8 omfattes ikke af bedriften. Besætning: Ved en besætning forstås: Ethvert hold af én af de i denne bekendtgørelse omhandlede dyrearter, som anvendes til et bestemt formål, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. Samlinger af dyr på steder, hvor der midlertidigt samles levende eller døde dyr, herunder samlesteder, karantænefaciliteter, slagterier, forarbejdningsanlæg, køle- og fryseanlæg, afhentningspladser, fælles græsgange, græsningsarealer, dyrskuer, tyrestationer, individprøvestationer og dyrehospitaler mv. Besætningsansvarlig: Den person, der i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er registreret som bruger af besætningen. Er der ikke registreret en bruger, er det ejeren af besætningen. Ejendom: En bestemt geografisk beliggenhed, med én eller flere besætninger identificeret ved et unikt nummer i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Kalv: Et stykke kvæg, der er højst seks måneder gammel. Kvie: Hundyr af kvæg over seks måneder og indtil første kælvning. Kvieejendom: Ejendomme med kvæg med mere end 30 årsdyr, hvor kvier af malkerace og krydsningsracer af malkekvægsrace udgør min. 60 % af alle årsdyr, og formålet er opdræt af malkekvæg. Kødkvægsejendom: En ejendom, hvorfra der ikke leveres mælk, og hvor køer udgør mindst 20 % af alle årsdyr, og kødkvægsrace eller krydsningsrace heraf udgør mindst 80 % af alle årsdyr. Ejendomme, hvor der også er slagtedyrsproduktion eller malkekvægskvieopdræt anses ikke som en kødkvægsejendom. Mælkeleverende ejendom: En ejendom med kvæg, hvorfra minimum én besætning leverer mælk. Officielt laboratorium: Et laboratorium, der er udpeget af Fødevarestyrelsen som et officielt laboratorium i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017. ODC %: Optical Density Corrected. En værdi som angiver det relative indhold af antistoffer i prøven. Salmonella Dublin: En type af salmonella, der primært findes hos kvæg. Salmonella Dublin kan føre til mere alvorlig sygdom hos mennesker end andre typer af salmonella og kan smitte mellem mennesker og dyr enten ved direkte kontakt eller via fødevarer. Salmonellose: Sygdom, hvor forhøjet dødelighed eller almen svækkelse, suppleret af laboratoriefund, gør det overvejende sandsynligt, at salmonellabakterier er en afgørende faktor i sygdommens årsagskompleks. Slagtedyrsbesætninger: Besætninger, hvortil der indkøbes dyr til opfedning og slagtning, og hvor malkerace og krydsninger med malkerace udgør minimum 80 % af alle årsdyr. Salmonellose hos kvæg og visse andre husdyr Den, som i sin varetægt har dyr omfattet af denne bekendtgørelse, som kan mistænkes for at have salmonellose, skal tilkalde en dyrlæge, jf. § 27, stk. 1, i lov om hold af dyr. Sygdomsbilledet omfatter en eller flere af følgende symptomer nedstemthed, feber, diarré, luftvejslidelse, ledbetændelse, abort, dødsfald, eller andre symptomer, som kan være forårsaget af salmonellainfektion. Den dyrlæge, som tilkaldes i henhold til stk. 1, skal søge mistanken om sygdommen be- eller afkræftet samt søge sygdommens art konstateret, jf. § 28, stk. 1, i lov om hold af dyr. Hvis dyrlægen efter at have foretaget undersøgelser i henhold til stk. 2, eller i øvrigt i forbindelse med sit arbejde får mistanke om, at der foreligger sygdom som omfattet af stk. 1, skal dyrlægen foretage undersøgelser, herunder i fornødent omfang udtage prøver, samt indberette det til Fødevarestyrelsen, jf. § 28, stk. 3, i lov om hold af dyr. Prøver udtaget efter stk. 2 og 3, skal indsendes, undersøges og indberettes efter de i §§ 34-39 fastsatte krav. Hvis der ikke er konstateret salmonellose, efter undersøgelser foretaget i henhold til § 3, stk. 2 og 3, på en ejendom inden for de seneste seks måneder, eller der er tale om nyudbrud, skal dyrlægen i fornødent omfang udtage og indsende prøver af relevant materiale til et officielt laboratorium til bakteriologisk undersøgelse. Ved nyudbrud forstås første gang der konstateres salmonellose på en ejendom, eller når der, efter at salmonellose er konstateret og efterfølgende ophørt, opstår symptomer hos samme eller andre husdyr på ejendommen, der gør det overvejende sandsynligt, at der er salmonellose på ejendommen. Prøver udtaget efter stk. 1, skal indsendes, undersøges og indberettes efter de i §§ 34-39 fastsatte krav. Fødevarestyrelsen kan pålægge den eller de besætningsansvarlige at sikre, at der udtages og indsendes materiale til undersøgelse for salmonellabakterier fra kvægbesætninger, der som følge af kliniske symptomer mistænkes for at have salmonellose. Fødevarestyrelsen kan pålægge den eller de besætningsansvarlige at sikre, at der udtages prøver fra besætninger til undersøgelse af udbredelsen af infektion med salmonellabakterier blandt de husdyr, der befinder sig i en overvågningszone. En overvågningszone er et nærmere afgrænset geografisk område, hvor en eller flere ejendomme er sat under offentligt tilsyn i medfør af § 7, på grund af salmonellose efter reglerne i denne bekendtgørelse. Den besætningsansvarlige skal sikre, at prøver som nævnt i stk. 1 og 2, udtages af en dyrlæge eller efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar. Fødevarestyrelsen kan lade prøver, der er udtaget som led i andre sygdomsbekæmpelses- eller overvågningsprogrammer, undersøge for salmonellaantistoffer eller salmonellabakterier. Offentligt tilsyn på grund af salmonellose og slagteriers slagtemæssig behandling Offentligt tilsyn Fødevarestyrelsen sætter ejendommen under offentligt tilsyn, hvis der i prøver udtaget efter § 3, stk. 2 og 3, eller § 5, er påvist salmonellabakterier, og derved konstateret salmonellose på ejendommen. Det offentlige tilsyns virkninger Den besætningsansvarlige på en ejendom, der er under offentligt tilsyn som følge af konstateret salmonellose, skal sikre, at syge dyr med salmonellose fra besætningen holdes isoleret, dyr eller produkter heraf kun flyttes fra ejendommen efter forudgående tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen, transport af dyr, der er fri for symptomer på salmonellose, til slagteri sker efter de i bilag 4, kapitel 2, nævnte krav, kvæg ved transport afhentes som de sidste på ruten efter retningslinjerne i § 27, ekstern kontakt til besætningen begrænses, der opsættes hegn om dyrene, når de går på græs, således at ingen dyr fra besætninger på ejendommen kan komme i kontakt med dyr fra andre ejendomme, gødning fra besætningen behandles efter Fødevarestyrelsens anvisning, fjernelse af gødning, redskaber, maskiner og lignende, der anvendes i besætningen, kun sker efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen og på nærmere fastsatte vilkår, dyrs opholdssteder, redskaber, maskiner og lignende rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger, der iværksættes smittebegrænsende tiltag ved gødningshåndtering og anvendelse af redskaber, der også benyttes af andre besætninger, der iværksættes en effektiv skadedyrsbekæmpelse, og der straks gives meddelelse om det offentlige tilsyn til alle, der kommer i kontakt med besætningen. Slagtemæssig behandling af symptomfri dyr fra ejendomme under offentligt tilsyn Slagteriet skal sikre, at slagtemæssig behandling, herunder eventuel varmebehandling, sker efter reglerne i bilag 4, kapitel 3 og 4, for dyr modtaget fra ejendomme under offentligt tilsyn som følge af konstateret salmonellose, jf.

