Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning fra og med den 1. marts 2021 for freelancere mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19
Verify source ↗ AI-assisted research summary: This amendment sets deadlines and procedures for freelancers to submit income-loss statements, request deadline extensions, and handle possible repayment adjustments.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning fra og med den 1. marts 2021 for freelancere mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning fra og med den 1. marts 2021 for freelancere mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19 I bekendtgørelse nr. 605 af 8. april 2021 om en midlertidig kompensationsordning fra og med den 1. marts 2021 for freelancere mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19, som ændret ved bekendtgørelse nr. 979 af 18. maj 2021, bekendtgørelse nr. 2721 af 16. december 2021 og bekendtgørelse nr. 317 af 11. marts 2022, foretages følgende ændringer: I § 15, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«. § 16 affattes således: Freelanceren mv. skal senest den 30. september 2022, jf. dog stk. 2-6, indsende en opgørelse over det faktiske indkomsttab fra referenceperioden til kompensationsperiodens afslutning. Har freelanceren mv. ikke indsendt opgørelsen efter stk. 1 inden for fristen, modtager freelanceren mv. en rykker med en frist på 30 dage, jf. dog stk. 3. Uanset stk. 2, vil freelanceren mv., som ikke har haft adgang til at indsende opgørelsen efter stk. 1 som følge af Erhvervsstyrelsens forhold, modtage en rykker med en frist på 60 dage. Uanset stk. 2 og 3, kan freelanceren mv. indsende en opgørelsen efter stk. 1 senest 30 dage efter fristen i styrelsens rykkerskrivelse, hvis en af følgende betingelser er opfyldt, og det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for freelanceren mv. at overholde den af Erhvervsstyrelsen fastsatte frist som følge heraf: freelanceren mv. har væsentlige aktiviteter i udlandet, eller freelanceren mv. er blevet ramt af udefrakommende forhold, der ikke kan tilskrives denne. En freelancer mv., der ønsker at benytte fristen i stk. 4, skal ansøge Erhvervsstyrelsen herom på en af Erhvervsstyrelsen dertil indrettet løsning. Har Erhvervsstyrelsen ikke truffet anden afgørelse senest to arbejdsdage efter ansøgning om fristforlængelse efter stk. 5, skal ansøgningen anses for godkendt. Hvis freelancerens mv. faktiske samlede indkomst i hele den periode, der er modtaget kompensation for, afviger fra det i ansøgningen anførte om forventet samlet indkomsttab, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation på grundlag af den indsendte dokumentation efter stk. 1. Efterregulering sker i opadgående eller nedadgående retning, afhængig af om freelancerens mv. oplysninger resulterer i, at Erhvervsstyrelsen har udbetalt for lav eller for høj kompensation. Freelancere mv. kan i forbindelse med indsendelse af opgørelsen efter stk. 1 ændre kompensationsperioden til en kortere periode fastlagt i § 4, stk. 6. Den kortere periode skal ligge inden for den i ansøgningen godkendte kompensationsperiode. Erhvervsstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis den foreskrevne dokumentation ikke indsendes inden for den i stk. 1-6 foreskrevne frist eller anden frist fastsat af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med krav om supplerende dokumentation, jf. stk. 7, samt hvis dokumentationen i øvrigt må anses for utilstrækkelig. Opstår der flere krav om tilbagebetaling af kompensation efter dette kapitel for samme modtager, kan disse lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og forfaldstidspunkt for det samlede tilbagebetalingskrav er sammenfaldende med datoen for Erhvervsstyrelsens seneste udbetaling til NemKonto af kompensation for den kompensationsperiode, tilbagebetalingskravet dækker over. Såfremt efterreguleringen efter dette kapitel resulterer i et tilbagebetalingskrav, og freelanceren mv. er berettiget til revisorgodtgørelse efter § 15, stk. 2, foretager Erhvervsstyrelsen modregning af revisorgodtgørelsen i det samlede tilbagebetalingskrav, jf. stk. 10. Viser resultatet af efterreguleringen efter dette kapitel, at freelanceren mv. skal tilbagebetale mindre end 200 kr. af den allerede udbetalte kompensation, vil Erhvervsstyrelsen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling. § 18, stk. 2, affattes således: Afdragsordningen løber i op til et år, eksklusiv eventuel rykkerperiode, og afdrag betales i fire lige store rater, jf. dog stk. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. maj 2022.