Bekendtgørelse om beskatning af søfolk

Bekendtgørelse om beskatning af søfolk Bekendtgørelse om beskatning af søfolk I medfør af § 11 a, stk. 5, § 11 b, stk. 5, § 12 og § 12 a, stk. 4, i sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2020, fastsættes: Administration af reglerne for sømandsfradrag Sømandsfradrag kan vælges i følgende tilfælde, når betingelserne i sømandsbeskatningslovens § 3 er opfyldt: Ved ansættelse til arbejde om bord, når den pågældende indgår i skibets normale driftsbesætning og udelukkende udfører opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand. Ved ansættelse af midlertidig karakter til særlige vedligeholdelses- eller reparationsarbejder om bord. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres, mens skibet er i almindelig drift, at den pågældende indgår eller vil kunne indgå i skibets sikkerheds- eller driftsbesætning, og at arbejdet ikke umiddelbart vil kunne udføres af landbaseret personale. Ved påmønstring af skib med henblik på at udføre opgaver i forbindelse med skibets særlige tilrigning, last, arbejdsopgaver eller sejlads, når den pågældende indgår som en del af skibets driftsbesætning. Ved arbejde om bord på skibe, som er ude af drift på grund af reparationsarbejde, midlertidig oplægning og lignende af højst seks måneders varighed. Det er en betingelse, at den pågældende umiddelbart før reparationsarbejdet eller den midlertidige oplægning var omfattet af sømandsbeskatningsloven, og at ansættelsesforholdet ikke alene er indgået med henblik på arbejde om bord på skib ude af drift. Skibsværftsarbejdere, landbaserede reparatører m.v. er ikke omfattet. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde: Ved udførelse af tilsynsopgaver af indtil seks måneders varighed i forbindelse med nybygning af skib, når skibet efter færdiggørelsen opfylder betingelserne for anvendelse af sømandsbeskatningslovens § 3, og den pågældende umiddelbart efter færdiggørelsen påmønstres skibet, jf. stk. 1, nr. 1 og 3. Ved kursusophold m.v. af indtil tre måneders samlet varighed inden for en 12-månedersperiode, forudsat at den pågældende umiddelbart før kursusopholdet var omfattet af stk. 1, nr. 1, og at den pågældende under kursusopholdet fortsat er ansat af rederiet. Nødvendige rejsedage i forbindelse med påmønstring og afmønstring anses for arbejde udført om bord på skib. Omfanget kan højst udgøre 14 dage inden for en 12-månedersperiode. Ved bedømmelsen af, om lønmodtageren er ansat på sædvanlige forhyringsvilkår, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 3, lægges der vægt på, om lønmodtageren er ansat på løn- og arbejdsvilkår svarende til dem, som gælder efter kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter for arbejde af den pågældende karakter, og at forhyringsvilkårene i det hele taget svarer til sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår for ansatte med samme anciennitet. Ved bedømmelsen af, om betingelsen om mulighed for overnatning på sædvanlig bopæl er opfyldt, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra e, lægges der vægt på, om lønmodtageren med hensyn til afstanden mellem bopæl og det sted, hvor skibet lægger til, har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Når en person er ansat til arbejde om bord på et skib, jf. § 1, en del af et år eller er ansat med en aftalt arbejdstid, som er kortere end den, der svarer til sædvanlige forhyringsvilkår på fuld tid, gives sømandsfradraget forholdsmæssigt, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 3. Ved indberetning af oplysninger til Skatteforvaltningen om antallet af sødage for personer omfattet af stk. 1 skal arbejdsgiveren omregne antallet af sødage, så det svarer til antallet ved ansættelse på sædvanlige forhyringsvilkår på fuld tid. Administration af reglerne for beskatning ved arbejde om bord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller skibsregistre i andre EU- eller EØS-medlemsstater Lønindkomst kan beskattes efter sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 i samme omfang som nævnt i § 1, når skibet er et dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller et udenlandsk skib registreret i et skibsregister i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, når skibet udelukkende anvendes til formål, der ville kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6. Ved tilsynsopgaver som omhandlet i § 1, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse, at