§ 7. Ophævelse af det offentlige tilsyn Fødevarestyrelsen ophæver det offentlige tilsyn på ejendomme, hvor der er konstateret salmonellose, jf. § 7, når der er gået to måneder siden kliniske tegn på salmonellose på ejendommen, eller samtlige besætninger på ejendommen er slagtet eller slået ned og rengøring samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen. Placering af kvægejendomme i Salmonella Dublin-niveauer En ejendom med besætninger af kvæg ( Bos taurus ) placeres i Salmonella Dublin-niveau 1 eller 2. SEGES Innovation P/S beregner ejendommens Salmonella Dublin-niveau, hver gang der foreligger resultater af prøver, som indgår i niveau-beregningen, jf. bilag 1, nr. 8-9, 16-19, 22 og 27 samt bilag 2, nr. 2, 4, 9, 11, 17 og 22. Undtaget fra at blive placeret i Salmonella Dublin-niveau efter stk. 1, er følgende: Slagterier. Zoologiske haver. Cirkus. Kølelagre. Dyrehospitaler. SEGES Innovation P/S skal, når ejendommen skifter Salmonella-Dublin niveau, oplyse dette til: Fødevarestyrelsen. Ejere af besætninger på den pågældende ejendom. Besætningsejeren skal give meddelelse til ejeren af ejendommen og til den besætningsansvarlige ved ændring af Salmonella Dublin-niveau. Den besætningsansvarlige skal give meddelelse om ejendommens Salmonella Dublin-niveau til alle, der kommer i kontakt med besætningen. Salmonella Dublin-niveau 1 En ejendom placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, når besætninger på ejendommen anses for at være fri for smitte med Salmonella Dublin, jf. bilag 1, nr. 13, 20, 25 og/eller bilag 2, nr. 8, 16, 19, 25, jf. dog stk. 2-3, alle kvægbesætninger på en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 2 er flyttet, slagtet eller aflivet, og rengøring samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, eller kvægs stalde og opholdsområder på en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 2 har været tomme for dyr omfattet af denne bekendtgørelse i minimum 12 måneder. En ejendom i Salmonella Dublin-niveau 2 placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, når alle grupper af kvæg på ejendommen kan anses som værende fri for smitte med Salmonella Dublin, jf. bilag 1 og bilag 2, og den besætningsansvarlige har sendt dokumentation herfor til SEGES Innovation P/S, jf. dog stk. 3. I en bedrift med flere ejendomme i Salmonella Dublin-niveau 2, kan ejendommene først placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, når alle grupper af kvæg på bedriften anses som værende fri for smitte med Salmonella Dublin, jf. bilag 1 og 2, og den besætningsansvarlige har sendt dokumentation herom til SEGES Innovation P/S. Karantænefaciliteter og samlesteder i Salmonella Dublin-niveau 2 placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, når resultater af prøver jf. bilag 2, nr. 22-25, anses for tilfredsstillende, og den besætningsansvarlig har sendt dokumentation herom til SEGES Innovation P/S. Dyr på ejendommen må efter skifte til Salmonella Dublin-niveau 1 fortsat kun flyttes til slagtning eller eksporteres til samhandels- eller tredjelande. Salmonella Dublin-niveau 2 En ejendom placeres i Salmonella Dublin-niveau 2, når en besætning på ejendommen anses for at være smittet med Salmonella Dublin som følge af tankmælksprøver med antistofniveau over grænseværdien, jf. bilag 1, kapitel 3, nr. 14 eller hvis der er en stigning i antistofniveauet jf. bilag 1, kapitel 3, nr. 15, en besætning på ejendommen anses at være smittet med Salmonella Dublin, når der i en blodprøve påvises antistofniveau for Salmonella Dublin over grænseværdien, jf. bilag 1, kapitel 3, nr. 21 eller 26, jf. dog stk. 2 om verifikationsprøver, en ejendom ved handel, dyrskuer, græsning eller på anden måde, har haft kontakt med en besætning på en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 2, jf. dog § 16, der i materiale fra en besætning på en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 1 påvises Salmonella Dublin-bakterier ved bakteriologisk undersøgelse, uanset det fundne antistofniveau i prøver fra besætningen, den besætningsansvarlige ikke har udtaget prøver i henhold til § 25, ejendommens smittestatus med Salmonella Dublin er ukendt, eller der sker flytning af dyr efter § 18, stk. 2, nr. 2, 3 og 4 til ejendommen. Hvis der fra ejendommen ikke er andre blodprøver med antistofniveau over grænseværdien de seneste 6 måneder, kan den besætningsansvarlige efter de i bilag 1, kapitel 4, nævnte retningslinjer, beslutte, at en dyrlæge udtager nye blodprøver med henblik på at bekræfte, om resultatet er retvisende (verifikationsprøver). Låseperiode Den besætningsansvarlige på en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 2, må tidligst få udtaget blodprøver med henblik på at opnå skifte til Salmonella Dublin-niveau 1 tre uger efter at ejendommen er placeret i Salmonella Dublin-niveau 2, jf. dog § 14, stk. 2. Den besætningsansvarlige på en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 2, hvortil der flyttes dyr i overensstemmelse med § 18, stk. 2, nr. 4, må tidligst få udtaget blodprøver med henblik på at opnå skifte til Salmonella Dublin-niveau 1 tre uger efter flytningen af dyr er gennemført. Afklaring af smittefarlig kontakt En ejendom omfattet af § 14, nr. 3, kan placeres tilbage i Salmonella Dublin-niveau 1, hvis den besætningsansvarlige udtager prøver af den gruppe af dyr, der har været udsat for smittefarlig kontakt i overensstemmelse med bilag 2, tabel 3, og resultaterne er tilfredsstillende. Antal prøver beregnes efter antal dyr, der har været udsat for smittefarlig kontakt, og prøverne er udtaget tidligst tre uger og senest seks uger efter at kontakten er indledt. Offentligt tilsyn på grund af Salmonella Dublin-niveau 2 og visse begrænsninger for karantænefaciliter og samlesteder Fødevarestyrelsen sætter en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 2 under offentligt tilsyn, jf.

§ 18. Undtaget fra stk. 1, er karantænefaciliteter og samlesteder. Dyr fra karantænefaciliteter og samlesteder må dog kun flyttes fra ejendomme i Salmonella Dublin-niveau 2 med henblik på slagtning eller udførsel til samhandelslande eller tredjelande. Det offentlige tilsyns virkninger Den besætningsansvarlige på en ejendom under offentligt tilsyn, som følge af placering i Salmonella Dublin-niveau 2, skal sikre, at dyr mistænkt for at have salmonellose holdes isoleret, indtil mistanken er be- eller afkræftet, dyr eller produkter heraf kun flyttes fra ejendommen efter forudgående tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen, jf. dog stk. 2, transport af dyr, der er fri for symptomer på Salmonella Dublin, til slagteri sker efter retningslinjerne i § 27, kvæg ved transport afhentes som de sidste på ruten efter de i § 27 nævnte krav, ekstern kontakt til besætningen begrænses, der opsættes hegn om dyrene, når de går på græs, således at alle dyr fra besætninger på ejendommen ikke kan komme i kontakt med dyr fra andre ejendomme, gødning fra besætningen behandles efter Fødevarestyrelsens anvisning, fjernelse af gødning, redskaber, maskiner og lignende, der anvendes i besætningen, kun sker efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen og på nærmere fastsatte vilkår, dyrs opholdssteder, redskaber, maskiner og lignende rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger, der iværksættes smittebegrænsende tiltag ved gødningshåndtering og anvendelse af redskaber, der også benyttes af andre besætninger, der iværksættes en effektiv skadedyrsbekæmpelse, og der straks gives meddelelse om det offentlige tilsyn til alle, der kommer i kontakt med besætningen. Uanset stk. 1, nr. 2, må der på ejendommen udføres følgende aktiviteter uden forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen udføre levende dyr til samhandelslande eller tredjelande, flytte levende dyr til samlested eller karantænefaciliteter i forbindelse med udførsel af levende dyr til samhandelslande eller tredjelande, flytte levende dyr mellem ejendomme med samme ejer, flytte levende dyr til en ejendom, hvor der kun opholder sig kvæg fra den ejendom, som de tilførte dyr kommer fra, jf. dog § 15, stk. 2 om låseperioden, flytte dyr, der er fri for symptomer på Salmonella Dublin, til slagtning, og få afhentet mælk fra ejendommen til mejeri. Kontrol på ejendomme under offentligt tilsyn Fødevarestyrelsen gennemfører kontrol på alle ejendomme i Salmonella Dublin-niveau 2, som er under offentligt tilsyn, jf.

