Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser Herved bekendtgøres lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1375 af 24. juni 2021, med den ændring, der følger af lov nr. 2154 af 27. november 2021. De ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 2532 af 22. december 2021. De ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022 er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2022. Uddannelserne og deres formål Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og opnå evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans. Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke ele­ver­nes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv. Der er følgende gymnasiale ungdomsuddannelser: Den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen (htx). Den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen (hhx). Den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx). Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning). De gymnasiale uddannelser i stk. 1 er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelserne udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard. Uddannelsen til almen studentereksamen findes også som en 2-årig uddannelse (2-årig stx). Uddannelsen er målrettet mod unge og voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Gymnasial uddannelse kan tilrettelægges som gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag). Hf-enkeltfag er målrettet mod voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Elever i erhvervsuddannelse kan gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau og opnå en erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux). I uddannelsen til teknisk studentereksamen er fagligheden nært forbundet med teknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsrettede dannelsesperspektiver. Uddannelsens formål, jf. § 1, realiseres således inden for teknologiske og naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Der lægges i undervisningen vægt på produktudvikling, innovation, problemløsning og anvendt naturvidenskab, herunder ved kombination af teori og praktik i værksteder og laboratorier. I uddannelsen til merkantil studentereksamen er fagligheden nært forbundet med merkantile, internationalt orienterede og erhvervsrettede dannelsesperspektiver. Uddannelsens formål, jf. § 1, realiseres således inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Der lægges i undervisningen vægt på innovation og problemløsning, herunder ved arbejde med virkelighedsnære cases og projekter. I uddannelsen til almen studentereksamen er fagligheden nært forbundet med videnskabsfagene inden for humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Uddannelsens formål, jf. § 1, realiseres således inden for en bred, almen fagrække. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af videnskabernes anvendelse. Der lægges i undervisningen vægt på såvel det teoretiske som på fagenes anvendelse til analyse af almene og videnskabsrelaterede problemstillinger. I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er fagligheden nært forbundet med aspekter af videnskabsfagene og samtidig med fagenes professionsrettede perspektiver. Uddannelsens formål realiseres således inden for en bred, almen fagrække. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af sammenhæng mellem fagene. Der lægges i undervisningen vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse og job. Optagelse Retskrav på optagelse efter 9. klasse En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, har i op til 2 år herefter retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse under følgende forudsætninger: Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse til påbegyndelse i førstkommende skoleår, efter ansøgning er indgivet. Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed. Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen. Ansøgeren har ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen. Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 6, har krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis karaktergennemsnittet af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen er på mindst 3,0. Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 6, og som har et karaktergennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen på mindst 2,0, men under 3,0, gennemfører en vejledningssamtale med institutionens leder, som udfordrer ansøgerne fagligt og i forhold til valg af uddannelse, hvorefter ansøgerne har krav på optagelse på den ønskede uddannelse. Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 2, har krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om proceduren for optagelse på de 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser efter 9. klasse, herunder om frister, og om vejledningssamtalen. En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, har i op til 2 år herefter retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen under følgende forudsætninger: Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse til påbegyndelse i førstkommende skoleår, efter ansøgning er indgivet. Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed. Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen. Ansøgeren har ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen. Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 2, har krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om proceduren for optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, herunder om frister. Retskrav på optagelse efter 10. klasse En ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 7, har i op til 1 år herefter retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse under følgende forudsætninger: Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse til påbegyndelse i førstkommende skoleår, efter ansøgning er indgivet. Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed. Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin. Ansøgeren har i 10. klasse modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag. Ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen. Ansøgeren har ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen. Ansøgeren har uden at opfylde forudsætningen i nr. 7 krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis karaktergennemsnittet af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen er på mindst 3,0. Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 7, og som har et karaktergennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen på mindst 2,0, men under 3,0, gennemfører en vejledningssamtale med institutionens leder, som udfordrer ansøgeren fagligt og i forhold til valg af uddannelse, hvorefter ansøgeren har krav på optagelse på den ønskede uddannelse. Ansøgeren har uden at opfylde forudsætningen i nr. 2 krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes ved opgørelsen af, om betingelserne i stk. 1, nr. 7 og 10, er opfyldt, i det omfang det er til gunst for ansøgeren. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om proceduren for optagelse på de 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser efter 10. klasse, herunder om frister, og om vejledningssamtalen. En ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 8, har i op til 1 år herefter retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen under følgende forudsætninger: Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse til påbegyndelse i førstkommende skoleår, efter ansøgning er indgivet. Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og har aflagt folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, hvis prøven er blevet udtrukket for ansøgeren, eller 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin. Ansøgere, som har aflagt prøve i 2. fremmedsprog i 10. klasse, kan kun gøre det som folkeskolens 10.-klasseprøve og skal have aflagt både mundtlig og skriftlig prøve. Ansøgeren har i 10. klasse modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter aflagt folkeskolens 10.-klasseprøver i dansk, engelsk og matematik, både mundtlig og skriftlig del i alle tre fag. Ansøgeren har aflagt folkeskolens fælles 9.-klasseprøve i fysisk/kemi, biologi og geografi ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin eller 10.-klasseprøve i fysik/kemi ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin. Ansøgeren har opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i henholdsvis fagene dansk og matematik i 10.-klasseprøverne. Ansøgeren har uden at opfylde forudsætningen i nr. 2 krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit i resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes ved opgørelsen af, om betingelsen i stk. 1, nr. 7, er opfyldt, i det omfang det er til gunst for ansøgeren. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om proceduren for optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse, herunder om frister. Optagelse og påbegyndelse i øvrigt Institutionens leder foretager en konkret vurdering af de ansøgere, som ikke har krav på optagelse efter §§ 7, 9 eller 10, og som opretholder deres ønske. Ansøgeren er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om den centralt stillede prøve og samtalen, herunder om frister for afholdelse af prøven, om prøvens faglige indhold, niveau og omfang, om bedømmelseskriterier og om samtalens omfang og karakter. En ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, der søger om optagelse senere end 2 år efter 9. klasse, jf. § 7, stk. 1, eller 1 år efter 10. klasse, jf. § 9, stk. 1, skal vurderes efter

