Bekendtgørelse om diplomuddannelser

Bekendtgørelse om diplomuddannelser Bekendtgørelse om diplomuddannelser I medfør af § 11, stk. 2, § 13, stk. 4, § 15, stk. 5, 6 og 9, § 19, nr. 1, litra a, § 22 og § 30, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, som ændret ved lov nr. 913 af 21. juni 2022, og § 2, stk. 10, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019, som ændret ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 8, nr. 1, 4, 6, 7, 19, 25 og 27, i bekendtgørelse nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: Formål og videngrundlag En diplomuddannelse skal opfylde formålene i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne samt de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er akkrediteret og godkendt. De enkelte diplomuddannelser fremgår af bilag 1. En diplomuddannelse skal give den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på niveau for en diplomuddannelse, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og nye videregående uddannelser. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret, jf. dog stk. 4. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for det fagområde, der udgør grundlaget for uddannelsens formål og erhvervssigte. En diplomuddannelse inden for det kunstneriske fagområde er desuden også kunstnerisk baseret. Tilrettelæggelse En diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, jf. lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Institutionen tilrettelægger uddannelsen som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år. Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. Uddannelsen tilrettelægges således, at der tages hensyn til de studerendes muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Undervisningen skal være praksisrelateret, og de studerendes erfaringer skal inddrages i undervisningen. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Indholdet af og tilrettelæggelsen af den enkelte diplomuddannelse er fastlagt i en studieordning, jf.

§ 19. Adgang Adgang til en diplomuddannelse er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant akademiuddannelse gennemført som et fleksibelt forløb eller et reguleret forløb, jf. dog § 14, stk. 2. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, jf. dog stk. 6. Uddannelsesinstitutionen optager ansøgere, der har fået foretaget en realkompetencevurdering i forhold til den konkrete uddannelse og har fået udstedt et adgangsbevis, jf. bekendtgørelse om realkompetencevurdering i forhold til akademi- og diplomuddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. En ansøger, der opfylder adgangsbetingelserne, kan følge et modul på en diplomuddannelse, jf. dog § 14, stk. 2. Institutionerne kan i studieordningen fastsætte regler om krav til ansøgerens særlige faglige forudsætninger, og institutionerne skal offentliggøre reglerne på deres hjemmesider. En ansøger, der på ansøgningstidspunktet ikke opfylder kravet i stk. 2, kan optages på en diplomuddannelse i skat, hvis følgende betingelser er opfyldt: Ansøgeren er i et ansættelsesforhold, hvor ansøgeren udelukkende eller i alt overvejende grad beskæftiger sig med skattefaglige forhold. Ansættelsesforholdet er på minimum 25 timer pr. uge. Ansøgeren har gennemført en eventuel prøvetid. Ansættelsesforholdet ikke er opsagt. Der skal foreligge en individuel tilrettelagt uddannelsesplan udarbejdet af ansættelsesstedet, som indeholder en redegørelse for de faglige opgaver i ansættelsesforholdet og for samspillet mellem opgaverne og uddannelsens elementer. Struktur og indhold En diplomuddannelse består af 60 ECTS-point og omfatter: Obligatoriske moduler, svarende til mindst 15 ECTS-point inden for uddannelsens faglige område, jf. kapitel 6. De obligatoriske moduler er konstituerende for uddannelsen. Valgfrie moduler, svarende til mindst 5 ECTS-point, jf. dog stk. 4, der er understøttende i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Valgfrie moduler inden for andre fagområder end uddannelsens faglige område kan dog højst udgøre 15 ECTS-point for den enkelte studerende. Afgangsprojekt, svarende til 15 ECTS-point, der afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for uddannelsens faglige område, inddrages. Institutionen godkender emnet. De enkelte moduler kan have et omfang på 5 eller 10 ECTS-point. Modulerne indeholder videnskabsteori i relation til professionens og fagområdets praksis og anvendte teori og metode. En diplomuddannelse kan tilrettelægges med flere uddannelsesretninger. En uddannelsesretning konstitueres af en række retningsspecifikke moduler, der giver den studerende mulighed for gennem specialisering eller toning inden for uddannelsens formål at kvalificere erhvervskompetencen i en given retning. For den enkelte uddannelsesretning fastsættes mål for læringsudbytte som delmål, der indgår i diplomuddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Institutionen kan fastsætte rækkefølgen af modulerne, herunder at et modul kan være forudsætning for et efterfølgende modul. En uddannelsesretning har et omfang, der svarer til mindst 15 og højst 30 ECTS-point for den enkelte studerende, der har valgt retningen. Diplomuddannelser med uddannelsesretninger kan tilrettelægges uden valgfri moduler, jf. stk. 1, nr. 2. Den, der har gennemført en godkendt uddannelsesretning, har ret til at anvende den betegnelse, der knytter sig til diplomuddannelsen efterfulgt af den retningsbetegnelse, der fremgår af studieordningen. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen godkender nye uddannelsesretninger i godkendte diplomuddannelser. Udbyderne indberetter nye moduler til styrelsen med henblik på registrering og vurdering af, om disse medfører væsentlig ændring af uddannelsens formål eller erhvervssigte, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser. Lærerkvalifikationer Underviserne ved en institutions udbud af en diplomuddannelse skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence. Formålet for de enkelte faglige områder Fagområdet for it og teknik Diplomuddannelser inden for fagområdet it og teknik har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til at udvikle, analysere, vurdere og løse praktiske problemstillinger af teknologisk og innovativ karakter inden for den private og offentlige sektor samt at implementere og formidle løsningen heraf samt udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Det kunstneriske fagområde Diplomuddannelser inden for det kunstneriske fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for det kunstneriske område, herunder de arkitekt-, design- og kunsthåndværksfaglige områder, og til at anvende kunstneriske metoder i løsningen af opgaver inden for den uddannedes arbejdsfelt samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Fagområdet for ledelse Diplomuddannelser inden for fagområdet ledelse har til formål at kvalificere nuværende og kommende lederes personlige og faglige kompetence til selvstændigt at varetage opgaver inden for ledelse og organisation i såvel private som offentlige virksomheder og institutioner m.v. samt udvikle egen praksis. Den uddannede skal kunne vurdere, reflektere og anvende elementer, der indgår i ledelsesprocessen fra strategisk til operativt niveau. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Certificerede uddannelsesmoduler i offentlig ledelse på diplomniveau, der er bestået, giver ret til merit til de tilsvarende moduler i diplomuddannelse i ledelse i forholdet 1:1, jf. bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen). Institutionerne indberetter årligt antallet af indgivne meritansøgninger, jf. stk. 2, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Det maritime fagområde Diplomuddannelser inden for det maritime fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til at udvikle, analysere, vurdere og løse praktiske problemstillinger af teknisk, teknologisk, operativ og innovativ karakter inden for de maritime erhverv, herunder rederier og shipping, havne, industri og service, samt at implementere og formidle løsningen i relation til disse områder samt udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Fagområdet for medier og kommunikation Diplomuddannelser inden for fagområdet medie- og kommunikation har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner, der indebærer kreativ og forståelig formidling på de forskellige platforme, som anvendes i medie- og kommunikationsbranchen og til kommunikationsformål i samfundet i øvrigt samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Det pædagogiske fagområde Diplomuddannelser inden for det pædagogiske fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage pædagogiske funktioner som at planlægge, organisere, udvikle og realisere opgaver inden for undervisning, vejledning, formidling, læring, didaktik og social inklusion samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. En ansøger, der opfylder de faglige betingelser for ansættelse som lærer ved erhvervsuddannelserne eller arbejdsmarkedsuddannelserne, kan optages på de obligatoriske moduler med erhvervspædagogisk indhold, svarende til 20 ECTS-point i den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Den, der har gennemført moduler svarende til 10 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på praktikvejledning af studerende på uddannelserne til professionsbachelor som pædagog eller som lærer i folkeskolen, kan anvende betegnelsen praktikvejleder . Den, der har gennemført moduler svarende til 30 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på læsevejledning inden for grundskolen eller på erhvervsuddannelsesområdet, kan anvende betegnelsen læsevejleder . Den, der har gennemført moduler svarende til 30 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på sprogvejledning, kan anvende betegnelsen sprogvejleder . Det social- og samfundsfaglige fagområde Diplomuddannelser inden for det social- og samfundsfaglige fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for forvaltning, socialt arbejde, kriminologi, familieterapi, vejledning og beskæftigelsesindsats samt udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Den, der har gennemført moduler svarende til 10 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på praktikvejledning til uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver eller socialformidler, kan anvende betegnelsen praktikvejleder . Det sundhedsfaglige fagområde Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for den sundhedsfaglige og ernæringsfaglige praksis samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Den, der har gennemført moduler svarende til 10 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på klinisk vejledning til en uddannelse til professionsbachelor inden for sundhedsområdet, kan anvende betegnelsen klinisk vejleder . Det økonomiske og merkantile fagområde Diplomuddannelser inden for økonomiske og merkantile fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for økonomi, handel, forretning, turisme- og oplevelsesøkonomi samt udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Eksamen og bedømmelse For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamener og prøver i professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, jf. dog stk. 2 og 4, og bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Hvert af modulerne i en diplomuddannelse afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterbekendtgørelsen. Mindst 20 ECTS-point, herunder afgangsprojektet, skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Den studerende kan først gå til prøve i afgangsprojektet, når moduler af et samlet omfang på 45 ECTS-point er bestået. Der oprettes ét censorkorps for hvert af de 9 fagområder for diplomuddannelser. Censorkorpset for fagområdet ledelse fungerer tillige som censorkorps for certificerede moduler i offentlig ledelse. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om framelding til prøver for studerende, der er optaget på en diplomuddannelse. Studieordning De institutioner, der udbyder den enkelte diplomuddannelse, udarbejder i fællesskab en studieordning for uddannelsen. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen og skal indeholde de regler, som institutionerne inden for rammerne af denne bekendtgørelse fastsætter om: Uddannelsen, herunder: Formål. Mål for læringsudbytte, jf. § 2, angivet i kvalifikationsrammetermer. Angivelse af obligatoriske og valgfrie moduler. Den uddannedes titel på dansk og engelsk. Eventuel uddannelsesretning, herunder: Mål for læringsudbytte, angivet som delmål i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte, jf. § 6, stk. 3, 3. pkt. Angivelse af retningsspecifikke moduler, jf. § 6, stk. 3, 2. pkt. Retningsbetegnelse, som den uddannede må anvende sammen med den titel, der knytter sig til diplomuddannelsen, jf. § 6, stk. 5. De enkelte moduler, jf. § 6, herunder: Læringsmål, angivet i kvalifikationsrammetermer. Indhold. Omfang, angivet i ECTS-point. Beskrivelse og fastsættelse af hver moduls prøveform eller, hvis der fastsættes en variation af prøveformer, den variation af prøveformer, hvorfra der kan vælges, når modulet oprettes, og inden modulforløbet begynder. Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 6, stk. 1, nr. 3. Adgangsforudsætninger, herunder eventuelle krav til den studerendes særlige faglige forudsætninger, jf. § 5, stk. 1 og 5. I studieordninger, hvor der er tilrettelagt forløb med henblik på opnåelse af betegnelse som vejleder, skal det fremgår hvilke moduler, der samlet set berettiger til betegnelsen efter § 14, stk. 3-5, § 15, stk. 2 eller § 16, stk. 2. Undervisnings- og arbejdsformer. Merit, jf.

§ 23. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det er begrundet i særlige forhold. Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og centrale interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. bekendtgørelse om censorkorps og censorvirksomhed på de videregående uddannelser. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside senest ved et studieårs begyndelse. Institutionen orienterer de studerende om studieordningen. Andre regler De udbydende institutioner nedsætter som led i samarbejdet et fællesudvalg for hvert fagområde, der varetager fælles og generelle spørgsmål inden for fagområdet. Fællesudvalgene nedsætter et kontaktudvalg, som varetager kontakten til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Institutionen informerer og vejleder de uddannelsessøgende om uddannelser, herunder adgang til uddannelser og moduler, samt om eksamen. Beståede uddannelseselementer fra en anden videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionerne i den fælles studieordning træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Et afgangsprojekt fra én videregående uddannelse, f.eks. et bachelorprojekt eller et kandidatspeciale, kan ikke meritoverføres til en diplomuddannelse. Afgørelsen skal træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 6, og § 5, stk. 2 og 3. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter styrelsen forsøgets varighed og afrapporteringsformen. Institutionens afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage efter stk. 1, er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Ikrafttrædelses- og overgangsregler Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Bekendtgørelse nr. 1012 af 2. juli 2018 om diplomuddannelser ophæves. Diplomuddannelser inden for de enkelte fagområder Fagområdet for it og teknik Diplomuddannelse i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i Informationsteknologi (DIT). Den engelske betegnelse er: Diploma of Information Technology. Diplomuddannelse i it-sikkerhed, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i it-sikkerhed. Den engelske betegnelse er. Diploma of IT Security. Diplomuddannelse i softwareudvikling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i Softwareudvikling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Software Development. Diplomuddannelse i webudvikling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i Webudvikling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Web Development. IT-diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Informationsteknologi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Information Technology. Teknologisk diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Bioteknologi, procesteknologi og kemi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Biotechnology, Process Technology and Chemistry. Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Energi og miljø. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Energy and Environment. Teknologisk diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Operations og Supply Chain Management. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Operations and Supply Chain Management. Teknologisk diplomuddannelse i parkvirksomhed, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Parkvirksomhed. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Park Engineering and Management. Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Projektledelse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Project Management. Teknologisk diplomuddannelse i vedligehold, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Vedligehold. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Maintenance. Det kunstneriske fagområde Diplomuddannelsen i strategisk design og ledelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Strategisk Design og Ledelse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Strategic Design and Management. Fagområdet for ledelse Diplomuddannelsen ingeniørernes lederuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU). Den engelske betegnelse er: Diploma of Engineering Business Administration (EBA). Diplomuddannelsen i ledelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Ledelse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Leadership. Det maritime fagområde Diplomuddannelse i maritim drift og bæredygtig udvikling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannelsen i Maritim Drift og Bæredygtig Udvikling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Maritime Operation and Sustainable Development. Fagområdet for medier og kommunikation Diplom i analytisk journalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Analytisk journalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Analytical Journalism. Diplomuddannelse i digital konceptudvikling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i e-konceptudvikling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Digital Concept Developing. Diplom i digital journalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Digital journalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Digital Journalism. Diplomuddannelse i fagjournalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Fagjournalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Specialized Journalism. Diplomuddannelse i kommunikation, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Kommunikation. Den engelske betegnelse er: Diploma of Corporate Communication. Diplomuddannelse i visuel journalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Visuel journalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Visual Journalism. Det pædagogiske fagområde Diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Erhvervspædagogik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Vocational Pedagogy. Diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Formidling af kunst og kultur for børn og unge. Den engelske betegnelse er: Diploma in Mediation of Arts and Culture for Children and Young People. Diplomuddannelse inden for det pædagogiske fagområde, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Pædagogik (PD). Den engelske betegnelse er: Diploma of Education. Det social- og samfundsfaglige fagområde Den sociale diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Socialt arbejde (soc.d). Den engelske betegnelse er: Diploma of Social Work. Diplomuddannelse i beskæftigelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Beskæftigelse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Employment. Diplomuddannelse i familieterapi og relationel praksis, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Familieterapi og relationel praksis. Den engelske betegnelse er: Diploma of Family Therapy and relational practice. Diplomuddannelse i kriminologi, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Kriminologi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Criminology. Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Offentlig forvaltning og administration (adm.d). Den engelske betegnelse er: Diploma of Public Administration. Diplomuddannelse i socialformidling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i socialformidling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Social Work. Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning (DUEK). Den engelske betegnelse er: Diploma of Educational, Vocational and Career Guidance. Det sundhedsfaglige fagområde Diplomuddannelse i oral helse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i oral helse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Oral Health. Diplomuddannelse i psykiatri, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Psykiatri (DPS). Den engelske betegnelse er: Diploma of Psychiatry. Den ernæringsfaglige diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Ernæringsfag (ED). Den engelske betegnelse er: Diploma of Nutrition and Health. Den sundhedsfaglige diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Sundhedsfag. Den engelske betegnelse er: Diploma of Health. Det økonomiske og merkantile fagområde Den merkantile diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: merk.d. Den engelske betegnelse er: Diploma of Business Studies. Diplomuddannelse i design og business, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i design og business. Den engelske betegnelse er: Diploma of Design and Business. Diplomuddannelse i skat, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Skat. Den engelske betegnelse er: Diploma of Tax. Diplomuddannelse i vurdering, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Vurdering. Den engelske betegnelse er: Diploma of Valuation. Diplomuddannelsen til turistfører, som giver ret til at anvende betegnelsen: Turistfører med diplom. Den engelske betegnelse er: Tourist Guide Diploma.