Bekendtgørelse om censorkorps og censorvirksomhed på de videregående uddannelser

Bekendtgørelse om censorkorps og censorvirksomhed på de videregående uddannelser Bekendtgørelse om censorkorps og censorvirksomhed på de videregående uddannelser I medfør af § 22, stk. 1, og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, § 8, stk. 1, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, § 10, stk. 1, § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 4 og 14, § 3, nr. 9 og 20, § 7, nr. 12 og 57, i bekendtgørelse nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: Formål og anvendelsesområde m.v. Bekendtgørelsen regulerer krav til censorers uddannelsesmæssige baggrund, beskikkelse og afbeskikkelse af censorer, der har virke på universiteter, videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier og professionshøjskoler under Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Bekendtgørelsen omfatter endvidere sammensætning af censorkorps, valg til censorformandskab og censorvirksomhed m.v. Uddannelser på universiteterne Censorkorps Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beskikker landsdækkende korps af censorer (censorkorps med beskikkede censorer). For uddannelser efter universitetsloven omfatter et censorkorps bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse inden for samme faglige eller beslægtede område, som et eller flere universiteter er godkendt til at udbyde. For de humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, kan der dog oprettes et censorkorps for hvert fag. Universiteternes udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er dog omfattet af bekendtgørelsens kapitel 3. Inden en uddannelse eller et centralt fag godkendes af ministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, fastlægger Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvilket censorkorps uddannelsen eller det centrale fag skal tilknyttes. En oversigt over censorkorps er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Censorkorpset skal sammensættes sådan, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagelementer, der indgår i uddannelserne eller de centrale fag, og de ansættelsesområder, som uddannelserne sigter mod, at der indgår personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for universiteterne på et af de ansættelsesområder, uddannelserne sigter mod, at der tilstræbes en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige censorer, og at der for de uddannelser eller centrale fag, hvor det er relevant, indgår censorer tilknyttet udenlandske universiteter. For hvert censorkorps vælges af og blandt censorerne, jf. §§ 11-15, et formandskab bestående af en censorformand og en eller flere næstformænd. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Hvis hele det siddende formandskab genopstiller, og der samtidig er andre kandidater til formandskabet, forestås valget af den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for det pågældende censorkorps’ formandskab. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for universiteterne og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Det nye censorformandskab underretter universiteternes rektorer og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om valget efter stk. 1. Ved beskikkelse af nye censorkorps, jf. § 3, stk. 1, varetages funktionen efter stk. 1, og § 12, stk. 1, første gang af universitetet eller universiteterne i fællesskab. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog § 12, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. § 12, stk. 3. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem indstille censorer til beskikkelse, jf. § 12, stk. 1, rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. § 15, stk. 1, nr. 2, afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. § 15, stk. 1, nr. 3, besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer. Censorerne må ikke inden for de seneste 2 år have været ansat ved det universitet, hvor de skal virke som censorer. Medlemmer af universitetets bestyrelse kan ikke virke som censorer ved universitetet. En adjungeret professor, adjungeret lektor eller en emeritus kan ikke virke som censor ved det universitet, hvor vedkommende er adjungeret professor, adjungeret lektor eller emeritus. Det skal i videst muligt omfang undgås, at bedømmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur). Censorernes virke er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Efter indstilling fra censorformandskabet kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fravige stk. 1, 1. pkt., når der foreligger særlige omstændigheder. Ved en censors forfald, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, kan universitetet udpege en person som censor, som opfylder kravene i

§ 11. Universitetet orienterer hurtigst muligt censorformandskabet om udpegning efter stk. 1. Universitetet opretter hjemmesider, hvor censorkorpsets medlemmer har adgang til opdaterede oplysninger om de uddannelser eller centrale fag, der er relevante for dem, herunder denne bekendtgørelse, karakterbekendtgørelsen og uddannelsens studieordning, samt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. Universitetet skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne. Universiteterne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke, jf. Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag. Universiteterne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. Censorerne For at blive beskikket som censor skal personen have en relevant forskningsbaseret uddannelse på kandidatniveau, indgående og aktuelt kendskab til fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagets teori og metoder, specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen eller det centrale fag, og aktuel viden om uddannelsens eller det centrale fags anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beskikker censorerne efter indstilling fra censorformandskabet. Censorformandskabet rådfører sig med universiteterne inden indstillingen, der sker under hensyntagen til bestemmelserne i §§ 4 og 11. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen, og beskikkelsen udløber automatisk, jf. dog stk. 4. