Bekendtgørelse om råd på det sociale område

Bekendtgørelse om råd på det sociale område Bekendtgørelse om råd på det sociale område I medfør af § 37 a, stk. 4, § 87, stk. 2, og § 88, stk. 2, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, fastsættes: Handicapråd Sammensætning m.v. Handicaprådet efter § 37 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. De medlemmer af handicaprådet, der udpeges af kommunalbestyrelsen, og som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal være ansat i kommunen, i selvejende institutioner eller hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, som har bopæl i kommunen. Hvis et medlem af handicaprådet flytter fra kommunen inden udløbet af handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i handicaprådet, og der udpeges en ny stedfortræder. Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som antallet af medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Handicaprådet udpeger selv sin formand. Opgaver Handicaprådet kan udover opgaverne nævnt i § 37 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det so‍ci‍ale område tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Handicaprådet kan tage kontakt til andre, herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd, med henblik på at få belyst særlige temaer. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i Det Centrale Handicapråd i sit arbejde. Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om sit arbejde og forslag. Forretningsorden m.v. Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på kommunalbestyrelsens initiativ. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsbistand til handicaprådet. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet. Et medlem af et handicapråd er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3. Det Centrale Handicapråd Sammensætning m.v. Det Centrale Handicapråd består af en formand og 16 medlemmer, der udpeges af social- og ældreministeren. Social- og ældreministeren udpeger: Fem medlemmer efter indstilling fra Danske Handica‍porganisationer. Et medlem efter indstilling fra KL. Et medlem efter indstilling fra Danske Regioner. Et medlem efter indstilling fra Statens Byggeforskningsinstitut. Et medlem efter indstilling fra BL - Danmarks Almene Boliger. Et medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Et medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. Et medlem efter indstilling fra DI Transport. Et medlem efter indstilling fra IT-Universitetet i København. Et medlem efter indstilling fra DPU. Social- og ældreministeren udpeger herudover to medlemmer af rådet, der tjener i deres personlige kapacitet. For at sikre koordination mellem varetagelsen af overvågningsopgaven efter FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap i Institut for Menneskerettigheder og arbejdet i Det Centrale Handicapråd deltager en observatør fra Institut for Menneskerettigheder fast i rådets møder. For at sikre koordination mellem Det Centrale Handicapråd og social- og ældreministeren som handicapkoordinerende minister deltager en observatør fra Social- og Ældreministeriet fast i rådets møder. I det omfang det skønnes nødvendigt, kan Det Centrale Handicapråd inddrage andre personer med særlig sagkundskab i sit arbejde. Det Centrale Handicapråd virker for en 4-årig periode svarende til de kommunale råds valgperiode. Dog virker medlemmerne, indtil et nyt medlem udpeges. For den 4-årige periode nævnt i stk. 1 vælger Det Centrale Handicapråd blandt sine medlemmer en næstformand, der er stedfortræder for formanden. Opgaver Det Centrale Handicapråd er forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet. Det Centrale Handica‍pråd er uafhængigt. Det påhviler Det Centrale Handicapråd: At drøfte og vurdere udviklingen i samfundet for personer med handicap på baggrund af FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap. At arbejde for en bred inklusion i samfundet, herunder tilgængelighed, således at mennesker med handicap bliver en del af samfundet på lige fod med andre og sikres størst mulig frihed til selv at bestemme og tage ansvar. At formidle information med henblik på at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap og at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap. Det Centrale Handicapråd kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd i sit arbejde. Det Centrale Handicapråd kan ikke tage konkrete klagesager op til behandling. Det Centrale Handicapråd kan tage generelle temaer op til behandling og herunder anmode offentlige myndigheder om at redegøre for politiske beslutninger og administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. Det Centrale Handicapråd kan iværksætte egne undersøgelser og projekter og nedsætte arbejdsudvalg med opgaver inden for rådets rammer, ligesom rådet kan iværksætte egne informationskampagner. Folketinget, ministre og centrale offentlige myndigheder kan rådføre sig med Det Centrale Handicapråd i alle anliggender af mere generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap blandt andet for at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning. Det Centrale Handicapråd kan selv tage initiativ til og fremsætte forslag til ændringer, der falder inden for rådets rammer. Rådets forslag gives til vedkommende centrale offentlige myndighed. Forretningsorden m.v. Social- og ældreministeren fastsætter Det Centrale Handicapråds forretningsorden. Formanden for Det Centrale Handicapråd honoreres efter aftale med Social- og Ældreministeriet. Der ydes vederlag og