Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister

Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister Herved bekendtgøres lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020, med de ændringer, der følger af lov nr. 1834 af 8. december 2020, lov nr. 2604 af 28. december 2021 og § 7 i lov nr. 227 af 15. februar 2022. Lovens formål og administration Formålet med loven er at sikre, at enhver, der er omfattet af § 3, stk. 1, har et personnummer, Det Centrale Personregister (CPR) indeholder grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et personnummer, enhver folkeregistreres på den adresse, hvor ved‌kommende faktisk bor eller opholder sig, og oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige myndigheder og private med en berettiget interesse heri. Indenrigs- og Boligministeriet administrerer CPR sammen med kommunalbestyrelserne i overensstemmelse med denne lov. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelsernes medvirken ved CPR’s vedligeholdelse. Kommunalbestyrelsernes varetagelse af opgaverne efter denne lov sker på grundlag af CPR eller, efter indenrigs- og boligministerens nærmere bestemmelse, andre registre, som er dannet alene på grundlag af CPR og indeholder de pågældende oplysninger i ajourført form. Andre myndigheder deltager i vedligeholdelsen af CPR i overensstemmelse med regler fastsat af ved‌kommende minister efter forhandling med indenrigs- og boligministeren. Indenrigs- og Boligministeriet forestår samordning og bedst mulig anvendelse af CPR’s oplysninger i andre private og offentlige systemer. Personnumre og andre oplysninger i CPR Enhver skal have tildelt et personnummer, hvis vedkommende folkeregistreres her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet, inddrages under ATP, ifølge skattemyndighederne skal have et sådant i forbindelse med skattesagsbehandling her i landet. Personer med dansk indfødsret, som er bosat på Færøerne, kan ved henvendelse til Rigsombudsmanden på Færøerne få tildelt et personnummer. Indenrigs- og Boligministeriet sørger for, at personnumrene bliver tildelt, når betingelserne for tildeling er opfyldt. Indenrigs- og Boligministeriet sender meddelelse til vedkommende om personnummertildelingen ved registrering af en fødsel, førstegangsregistrering af tilflytning fra udlandet og ændring af personnummer, jf. stk. 6. Enhver har ved henvendelse til en kommune ret til at få en attestation for sit personnummer mod betaling af indtil 75 kr. Beløbet reguleres fra og med 2014 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Kommunalbestyrelsen kan kræve betalingen erlagt forud for attestationen. Indenrigs- og Boligministeriet tildeler nyt personnummer til personer ved fejl i de oplysninger, der indgår i deres personnummer. Indenrigs- og Boligministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år. Indenrigs- og Boligministeriet kan efter skriftlig anmodning herom i særlige tilfælde tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet. Indenrigs- og boligministeren fastsætter regler om personnummerets opbygning og kan fastsætte regler om registrering af personnummer i CPR for personer, der ikke efter stk. 1 eller 2 skal have tildelt et personnummer. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om tildelingen af personnummer efter denne bestemmelse. Enhver med et personnummer tildelt efter § 3, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 9, registreres i CPR med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven. Anmodning fra en person over 15 år om indsigt i oplysninger i CPR om vedkommende selv, jf. artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, skal fremsættes ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Indenrigs- og Boligministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Indenrigs- og Boligministeriet, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis Indenrigs- og Boligministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Indenrigs- og Boligministeriet tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Indenrigs- og Boligministeriet bestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 3. pkt. skal fremsættes, herunder om den skal fremsættes mundtligt eller skriftligt. Indenrigs- og Boligministeriet kan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for ministeriet ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt. Anmodning om indsigt efter stk. 2, 1. pkt., besvares alene via den digitale selvbetjeningsløsning. Enhver, der registreres i CPR, skal opføres med sit fulde navn efter navnelovgivningen, i det omfang dette er teknisk muligt. Hvis en persons navn er længere, end det er teknisk muligt at registrere, sørger den registrerende myndighed for, at der sker en forkortet registrering. Personer, hvis navn er forkortet efter stk. 2, samt personer, hvis navn indeholder tegn, som det ikke er muligt at registrere i CPR, har ret til ved henvendelse til bopælskommunen at få indsat en markering i CPR, som angiver, at der er afvigelser fra det fulde navn efter navnelovgivningen. Hvis en persons navn i CPR efter stk. 1 og 2 er for langt til brug ved maskinel udskrivning (adressering), sørger Indenrigs- og Boligministeriet for, at der i CPR dannes et adresseringsnavn for vedkommende. Dette navn skal, hvis det er teknisk muligt, indeholde hele efternavnet og mindst ét helt fornavn registreret efter stk. 1. Forkortelser efter stk. 4 foretages ved, at fornavn eller mellemnavn i nødvendigt omfang forkortes til 1. bogstav. Eventuelle forkortelser foretages i sidste fornavn eller mellemnavn før efternavnet, dernæst i næstsidste og så fremdeles. Hvis første bogstav i første fornavn sammen med efternavnet overstiger det teknisk mulige for adressering, foretages forkortelserne tillige i efternavnet. Er den maskinelle forkortelse utilfredsstillende, registreres det bedst mulige adresseringsnavn, der så vidt muligt altid skal indeholde personens efternavn og mindst ét fornavn skrevet fuldt ud. Enhver har ret til ved henvendelse i sin bopælskommune at få registreret et adresseringsnavn på grundlag af det fulde navn, herunder at få ændret et adresseringsnavn. Adresseringsnavnet skal altid indeholde vedkommendes efternavn og mindst ét af vedkommendes fornavne skrevet fuldt ud. Kommunalbestyrelsens folkeregistrering Kommunalbestyrelsen skal i CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele. Kommunalbestyrelsen skal registrere den, der ingen bopæl har, på vedkommendes faste opholdssted i kommunen uanset dettes karakter. For at opholdsstedet kan anses for fast, skal opholdet have en vis varighed, hvorunder opholdsstedet ikke bevæges, jf.