§ 17. Kontrollen gennemføres første gang, når ejendommen har været under offentligt tilsyn i 6 måneder, og gentages med seks måneders mellemrum indtil ejendommen placeres i Salmonella Dublin-niveau 1. Ophævelse af det offentlige tilsyn Fødevarestyrelsen ophæver det offentlige tilsyn på ejendomme placeret i Salmonella Dublin-niveau 2, når ejendommen kan placeres i Salmonella Dublin-niveau 1. Handlingsplan for bekæmpelse af Salmonella Dublin på ejendomme i Salmonella Dublin-niveau 2 Den besætningsansvarlige på en ejendom med kvæg i Salmonella Dublin-niveau 2 skal inden for 3 uger efter niveauplaceringen have indgået aftale om salmonellabekæmpelse med en dyrlæge og i samarbejde med denne dyrlæge udarbejde en skriftlig handlingsplan for bekæmpelse af Salmonella Dublin, jf. bilag 5. Handlingsplanen skal foreligge senest tre måneder efter, at ejendommen er placeret i Salmonella Dublin-niveau 2. Den besætningsansvarlige skal sikre, at alle relevante indsatsområder identificeres, og at handlingsplanen indeholder en veterinærfaglig vurdering fra en dyrlæge af punkterne i bilag 5, kapitel 1, nr. 1, litra a og c-g. Den besætningsansvarlige skal sikre, at foranstaltningerne i handlingsplanen gennemføres og påse, at de efterleves af ansatte og alle øvrige personer, som har fast eller lejlighedsvis adgang til besætningen. Den besætningsansvarlige skal sikre, at effekten af handlingsplanen vurderes minimum hver sjette måned i samarbejde med en dyrlæge, og at nye indsatsområder identificeres og handlingsplanen revideres som følge heraf. Den besætningsansvarlige skal opbevare handlingsplanen i minimum to år og skal på forlangende vise eller udlevere handlingsplanen til Fødevarestyrelsen. Undtaget fra de i stk. 1-5 nævnte krav, er karantænefaciliteter og samlesteder. Særlig Salmonella Dublin-smitterisiko Ejendomme, som kontinuerligt har været placeret i Salmonella Dublin-niveau 2 i 1 år eller mere, og som ikke har haft tilfredsstillende resultater, jf. bilag 2, for prøver udtaget inden for de seneste 6 måneder, anses for at udgøre en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko. Fødevarestyrelsen aflægger et kontrolbesøg på ejendomme, der udgør en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko. Påbud om veterinærfaglig rådgivning Fødevarestyrelsen kan meddele påbud om veterinærfaglig rådgivning om bekæmpelse af Salmonella Dublin til besætningsansvarlige på ejendomme med kvæg, der udgør en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko, jf. § 34 d, stk. 1, i lov om hold af dyr. Den besætningsansvarlige skal sikre, at den påbudte veterinærfaglige rådgivning foretages af en dyrlæge, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af dyrlæger til at foretage påbudt veterinærfaglig rådgivning med henblik på bekæmpelse af Salmonella Dublin på kvægejendomme. Den besætningsansvarlige skal sikre, at den påbudte veterinærfaglige rådgivning ikke foretages af besætningsdyrlægen, dennes stedfortræder eller andre dyrlæger, som har fælles økonomiske interesser med besætningsdyrlægen. Den besætningsansvarlige skal skriftligt meddele Fødevarestyrelsen, hvilken godkendt dyrlæge, der er valgt til at udføre den i § 23, stk. 2, påbudte rådgivning, og hvornår den påbudte rådgivning forventes gennemført. Handlingsplan som følge af påbudt rådgivning Den besætningsansvarlige skal udarbejde en skriftlig handlingsplan i samarbejde med den rådgivende dyrlæge, der er godkendt i overensstemmelse med § 23, stk. 2. Handlingsplanen skal anvise konkrete tiltag til bekæmpelse af Salmonella Dublin på ejendommen og som minimum omfatte de elementer, som fremgår af bilag 5. Den besætningsansvarlige skal sikre, at handlingsplanen med den rådgivende dyrlæges underskrift foreligger i besætningen senest ti arbejdsdage efter, at den påbudte veterinærfaglige rådgivning er gennemført. Den besætningsansvarlige skal opbevare handlingsplanen i minimum to år, og skal på forlangende vise eller udlevere handlingsplanen til Fødevarestyrelsen. Blodprøver fra ejendomme med kvæg i Salmonella Dublin-niveau 1 og 2 Den besætningsansvarlige på en kvieejendom placeret i Salmonella Dublin-niveau 1 skal sikre, at der udtages blodprøver i overensstemmelse med bilag 1. Den besætningsansvarlige på en ejendom placeret i Salmonella Dublin-niveau 2 skal sikre, at der udtages blodprøver i overensstemmelse med bilag 2, nr. 1-21. Transport og dyrskuer Transport af kvæg Forud for flytning af kvæg skal den besætningsansvarlige oplyse transportøren om Salmonella Dublin-niveauet således, at kvæg fra ejendomme placeret i Salmonella Dublin-niveau 1 hentes før kvæg fra ejendomme placeret i Salmonella Dublin-niveau 2. Den besætningsansvarlige skal sikre, at transportøren til brug for fremvisning under transporten er forsynet med dokumentation for, at transporten gennemføres i overensstemmelse med stk. 1. Ved flytning af kvæg skal chaufføren for transporten sikre, at kvæg fra ejendomme placeret i niveau 1 hentes før kvæg fra ejendomme placeret i niveau 2. Betingelser for deltagelse i dyrskue Kvæg kan deltage i dyrskue, hvis de har opholdt sig vedvarende på en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 1 de seneste syv måneder forud for flytningen. For mælkeleverende ejendomme skal seneste tankmælksprøve være udtaget højst én måned før dyrskuet. Svaberprøver udtaget på slagteri Virksomheder, der foretager slagtning eller slagtemæssig behandling af kvæg, skal udtage og indsende svaberprøver fra slagtekroppe (ferskkødsovervågningen) til undersøgelse for salmonella efter reglerne i bilag 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder skal sikre, at indsendelse og bakteriologisk undersøgelse af svaberprøver fra slagtekroppe sker efter reglerne i bilag 3, kapitel 3, 4 og 7. Den virksomhedsansvarlige skal sikre, at bedømmelse af resultatet af den i stk. 1 og 2, nævnte ferskkødsovervågning sker efter reglerne i bilag 3, kapitel 5. Den virksomhedsansvarlige skal sikre, at opfølgning i forbindelse med den i stk. 3 nævnte bedømmelse sker efter reglerne i bilag 3, kapitel 6. Den virksomhedsansvarlige skal sikre, at resultatet af overvågningen for den pågældende måned indberettes til Fødevarestyrelsen senest 14 dage inde i den efterfølgende måned på virk.dk eller så snart resultatet foreligger. Oplysningerne, som skal indgå, fremgår af bilag 3, kapitel 7. Håndtering og indsendelse af tankmælksprøver og slagteblodprøver Mejeriet skal sikre, at prøver af leverandørmælk (tankmælksprøver) udtages fra ejendomme, som er udpeget af SEGES Innovation P/S i overensstemmelse med bilag 1, nr. 8, 9 og 16, samt at de undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1 anførte retningslinjer. Slagteriet skal sikre, at blodprøver udtages på slagteriet af dyr som er udpeget i overensstemmelse med bilag 1, nr. 22-24 og 27, samt at de indsendes og undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1 anførte retningslinjer. Slagteriet skal