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Det nye censorkorps skal således bestå af mindst en fjerdedel nybeskikkede censorer. Der kan inden for perioden beskikkes supplerende censorer, herunder i de tilfælde hvor nye godkendte uddannelser skal tilknyttes censorkorpset. Censorformandskabet kan i særlige tilfælde beskikke censorer til enkeltstående censuropgaver. Efter begrundet indstilling fra censorformandskabet eller et universitet kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bringe censorbeskikkelsen til ophør inden periodens udløb, hvis formandskabet eller universitetet finder, at en censors virke ikke er tilfredsstillende, herunder på baggrund af tilsynsoplysninger fra den relevante kompetente myndigheds autorisationsregister. Styrelsen kan sætte en censorbeskikkelse i bero, mens styrelsen undersøger, om der er grundlag for at bringe beskikkelsen til ophør. Censoremner findes ved forslag fra censorformandskab, censorkorps, universiteter og ved opslag i fagblade, tidsskrifter m.v. Censor skal påse, at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen. En censor skal virke som censor ved uddannelsens eller det centrale fags eksterne prøver, rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens eller det centrale fags og undervisningens mål, ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og formandskabet, og medvirke ved behandling af klager og anker over prøver. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 14, ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til universitetet med kopi til censorformandskabet. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Censorkorps Uddannelses- og Forskningsstyrelsen opretter for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer. Et censorkorps kan omfatte flere uddannelser, når de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det. For uddannelser efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser eller lov om videregående uddannelser for voksne omfatter et censorkorps erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbacheloruddannelse), samt deltidsuddannelser i form af akademi- og diplomuddannelser, herunder HD-uddannelserne. Censorkorpset skal sammensættes sådan, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og det ansættelsesområde, som uddannelsen sigter mod, at der indgår personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansættelsesområder, som uddannelsen sigter mod (aftagercensorer), at der tilstræbes en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, og at der for de uddannelser eller centrale fag, hvor det er relevant, indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beskikker censorerne til de eksterne prøver, efter indstilling fra censorformandskabet i overensstemmelse med kravene i § 18, stk. 1. Censorformandskabet rådfører sig med institutionerne inden indstillingen, der sker under hensyntagen til bestemmelserne i §§ 16 og 18. Beskikkelse af censorkorps for nye uddannelser sker efter indstilling fra den eller de udbydende institutioner. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen, og beskikkelsen udløber automatisk, jf. dog stk. 5. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Det nye censorkorps skal således bestå af mindst en fjerdedel nybeskikkede censorer. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer. Styrelsen kan bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens udløb, herunder på baggrund af tilsynsoplysninger fra den relevante kompetente myndigheds autorisationsregister. Styrelsen kan sætte en censorbeskikkelse i bero, mens styrelsen undersøger, om der er grundlag for at bringe beskikkelsen til ophør. Censorerne En censor skal have indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder, specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Inden en prøves afholdelse informerer uddannelsesinstitutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. En beskikket censor skal virke som censor ved uddannelsens, fagets eller fagområdets eksterne prøver, jf. § 24, medvirke ved de opgaver, der er nævnt i § 21, ved eksamensterminens afslutning afgive en rapport om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen og formandskabet, jf. § 21, stk. 1, nr. 2 og 3, og medvirke ved behandling af klager over prøver. Censorerne i hvert censorkorps vælger for en 4-årig periode en censorformand og en eller flere næstformænd, jf. dog stk. 2. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Hvis hele det siddende formandskab genopstiller, og der samtidig er andre kandidater til formandsskabet, forestås valget af den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for det pågældende censorkorps’ formandskab. Ved nye censorkorps afholder den eller de udbydende uddannelsesinstitutioner valget til formand. Resultatet af valget meddeles Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen udpeges en næstformand inden for hvert fag eller fagområde af fagets eller fagområdets censorer. Censorkorpsets formand og næstformand eller næstformænd danner et censorformandskab. Mindst 1 af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne. En oversigt over censorformændene er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne indstille censorer til beskikkelse, jf. § 17, stk. 1, rådgive uddannelsesinstitutionerne og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på grundlag af censorrapporter, jf. § 19, nr. 3, om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af censorernes rapporter, jf. § 19, nr. 3, der indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget, besvare høringer om uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger og væsentlige ændringer heri, og i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler. Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i stk. 2-4. Censorerne må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat ved den institution, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende, at der inddrages censorer fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, og at der jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet. Det skal i videst muligt omfang undgås, at bedømmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur). Efter indstilling fra censorformandskabet kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fravige stk. 2, når der foreligger særlige omstændigheder. Ved en censors pludselige forfald eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, udpeger uddannelsesinstitutionen en person til censor, som opfylder kravene i §§ 18 og 22, stk. 2-4. Institutionen skal hurtigst muligt orientere censorformandskabet om udpegningen. Censor skal påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og medvirke til og påse, at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i stk. 1, ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til institutionen med kopi til censorformandskabet. Censorernes virke er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Institutionen opretter hjemmesider, hvor censorkorpsets medlemmer har adgang til opdaterede oplysninger om de uddannelser eller centrale fag, der er relevante for dem, herunder denne