skibet efter færdiggørelsen opfylder betingelserne for anvendelse af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8. Når løn, godtgørelser og gratialer m.v. fastsættes under hensyn til skattenedsættelsen, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, er det for godtgørelser og gratialer m.v. omfattet af ligningslovens § 7 U en betingelse, at der ved opgørelsen af såvel den skattefri nettoløn, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som ved opgørelsen af den lempelsesberettigede skattefri nettoløn ses bort fra det bundfradrag på 8.000 kr., som er omhandlet i ligningslovens § 7 U. Det beløb, der ses bort fra, kan dog højst udgøre skattefri nettoløn efter ligningslovens § 7 U. Hvis en person for samme indkomstår har modtaget såvel skattefri nettoløn som anden indkomst omfattet af ligningslovens § 7 U, fordeles bundfradraget forholdsmæssigt mellem den skattefri nettoløn og den anden indkomst. Arbejdsgiveren skal over for Skatteforvaltningen kunne godtgøre, hvordan løn, godtgørelser og gratialer m.v. omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 er beregnet. Ved beregningen af søtransportens omfang for bugser- og bjærgningsfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 6, anses mobilisering til søs mellem opgaver – svarende til lastskibes sejlads i ballast – som søtransport. Administration af reglerne, når et skib periodevis anvendes til andre formål Når et dansk eller udenlandsk skib, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, periodevis anvendes til andre formål end angivet i sømandsbeskatningslovens §§ 2 eller 5, kan der i sådanne perioder ikke opnås sømandsfradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1. Tilsvarende gælder, når et stenfiskerfartøj, herunder en sandsuger, anvendes til andre formål end stenfiskeri, sandsugning eller de formål, der er nævnt i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Administration af reglerne for beskatning ved arbejde uden for EU eller EØS Ved anvendelsen af sømandsbeskatningsloven forstås ved EU eller EØS medlemsstaternes geografiske territorier, herunder medlemsstaternes territorialfarvand, samt de havområder, som i overensstemmelse med folkeretten til enhver tid betegnes som medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner, jf. kapitel 5 i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982. Når der uden for EU eller EØS udføres arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som omhandlet i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 1, kan der vælges anvendt samme beskatningsregler som for personer omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, jf.

§ 8. Når indkomst som omhandlet i stk. 2 vælges beskattet efter reglerne i sømandsbeskatningslovens § 5, indberettes indkomsten af arbejdsgiveren til Skatteforvaltningen som skattefri nettoløn. § 4, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Virksomhederne kan ved arbejde uden for EU/EØS vælge at anvende refusionsordningen for sandsugere i sømandsbeskatningslovens § 10 i stedet for DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, jf.

§ 8. Refusionsordning for stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere Refusion efter sømandsbeskatningslovens § 10 sker på grundlag af fartøjets faktiske anvendelse. Ved bedømmelsen af, om betingelserne for refusion er opfyldt, er fartøjets registreringsforhold ikke i sig selv afgørende. Det er heller ikke i sig selv afgørende, om fartøjet arbejder på grundlag af en indvindingstilladelse udstedt i medfør af lov om råstoffer eller på grundlag af anden offentlig regulering. Refusion ydes for hver afsluttet kalendermåned eller på årsbasis, jf. denne bekendtgørelses

§ 10. Der kan opnås refusion, hvis fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2. Det er en betingelse for refusion, at det enkelte fartøj har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 3. Refusion for søtransportaktiviteter ydes med et beløb svarende til 37 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 4 og 5. Der kan i intet tilfælde opnås refusion vedrørende indkomst, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8. Ved anvendelsen af stk. 1 fordeles tid, hvor skibet er ude af drift, forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til søtransportaktiviteter, og den tid, der er medgået til andre aktiviteter, efter samme retningslinjer som ventetid fordeles vedrørende bugser- og