udgiftsgodtgørelse, herunder godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation, til rådets medlemmer i forbindelse med møder i rådet, arbejdsudvalg m.v. efter statens regler. Det Centrale Handicapråd bistås af et sekretariat. Social- og ældreministeren ansætter sekretariatslederen. Sekretariatslederen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for sekretariatet under ansvar for Det Centrale Handicapråd. Børnerådet Sammensætning m.v. Børnerådet består af 1 formand og 8 medlemmer, der udpeges af social- og ældreministeren. Social- og ældreministeren udpeger 6 medlemmer blandt kandidater indstillet af organisationer, foreninger m.v., der arbejder med børns forhold og rettigheder. Social- og ældreministeren træffer i forbindelse med indkaldelse af indstillinger beslutning om, hvilke organisationer, forenin‍ger m.v. der kan indstille kandidater til rådet. Indstillede kandidater skal have indgående indsigt i og faglig viden om rådets arbejdsområde. Social- og ældreministeren udpeger uden forudgående indstilling 2 medlemmer af rådet. Formanden og medlemmerne tjener i deres personlige kapacitet. Formanden for og medlemmerne af Børnerådet skal samlet set repræsentere en bred og tværfaglig indsigt i børns liv og børns rettigheder. Medlemmerne udpeges i kraft af deres indgående indsigt i og viden om forskellige aspekter af børns liv, herunder leg, læring, dannelse, udsathed, funktionsnedsættelser, psykisk sårbarhed, sundhed, ungdomskultur, medborgerskab og retsstilling. Formanden og medlemmerne udpeges for en periode på 3 år. Et medlem fungerer dog, indtil et nyt medlem er udpeget. Formanden og medlemmerne kan udpeges for højst 2 perioder. Børnerådet vælger en næstformand af sin midte. Næstformanden er stedfortræder for formanden. Ved frafald blandt de medlemmer, der er udpeget efter reglerne i § 15, stk. 2, udpeger social- og ældremi‍nis‍te‍r­en et nyt medlem blandt de senest indstillede kandidater. Ved frafald blandt de medlemmer, der er udpeget efter reglerne i § 15, stk. 3, udpeger social- og ældremi‍nis‍te‍ren et nyt medlem. Formanden og medlemmerne skal overholde de etiske retningslinjer i bilag 1. Børnerådet kan inddrage særlig sagkundskab i arbejdet. Opgaver Børnerådet er uafhængigt. Det påhviler Børnerådet: At være fortaler for alle børn i Danmark bl.a. ved at sikre, at børns stemmer bliver repræsenteret i den offentlige debat og ved at arbejde for at sikre børns rettigheder. Børnerådet skal sætte aktuelle spørgsmål om børns rettigheder og udviklingsmuligheder til debat. At indsamle og formidle viden om børns forhold og vilkår ved hjælp af praksis, forskning og ved at inddrage børns synspunkter, eksempelvis ved at anmode om besøg på institutioner, hvor børn opholder sig eller ved at anmode offentlige myndigheder om at beskrive deres politiske beslutninger og administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. At vurdere og påpege forhold i samfundsudviklingen generelt, som kan have en indvirkning på børns rettigheder og udviklingsmuligheder set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder samt andre internationale konventioner på området. Børnerådet skal have et internationalt udsyn. At rådgive Folketing, regering og myndigheder i alle spørgsmål af generel karakter, der har betydning for børns vilkår i samfundet til sikring af børns rettigheder, behov og interesser for eksempel ved at afgive høringssvar i forbindelse med lovgivningsinitiativer. Regeringen kan efter behov rådføre sig med Børnerådet. Børnerådet kan selv tage initiativ og fremsætte forslag til ændringer på de sagsområder, der er ligger inden for Børnerådets funktionsområde. Formanden bedriver fortalervirksomhed med fag­li‍ge og strategiske input fra medlemmerne. Børnerådet skal løbende være i dialog med relevante organisationer på området og inddrage dem inden for de temaer, som rådet fokuserer på eksempelvis ved afholdelse af en konference. Børnerådet skal årligt orientere Folketinget og de organisationer, som efter § 15, stk. 2, har kunnet indstille kandidater, om rådets virksomhed. Forretningsorden m.v. Børnerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Social- og ældreministeren skal godkende forretningsordenen. Børnerådet bistås af et sekretariat. Social- og ældreministeren ansætter sekretariatslederen. Sekretariatslederen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for sekretariatet under ansvar for Børnerådet. Sekretariatslederen skal sikre, at forvaltningen er i overensstemmelse med de regler, der gælder for statslige myndigheder. Børnerådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder konkrete klagesager. Børnerådet skal henvise henvendelser om konkrete sager fra børn, unge og voksne til relevante myndigheder og rådgivningstilbud. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. maj 2022. Bekendtgørelse nr. 1200 af 7. juni 2021 om råd på det sociale område ophæves. Etiske retningslinjer for medlemmer af Børnerådet Formanden og medlemmer af Børnerådet forventes at: have indgående indsigt i og viden om rådets arbejdsområde. opføre sig med den værdighed, hvervet kræver, såvel i som uden for udførelsen af hvervet. være aktivt deltagende i rådets virke. medvirke aktivt til udførelsen af rådets opgaver. indgå positivt i samarbejdet med Børnerådets sekretariat om planlægningen af rådets arbejde og aktiviteter. indgå på de præmisser, som rådet arbejder ud fra i henhold til bekendtgørelse om råd på det sociale område. udtræde af rådet, hvis man besidder andre hverv, der kan være i konflikt med arbejdet i Børnerådet.