bekendtgørelse, karakterbekendtgørelsen og uddannelsens studieordning, samt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. Institutionen skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Institutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. De videregående kunstneriske uddannelser Censorkorps Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beskikker landsdækkende korps af censorer. Et censorkorps kan omfatte flere uddannelser, hvis de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det. Et censorkorps omfatter bachelor- og kandidatuddannelser, uddannelsen til kunsthåndværker samt master- og diplomuddannelser og anden deltidsuddannelse. En oversigt over censorkorps er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside. Censorkorpset skal sammensættes sådan, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og de ansættelsesområder, som uddannelsen sigter mod, at der indgår personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for uddannelsesinstitutionerne på et af de ansættelsesområder, uddannelserne sigter mod både nationalt og internationalt, at der tilstræbes en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige censorer, og at der for de uddannelser, hvor det er relevant, indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner. For hvert censorkorps vælges af og blandt censorerne et formandskab bestående af en censorformand og en eller flere næstformænd. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Dog forestås valget af den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for det siddende censorkorps, hvis hele det siddende formandskab genopstiller, og der samtidig er andre kandidater til formandskabet. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for styrelsen og uddannelsesinstitutionerne. Det nye censorformandskab underretter uddannelsesinstitutionernes rektorer og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om valget. Ved beskikkelse af nye censorkorps varetages funktionen i stk. 1 og § 36 første gang af uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne i fællesskab. Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog § 36, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert tredje år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere uddannelsesinstitutioner, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end en uddannelsesinstitution i beskikkelsesperioden. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem indstille censorer til beskikkelse, rådgive uddannelsesinstitutionerne om prøvernes form og indhold, afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. § 39, stk. 1, nr. 3, besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og i øvrigt være til rådighed for uddannelsesinstitutionen ved afvikling af nye prøveformer. Censorerne må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat ved den uddannelsesinstitution, eller ved den afdeling, hvis uddannelsesinstitutionen er opdelt i hovedområder, hvor de skal virksom som censorer, medmindre der er tale om en anden uddannelse, end den censoren forsker og/eller underviser ved. Institutionens bestyrelsesmedlemmer, rektor, institutledere og andre i tilsvarende stillinger kan dog ikke virke som censorer ved institutionen. En adjungeret professor, en adjungeret lektor eller en emeritus kan ikke virksom som censor ved den institution, hvor vedkommende er adjungeret professor, adjungeret lektor eller emeritus. Det skal i videst muligt omfang undgås, at bedømmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur). Efter indstilling fra censorformandskabet kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fravige stk. 1, 1. pkt., når der foreligger særlige omstændigheder. Ved en censors forfald, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, kan uddannelsesinstitutionen udpege en person som censor, som opfylder kravene i

§ 35. Uddannelsesinstitutionen orienterer hurtigst muligt censorformandskabet om udpegning efter stk. 1. På uddannelsesinstitutionens hjemmeside skal censorkorpsets medlemmer have adgang til opdaterede oplysninger om de uddannelser, der er relevante for dem, herunder denne bekendtgørelse, karakterbekendtgørelsen og uddannelsens studieordning, samt andet materiale, der har betydning for censorenes virksomhed. Uddannelsesinstitutionen skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke, jf. Moderniseringsstyrelsens cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag. Uddannelsesinstitutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. Censorerne For at blive beskikket som censor skal personen have indgående og aktuelt kendskab til fagområdets videnskabelige og kunstneriske discipliner, herunder fagets teori og metoder, specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beskikker censorerne efter indstilling fra censorformandskabet. Censorformandskabet rådfører sig med uddannelsesinstitutionerne inden indstillingen, der sker under hensyntagen til bestemmelserne i §§ 28 og 35. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen, og beskikkelsen udløber automatisk, jf. dog stk. 4. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdel af censorerne i censorkorpset. Det nye censorkorps skal således bestå af mindst en fjerdel nybeskikkede censorer. Inden for perioden kan der beskikkes supplerende censorer, herunder i de tilfælde hvor nye godkendte uddannelser skal tilknyttes censorkorpset. Censorformandskabet kan i særlige tilfælde beskikke censorer til enkeltstående censuropgave. Efter begrundet indstilling fra censorformandskabet eller en uddannelsesinstitution kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bringe censorbeskikkelsen til ophør inden periodens udløb, hvis formandskabet eller uddannelsesinstitutionen finder, at en censors virke ikke er tilfredsstillende. Censoremner findes ved forslag fra censorformandskab, censorkorps, uddannelsesinstitutioner og ved opslag i fagblade, tidsskrifter m.v. Censor skal påse, at kravene til indholdet af uddannelsernes prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen. En censor skal, virke som censor ved uddannelsens eksterne prøver, rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens og undervisningens formål, ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen og formandskabet, og medvirke ved behandling af klager og anker over prøver. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, eller indtil en eventuel klagesag er afsluttet. Censorernes virksomhed er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 38, ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til uddannelsesinstitutionen med kopi til censorformandskabet. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2022.