Bekendtgørelse om indberetning af provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme
Verify source ↗ AI-assisted research summary: Kommuner skal indsende oplysninger om provenu fra dækningsafgift på offentlige ejendomme, normalt årligt senest 1. hverdag i maj året efter regnskabsårets afslutning.
Bekendtgørelse om indberetning af provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme Bekendtgørelse om indberetning af provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme I medfør af § 23 c, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, fastsættes: Anvendelsesområde Bekendtgørelsen finder anvendelse for kommunernes indberetning af oplysninger om provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme. Kommunalbestyrelsens indberetning af oplysninger Kommunalbestyrelsen skal én gang årligt og senest 1. hverdag i maj i året efter regnskabsårets afslutning indberette oplysninger om kommunens samlede realiserede provenu fra dækningsafgift af offentlige ejendomme, jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal vedrørende regnskabsåret 2021 til brug for tilskudsudmeldingen vedrørende 2023 senest 9. maj 2022 indberette kommunens realiserede provenu fra dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi samt provenu fra dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi. Kommunens provenu svarer til de bogførte nettoindtægter på gruppering 001 på funktion 7.68.95 i budget- og regnskabssystemet for kommuner, jf. § 1 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., jf. dog stk. 4. Vedrørende regnskabsåret 2021 svarer kommunens provenu til de bogførte nettoindtægter på gruppering 001 og 002 på funktion 7.68.95 i budget- og regnskabssystemet for kommuner, jf. § 1 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Oplysninger om kommunens eventuelle reguleringer af dækningsafgift vedrørende andre år end regnskabsåret skal ikke medtages i opgørelsen efter stk. 3 og stk. 4. Kommunens indberetning skal være revideret af kommunens revisor og forsynet med revisorens erklæring. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. april 2022. Bekendtgørelsen har virkning fra og med indberetning vedrørende regnskabsåret 2021 til brug for tilskudsudmeldingen vedrørende 2023. Bekendtgørelse nr. 1068 af 30. juni 2020 om indberetning af provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme ophæves.