bjærgningsfartøjer, jf. sømandsbeskatningslovens § 6, stk. 2. Et skib anses for at være ude af drift, når arbejdet er indstillet eller ikke kan igangsættes på grund af afventning af myndighedsgodkendelser, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, værftsophold, vejrlig og lignende afbrydelser af skibets almindelige drift. Valg af opgørelse på årsbasis er bindende for hele kalenderåret og skal træffes senest på tidspunktet for rettidig indgivelse af første anmodning om refusion i det pågældende kalenderår. §§ 11-15 finder tilsvarende anvendelse ved valg af opgørelse på årsbasis. Ved opgørelse på årsbasis skal refusionsopgørelse og opgørelse over søtransportens omfang for det samlede kalenderår indgives senest ved udløbet af januar måned det følgende år, jf. dog stk. 4. Ved valg af opgørelse på årsbasis kan Skatteforvaltningen mod bankgaranti eller anden behørig sikkerhed tillade, at der foretages udbetaling af månedlige refusionsbeløb a conto. Sikkerheden stilles på det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen giver tilladelse til udbetaling a conto. Sikkerheden skal til enhver tid dække det beløb, der er udbetalt i det pågældende kalenderår, og skal være gældende frem til udgangen af marts måned det følgende år. Anmodning om udbetaling à conto indgives til Skatteforvaltningen bilagt en opgørelse over det forventede refusionsbeløb for det pågældende kalenderår. Anmodningen skal være underskrevet af den virksomhed, der indgiver anmodningen, og af virksomhedens revisor. Skatteforvaltningen kan helt eller delvis afslå udbetaling à conto, hvis virksomhedens forhold tilsiger dette. Skatteforvaltningen kan mod tilsvarende forlængelse af sikkerhed stillet efter stk. 2 forlænge fristen efter stk. 1, 3. pkt., når særlige forhold taler herfor. Fristen kan ikke forlænges længere end til udgangen af marts måned. Sikkerhedsstillelsen frigives efter afslutningen af Skatteforvaltningens gennemgang og kontrol af opgørelser efter stk. 1. Kan Skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol, inden sikkerhedsstillelsen udløber, kan Skatteforvaltningen kræve sikkerhedsstillelsen realiseret. Tilsvarende gælder, hvis fristerne som nævnt i stk. 1, 3. pkt., og stk. 4 ikke overholdes. For lønmodtagere ydes refusionen som 37 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for indkomst, som berettiger til fradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 2, og som kan henføres til arbejde om bord på det pågældende fartøj i den måned eller det år, der ydes refusion for, jf. dog stk. 3. For fartøjets ejer ydes refusionen som et gennemsnit af refusionsbeløbene for lønmodtagere omfattet af stk. 1. Har en lønmodtager omfattet af stk. 1 ikke udført arbejde på det pågældende fartøj i hele den pågældende måned, omregnes refusionsbeløbet ved anvendelsen af 1. pkt. for vedkommende til beløbet ved beskæftigelse på fuld tid om bord. Har fartøjets ejer kun udført arbejde om bord på fartøjet i en del af den pågældende måned, beregnes refusionsbeløbet forholdsmæssigt. Der kan ikke ydes refusion på grundlag af en indkomst, som er højere end den indkomst, der vil kunne opnås ved ansættelse på sædvanlige forhyringsvilkår, jf. § 2, stk. 1. Der kan heller ikke ydes refusion, hvis beskatningsretten til lønindkomsten alene tilkommer en anden stat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Anmodning om refusion skal inden udløbet af den efterfølgende kalendermåned indgives til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen kan forlænge denne frist, hvis særlige forhold taler herfor. Skatteforvaltningen kan afslå at modtage anmodninger om udbetaling af refusion efter udløbet af de frister, der er nævnt i 1. og 2. pkt. Anmodningen skal være bilagt en opgørelse over grundlaget for refusion, jf. § 11, fordelt på lønmodtagere med angivelse af cpr-numre. Tilsvarende gælder for fartøjets ejer, når det er aktuelt. Anmodningen skal endvidere være bilagt en opgørelse over søtransportens omfang. Opgørelserne skal være underskrevet af den virksomhed, der indgiver anmodningen. Skatteforvaltningen kan bestemme, at yderligere dokumentation skal indgives, eller at anmodningen eller dokumentationen skal indgives på særlige blanketter. Det skal dokumenteres ved et særskilt regnskab, i hvilket omfang der udføres søtransport som nævnt i sømandsbeskatningslovens § 10 a. Regnskabet skal foreligge i form af optegnelser i fartøjets logbog eller på anden måde efter Skatteforvaltningens bestemmelse. Regnskabet opbevares i virksomheden og skal sammen med logbog eller udskrift deraf og andet relevant materiale på forlangende forevises for eller indsendes til Skatteforvaltningen. Logbog, regnskabsmateriale og bilag hertil skal opbevares i mindst 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. 