§ 9. Kommunalbestyrelsen afgør, om en anmeldt flytning opfylder betingelserne for at blive registreret, jf. kapitel 4-6. Kommunalbestyrelsen må ikke registrere en person på en adresse, hvis der er tvivl om, hvorvidt vedkommende bor eller opholder sig der, jf. stk. 1 og 2, men skal først undersøge sagen, herunder ved anvendelse af reglerne i § 10, stk. 2 og 3. Kommunalbestyrelsen kan anvende bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 2, ved enhver anmeldelse af flytning til en adresse, hvor der i forvejen er registreret andre. Den hidtidige bopælskommune skal fortsat have registreret den, der intet fast opholdssted har, men kommunalbestyrelsen skal registrere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse. Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der kan fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted. Den hidtidige bopælskommune skal registrere den, der resultatløst er eftersøgt, som forsvundet, indtil vedkommende er fundet eller har givet sig til kende. Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der kan fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted. Kommunalbestyrelsen skal uanset stk. 1 og 2 efter skriftlig meddelelse herom fra politiet registrere en person som værende uden fast bopæl i kommunen, når personen er udsat for trusler mod sin person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, at den pågældende indgår i et exitprogram iværksat af myndighederne på grund af personens tilknytning til rocker- og bandemiljøet, en forventet eller allerede afgivet vidneforklaring til politiet eller i retten i en straffesag, eller at den pågældende er offer for chikane, forfølgelse eller stalking. Flytter en person, der er omfattet af stk. 6, til en ny kommune, skal kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen registrere personen som værende uden fast bopæl i tilflytningskommunen. Ændres personens bopæl eller faste opholdssted, mens personen er registreret som værende uden fast bopæl, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom. Giver politiet eller personen selv kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at registreringen som værende uden fast bopæl skal ophæves, skal kommunalbestyrelsen registrere personen efter stk. 1, 2, 4 eller 5. Er registreringen ophævet efter anmodning fra personen selv, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom. Har eller får et barn af en forælder, der er omfattet af stk. 6, samme bopæl som forælderen, registreres barnet li‌geledes som værende uden fast bopæl, og registreringen af barnets bopæl følger forælderen, så længe barnet bor sammen med forælderen. Har eller får en ægtefælle eller samlever til en person, der er omfattet af stk. 6, samme bopæl som denne person, registreres ægtefællen eller samleveren ligeledes som værende uden fast bopæl, og registreringen af ægtefællens eller samleverens bopæl følger personen omfattet af stk. 6, så længe ægtefællen eller samleveren bor sammen med den pågældende. Tilsvarende gælder for et barn af en ægtefælle eller samlever omfattet af 2. pkt., som har eller får samme bopæl som forælderen, så længe barnet bor sammen med forælderen. Når en ægtefælle eller samlever, der er omfattet af 2. pkt., eller dennes barn, der er omfattet af 3. pkt., registreres som værende uden fast bopæl, skal kommunalbestyrelsen underrette politiet herom. Stk. 7, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en ægtefælle eller samlever, der er omfattet af 2. pkt., og dennes barn, der er omfattet af 3. pkt. En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvist overlade opgaver vedrørende registrering af indrejse i CPR af personer, der tilflytter kommunen fra udlandet og betjenes i et International Citizen Service, til en anden kommunalbestyrelse, som i et International Citizen Service varetager opgaver vedrørende registrering af indrejse i CPR. Kommunalbestyrelsen skal registrere personer, der anvender flere boliger her i landet, med bopæl i den af boligerne, som de efter en samlet vurdering må siges at have mest tilknytning til. Ved afgørelsen af tilknytningen til en bolig skal en lovlig bolig altid gå forud for en ulovlig bolig. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 træffes bl. a. efter følgende kriterier: Antallet af overnatninger i boligen. Boligens afstand fra det daglige arbejde. Om ægtefælle eller samlever og børn bor i denne bolig. Boligens størrelse og kvalitet. Om personens ejendele opbevares i boligen. Hvis en helhedsvurdering efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke klart peger på én af boligerne som bopælen, kan personens eget ønske følges. Et sådant valg mellem flere mulige bopæle kan ikke ændres af den pågældende, før der sker en ændring af de forhold, som forelå, da valget blev foretaget. Kommunalbestyrelsen skal registrere et barn, hvis forældre ikke har samme bopæl, med bopæl hos den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, uanset hvem af forældrene der har forældremyndigheden eller er bopælsforælder efter forældreansvarsloven. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, og har den ene forælder forældremyndigheden alene over barnet, skal kommunalbestyrelsen registrere barnet med bopæl hos vedkommende forælder, medmindre forældrene over for kommunen erklærer sig enige om, at barnet skal registreres med bopæl hos den anden. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, og har forældrene fælles forældremyndighed, skal kommunalbestyrelsen registrere barnet med bopæl hos den af forældrene, som forældrene over for kommunen erklærer sig enige om. Enighed anses ligeledes for at foreligge ved dokumentation over for kommunen af indgåelse af et retsforlig om barnets bopæl, indgåelse af en aftale om barnets bopæl over for Familieretshuset, indgåelse af en aftale om barnets bopæl, når det i aftalen udtrykkeligt er bestemt, at aftalen kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, eller at den ene forælder over for Familieretshuset eller fa‌milieretten har accepteret at være samværsforælder. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, som på trods af fælles forældremyndighed ikke efter stk. 3 kan anses for at være enige om registreringen af barnets adresse i CPR, skal barnet registreres med bopæl hos den af forældrene, der i medfør af forældreansvarslovens § 17, stk. 1, § 18 a, stk. 2, eller § 26, stk. 1, er bopælsforælder. Er der ikke taget stilling til spørgsmålet om bopælsforælder efter forældreansvarslovens § 17, stk. 1, eller § 26, stk. 1, og er barnets bopæl ikke fastlagt i medfør af forældreansvarslovens § 18 a, stk. 2, forbliver barnet registreret på den adresse, barnet havde, før uenigheden opstod, hvis denne adresse er en af de angivne adresser. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, som på trods af fælles forældremyndighed ikke efter stk. 3 kan anses for at være enige om registreringen af barnets adresse i CPR, og er der ikke taget stilling til spørgsmålet om bopælsforælder efter forældreansvarslovens § 17, stk. 1, eller § 26, stk. 1, og er barnets bopæl ikke fastlagt i medfør af forældreansvarslovens § 18 a, stk. 2, følger barnets bopælsregistrering bopælen for den forælder, som barnet forud for uenigheden havde fælles adresse med, hvis ingen af de angivne adresser er barnets hidtidige adresse. Er ingen af de angivne adresser barnets hidtidige adresse, og havde barnet forud for uenigheden fælles adresse med begge forældre, registreres barnet i CPR med bopæl i kommunen, men som fraflyttet den tidligere adresse, jf. § 6, stk. 4, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om bopælsforælder efter forældreansvarslovens § 17, stk. 1, eller § 26, stk. 1, barnets bopæl er fastlagt i medfør af forældreansvarslovens § 18 a, stk. 2, eller der opnås enighed mellem forældrene om registrering af barnets bopæl, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal registrere en person, hvis eneste bolig er en båd, en campingvogn eller lignende bevægelig bolig, med adresse dér, hvis båden, campingvognen eller lignende fast befinder sig et bestemt sted. Hvis denne bolig ikke ligger fast, kan kommunalbestyrelsen registrere personen med bopæl dér, såfremt kommunalbestyrelsen ikke er i tvivl om, at vedkommendes adresse er dér. En kommunalbestyrelse, der får formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret, skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl. Undersøgelsen foretages af den kommunalbestyrelse, hvor vedkommende er registreret, medmindre der kendes en bestemt adresse i en anden kommune, hvor vedkommende menes at opholde sig. I sidstnævnte tilfælde foretages undersøgelsen af denne kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende oplysninger: En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes bopælsforhold. En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden. Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, private tele- og forsyningsselskaber, private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol. Erklæringer efter stk. 2, nr. 2, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at husejeren eller lejeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at erklæringen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at erklæringer, der kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, skal være skriftlige og afgives på en særlig blanket. Kommunalbestyrelsen kan ud over i de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en erklæring, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage erklæringen på anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage erklæringen på anden måde end digitalt. En digital erklæring anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Hvis en kommunalbestyrelse efter foretagne undersøgelser af en sag mener, at en person er forkert registreret, skal kommunalbestyrelsen skriftligt opfordre vedkommende til at melde flytning inden 14 dage, idet kommunalbestyrelsen samtidig skal oplyse om grundlaget for denne opfattelse. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 14 dage efter, at brevet må antages at være kommet frem, modtaget nogen reaktion, som ændrer kommunalbestyrelsens opfattelse af den korrekte adresse, eller har det ikke været muligt at kontakte vedkommende, sørger kommunalbestyrelsen for at registrere den korrekte adresse, herunder en eventuel udrejse. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt meddele ved‌‌kom‌mende afgørelsen om adresseændringen og om grundlaget herfor. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes orientering af tilflyttere på særlige adresser. Indenlandske flytninger Enhver, der flytter, har pligt til senest 5 dage efter flytningen at anmelde denne til tilflytningskommunen. Anmeldelse kan også omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med, således at disse fritages for selv at anmelde flytningen. Anmeldelserne skal indeholde oplysning om den flyttendes personnummer, fulde navn eller adresseringsnavn, hidtidige adresse og bopælskommune, fremtidige adresse og bopælskommune og flyttedato. Flytning skal anmeldes ved anvendelse af den digitale anmeldelsesløsning, som tilflytningskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Flytteanmeldelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 6. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmeldelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Personer omfattet af § 6, stk. 6 og 8, skal anmelde flytning uden brug af kommunens digitale selvbetjeningsløsning. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at flytteanmeldelser, der kan indgives på anden måde end ved digital anmeldelse, skal være skriftlige og afgives på en særlig blanket. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan nægte at modtage flytteanmeldelser tidligere end 4 uger før den angivne flyttedato. Hvis kommunalbestyrelsen har en formodning om, at den anmeldte flytning ikke er korrekt, kan den til brug for sin stillingtagen anvende reglerne i § 10, stk. 2 og 3. Den, der har anmeldt en flytning, har ret til at få en kvittering af kommunalbestyrelsen for anmeldelsen. Hvis en flytning, der er anmeldt til en kommunalbestyrelse, opgives, skal anmelderen straks orientere kommunalbestyrelsen herom. Når flytningen er registreret i CPR, kan denne, herunder datoen for flytningen, kun ændres, hvis det over for kommunalbestyrelsen dokumenteres, at de registrerede oplysninger er forkerte. En digital anmeldelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Hvis den, der flytter, ikke selv er i stand til at melde flytning, skal flytningen anmeldes af den, der er ansvarlig for den pågældende. Inden registreringen af en flytning for et barn, der hidtil har haft fælles bopæl med begge forældre, skal der gives en ikke medflyttende forælder mulighed for at udtale sig, hvis vedkommende ikke over for kommunen har accepteret den anmeldte flytning. Tilsvarende gælder inden registreringen af en flytning for et barn, som hidtil har haft fælles bopæl med den ene af forældrene, hvis denne forælder ikke flytter med og heller ikke over for kommunen har accepteret den anmeldte flytning. Er barnet omfattet af § 6, stk. 6, skal der ikke foretages høring efter 1. og 2. pkt. Hvis der samtidigt med anmeldelsen af en flytning, der er omfattet af stk. 2, anmodes om navne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, på barnets tilflytningsadresse, må den anmeldte tilflytningsadresse og -kommune ikke oplyses til den ikke medflyttende forælder under sagens behandling, herunder i den endelige afgørelse. Tilsvarende gælder, såfremt der anmeldes flytning for barnet til et krisecenter, eller såfremt barnet i forbindelse med en anmeldt flytning vil skulle registreres som værende uden fast bopæl i medfør af § 6, stk. 8, 1. eller 3. pkt. Anmeldes der i de i 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde flytning til en anden kommune, skal forelæggelsen af flytteanmeldelsen for den af forældrene, der ikke flytter med, altid foretages af fraflytningskommunen, som tillige skal træffe den endelige afgørelse om, hvorvidt flytningen af barnet skal godkendes, samt meddele dette til sagens parter og tilflytningskommunen. Kommunalbestyrelsen kan pålægge institutionsbestyrere og lignende at give løbende orientering om, hvilke personer der flytter til og fra den institution, som den pågældende bestyrer. Aftjening af værnepligt medfører ikke i sig selv en ændring af den værnepligtiges bopælsregistrering, men aftjeningen af værnepligt registreres i CPR, indtil den er aftjent. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler for anmeldelse og registrering af værnepligtige i CPR. Det medfører i sig selv ingen ændring af en persons bopælsregistrering, at vedkommende indsættes eller anbringes i en af kriminalforsorgens institutioner fra sin hidtidige bolig her i landet, men anbringelsen registreres i CPR, indtil den ophører. En person uden anden bolig, som bor på en af kriminalforsorgens pensioner og ønsker at blive registreret dér, kan blive dette. Indenrigs- og boligministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler for anmeldelse og registrering i CPR af personer omfattet af stk. 1. Tilflytning fra udlandet Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz samt disse personers familiemedlemmer, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som ikke er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. Den flyttende skal anmelde tilflytningen til tilflytningskommunen senest 5 dage efter, at betingelserne i stk. 5 og § 17 er opfyldt. Anmeldelsen kan også omfatte de medlemmer af husstanden, som samtidig tilflytter og også opfylder betingelserne for tilmelding, således at disse fritages for selv at anmelde tilflytningen. Korte besøg i udlandet indebærer ikke en afbrydelse af fristerne i stk. 1 og 2 for ophold her i landet, så længe vedkommende i det anførte tidsrum sover flest gange her i landet. Ophold i udlandet for personer omfattet af § 24, stk. 7-9, indebærer ikke en afbrydelse af fristerne i stk. 1 og 2. Hvis kommunalbestyrelsen har en særlig grund til at tvivle på, at opholdet her i landet vil vare over 3 måneder, kan kommunalbestyrelsen vente med at registrere tilflytningen, medmindre vedkommende kan forevise en dokumentation, der efter kommunalbestyrelsens opfattelse sandsynliggør, at opholdet vil have den nødvendige længde. Personer, som indrejser første gang med en opholdstilladelse udstedt med henblik på varigt ophold, skal altid anses for at opfylde den tidsmæssige betingelse for registrering. Kommunalbestyrelsen kan kun registrere en tilflytning, hvis vedkommende har bopæl eller fast opholdssted her i landet, jf. § 6, stk. 1 og 2, og desuden opfylder betingelserne i

§ 17. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 skal en person med dansk indfødsret, der indrejser for at aftjene værnepligt her i landet, registreres som tilflyttet landet ved indrejsen. Personer, der fra udlandet flytter til en kommune, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 6, stk. 9, har overladt opgaver vedrørende registrering af indrejse til en anden kommunalbestyrelse, og som betjenes i et International Citizen Service, kan anmelde indrejse til kommunalbestyrelsen i den kommune, der i medfør af § 6, stk. 9, har fået overladt opgaver vedrørende registrering af indrejse i et International Citizen Service. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra udlændingemyndighederne på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis, jf. dog stk. 4. Tidligere anvendt opholdstilladelse eller -bevis kan kun anvendes, hvis udlændingemyndighederne bekræfter, at opholdstilladelsen eller -beviset ikke er bortfaldet eller ikke skal anses for bortfaldet. Hvis den endelige afgørelse bliver, at opholdstilladelsen er bortfaldet, underretter udlændingemyndighederne kommunalbestyrelsen, der registrerer vedkommende som udrejst på den dato, der i udlændingemyndighedernes brev er angivet som udrejsedato, uanset om denne fortsat måtte opholde sig her i landet. Visum eller udrejsefrist i pas kan ikke sidestilles med opholdstilladelse. En tildelt udrejsefrist, der medfører ret til ophold i landet i over 3 måneder, kan ikke danne grundlag for registrering. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for personer, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner. Udenlandske statsborgere, som nyder diplomatiske rettigheder, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, samt disses private tjenestepersonale, som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, registreres ikke i CPR som tilflyttet landet. Udenlandske statsborgere, hvis ophold i Danmark er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, registreres ligeledes ikke i CPR som tilflyttet landet. Udenlandske familiemedlemmer til de personer, der er omfattet af stk. 1, registreres ligeledes ikke i CPR som tilflyttet landet, hvis de er en del af de pågældendes husstand. (Ophævet) Ved anmeldelse af tilflytning fra udlandet skal der oplyses fulde navn, eventuelt dansk personnummer, køn, fødselsdato samt fødselsregistreringssted, seneste adresse i udlandet, flyttedato, fremtidig adresse her i landet, civilstand, eventuel dato for civilstand og vedkommende registreringsmyndighed, eventuelt medlemskab af den danske folkekirke eller af et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, egne børn, ægtefælle og forældre, som ikke er omfattet af anmeldelsen, og statsborgerret. Ved anmeldelse af tilflytning fra et andet nordisk land skal der endvidere gives oplysning om vedkommendes personnummer samt hidtidige adresse og kommune i fraflytningslandet. Indenrigs- og Boligministeriet og ved‌kommende kommunalbestyrelse skal til registreringsmyndighederne i et andet nordisk fraflytningsland give de oplysninger, som er nødvendige for disse ved vurderingen af bopælsspørgsmålet. Der skal forevises den nødvendige dokumentation for oplysningerne i § 20 samt for, at vedkommende opfylder

§ 17. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at enhver person, der er omfattet af en anmeldelse om tilflytning, inden registrering møder personligt frem. Kommunalbestyrelsen skal udtrykkeligt gøre tilflyttere, som angiver, at de er medlemmer af den danske folkekirke eller af et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, opmærksom på, at dette indebærer, at de fremover vil stå registreret som medlemmer af folkekirken. Indenrigs- og boligministeren kan bestemme, at der ved tilflytningen skal gives flere oplysninger end angivet i

§ 20. § 12, stk. 3, 5. pkt., og stk. 4-6, og § 13, stk. 1, finder tillige anvendelse ved anmeldelse af tilflytning fra udlandet. Ved tilflytning fra udlandet skal som tilflytningsdato registreres datoen for indrejse med de i stk. 2 og 3 nævnte undtagelser. For flygtninge foretages registrering i CPR efter reglerne herom i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov). Andre udlændinge, hvis registrering af tilflytning sker på grundlag af opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingelovgivningen, som er udstedt efter deres indrejse, skal registreres som tilflyttet på datoen for udstedelsen af opholdstilladelsen eller -beviset. Indenrigs- og boligministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsernes medvirken ved anmeldelse af tilflytning fra et andet nordisk land. Færøerne sidestilles i dette kapitel med et andet nordisk land. Fraflytning til udlandet Enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst, jf. dog stk. 5-9 og § 25, stk. 2. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med bopæl dér, jf. dog § 25, stk. 1. Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej. Korte besøg her i landet skal ikke betragtes som en afbrydelse af opholdet i udlandet, så længe vedkommende i det anførte tidsrum sover flest gange i udlandet. Under ophold i udlandet omfattet af stk. 1, 4. pkt., stk. 5 og 6, har vedkommende ret, men ikke pligt, til i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse som supplerende adresse. Tilsvarende ret har en person, hvor kommunalbestyrelsen efter stk. 1, 5. pkt., har vurderet, at der ikke er tale om et ophold i udlandet, der skal medføre en registrering som udrejst i CPR. En udenlandsk statsborger, som udrejser for at aftjene sin værnepligt, skal uanset længden af opholdet i udlandet registreres som udrejst. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, skal uanset bestemmelsen i § 24, stk. 1, aldrig registreres som udrejst, jf. dog § 25, stk. 1. En person, der samlever på fælles bopæl med en person omfattet af stk. 5, skal ikke registreres udrejst, såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år, såfremt de har bopæl hos forældrene. Personer, der af arbejdsmæssige og lignende grunde i en periode på over 6 måneder overnatter størstedelen af tiden i udlandet, men som i denne periode tilbringer hovedparten af weekender, fridage, ferier og lign. på bopælen her i landet, jf. § 6, stk. 1, har uanset bestemmelsen i § 24, stk. 1, ret til at forblive registreret på bopælen her i landet, jf. dog § 25, stk. 1. Søfarende, der opretholder boligen her i landet, jf. § 6, stk. 1, hvor hovedparten af fridage, ferier og lign. tilbringes, har uanset bestemmelsen i § 24, stk. 1, ret til at forblive registreret på bopælen her i landet. En person, som samlever på fælles bopæl med en person omfattet af stk. 7 eller 8, og som grundet dennes arbejde og lign. har samme opholdsmønster som vedkommende, har ret til at forblive registreret på bopælen, såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden starten på dette opholdsmønster. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år, såfremt de har bopæl hos forældrene. Enhver, som opholder sig i et andet nordisk land, skal registreres som udrejst, hvis den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet meddeler, at vedkommende skal registreres som tilflyttet dette land. Kommunalbestyrelsen kan først registrere personer, som har anmeldt fraflytning til et andet nordisk land, som udrejst, når den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet har meddelt, at vedkommende er registreret som bosat der. I alle andre tilfælde forbliver vedkommende registreret i sin hidtidige kommune, eventuelt som fraflyttet den tidligere adresse. Indenrigs- og Boligministeriet og ved‌kommende kommunalbestyrelse skal til registreringsmyndighederne i et nordisk land give de oplysninger, som er nødvendige for disse ved vurderingen af bopælsspørgsmålet, jf. stk. 1 og 2. Anmeldelserne om fraflytning til udlandet skal indeholde oplysning om den flyttendes personnummer, fulde navn eller adresseringsnavn, hidtidige adresse og bopælskommune, flyttedato samt eventuel fremtidig adresse eller bopælsland. Som fraflytningsdato for personer, som bliver registreret i et andet nordisk land, anvendes den dato, indflytningslandet registrerer som tilflytningsdato. I alle andre tilfælde registreres udrejsedatoen som fraflytningsdato. Dette gælder også for udenlandsophold, som efterfølgende viser sig at få en sådan længde, at den pågældende skal registreres som udrejst, jf. § 24, stk. 1. Under udenlandsopholdet har vedkommende ret, men ikke pligt, til i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse samt en eventuel kontaktadresse her i landet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post. Personer, som er tildelt et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 3, stk. 2 eller 9, har ret, men ikke pligt til at få registreret en eventuel kontaktadresse her i landet eller i udlandet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post. § 12, stk. 3-7, og § 13, stk. 1, finder tillige anvendelse ved anmeldelse af fraflytning til udlandet. Indenrigs- og boligministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsernes medvirken ved anmeldelse af fraflytning til et andet nordisk land. Færøerne sidestilles i dette kapitel med et andet nordisk land. De registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysninger m.v. Enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få navne- og adressebeskyttelse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til private, jf. dog § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5, og §§ 43 og 45. Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald, beskyttelsesperiodens længde skal fastsættes efter stk. 2, eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år. Kommunalbestyrelsen skal uden anmodning fra den pågældende registrere den i stk. 1 angivne navne- og adressebeskyttelse i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efter § 6, stk. 6 eller 8, registrerer en person som værende uden fast bopæl i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse fastsætte en beskyttelsesperiode på 100 år. Ophæves den særlige adressebeskyttelse efter § 6, stk. 6-8, skal kommunalbestyrelsen fastsætte beskyttelsesperiodens længde efter reglerne i stk. 1, 2. pkt. Anmodning om navne- og adressebeskyttelse skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodninger, der kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, skal være skriftlige og afgives på en særlig blanket. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt. Anmodning om navne- og adressebeskyttelse i tilfælde, hvor der foreligger helt særlige forhold, der berettiger til en beskyttelse for længere tid end 1 år, jf. stk. 1, er ikke omfattet af pligten til digital selvbetjening efter stk. 3. En digital anmodning om navne- og adressebeskyttelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få registreret lokalvejviserbeskyttelse i CPR, således at vedkommendes navn og adresse ikke videregives fra CPR til brug for optagelse i lokale vejvisere, jf.