sikre, at de i stk. 1 nævnte prøver sendes til et officielt laboratorium inden fire hverdage, således at de er modtaget på laboratoriet senest otte dage efter udtagelsen. Den besætningsansvarlige på en ejendom, som alene leverer mælk eller slagtedyr til samhandelslande eller tredjelande, skal sikre, at leverandørmælk (tankmælksprøver) eller blodprøver undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1, anførte retningslinjer. Krav til laboratorier, analysemetoder og indberetning af resultater Prøver udtaget til analyse for Salmonella Dublin antistoffer efter reglerne i bilag 1 og 2, skal indsendes til et officielt laboratorium. Prøver udtaget til bakteriologisk undersøgelse, jf. § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2, og § 29, stk. 1 og 3, skal indsendes og undersøges efter følgende regler: Prøverne skal indsendes til et officielt udpeget laboratorium, der er akkrediteret til at udføre analyse efter metoderne som angivet i nr. 2. Analysen skal ske efter den seneste version af EN/ISO 6579, NMKL nr. 71 eller efter en alternativ valideret metode. Ved en valideret metode forstås en analysemetode valideret mod referencemetoden (EN/ISO 6579) i henhold til seneste udgave af standarden ISO 16140, om mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer, protokol til validering af alternative metoder, eller en anden internationalt anerkendt protokol. Valideringen efter nr. 2, skal foretages af et internationalt anerkendt valideringsorgan, og metoden skal som minimum findes ligeværdig med referencemetoden. Serotypning af salmonella Isolater af salmonellabakterier fundet i prøver, der er udtaget efter denne bekendtgørelse, skal undersøges med henblik på serotypning. For isolater fra prøver udtaget efter § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1 og 2, skal kun ét isolat af salmonella serotypes pr. indsendelse. Serotypning skal foretages efter White-Kauffmann-Le Minor skemaet. Undersøgelse for antibiotikaresistens Isolater af salmonellabakterier fundet i prøver, der er udtaget efter denne bekendtgørelse, skal undersøges med henblik på bestemmelse af antibiotikaresistens. Resistensbestemmelse skal foretages med de antimikrobielle stoffer, der fremgår af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1729 af 17. november 2020 om overvågning og rapportering af antimikrobiel resistens hos zoonotiske og kommensale bakterier og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/652/EU. For isolater fra prøver udtaget efter § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1 og 2, skal kun ét isolat af salmonella resistensbestemmes pr. indsendelse. Ved fund af kritisk resistent salmonella skal der ske opfølgning efter reglerne i bekendtgørelse om kritisk resistent salmonella hos fjerkræ, kvæg og svin. Ved kritisk resistent forstås salmonellabakterier, der er resistente over for antibiotika, som er kritisk vigtige for behandling af mennesker, jf. bekendtgørelse om kritisk resistent salmonella hos fjerkræ, kvæg og svin. Meddelelse om og indberetning af resultater af prøver Den besætningsansvarlige skal sikre, at det officielle laboratorium er oplyst om at resultatet af de laboratoriemæssige undersøgelser af prøver skal meddeles til besætningsdyrlægen. Den besætningsansvarlige skal sikre, at det officielle laboratorium er oplyst om at resultatet af undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, bliver overført efter Fødevarestyrelsens anvisning. Den besætningsansvarlige skal sikre, at resultater af undersøgelser af prøver udtaget efter denne bekendtgørelse opbevares i to år fra resultatet foreligger. Den besætningsansvarlige skal sikre, at det officielle laboratorium er oplyst om straks at indberette enhver bakteriologisk påvisning af salmonellabakterier i prøver udtaget efter reglerne i § 3, stk. 2, § 4, stk. 1, § 5 og § 6 til Fødevarestyrelsen. Resistensbestemmelse indberettes straks efter, at resultatet foreligger. Den besætningsansvarlige skal sikre, at det officielle laboratorium er oplyst om at indberette både positive og negative bakteriologiske salmonellaresultater fra besætninger af kvæg til SEGES Innovation P/S senest den førstkommende arbejdsdag efter, at resultatet af dyrkning og serotype foreligger. Resistensbestemmelse indberettes straks efter, at resultatet foreligger. Den besætningsansvarlige skal sikre, at det officielle laboratorium er oplyst om at indberette resultatet af de i § 11, stk. 2, § 25, § 26, § 30 og § 31, nævnte salmonellaundersøgelser til SEGES Innovation P/S senest den førstkommende arbejdsdag efter, at resultatet foreligger med angivelse af de i bilag 6 nævnte oplysninger. Afholdelse af undersøgelsesudgifter Udgifter til bakteriologiske undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i § 3, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 1, afholdes af Fødevarestyrelsen, jf. stk. 2. Den, der indsender prøver omfattet af stk. 1, skal på indsendelsesblanketten angive, at der er tale om mistanke om salmonellose for at Fødevarestyrelsen afholder udgifterne. Alle øvrige udgifter, der afholdes i forbindelse med denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende. Dispensation Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning give dispensation fra kravene i § 13, stk. 3, kravene i § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, § 17, stk. 2, og

§ 26. Dispensation kan gives, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at formålet med og hensynet bag bestemmelserne ikke tilsidesættes. Fødevarestyrelsen fastsætter vilkår for dispensationen. Straffebestemmelser og ikrafttræden Med bøde straffes den, der overtræder § 5, stk. 3, § 8, § 9, § 18, stk. 1, § 21, stk. 1-5, § 23, stk. 2-4, § 24, § 25, § 26, § 27, § 28, stk. 2, §§ 29-36, § 37, stk. 3, undlader at efterkomme afgørelser efter § 5, stk. 1 og 2, eller tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 8, nr. 2 og 8, § 18, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 40, stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023. Bekendtgørelse nr. 2416 af 14. december 2021 om salmonella hos kvæg m.m. ophæves. Overvågning af Salmonella Dublin i kvægbesætninger Kapitel 1 Opgaver og forpligtelser 1) Overvågningsprogrammet placerer ejendomme med kvægbesætninger i Salmonella Dublin-niveauer, der beskriver sandsynligheden for, at der er smitte med Salmonella Dublin blandt ejendommens kvæg. 2) SEGES Innovation P/S varetager administrationen af overvågningsprogrammet. Overvågningsprogrammet indebærer udtagning af mælke- og blodprøver til undersøgelse, registrering af laboratorieresultater, beregning af Salmonella Dublin-niveau, underretning af besætningsejeren om ejendommens Salmonella Dublin-niveau, samt overførsel af oplysninger om Salmonella Dublin-niveau til CHR. 3) En dyrlæge skal rekvireres til at udtage blodprøver fra tilfældigt udvalgte levende dyr i overensstemmelse med reglerne i nr. 17-19, jf.