2.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opgørelser over grundlaget for refusion. Refusionsbeløb udbetales af Skatteforvaltningen senest tre uger efter, at anmodningen er modtaget. Kan Skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af anmodningen, afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Eventuelle korrektioner vedrørende såvel for meget som for lidt udbetalte refusionsbeløb i forbindelse med en tidligere anmodning efter § 12 medtages mod dokumentation i anmodningen om refusion for den kalendermåned, hvori fejlen er konstateret. Er betingelserne for refusion i den kalendermåned, hvori fejl er konstateret, ikke opfyldt, eller har virksomheden valgt opgørelse på årsbasis efter § 10, skal der for den pågældende kalendermåned indgives anmodning, som alene vedrører korrektionen. For lidt udbetalte refusionsbeløb udbetales til virksomheden efter

§ 13. For meget udbetalte refusionsbeløb afkræves virksomheden til betaling senest 14 dage efter påkrav. Hvis en virksomhed har fået udbetalt for meget i refusion, og størrelsen af det beløb, der skal tilbagebetales, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen ansætte virksomhedens refusion skønsmæssigt. Godkendelse af arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark Skatteforvaltningen kan efter sømandsbeskatningslovens §§ 11 a og 11 b godkende, at en arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark kan anvende sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 og 10 efter fremgangsmåden i stk. 2-4. Det er en betingelse for godkendelse, at arbejdsgiveren opfylder de betingelser, der stilles til en tilsvarende arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, og indvilliger i at påtage sig de forpligtelser, der påhviler en tilsvarende arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, jf. sømandsbeskatningslovens § 11 a, stk. 2, nr. 2, og § 11 b, stk. 2, nr. 2. Arbejdsgiveren skal ansøge om godkendelse fra Skatteforvaltningen på en blanket, som Skatteforvaltningen udarbejder. Ansøgningen skal indeholde følgende: En e-mailadresse, som offentlige myndigheder kan kontakte arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat på. Dokumentation fra arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat om, at arbejdsgiveren har en gyldig tilladelse til at drive rederivirksomhed m.v. i sit hjemland. Dokumentation for ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiveren og den eller de søfarende, som kan omfattes af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10. Identifikationsnummer for det eller de fartøjer, som godkendelsen skal gælde. Dokumentation fra arbejdsgiveren om, at arbejdsgiveren påtager sig følgende forpligtelser, der påhviler en tilsvarende arbejdsgiver med hjemsted i Danmark: Indberetning til Skatteforvaltningen efter de til enhver tid gældende regler for indberetning til indkomstregisteret om udbetaling af løn m.v. Indeholdelse og betaling af skat af udbetalinger af løn, gratialer m.v., i tilfælde omfattet af sømandsbeskatningslovens § 10, efter de til enhver tid gældende regler. Hæftelse og/eller sikkerhedsstillelse for manglende betaling af skatter eller for meget udbetalte refusionsbeløb, såfremt grundlaget for at anvende sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10 viser sig ikke at være til stede. Dokumentation for, at arbejdsgiveren udfører aktiviteter, der kan omfattes af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10. Kan Skatteforvaltningen godkende arbejdsgiveren efter sømandsbeskatningslovens §§ 11 a eller 11 b, udsteder Skatteforvaltningen et godkendelsesbevis, der sendes til arbejdsgiveren. Når arbejdsgiveren er godkendt efter § 16, og denne godkendelse ikke er tilbagekaldt efter § 18, stk. 3, vil en arbejdsgiver efter sømandsbeskatningslovens §§ 11 a eller 11 b være berettiget til at anvende sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10. Arbejdsgiveren vil samtidig være underlagt samme forpligtelser som en tilsvarende dansk arbejdsgiver, jf. § 16, stk. 3, nr. 5. Godkendelsen gælder fra og med det indkomstår, hvor godkendelsen er