The regulation sets rules for enzootic bovine leukosis, including reporting suspicions, restricting movement of animals from suspected or infected holdings, banning vaccination, and allowing fines for breaches.
Bekendtgørelse om enzootisk kvægleukose Bekendtgørelse om enzootisk kvægleukose I medfør af § 29, § 30, stk. 1, 3 og 4, § 32, § 33, § 34, stk. 1, § 35, § 53, stk. 1, 2. pkt., § 62, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser: Anvendelsesområde og definitioner Denne bekendtgørelsen supplerer: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (“dyresundhedsloven”). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på opdrættede kvæg, bison og bøfler (hhv. Bos ssp., Bison ssp. og Bubalus ssp.). Definitionerne i de i § 1 nævnte forordninger finder anvendelse i denne bekendtgørelse. Desuden forstås i denne bekendtgørelse ved besætning: Dyr eller avlsmateriale på en virksomhed, hvor dyret eller dyrene eller avlsmaterialet tilhører samme operatør og dyreart og anvendes til samme formål. Mistænkte og smittede virksomheder Opretholdes en mistanke om enzootisk kvægleukose, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af enzootisk kvægleukose, skal dyrlægen straks underrette Fødevarestyrelsen og efter styrelsens anvisning indsende prøver til undersøgelse på det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse. Når der i en virksomhed er mistanke om eller konstateret smitte med enzootisk kvægleukose pålægges relevante besætninger på virksomheden et offentligt tilsyn, der foruden restriktioner i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) og EU-Kommissionens delegeret forordning nr. 2020/689 kan omfatte følgende: Forbud mod at kvæg, bison og bøfler holdes på udearealer uden Fødevarestyrelsen tilladelse. Påbud om, at mejeriet skal afhente mælk fra den mistænkte virksomhed sidst på ruten. Påbud om særlige forholdsregler ved håndtering og udbringning af husdyrgødning. Påbud om anvendelsen af kontaminerede arealer og foderafgrøder. Påbud om behandling og fjernelse af foder og halm fra virksomheden. Påbud om foretage gnaver- og insektbekæmpelse på virksomheden. Transport af dyr fra mistænkte og smittede virksomheder Operatøren skal sikre, at kvæg, bison og bøfler fra en virksomhed, der er mistænkt eller smittet med enzootisk kvægleukose, kun må flyttes fra virksomheden efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen, hvis de føres direkte til slagteri. Flyttes kvæg, bison og bøfler direkte til slagtning, skal det være ledsaget af en af Fødevarestyrelsen udstedt passerseddel påført hver dyrs identifikationskode. Transporten af kvæg, bison og bøfler til slagtning skal tilrettelægges sådan, at dyrene hverken kommer direkte eller indirekte i kontakt med dyr fra virksomheder, der anses som værende fri for enzootisk kvægleukose. Anvendelse af prøver til overvågning for andre sygdomme Prøver udtaget i henhold til artikel 73 og artikel 76 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/429 kan anvendes til overvågning for andre sygdomme. Vaccination Vaccination imod enzootisk kvægleukose er forbudt. Betaling, straf og ikrafttræden Udgifter til udførelse af foranstaltninger truffet i medfør af denne bekendtgørelse og erstatning afholdes efter reglerne i bekendtgørelse om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. Alle andre udgifter end de i stk. 1 nævnte er Fødevarestyrelsen uvedkommende. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 4-6 og § 8, eller undlader at efterkomme påbud eller forbud udstedt i medfør af