§ 25. 4) Det officielle laboratorium overfører analyseresultater på vegne af den besætningsansvarlige til SEGES Innovation P/S. Kapitel 2 Grænseværdier 5) Ved undersøgelse af prøver for Salmonella Dublin-antistoffer angives værdien som ODC %. 6) Tankmælksprøver er positive, når gennemsnittet af ODC % er 25 eller derover. 7) En blodprøve er positiv, når ODC % er 50 eller derover. Kapitel 3 Mælkeleverende ejendomme 8) SEGES Innovation P/S udpeger fire gange om året alle mælkeleverende ejendomme til prøvetagning af tankmælk. Prøverne skal udtages i forbindelse med levering til mejerier i Danmark. 9) Den besætningsansvarlige kan derudover rekvirere supplerende mælkeprøver udtaget og undersøgt på et officielt laboratorium. 10) Salmonella Dublin-niveauet beregnes hver gang, der foreligger et resultat af en tankmælksprøve, jf. § 11, stk. 2. Der skal være mindst tre uger mellem hver prøve. 11) Ved Salmonella Dublin-niveauberegning for en mælkeleverende ejendom anvendes resultaterne fra de seneste fire tankmælksprøver. Disse fire prøver skal være udtaget inden for en periode på 18 måneder. Hvis der ikke er fire tankmælksprøver skal gennemsnittet tages af resultaterne fra de tankmælksresultater der findes fra de seneste 18 måneder. 12) Hvis en mælkeleverende ejendom skifter fra Salmonella Dublin-niveau 1 til 2, indgår resultater af tidligere tankmælksprøver ikke i den fremtidige niveauberegning. 13) Besætninger på en mælkeleverende ejendom anses som fri for smitte med Salmonella Dublin i følgende tilfælde: a) Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 1, og gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er under grænseværdien for positiv reaktion (ODC % 25). b) Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 2, og gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er under grænseværdien for positiv reaktion (ODC % 25), og resultaterne af prøver udtaget efter bilag 2 er tilfredsstillende. 14) Besætninger på en mælkeleverende ejendom anses at være smittet med Salmonella Dublin, hvis gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er over grænseværdien (ODC% 25). 15) Besætninger på en mælkeleverende ejendom anses at være smittet med Salmonella Dublin, hvis der er en stigning i antistofniveauet i den seneste tankmælksprøve på over ODC% 20 i forhold til gennemsnittet af de foregående tre målinger. 16) Hvis en tankmælksprøve udløser et Salmonella Dublin-niveauskift til Salmonella Dublin-niveau 2, udtages der en ny prøve med henblik på at bekræfte resultatet. Prøven skal udtages senest tre uger efter at analyseresultatet foreligger for den prøve, som har udløst niveauskiftet. Resultatet af den sidste prøve anvendes ved genberegningen af Salmonella Dublin-niveauplaceringen i stedet for det første resultat. Kvieejendomme i Salmonella Dublin-niveau 1 17) Kvieejendomme i Salmonella Dublin-niveau 1, der kun modtager dyr fra én anden ejendom (kvieopdræt), skal udtage otte blodprøver én gang årligt, dvs. med højst 12 måneders mellemrum. Prøverne skal udtages af kvier, der har været på ejendommen i mindst tre uger. 18) Kvieejendomme i Salmonella Dublin-niveau 1, der modtager dyr fra flere forskellige ejendomme (kviehoteller), skal udtage otte blodprøver to gange årligt. Prøverne skal udtages af kvier, der har været på ejendommen i mindst tre uger. Blodprøverne skal tages med et interval på mindst fem måneder og højst otte måneder. 19) Hvis der senest er indsat mindre end otte dyr, kan prøver udtages af tidligere indsatte dyr. 20) Kvieejendomme anses at være fri for smitte med Salmonella Dublin i følgende tilfælde: a) Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 1, og antistofniveauet for Salmonella Dublin i blodprøver udtaget efter nr. 17-19, ligger under grænseværdien for blodprøver, jf. nr. 7. b) Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 2, og antistofniveauet for Salmonella Dublin i blodprøver udtaget efter bilag 2 er tilfredsstillende. 21) Kvieejendomme anses at være smittet med Salmonella Dublin og placeres i Salmonella Dublin-niveau 2, når der i en blodprøve påvises antistofniveau for Salmonella Dublin over grænseværdien for blodprøver jf. nr. 7. Øvrige ikke-mælkeleverende ejendomme 22) Fra ejendomme, hvorfra der ikke leveres mælk, hvilket også omfatter kvieejendomme, udpeger SEGES Innovation P/S dyr til at få udtaget en blodprøve på slagteriet. 23) SEGES Innovation P/S udpeger ikke dyr fra ejendommen jf. nr. 22, hvis der har været foretaget undersøgelse for Salmonella Dublin-antistoffer fra kvæg på ejendommen inden for de seneste tre måneder. 24) Blodprøver udtages på slagteriet af de af SEGES Innovation P/S udpegede dyr i forbindelse med slagtningen. 25) Besætninger på en ikke-mælkeleverende ejendom anses at være fri for smitte med Salmonella Dublin i følgende tilfælde: a) Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 1, og antistofniveauet for Salmonella Dublin i blodprøver udtaget efter nr. 22-24, ligger under grænseværdien for blodprøver, jf. nr. 7. b) Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 2, og antistofniveauet for Salmonella Dublin i blodprøver udtaget efter nr. 22-24, ligger under grænseværdien for blodprøver, jf. nr. 7, og resultaterne af prøver udtaget efter bilag 2 er tilfredsstillende. 26) Besætninger på en ikke-mælkeleverende ejendom anses at være smittet med Salmonella Dublin og placeres i Salmonella Dublin-niveau 2, når der i en blodprøve påvises antistofniveau for Salmonella Dublin over grænseværdien for blodprøver, jf. nr. 7. Kapitel 4 Verifikationsprøver 27) Hvis den besætningsansvarlige vælger at iværksætte verifikationsprøver, skal den besætningsansvarlige sikre, at en dyrlæge udtager prøverne efter følgende retningslinjer: a) Prøverne skal udtages inden for tre uger fra analyseresultatet foreligger for den prøve, som har udløst niveauskiftet. b) Prøver af kalve skal udtages på samme dag, og prøver af kvier skal udtages på samme dag på ejendommen inden for den periode, som er angivet i litra a), jf. kravene i tabel 1 og tabel 2 i bilag 2. c) På ejendommen uden kalve eller kvier udtages prøver efter kravene i bilag 2, tabel 3. d) Resultatet af blodprøverne udtaget efter litra b)-c) anvendes ved niveauplaceringen i stedet for det resultat, som udløste niveauændringen. Udtagelse af blodprøver på ejendomme, der er placeret i Salmonella Dublin-niveau 2 1) Den besætningsansvarlige rekvirerer en dyrlæge til at udtage blodprøver fra levende dyr i overensstemmelse med nr. 2-6, 9-13, 17-20 og 22. Ejendomme med kalve (mælkeleverende ejendomme med kalve, kvieejendomme med kalve og ejendomme med slagtedyrsbesætninger med kalve) 2) På en mælkeleverende ejendom, en ejendom med slagtedyrsbesætning eller en kvieejendom, hvor der er kalve i alderen tre til seks måneder, skal der udtages blodprøver af kalve i overensstemmelse med tabel 1. Prøverne skal tages samme dag. 3) Prøver efter nr. 2 skal udtages minimum fire gange årligt i testintervaller på mindst to og maksimalt fire måneder indtil ejendommen sættes i Salmonella Dublin-niveau 1. Tabel 1: Tabel over, hvor mange kalve der skal tages blodprøver af, afhængig af antallet af kalve på ejendommen på prøvedagen, samt vurderingskriterier for tilfredsstillende testresultater for hvert testinterval for kalve. Antal kalve med en alder på tre til seks måneder på ejendommen Minimum antal kalve, der skal tages blodprøve fra pr. testinterval Maksimalt antal prøver med ODC% over grænseværdien, jf. bilag 1, nr. 7, for at resultatet anses som tilfredsstillende 1-15 kalve 8 (dog alle kalve ved 8 eller færre kalve til stede) 0 16-30 kalve 14 0 31-50 kalve 20 1 Over 50 kalve 25 1 Hvis der tages flere prøver end minimumsantallet, og antallet af prøver svarer til det antal, der står i den næste kategori i tabellen, vurderes resultaterne af blodprøverne efter sidstnævnte kategori. 