givet, under forudsætning af at betingelserne for at anvende sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10 er opfyldt. En arbejdsgiver, som er godkendt efter sømandsbeskatningslovens §§ 11 a eller 11 b, skal årligt erklære, at betingelserne for at anvende sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10 er opfyldt. Erklæringen for det forgangne kalenderår skal afgives senest den 31. januar i det efterfølgende kalenderår. En arbejdsgiver, der er godkendt efter sømandsbeskatningslovens §§ 11 a eller 11 b, har endvidere pligt til løbende at oplyse Skatteforvaltningen om ændringer i de forhold, som ligger til grund for godkendelsen i § 16, stk. 3. Hvis en arbejdsgiver, der er godkendt efter sømandsbeskatningslovens §§ 11 a eller 11 b, ikke opfylder sine forpligtelser, retter Skatteforvaltningen henvendelse til arbejdsgiveren med anmodning om, at arbejdsgiveren inden for en frist, som Skatteforvaltningen fastsætter, opfylder disse. Fristen kan dog ikke overstige 4 uger regnet fra Skatteforvaltningens datering af henvendelsen. Skatteforvaltningen meddeler samtidig arbejdsgiveren, at arbejdsgiveren ikke kan anvende sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10. Hvis arbejdsgiveren ved udløbet af den frist, som Skatteforvaltningen har fastsat efter stk. 1, ikke opfylder sine forpligtelser, tilbagekalder Skatteforvaltningen godkendelsen til at anvende skatteordningerne i sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10. Skatteforvaltningen underretter samtidig de søfolk, der hidtil har været omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10 og fortsat er ansat af arbejdsgiveren, om, at de ikke længere kan omfattes af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10. En arbejdsgiver, hvis godkendelse er tilbagekaldt efter § 18, stk. 3, kan ansøge om godkendelse til at anvende sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 eller 10 på ny. Det er en betingelse for genansøgning, at arbejdsgiveren ikke har gæld til den danske stat som følge af tidligere misligholdelse af de forpligtelser, der begrundede godkendelsen efter sømandsbeskatningslovens §§ 11 a eller 11 b. Er arbejdsgiverens misligholdelse af de forpligtelser, der begrundede tilbagekaldelsen af godkendelsen, sket forsætligt eller groft uagtsomt, kan Skatteforvaltningen afvise at imødekomme ansøgningen. Arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark skal ved enhver henvendelse til Skatteforvaltningen oplyse identifikationsnummeret for det fartøj, som henvendelsen vedrører. Al dokumentation, der ikke er på dansk eller engelsk, skal foreligge i autoriseret dansk eller engelsk oversættelse. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i §§ 16-21, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter sømandsbeskatningslovens § 12 a eller straffelovens

§ 289. Andre bestemmelser Arbejdsgiverne skal over for Skatteforvaltningen kunne dokumentere anvendelsen af skibe, når søfolk om bord er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 3, 5-8 eller 10. Dokumentation efter stk. 1 kan foreligge i form af kontrakter, optegnelser i fartøjets logbog eller udskrift heraf eller på anden måde efter Skatteforvaltningens bestemmelse. Dokumentationen opbevares i virksomheden i mindst 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår og skal på forlangende forevises for eller indsendes til Skatteforvaltningen. For personer, som er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har valgt bruttobeskatning med 30 pct. efter sømandsbeskatningslovens § 9, stk. 1, beregnes det beløb, der tilfalder henholdsvis Færøernes eller Grønlands landskasse, som den del af den pågældendes skat af lønindkomst til Danmark, som forholdsmæssigt falder på den del af lønindkomsten, som efter den nævnte lovbestemmelse ville kunne undergives bruttobeskatning, og som ikke indgår i grundlaget for refusion til rederiet efter denne bekendtgørelses §§ 8-15. Indtægter og udgifter, som ikke har forbindelse med erhvervelsen af lønindkomst, som Danmark kan beskatte, indgår ikke i beregningen efter stk. 1. Der kan dog ikke overføres større beløb end den del af den samlede faktiske skattebetaling, som forholdsmæssigt falder på lønindkomst, som ville kunne undergives bruttobeskatning. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Bekendtgørelsen har virkning fra og med kalenderåret 2022. Bekendtgørelse nr. 161 af 27. februar 2020 om beskatning af søfolk ophæves.