§ 47. Enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed. En sådan markering giver dels den beskyttelse mod markedsføring, der er fastsat i markedsføringslovens § 10 sammenholdt med denne lovs § 40, stk. 4 og 5, dels den beskyttelse mod videregivelse m.v. til brug ved anden virksomheds markedsføring, der er fastsat i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og § 13, stk. 4, i databeskyttelsesloven. Enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, med henblik på at oplysning herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private i overensstemmelse med §§ 31, 32, 38, 39 og 42. § 28, stk. 3 og 5, finder tillige anvendelse ved anmodning om lokalvejviserbeskyttelse efter stk. 1 og markedsføringsbeskyttelse efter stk. 2 og anmodning om ophævelse af lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse. § 28, stk. 3, finder endvidere anvendelse ved anmodning om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn efter stk. 3, og anmodning om ophævelse af en sådan markering. Personer med navne- og adressebeskyttelse efter § 28 er tillige beskyttet efter § 29, stk. 1, så længe navne- og adressebeskyttelsen er gældende. Har vedkommende fået registreret særskilt beskyttelse efter en eller flere af bestemmelserne i § 29 bortfalder en sådan beskyttelse først, når vedkommende giver bopælskommunen besked herom. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsernes fremgangsmåde i forbindelse med tildeling af navne- og adressebeskyttelse. Kommunalbestyrelsernes og Indenrigs- og Boligministeriets videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder Oplysninger i CPR og ældre folkeregistermateriale kan videregives til en anden offentlig myndighed efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Når en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i CPR, jf. dog § 33, stk. 1. Indenrigs- og Boligministeriet fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger fra CPR efter stk. 1. Offentlige myndigheders enkeltforespørgsler om oplysninger fra CPR skal rettes til en kommunalbestyrelse, som til dækning af sine omkostninger kan opkræve indtil 50 kr. pr. forespørgsel, jf. dog stk. 3. Beløbet reguleres fra og med 2014 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Forespørgsler om oplysninger i ældre folkeregistermateriale, som ikke findes i CPR, skal rettes til den daværende bopælskommune, der kan forlange, at de omkostninger, der er forbundet med besvarelsen, betales af forespørgeren, jf. dog stk. 3. Udbetaling Danmarks forespørgsler hos en kommunalbestyrelse til brug ved administrationen af de pensionsregler, der er fastsat i medfør af EF-forordningen om social sikring for arbejdstagere m.fl., der flytter inden for EU- eller EØS-lande, samt sager om pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre lande, er vederlagsfri. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at forespørgsler efter stk. 1-3 skal være skriftlige. En myndighed må kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigs- og Boligministeriet har givet tilladelse hertil. En myndighed, der efter §§ 31-33 modtager oplysninger om beskyttede navne og adresser, jf. § 28, skal ved behandlingen heraf sørge for, at disse navne og adresser ikke bliver tilgængelige for private. Myndigheden skal endvidere i alle tilfælde i forbindelse med navn og adresse registrere oplysning om beskyttelsen. Denne oplysning skal altid meddeles i forbindelse med en eventuel videregivelse af navn og adresse til andre, jf. stk. 1. Bestemmelserne i stk. 2 gælder dog ikke, hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Færøske myndigheder sidestilles i dette kapitel med andre offentlige myndigheder. Kommunalbestyrelsernes og Indenrigs- og Boligministeriets videregivelse m.v. af oplysninger til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed Indenrigs- og Boligministeriet kan til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed fra CPR videregive oplysninger om eller foretage adressering til en nærmere afgrænset kreds af personer. Det er en betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle disse oplysninger efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Indenrigs- og Boligministeriet fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger eller adressering og udsendelse. Indenrigs- og Boligministeriet kan til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed give adgang til elektronisk søgning og opslag i CPR. Det er en betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle disse oplysninger efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Indenrigs- og Boligministeriet fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for adgangen til elektronisk søgning og opslag. Kommunalbestyrelsen kan til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed beslutte at udlevere oplysninger, der ikke er registreret i CPR, men som findes i ældre folkeregistermateriale i kommunen. Det er en betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle disse oplysninger efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at modtageren dækker de omkostninger, der er forbundet med udleveringen. Indenrigs- og Boligministeriets videregivelse af oplysninger til private Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og andre juridiske personer samt fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed, har ret til efter bestemmelserne i denne paragraf og i § 40 af Indenrigs- og Boligministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af personer, som de pågældende forud har identificeret enkeltvis, jf. stk. 5. For foreninger er det tillige en betingelse, at de har et anerkendelsesværdigt formål. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28, nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil, eventuel stilling, eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2, eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3, eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, eventuel forsvinden og datoen herfor, eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor, eventuel kontaktadresse og datoen herfor og eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data. Forsikringsselskaber og pensionskasser omfattet af lov om finansiel virksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i pensionsøjemed i henhold til lov om finansiel virksomhed har ud over oplysningerne i stk. 2 ret til at få leveret oplysninger om civilstand og civilstandsdato bortset fra oplysning om separation samt ved registrering i CPR af vedkommendes død tillige oplysning om navn og adresse på afdødes ægtefælle eller registrerede partner, medmindre der er registreret beskyttelse af navn og adresse efter

§ 28. Kreditoplysningsbureauer, som Datatilsynet har meddelt tilladelse til kreditoplysningsvirksomhed, har ret til at få oplyst navn og adresse fra CPR, uanset om disse er beskyttede efter

§ 28. Identifikationen af de enkelte personer efter stk. 1-4 skal ske ved enten personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere). Det er en betingelse for levering af oplysninger efter stk. 1-4, at modtageren efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven er berettiget til at behandle oplysningerne. Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og andre juridiske personer samt fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed, har ret til af Indenrigs- og Boligministeriet at få adgang til at stille enkeltforespørgsler omfattet af § 42, stk. 1 og 2, jf. § 42, stk. 6, som elektroniske enkeltforespørgsler til CPR. For foreninger er det tillige en betingelse, at de har et anerkendelsesværdigt formål. Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og andre juridiske personer og fysiske personer, der på ansøgningstidspunktet ejer og udlejer ti eller flere boliger, og almene boligorganisationer har ret til af Indenrigs- og Boligministeriet at få løbende digital adgang til oplysninger om flytninger til og fra en bolig, som den private juridiske eller fysiske person eller den almene boligorganisation er ejer af. De oplysninger om til- og fraflytninger, der kan videregives efter stk. 2, er oplysninger om navne på personer, som bor eller har boet på adressen inden for det sidste år, dato for tilflytning og dato for eventuel fraflytning. Det gælder, uanset om de pågældende har navne- og adressebeskyttelse. Indenrigs- og Boligministeriet fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger efter § 38, stk. 1-4, og