4) Hvis der er otte eller færre kalve på ejendommen, udtages der blodprøver af samtlige kalve med en alder på tre til seks måneder. 5) Prøverne skal udtages af kalve med en alder på tre til seks måneder, som har opholdt sig på ejendommen i minimum tre uger. 6) Prøverne fra kalve skal udtages tilfældigt og repræsentativt, så der bliver taget prøver af kalve i alle afsnit med kalve. 7) Der skal udtages blodprøver af kalve i overensstemmelse med tabel 1, indtil ejendommen er i niveau 1. 8) Kalve på en ejendom anses som værende fri for smitte med Salmonella Dublin, når der er opnået tilfredsstillende resultater i de to seneste testintervaller for kalve. Ejendomme med kvier (malkekvægskvieopdræt) 9) På kvieejendomme eller mælkeleverende ejendomme med kvier skal der udtages blodprøver af kvier i overensstemmelse med tabel 2. Prøverne skal tages samme dag. 10) Prøver efter nr. 9 skal udtages minimum to gange årligt i testintervaller på mindst to og maksimalt otte måneder indtil ejendommen placeres i Salmonella Dublin-niveau 1. Tabel 2: Tabel over, hvor mange kvier der skal tages blodprøver af afhængig af antallet af kvier på ejendommen på prøvedagen, samt vurderingskriterier for tilfredsstillende testresultater for hvert testinterval for kvier. Antal kvier på ejendommen Minimum antal kvier, der skal tages blodprøver fra pr. testinterval Maksimalt antal prøver med ODC% over grænseværdien, jf. bilag 1, nr. 7, for at testintervallet anses som tilfredsstillende 1-15 kvier 8 (dog alle kvier ved 8 eller færre antal kvier til stede) 0 16-30 kvier 14 0 31-50 kvier 20 1 Over 50 kvier 25 1 Hvis der tages flere prøver end minimumsantallet, og antallet af prøver svarer til det antal, der står i den næste kategori i tabellen, vurderes resultaterne af blodprøverne efter sidstnævnte kategori. 11) Hvis der er otte eller færre kvier på ejendommen, udtages der blodprøver af samtlige kvier på ejendommen. 12) Prøverne skal udtages af kvier som har opholdt sig på ejendomme i minimum tre uger, mens de var over seks måneder gamle. 13) Prøverne skal udtages tilfældigt og repræsentativt, så der bliver taget prøver af kvier fra alle afsnit med kvier. 14) Prøvetagningen af kvier skal løbende gentages med minimum fem og maksimalt otte måneders mellemrum, indtil ejendommen er i niveau 1. 15) For at en ejendom eller bedrift, hvor der både er kalve og kvier, kan placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, skal tilfredsstillende prøver af kvier være udtaget samtidig med eller senere end sidste tilfredsstillende kalverunde. Den besætningsansvarlige kan udskyde udtagelse af blodprøver fra kvier, jf. nr. 9, indtil kalvene anses som fri for smitte med Salmonella Dublin, jf. nr. 8. 16) Kvier på en ejendom anses som fri for smitte med Salmonella Dublin, når der er opnået tilfredsstillende resultater i et testinterval for kvier. Øvrige ikke-mælkeleverende ejendomme 17) På ikke-mælkeleverende ejendomme, som ikke er omfattet af reglerne i nr. 2-16, skal der udtages blodprøver af dyr i overensstemmelse med tabel 3. Prøverne skal tages samme dag. 18) Prøver efter nr. 17 skal udtages minimum to gange årligt i testintervaller på mindst to og maksimalt otte måneder indtil ejendommen placeres i Salmonella Dublin-niveau 1. Tabel 3: Tabel over, hvor mange dyr der skal tages blodprøver af afhængigt af antallet af dyr på ejendommen på prøvedagen, samt vurderingskriterier for tilfredsstillende testresultater for hvert testinterval for øvrige ikke-mælkeleverende ejendomme. Antal dyr på ejendommen Minimum antal dyr, der skal tages blodprøver fra pr. testinterval Maksimalt antal prøver med ODC% over grænseværdien, jf. bilag 1, nr. 7, for at testintervallet anses som tilfredsstillende 1-15 dyr 8 (dog alle dyr ved 8 eller færre dyr til stede) 0 16-30 dyr 14 0 31-50 dyr 20 1 Over 50 dyr 25 1 Hvis der tages flere prøver end minimumsantallet, og antallet af prøver svarer til det antal, der står i den næste kategori i tabellen, vurderes resultaterne af blodprøverne efter sidstnævnte kategori. 19) Prøverne skal udtages af dyr, som har opholdt sig på ejendommen i minimum tre uger med en alder på over tre måneder. 20) Prøverne skal udtages tilfældigt og repræsentativt, så der bliver taget prøver af dyr fra alle afsnit med dyr. 21) Ikke-mælkeleverende ejendomme, som ikke er omfattet af reglerne om kvieejendomme eller ejendomme med slagtedyrsbesætninger, anses fri for smitte med Salmonella Dublin, når der er opnået tilfredsstillende resultater i et testinterval for øvrige ikke-mælkeleverende ejendomme. Karantænefaciliteter og samlesteder i Salmonella Dublin-niveau 2 22) Den besætningsansvarlige på en karantænefacilitet eller et samlested kan beslutte at få udtaget blodprøver af samtlige dyr, for at blive placeret i Salmonella Dublin-niveau 1 efter en tilfredsstillende prøverunde. Dyrene skal have opholdt sig på ejendommen i minimum tre uger forud for prøvetagning. 23) Prøvetagning kan tidligst foretages tre uger efter ejendommen er kommet i Salmonella Dublin-niveau 2, og kan tidligst gentages med tre ugers mellemrum. 24) Resultaterne af blodprøver udtaget efter nr. 22 kan anses som tilfredsstillende, hvis der i de samtlige prøver ikke kan påvises antistofniveau for Salmonella Dublin over grænseværdien, jf. bilag 1, nr. 7. 25) Karantænefaciliteter og samlesteder kan placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, når der er opnået tilfredsstillende resultater i prøver udtaget efter nr. 22, jf. nr. 24. Ferskkødsovervågning Kapitel 1 Udvælgelse af slagtekroppe 1) Prøver til undersøgelse for salmonellabakterier skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling. Udvælgelsen skal foregå tilfældigt over en dags slagtninger. 2) Såfremt der på virksomheden er flere slagtelinjer, eller såfremt der slagtes i flerholdsskift, skal slagtekroppe fra alle slagtelinjer og alle skiftehold have lige stor mulighed for at blive valgt. Udvælgelsen skal foregå, således at begge halvdele af slagtekroppen har lige stor mulighed for at blive valgt. Kapitel 2 Prøveudtagning 3) Prøveudtagningssteder: Der skal svabres fra fire udvalgte steder på slagtekroppen. Prøverne udtages fra slag, bryst, halestykke og hals. For hvert prøveudtagningssted svabres i et område på ti gange ti cm. 4) Prøveudtagningsfrekvens: a) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 7.500 eller flere kvæg, skal udtage prøver af fem slagtekroppe pr. slagtedag. Prøverne analyseres som én samleprøve. b) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 2.500 eller flere kvæg men færre end 7.500 kvæg, skal udtage prøver af fem slagtekroppe hver anden måned. Prøverne udtages samme dag, hvis det er muligt, og ellers inden for en uge. De analyseres som enkeltprøver. c) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 250 eller flere kvæg men færre end 2.500 kvæg, skal udtage prøver af fem slagtekroppe pr. halvår. Prøverne udtages samme dag, hvis det er muligt, og ellers inden for en uge. De analyseres som enkeltprøver. d) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet færre end 250 kvæg, skal ikke udtage prøver. e) Slagterier, som har en begrundet forventning om at slagte væsentligt færre eller væsentligt flere kvæg end det foregående år, skal udtage prøver i forhold til det forventede slagtetal. 5) Prøveudtagning - afsvabring af slagtekroppe: a) Under afsvabringen skal der anvendes en skabelon. b) Afsvabringen af slagtekroppens fire steder skal foretages med en og samme sterile gazetampon, og afsvabringen skal startes på det sted, som forventes at være mindst kontamineret. c) Efter afsvabring og indtil analysen påbegyndes, skal prøverne opbevares ved en temperatur på højst 5 ºC. Kapitel 3 Forsendelse af prøver 6) Prøverne skal være mærket så de entydigt kan identificeres. 7) Yderemballagen, der anvendes ved forsendelse, skal være hel og fremstillet af isolerende materiale, så det sikres, at prøverne ved ankomst til det officielle laboratorium stadig er nedkølede (0-10 ºC). Kapitel 4 Prøveundersøgelse m.v. 8) Prøverne skal analyseres hurtigst muligt efter prøveudtagningen. 9) Indberetning af analyseresultater skal ske til Fødevarestyrelsen efter retningslinjerne i kapitel 7 i dette bilag. Kapitel 5 Bedømmelse af resultater 10) På slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 7.500 eller flere kvæg, skal evaluering af analyseresultater foretages løbende på baggrund af de seneste 16 prøvedages resultater, dvs. 16 samleprøver. Slagteriet skal dagligt følge resultaterne og vurdere disse i henhold til reaktionsgrænserne i nr. 11. 11) På slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 7.500 eller flere kvæg, må der i perioden på 16 på hinanden følgende prøvedage højst forekomme én positiv samleprøve, uanset salmonellatype. Såfremt der findes to eller flere positive samleprøver, skal der reageres efter reglerne i kapitel 6. 12) På slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet færre end 7.500 kvæg, skal hvert analyseresultat evalueres for sig, og ethvert positivt resultat, uanset salmonellatype, skal udløse en reaktion efter reglerne i kapitel 6. Kapitel 6 Opfølgning på fund 13) Såfremt de i nr. 11 og 12, nævnte grænseværdier overskrides, skal der foretages en vurdering af forhold på virksomheden, som kan være medvirkende til overskridelsen. Denne vurdering skal omfatte a) tilbagesporing og gennemgang af oprindelsesbesætningers salmonellastatus, b) gennemgang af virksomhedens egenkontrolresultater for slagtehygiejnen, herunder evt. resultater af andre mikrobiologiske undersøgelser, og c) gennemgang af virksomhedens slagteprocesser og slagtehygiejne herunder HACCP plan. 14) Resultatet af vurderingen skal registreres og meddeles Fødevarestyrelsen hurtigst muligt, dog senest inden for 30 dage fra overskridelsen. 15) Såfremt der ved vurderingen findes en sandsynlig årsag til overskridelsen, skal der straks iværksættes korrigerende handlinger for at sikre fjernelse af årsagen. 16) Såfremt årsagen til overskridelsen ikke kan identificeres, eller såfremt det vurderes, at der kan være tale om en gentagen kontamination, kan der iværksættes udvidet prøvetagning for at afdække årsagen til problemet, således at a) det vurderes for hver enkelt situation, hvori en eventuel udvidet prøvetagning skal bestå, og b) virksomheden beskriver en procedure for udvidet prøveudtagning samt opfølgning ved overskridelse. Proceduren godkendes af Fødevarestyrelsen. 17) Den rutinemæssige overvågning fastholdes under den udvidede prøveudtagning. Kapitel 7 Oplysninger til indberetning– salmonellaovervågning af slagtekroppe 18) De oplysninger, som den virksomhedsansvarlige skal indberette efter § 29, stk. 5, skal som minimum indeholde følgende: a) Slagteriets navn, autorisationsnummer og udtagningsdato. b) Slagtedato. c) CHR-nr. d) Analysedato dvs. den dato, hvor prøven tages i analyse på det officielle laboratorium. Datoen fremgår af det analyseattest, som modtages fra laboratoriet. e) Prøvenummer. f) Resultat. g) Serotype. Særslagtning af dyr fra ejendomme med salmonellose Kapitel 1 Særslagtningsdyr 1) Dette bilag omhandler særslagtning af dyr fra ejendomme, hvor der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier er konstateret salmonellose. Kapitel 2 Transport til og modtagelse af slagtedyr på slagteriet 2) Dyr fra ejendomme med salmonellose må i forbindelse med transport ikke komme i smittefarlig kontakt med andet kvæg. 3) Slagteriet skal over for vognmænd indskærpe rengøring og desinfektion med egnet desinfektionsmiddel af transportmidler og anvendt fodtøj efter transport af særslagtningsdyr. 4) Særslagtningsdyr må kun slagtes på slagterier med permanent kødkontrol. 5) De enkelte særslagtningsdyr skal opstaldes særskilt, således at kontakt med dyr fra andre ejendomme undgås. 6) For at mindske smittespredningen under aflæsning og opstaldning, skal særslagtningsdyr transporteres og modtages til slagtning så tæt på slagtetidspunktet som muligt. 7) Staldafsnit, der har været anvendt til opstaldning af særslagtningsdyr, skal rengøres og desinficeres, inden de tages i brug igen. Kapitel 3 Slagtning 8) Slagtning skal ske så sent på dagen som muligt og så vidt muligt sidst på ugen. Ingen af de omhandlede dyr må stå over til næste dag fra den dag, hvor dyrene er modtaget på slagteriet. 9) Slagteprocessen skal udføres under skærpet hygiejneovervågning, således at a) slagtehastigheden afpasses på en sådan måde, at risici for hygiejnemæssig brist minimeres, og b) virksomhedens opmærksomhed især er rettet mod specielt kritiske punkter på slagtelinjen, som for eksempel afhudning, udtagning af plucks og eksviceration. 10) Slagtekroppene skal overvåges for forekomst af gødningsforurening. Gødningsforurenede slagtekroppe skal registreres og udtages til efterkontrollen, hvor forureningen skal fjernes. Såfremt det viser sig umuligt at fjerne forureningen, skal slagtekroppene kasseres. 11) Slagtekæde samt anvendt udstyr skal rengøres og desinficeres grundigt efter slagtningens afslutning. Kapitel 4 Disponering af slagtekroppe 12) Slagtekroppe og kød skal underkastes en behandling, der sikrer eliminering af salmonella. Dette kan enten ske ved varmebehandling, der sikrer en centrumtemperatur på minimum 75º, eller ved anden kombination af tid og temperatur, der tilsvarende sikrer eliminering af salmonella. 13) Varmebehandlingen skal foretages på en autoriseret kødproduktvirksomhed. 14) Kødet kan endvidere anvendes til saltning efter reglerne i nr. 15-18. Håndtering af slagtekroppe og kød, der skal varmebehandles eller saltes 15) Slagtekroppe og kød, der skal varmebehandles eller saltes, skal under opbevaring og håndtering, herunder køling, lagring, udbening, opskæring, pakning, emballering og videre forarbejdning, holdes adskilt fra andre kroppe og andet kød, der ikke skal varmebehandles eller saltes. 16) De anvendte lokaler skal rengøres og desinficeres umiddelbart efter produktionen er tilendebragt. 17) Slagtekroppe og kød samt plucks, der skal saltes, må ikke anvendes til spiseklare produkter. Ved spiseklar forstås en fødevare, der fra producentens eller fabrikantens side er bestemt til konsum, uden at det er nødvendigt med yderligere tilberedning eller anden forarbejdning, som kan eliminere uønskede mikroorganismer eller reducere dem til et acceptabelt niveau. 18) Undtaget fra bestemmelsen i kapitel 4, nr. 17 er produkter, der har undergået én eller flere processer, som sikrer, at produktet er frit for salmonella. Virksomheden skal dokumentere effekten af disse processer over for Fødevarestyrelsen. Transport og oplagring af slagtekroppe, der skal varmebehandles 19) Under transport og oplagring skal slagtekroppe og kød, der skal varmebehandles eller saltes, være tydeligt mærket og holdes adskilt fra andre kroppe og andet kød, der ikke skal varmebehandles eller saltes. Endvidere skal kød, der skal varmebehandles, være forsvarligt indpakket under transport og oplagring. 20) Slagtekroppe og kød skal ledsages af handelsdokument med samme påtegning som på mærkesedlerne. 21) Oplagring kan ske i et autoriseret frysehus efter aftale med Fødevarestyrelsen. Disponering af slagteaffald m.v. 22) Spiselige slagtebiprodukter fra de slagtede dyr skal nedgraderes til animalsk biprodukt (der ikke er bestemt til konsum) eller a) underkastes en varmebehandling, der sikrer eliminering af salmonella, b) holdes adskilt fra andre spiselige slagtebiprodukter, c) stamme fra partier af slagtekroppe, der ikke har været udsat for hygiejnesvigt under slagtningen, og d) anbringes i specielle beholdere, der er placeret og indrettet således, at enhver krydskontamination af andre produkter undgås. 