§ 39. Oplysninger indhentet efter §§ 38 og 39 må ikke videregives til andre private, medmindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigs- og Boligministeriet har givet tilladelse hertil. Ved videregivelse af navne- og adresseoplysninger skal oplysning om eventuel navne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, tillige videregives. Beskyttede navne og adresser, jf. § 28, som kreditoplysningsbureauer har indhentet efter § 38, stk. 4, må ikke videregives af disse. Indenrigs- og Boligministeriet udarbejder en gang i kvartalet en fortegnelse med oplysning om nuværende navn og adresse samt eventuel seneste tidligere adresse inden for de seneste 3 år for samtlige personer, der efter § 29, stk. 2, har en markering i CPR om, at de pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed. Personer med navne- og adressebeskyttelse efter § 28 medtages ikke i fortegnelsen. Erhvervsdrivende har ret til fra Indenrigs- og Boligministeriet at få leveret en kopi af den i stk. 4 nævnte fortegnelse mod betaling af et beløb til dækning af de omkostninger, der er forbundet med videregivelsen. Organisationer, der varetager erhvervsdrivendes brancheinteresser, har på samme vilkår ret til at få leveret den i stk. 4 nævnte fortegnelse med henblik på videregivelse af fortegnelsen til medlemsvirksomheder. Fortegnelsen må ikke herudover videregives til andre eller offentliggøres. Indenrigs- og Boligministeriets forsendelse for udenlandske myndigheder Indenrigs- og Boligministeriet kan for offentlige myndigheder i andre lande adressere og udsende valg- eller folkeafstemningsmateriale til det pågældende lands herboende statsborgere, som er registreret i CPR. Den, der anmoder om adressering og udsendelse, må ikke få udleveret adressaternes navne og adresser. Indenrigs- og Boligministeriet fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for adressering og udsendelse. Kommunalbestyrelsernes videregivelse af enkeltoplysninger m.v. til private Enhver har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse at få oplysninger i CPR om en bestemt person, som den pågældende forud har identificeret, jf. stk. 6. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28, nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil, eventuel stilling, eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2, eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3, eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, eventuel forsvinden og datoen herfor, eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor, eventuel kontaktadresse og datoen herfor og eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse. Forsikringsselskaber og pensionskasser omfattet af lov om finansiel virksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i pensionsøjemed i henhold til lov om finansiel virksomhed, har ud over oplysningerne angivet i stk. 2 ret til at få oplyst vedkommendes civilstand og civilstandsdato, bortset fra oplysning om separation, samt de oplysninger om dennes slægtskabsforhold, herunder om slægtninges navne og adresser, uanset om disse er beskyttede efter § 28, der er nødvendige for at udbetale en forsikringssum eller pension til vedkommende. De nævnte forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter har til samme formål ret til at få oplyst navn og adresse på afdødes ægtefælle eller registrerede partner og navn og adresse på en person, der på tidspunktet for den registreredes død var registreret med bopæl i CPR på samme adresse som afdøde, såfremt afdøde og vedkommende person har eller har haft fælles børn, der er registreret i CPR som børn af de pågældende. Navn og adresse kan udleveres, uanset om der er registreret beskyttelse efter

§ 28. Kreditoplysningsbureauer, som Datatilsynet har meddelt tilladelse til kreditoplysningsvirksomhed, har ret til at få oplyst navn og adresse fra CPR, uanset om disse er beskyttede efter

§ 28. En persons navne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, kan normalt ikke opretholdes over for kreditorer, der agter at foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring. Ved tvivl om fordringens eksistens skal kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra den angivne debitor, før oplysningerne kan videregives. Identifikationen af den pågældende person efter stk. 1-4 skal ske ved navn (nuværende eller tidligere) og fødselsdato, navn (nuværende eller tidligere) og adresse (nuværende eller tidligere) eller navn (nuværende eller tidligere) og personnummer. Anmodning om oplysninger efter stk. 1 skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 4. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over i de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt. En digital anmodning om oplysninger efter stk. 1 anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan videregive beskyttede navne og adresser i CPR, jf. § 28, til private, der har en retlig interesse i sådanne oplysninger om en forud identificeret person, jf. § 42, stk. 6. Det er en betingelse, at den beskyttede har fået mulighed for at udtale sig om ønsket og ikke har fremsat sådanne indvendinger mod udleveringen, som kommunen finder skal tillægges større vægt end den retlige interesse, den pågældende har i at modtage de beskyttede oplysninger. Den, som kan godtgøre at have retlig interesse i andre oplysninger i CPR om en forud identificeret person, jf. § 42, stk. 6, end dem, der er nævnt i § 42, stk. 2-5, og § 43, stk. 1, kan få disse. Det gælder også oplysning om navn, adresse og fødselsdato på den identificeredes nuværende og tidligere ægtefæller samt nuværende børn og forældre. Såfremt de pågældende har registreret beskyttelse af navn og adresse i CPR, jf. § 28, finder stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Oplysning om personnumre kan dog aldrig gives, jf. dog

§ 46. Oplysninger modtaget efter § 42, stk. 3-5, og §§ 43 og 45 må ikke videregives til andre private, medmindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved videregivelse af navne- og adresseoplysninger efter § 42, stk. 5, og § 43 og § 45 skal oplysning om eventuel navne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, tillige videregives. Navne og adresser, som er udleveret efter § 42, stk. 5, og § 43 må kun anvendes til formål, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Beskyttede navne og adresser, jf. § 28, som kreditoplysningsbureauer har indhentet efter § 42, stk. 4, må ikke videregives af disse. Enhver har ret til hos en kommunalbestyrelse at få oplyst navne på personer, der ifølge CPR er tilmeldt i en bolig, som den pågældende dokumenterer at være (med)ejer eller lejer af. Dette gælder, uanset om de tilmeldte personer har navne- og adressebeskyttelse efter

§ 28. Enhver har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse at få en attestation på dansk af aktuelle og tidligere oplysninger, som er registreret i CPR, eller andet folkeregistermateriale i denne kommune om vedkommende selv, herunder egne børns, ægtefælles samt forældres personnumre. Anmodning om oplysning om adresser forud for den 1. januar 1971 skal rettes til den daværende bopælskommune. Anmodning om attestation efter stk. 1 skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 4. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over i de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt. En digital anmodning om attestation efter stk. 1 anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Til brug for trykning af lokale vejvisere kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at videregive oplysninger om navne, stillinger og adresser for de personer, som er registreret i CPR med bopæl i kommunen, medmindre vedkommende har navne- og adressebeskyttelse efter § 28 eller lokalvejviserbeskyttelse efter § 29, stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkårene for videregivelsen og kan herunder bestemme, at beboere på institutioner af særlig karakter ikke skal medtages i lokalvejvisere. Der må ikke udleveres løbende ændringer til tidligere videregivne oplysninger. Kommunalbestyrelsen skal stille som et vilkår for videregivelse efter stk. 1, at oplysningerne ikke anvendes eller videregives til brug for offentliggørelse i elektronisk form. Enhver, der er berettiget til oplysninger fra CPR efter §§ 42 og 43, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse, som har ældre folkeregistermateriale om den identificerede, at få de samme oplysninger fra dette materiale. Bestemmelserne i § 44 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger udleveret efter stk. 1. Enhver, der som angivet i § 42, stk. 6, forud kan identificere en afdød person, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse, som har registreret sådanne oplysninger om afdøde, at få følgende oplysninger: Samtlige navne, herunder tidligere navne. Fødselsdato og -sted. Civilstandsdatoer og vielsessted. Dødsdato og dødsregistreringssted. Samtlige adresser med angivelse af til- og fraflytningsdatoer. Slægtskabsforhold til afdøde med angivelse af slægtningens navn samt fødselsdato og -registreringssted, dog ikke for nulevende slægtninge. Det er en yderligere betingelse for videregivelse efter stk. 1, at oplysningerne ikke findes i CPR og desuden er over 30 år gamle. Enhver, som kan identificere en afdød person, jf. § 42, stk. 6, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse at få oplysninger fra CPR, der er nødvendige for et skifte i udlandet. Tilsvarende gælder, hvis disse oplysninger findes i ældre folkeregistermateriale i kommunen. Enhver, som kan identificere en afdød person, jf. § 42, stk. 6, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse at få oplysninger fra CPR til brug ved anmodning til begravelsesmyndigheden om begravelse eller ligbrænding. Tilsvarende gælder, hvis disse oplysninger findes i ældre folkeregistermateriale i kommunen. Oplysning om personnummer kan aldrig gives i medfør af stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at forespørgsler efter §§ 42, 43, 45, 46 og 48-50 skal være skriftlige. For hver enkelt forespørgsel efter §§ 42, 43, 45 og 46 kan kommunalbestyrelsen opkræve indtil 75 kr. til dækning af sine omkostninger. Beløbet reguleres fra og med 2014 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes kræve samtlige omkostninger, der er forbundet med videregivelse efter §§ 47-50, dækket af modtageren. Kommunalbestyrelsen kan forlange betalingen erlagt forud for besvarelsen af forespørgslen eller videregivelsen. Offentlige myndigheders behandling af personnumre Hvis en offentlig myndighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven anvender personnummer som identifikation eller journalnummer, skal det være personnummeret for den person, sagen vedrører. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at det under et forvaltningsområde er nødvendigt at henføre flere personer til samme sag. I sådanne tilfælde afgør forvaltningen selv, hvorledes den interne sagsregistrering tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Ved denne tilrettelæggelse skal der bl.a. tages ligestillingsmæssige hensyn. Anvender en offentlig myndighed personnummer ved henvendelse til en person om dennes forhold, skal myndigheden anvende vedkommendes eget personnummer. En person kan tilsvarende kun blive afkrævet sit eget personnummer ved henvendelser til offentlige myndigheder i situationer omfattet af

§ 52. Offentlige myndigheder skal sørge for, at personnummer ikke kommer uvedkommende i hænde. Personnumre må ikke påføres fuldt læseligt uden på breve, i rudekuverter eller ved andre forsendelser til vedkommende. Er det nødvendigt i sådanne tilfælde at angive en identifikation, skal personnumret sløres, således at det ikke er umiddelbart genkendeligt. Personnummer kan angives fuldt læseligt på giroindbetalingskort, såfremt dette fremsendes i lukket kuvert til vedkommende. Personnummer må ikke offentliggøres, herunder i Statstidende, bortset fra ved proklamaer i dødsboer, medmindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Beredskab, sikkerhedsforanstaltninger m.v. Indenrigs- og Boligministeriet træffer foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse af CPR i tilfælde af krig eller lignende forhold. I den periode, der går forud for en eventuel krig eller lignende forhold, sørger Indenrigs- og Boligministeriet for udskrifter fra CPR til brug for kommunalbestyrelsernes manuelle administration af personregistreringen. Indenrigs- og Boligministeriet etablerer et særligt beredskab, der gør det muligt altid at udtrække oplysninger til brug for fremstilling af valglister og -kort i forbindelse med valg. Hvis CPR helt eller delvis går til grunde eller gøres ubrugeligt, kan kommunalbestyrelserne efter indenrigs- og boligministerens nærmere bestemmelse pålægge offentlige myndigheder samt de personer, der har bopæl eller ophold i kommunen, at meddele de oplysninger, der er nødvendige til CPR’s genoprettelse. Klage og straf Klage over en kommunalbestyrelses afgørelse efter denne lov kan, inden 4 uger fra det tidspunkt klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Indenrigs- og Boligministeriet. Indbringelsen sker ved, at en skriftlig klage afleveres til den kommunalbestyrelse, som har truffet afgørelsen. Kan kommunalbestyrelsen ikke give klageren med‌hold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Indenrigs- og Boligministeriet med kopi til klageren. Kopien til klageren skal forsynes med oplysning om, at klagerens eventuelle kommentarer til genvurderingen skal fremsættes over for Indenrigs- og Boligministeriet, inden 4 uger fra det tidspunkt klageren har fået meddelelse om genvurderingen. En klage over en bopælsregistrering kan ikke vedrøre en registrering, der ligger længere tilbage end 2 år, før klagens fremsættelse, hvis registreringen ikke er blevet ændret i denne periode. Indenrigs- og Boligministeriets afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning eller ændring af den afgørelse, der er klaget over. Ved ændring af afgørelsen kan Indenrigs- og Boligministeriet umiddelbart foretage fornøden berigtigelse af registreringen i CPR. Klage over en afgørelse fra Rigsombudsmanden på Færøerne efter § 3, stk. 2, kan inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Indenrigs- og Boligministeriet. Indbringelsen sker, ved at en skriftlig klage indgives til Rigsombudsmanden på Færøerne. Kan Rigsombudsmanden på Færøerne ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Indenrigs- og Boligministeriet med kopi til klageren. Kopien til klageren forsynes med oplysning om, at klagerens eventuelle kommentarer til genvurderingen skal fremsættes over for Indenrigs- og Boligministeriet inden 4 uger fra det tidspunkt, klageren har fået meddelelse om genvurderingen. Indenrigs- og Boligministeriets afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning eller ændring af den afgørelse, der er klaget over. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed ikke rettidigt anmelder en flytning, jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 24, stk. 1, ikke anmelder en opgivet flytning, jf. § 12, stk. 6, 1. pkt., afgiver forkerte oplysninger om selve flytningen og de forhold, der skal registreres i forbindelse hermed, jf. § 12, stk. 2, § 16, stk. 4, § 20, stk. 1 og 2, og § 26, stk. 1, overtræder § 40, stk. 2 og 3, § 40, stk. 5, 3. pkt., §§ 44 og 47 samt vilkår fastsat efter § 32, stk. 2, § 35, 3. pkt., § 36, 3. pkt., og § 40, stk. 1, eller undlader at afgive oplysninger efter § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 4, og § 55, stk. 4, eller afgiver urigtige oplysninger, jf. § 10, stk. 2, nr. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kommunalbestyrelsen kan tilkendegive ved‌kommende, at en overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 57, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5, kan afgøres uden retlig forfølgelse, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde til kommunens kasse. Bestemmelsen i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om indholdet af anklageskriftet, finder tilsvarende anvendelse på en tilkendegivelse efter stk. 1. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Ikrafttrædelse m.v. Indenrigs- og boligministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Samtidig ophæves lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 525 af 30. juni 1998. Indenrigs- og Boligministeriets cirkulære nr. 28 af 20. februar 1995 om ajourføring og drift af CPR’s vej- og boligregister forbliver i kraft, indtil det ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Cirkulære nr. 28 af 20. februar 1995 er med virkning fra den 1. januar 2003 afløst af cirkulære nr. 130 af 25. november 2002, som er ophævet ved cirkulære nr. 9786 af 13. september 2018. Afgørelser, der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klageregler. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Loven er ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. november 2006 sat i kraft for Grønland med virkning fra den 1. januar 2007, som ændret ved kongelig anordning nr. 449 af 23. maj 2016 og kongelig anordning nr. 681 af 6. juni 2016. § 3, stk. 2 og 10, § 4, stk. 1, § 26, stk. 4, og § 56 a kan uanset stk. 1 ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Lovens § 3, stk. 2 og 10, § 4, stk. 1, § 26, stk. 4, og § 56 a er ved kongelig anordning nr. 2234 af 29. december 2020 sat i kraft for Færøerne. Lov nr. 752 af 25. juni 2014 (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn) Lovændringen vedrører § 3 og § 26, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. september 2014. For personer, som inden lovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler har ansøgt om tilladelse til at bære et fornavn, der betegner det modsatte køn, om tilladelse til at få kønsbetegnelsen X i passet eller om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, regnes den periode, der er nævnt i § 3, stk. 6, 2. pkt., i lov om Det Centrale Personre‌g‌ister som indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning herom. Har en person indgivet ansøgning om flere af de nævnte tilladelser, regnes den nævnte periode fra tidspunktet for den først indgivne ansøgning. Lov nr. 1052 af 30. juni 2020 (Reform af udligningssystemet) Lovændringen vedrører bilag 1, nr. 12. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2020 og har virkning fra og med tilskudsåret 2021. (Udelades) Oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse, som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, bevares i CPR. Lov nr. 1834 af 8. december 2020 (Tildeling af personnummer til færinger, udlevering af oplysninger om til- og fraflytning til almene boligorganisationer m.v., ændring af reglerne for behandling af sager om bopælsregistrering af børn m.v.) Lovændringen vedrører § 3, § 4, stk. 1, § 13, stk. 3, § 16, stk. 6, § 17, stk. 1, § 26, stk. 4, § 28, § 29, stk. 4, § 34 a, § 39, § 56 a, § 60, stk. 2, og bilag 1, nr. 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 8, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 9, i lov om Det Centrale Personregister som ændret ved § 1, nr. 1 og 3, i denne lov. Lov nr. 2604 af 28. december 2021 (Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem som fødselsregistreringssted i CPR) Lovændringen vedrører bilag 1, nr. 4. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2022. Lov nr. 227 af 15. februar 2022 (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.) Lovændringen vedrører bilag 1, nr. 7. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1, 3, 5 og 6. § 1, nr. 1-15, 17-23, 26 og 27, og § 3 finder ikke anvendelse for børn, som er født før det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af §§ 1 og 3, jf. stk. 2. For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 1, nr. 16, finder ikke anvendelse, hvis behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen er foretaget før det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af § 1, jf. stk. 2. § 1, nr. 24, finder ikke anvendelse for moderskab, faderskab og medmoderskab, der er fastslået før det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af § 1, jf. stk. 2. Dataindholdet i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 4 er følgende: Personnummeroplysninger: Personnummer, jf. § 3, henvisning mellem nyt og tidligere personnummer, der opbevares i CPR (historisk), samt ved ændring af personnummer, f.eks. ved fejl i køn og fødselsdato, jf. § 3, stk. 6. Navneoplysninger: Fornavn, mellemnavn og efternavn, eget efternavn, dvs. personens seneste efternavn erhvervet på andet grundlag end ægteskab, markering af manglende mulighed for korrekt registrering af navn, jf. § 5, stk. 3, samt adresseringsnavn, jf. § 5, stk. 4-7. Tidligere navne opbevares i CPR (historisk). Adresseoplysninger: a) Kommune, vej, husnummer, etage, side-dørnummer, bygningsnummer, c/o-navn, bynavn, postnummer og postdistrikt. b) Udenlandsadresse, jf. § 26, stk. 3. c) Tidligere adresser, herunder også indrejse, udrejse, genfinding og forsvinding, samt tidligere udenlandsadresser bevares i CPR (historisk). d) Supplerende adresse, dvs. oplysning om udenlandsadresse ved udenlandsophold på 6 måneder eller derunder, jf. § 24, stk. 3, for personer beordret til tjeneste i udlandet af den danske stat og disses husstand, jf. § 24, stk. 5 og 6, eller oplysning om kasernen ved aftjening af værnepligt, jf. § 14, stk. 2. e) Kontaktadresse, jf. § 26, stk. 3 og 4, dvs. en adresse, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post under et registreret udenlandsophold. f) Flyttepåbud efter lov om planlægning (sommerhuse). Fødselsregistreringsoplysninger: Fødselsregistreringssted, dvs. aktuelle navn for sogn eller fødeland, eventuel verdensdel, hvor registrerede oplysninger findes, samt fødselsdato og køn. Tidligere fødselsregistreringsoplysninger bevares i CPR (historisk). Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem kan anføres som fødselsregistreringssted i CPR, hvis fødselsregistreringsoplysningerne findes der. Statsborgerskabsoplysninger: Statsborgerskab, dvs. angivelse af det aktuelle navn for det land, hvor vedkommende er statsborger, eventuel verdensdel. Er personen statsløs angives dette. Tidligere statsborgerskab bevares i CPR (historisk). Folkekirkeoplysninger: Oplysning om medlemskab af folkekirken, valgmenighed og tillige folkekirken, folkekirken, men fritaget for kirkeskat under udenlandsophold, fordi der betales kirkeskat til Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke eller ikke er medlem af folkekirken. Tidligere folkekirkeoplysninger bevares i CPR (historisk). Slægtskabsoplysninger: Oplysning om personnummer på mor, far eller medmor og børn, angivelse af mor og far eller medmor i feltet for indehavere af forældremyndigheden over mindreårige og oplysning om delt bopæl efter § 18 a i forældreansvarsloven. Civilstandsoplysninger: Oplysning om ugift, gift, fraskilt, enke eller enkemand, registreret partner, opløsning af registreret partnerskab, længstlevende partner eller død samt oplysning om personnummer på ægtefælle eller registreret partner og om separation. Tidligere civilstandsoplysninger bevares i CPR (historisk). Statusoplysninger: Angivelse af, om pågældende er registreret i CPR på grund af aktuel eller tidligere bopælsmæssig tilknytning til Danmark eller Grønland i form af bopæl, uden fast bopæl, forsvinding, udrejse eller død, eller om vedkommende er registreret alene på grund af inddragelse under ATP, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, eller skattesagsbehandling, jf. § 3, stk. 1, nr. 3. Endvidere er for visse personnumre registreret reservation, annullation, ændring eller sletning på grund af fejlregistrering. Eventuelle beskyttelsesoplysninger: Eventuel navne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. § 29, stk. 1, markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2, eller markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3. Tidligere beskyttelsesoplysninger bevares i CPR (historisk). Eventuelle stillingsoplysninger: Eventuel stillingsangivelse, som vedkommende tidligere har anmodet om, og som pågældende kan få ændret eller slettet ved henvendelse til bopælskommunen. Eventuelle oplysninger om kommunale forhold: Kommunernes eventuelle oplysning om, at vedkommende lever adskilt fra sin ægtefælle, er et plejebarn, pensionsforhold, betalingskommuneforhold, medlemskab af valgmenighed, når valgmenigheden og kommunen har aftalt, at kommunen opkræver kirkelige bidrag for valgmenigheden, samt angivelse af fælleshusholdning eller familieko‌de. Eventuelle oplysninger om kommunale notater: Indenrigs- og Boligministeriets og kommunernes registrering af visse faktiske oplysninger af klar betydning for varetagelse af opgaverne efter folkeregistreringslovgivningen, f.eks. oplysning om, at personens opholdssted ikke kendes, eller om indsættelse eller anbringelse i en af kriminalforsorgens anstalter m.v., jf. § 15, stk. 3. Eventuelle markeringer af abonnement på personoplysninger: De myndigheder og private, som efter henholdsvis §§ 32 og 38 abonnerer på ajourførte oplysninger fra CPR for en større afgrænset kreds af personer, som er identificeret enkeltvis. Eventuelle valgoplysninger: Optagelse på valgliste til folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet for personer, der er udrejst, samt visse særlige valgoplysninger til brug ved valg til Europa-Parlamentet. Eventuelle værgemålsoplysninger: Oplysning om, at personen er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. eller 2. pkt., samt værgens navn og dennes adresse. Eventuel kontaktadresse i forbindelse med behandling af et dødsbo: I forbindelse med behandling af et dødsbo kan enten skifteretten, en udpeget bobestyrer eller en efter dødsboskiftelovens § 25, stk. 6, befuldmægtiget arving i et bo udlagt til privat skifte registreres i indtil 3 år som kontaktadresse i CPR. For de i nr. 1-17 nævnte oplysninger registreres endvidere ajourføringstidspunkt, gyldighedsstart og eventuel slutdato m.m. samt den myndighed, som har godkendt eller ajourført registreringen, og eventuel særlig dokumentation for en given oplysning samt visse tekniske styredata.