23) Plucks til konsum kan endvidere henvises til varmebehandling eller til tørsaltning i en periode på mindst seks uger, såfremt de håndteres adskilt fra andre biprodukter. 24) Hvis det besluttes, at ovenstående slagtebiprodukter er at betragte som animalske biprodukter, skal det bortskaffes eller anvendes i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter). Undtagelser for varmebehandling af slagtekroppe 25) Kravet om varmebehandling af slagtekroppe fra kvægbesætninger på ejendomme, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, kan fraviges, hvis: a) Slagtekroppene underkastes enkeltvise mikrobiologiske undersøgelser, og findes fri for Salmonella spp. Udtagning af svaberprøver skal foregå efter reglerne i nr. 26-30 og indsendelse samt undersøgelse skal foregå efter reglerne i bilag 3, nr. 6-8. b) Slagtekroppene tilbageholdes indtil analyseresultatet foreligger, og skal holdes adskilt fra andre slagtekroppe og andet kød. Håndtering af slagtekroppe må endvidere ikke ske før analyseresultatet af svaberprøverne foreligger. Kapitel 5 Prøveudtagning 26) Prøverne skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling. 27) Slagteriet skal udtage prøver både på udvendig og indvendig side af slagtekroppen, hvor der skal afsvabres en ca. ti cm bred bane fra kanten af begge halve slagtekroppe og hele vejen rundt. Følgende prøveudtagningsteder inddrages i afsvabringen: a) Bækkenindgangen til og med endetarmsåbningen. b) Mellemgulvets tilhæftningssted og området omkring nyrerne. c) For- og bagskanke. d) Afsvabring skal endvidere omfatte andre steder på slagtekroppen, som mistænkes for at være inficeret. 28) Slagtekroppene tilbageholdes indtil analyseresultatet foreligger, og skal holdes adskilt fra andre slagtekroppe og andet kød. Håndtering af slagtekroppe må endvidere ikke ske førend analyseresultatet af svaberprøverne foreligger. Mærkning og opbevaring af prøver 29) Prøverne skal mærkes således at de slagtedyr, hvor prøverne er udtaget fra, entydigt kan identificeres. 30) Prøverne skal opbevares ved 0-5 ºC indtil analyse. Salmonella Dublin-handlingsplan Kapitel 1 Indhold af handlingsplan 1) Handlingsplanen efter § 21 skal indeholde følgende punkter: a) Målsætning for, hvornår ejendommen forventes at være i Salmonella Dublin-niveau 1, jf. nr. 2 og 3. Effekten af handlingsplanen skal vurderes minimum hver sjette måned, jf. nr. 8. b) Beskrivelse af bedriften og hvilke ejendomme og besætninger, der indgår i bedriften. c) Kortlægning af smitteveje på ejendommen med udgangspunkt i en besætningsgennemgang og vurdering af risiko for smittespredning, jf. nr. 4-5. d) Tiltag for hygiejniske og driftsmæssige forbedringer der kan hindre smitte og nysmitte via de smitteveje, som blev identificeret i kortlægningen efter litra c), jf. nr. 7. e) Tiltag for at reducere risikoen for smittespredning til andre ejendomme: Dyr på græs, gyllekørsel, transport mellem egne ejendomme, besøgende på ejendommen og maskinsamarbejde, jf. nr. 7. f) Smittebegrænsende strategi for tilførsel af dyr. g) Oversigt over allerede udtagne prøver efter denne bekendtgørelse og en fremadrettet plan for prøveudtagning, jf. nr. 6. Kapitel 2 Målsætning 2) Målsætningen skal sikre en kontinuerlig reduktion af salmonella forekomsten, der fører til at ejendommen kommer i niveau 1 og en minimering af risiko for smittespredning til andre kvægejendomme. 3) Målsætningen skal sikre at ejendomme hurtigst muligt ikke udgør en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko som angivet i

§ 22. Kapitel 3 Ejendomsgennemgang og vurdering af risici 4) Den besætningsansvarlige skal i samarbejde med en dyrlæge gennemgå hele ejendommen og vurdere risikoen for smittespredning med fokus på følgende punkter: a) Stalde: Der skal foretages en konkret vurdering af I. Opstaldning og flytningsrutiner af kalve. II. Flytningsrutiner af de øvrige dyr samt maskiner og redskaber mellem stalde. b) Hygiejne: Der skal foretages en konkret vurdering af I. Hygiejnen af dyrene på ejendommen. II. Hygiejnen ved kælvningsboksene og rengøring heraf. III. Hygiejnen omkring fodring, vand og opstaldning af dyrene. c) Management: Der skal foretages en konkret vurdering af I. Procedurer ved separation af ko og kalv efter kælvning. II. Opstaldning og pasningsrutiner af kalve. III. Risici ved flytning og/eller indkøb af dyr. IV. Håndtering af dyr, som udviser tegn på sygdom. V. Håndtering af gylle og husdyrgødning på og udenfor ejendommen. VI. Smittebeskyttelsestiltag, der sikrer mod smittespredning via personer eller maskinel adgang til ejendommen. Herudover skal der foretages en kortlægning af arealer, som anvendes til græsning inklusiv procedure for hvordan det sikres, at dyr på græs ikke kommer i kontakt med dyr fra andre besætninger. 5) På baggrund af ejendomsgennemgang og vurdering af risici, jf. nr. 1 litra c og nr. 4, samt blodprøveresultater, jf. nr. 1, litra g, identificeres smitteveje i besætningen. Kapitel 4 Prioriteret fremadrettet plan 6) Der skal i handlingsplanen indgå en fremadrettet plan for, hvorledes kalve, køer og kvier skal testes. Planen skal beskrive: a) Et estimat for hvor mange dyr der skal have udtaget blodprøver pr. testinterval. b) Hvilke grupper af dyr der skal tages blodprøver fra, herunder om der skal udtages blodprøver fra flere besætninger på ejendommen. c) Hvilke intervaller der skal være mellem udtagelse af blodprøver. d) Vurdering af resultater og opfølgning på disse. 7) Der skal i handlingsplanen indgå en fremadrettet plan for håndtering af de fundne risici og smitteveje, jf. nr. 4-5 med henblik på at opnå målene, jf. nr. 2-3. Planen skal som minimum omfatte: a) Procedurer for ko-kalv separation. b) Hygiejne ved kælvningsboksene. c) Opstaldning og flytningsrutiner for kalve. d) Håndtering af gylle og husdyrgødning på og udenfor ejendommen. e) Smittebeskyttelsestiltag, der sikrer mod smittespredning via personer eller maskinel adgang til ejendommen. 8) Ved evalueringen af handlingsplanen hvert sjette måned som angivet i § 21, stk. 4, skal opfyldelsen af målene i nr. 2-3 vurderes og fremgå af en revideret version af handlingsplanen. Vurderingen skal minimum omfatte: a) En vurdering af om målene efter nr. 2 og 3 for reduktion i forekomst af salmonella er opnået. b) Udpegning af mulige årsager til, hvorfor mål efter nr. 2 og 3 ikke er opnået, hvis det er tilfældet, og hvordan disse årsager håndteres fremover. c) En vurdering af risikoen for smittespredning til naboejendomme inden for de seneste seks måneder, og hvordan smitterisikoen håndteres fremover. Indberetninger til kvægdatabasen 1) Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet i forbindelse med undersøgelser af tankmælksprøver indberetter følgende data til Kvægdatabasen: a) Mejeri- og Leverandørnummer. b) CHR-nummer. c) kode for tankmælksprøve. d) udtagningsdato. e) ODC % Salmonella Dublin. f) ODC % for andre salmonellatyper. g) ODC % for andre testmetoder. 2) Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet i forbindelse med undersøgelser af blodprøve indberetter følgende data til Kvægdatabasen: a) CHR-nummer. b) CKR-nummer. c) Kode for blod. d) Udtagningsdato. e) ODC % Salmonella Dublin. f) ODC % for andre salmonellatyper. g) ODC % for andre testmetoder eller resultater af testmetoder såsom Salmonella multiplex-analyser m.m. h) Prøvetype: Det skal fremgå, om der er tale om blodprøver udtaget i overensstemmelse med bilag 1 eller bilag 2, eller om der er tale om andre prøver.