§ 11. En ansøger, der har erhvervet en almen forberedelseseksamen i henhold til lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven) eller ved en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, har retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i den førstkommende optagelsestermin, efter at den sidste af de prøver, der indgår i eksamenen for den pågældende, er bestået. En ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse efter stk. 2, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardiseret vurdering foretaget af institutionens leder af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om den standardiserede vurdering efter stk. 3, herunder om, på hvilket grundlag og i hvilket omfang der skal foretages en vurdering af ansøgerens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om optagelse af ansøgere til pre-ib og til særligt tilrettelagte forløb for visse ansøgere og om optagelse af ansøgere med særlige krav om optagelse, herunder ansøgere fra andre lande. En ansøger, som ikke opfylder de prøve- og karakterkrav, som følger af § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, kan optages betinget på en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis ansøgeren er berettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folkeskolen og institutionens leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for at bestå disse med det nødvendige resultat. Endelig optagelse efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren aflægger sygeprøver efter lov om folkeskolen i førstkommende prøvetermin, og at den pågældende derefter opfylder de prøve- og karakterkrav, som er nævnt i stk. 1. En elev, der efter at have gennemført første år af et 2-årigt uddannelsesforløb eller første eller andet år af et 3-årigt uddannelsesforløb afbryder undervisningen i op til højst 1 år efter aftale med institutionens leder, kan ved begyndelsen af det følgende skoleår fortsætte i andet eller tredje år på den institution, hvor eleven allerede er optaget. En elev, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal optages på ny efter

§ 15. Indtil afslutningen af grundforløbet i en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse kan en elev skifte til en anden institution eller til en anden 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse uden tab af tid. Tilsvarende gælder for elever på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, som skifter til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, elever fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, som skifter til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, og elever fra eux-forløb, som skifter til en 3-årig gymnasial uddannelse eller til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have haft retskrav på optagelse på den pågældende uddannelse efter §§ 7-10. Elever, som skifter uddannelse eller institution efter stk. 1, optages på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb. Eleven har ikke krav på at få plads på en bestemt institution eller, hvis der er tale om skift til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, på en bestemt studieretning. Ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for at en elev, der skifter institution eller uddannelse efter stk. 1, kan indhente eventuelle manglende konkrete faglige færdigheder i det nye uddannelsesforløb, påhviler eleven selv. Lederne af de institutioner, som eleven skifter imellem, skal vejlede eleven herom og om, hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme til at mangle ved skiftet til den nye institution eller uddannelse. Institutionens leder kan fra skoleårets begyndelse og indtil afslutningen af den periode, der følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1. Optagelse er betinget af, at optagelse til det ønskede skoleår ikke er forsøgt efter § 11, stk. 1, og ikke længere kan ske efter denne bestemmelse. Optagelse er endvidere betinget af, at ansøgeren i øvrigt efter §§ 7-10 havde krav på optagelse på en gymnasial uddannelse, og at institutionens leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end ved skoleårets begyndelse. I andre tilfælde end nævnt i § 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers optagelse eller skift inde i uddannelsesforløbet ske på baggrund af institutionens leders konkrete vurdering, herunder af elevernes mulighed for at opnå merit, jf.

§ 18. Optagelse på den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen Optagelse på den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen kan tidligst finde sted, 1 år efter at ansøgeren har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Institutionens leder afgør ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt, om en ansøger kan optages. Optagelse på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) Optagelse på hf-enkeltfag kan tidligst finde sted, 1 år efter at ansøgeren har afsluttet 9. klasse i henhold til lov om folkeskolen eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan tidligst optages, 1 år efter at de er udskrevet af 10. klasse. Institutionens leder afgør ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt, om en ansøger kan optages. Ansøgere optages på den ønskede undervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand. Ansøgere kan ikke følge undervisningen i samme fag og niveau mere end to gange, medmindre institutionens leder i helt særlige tilfælde tillader en tredje gang. Merit Institutionens leder giver efter ansøgning elever merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau. Institutionens leder kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, jf. § 67, når forløbet efter lederens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen. For elever, der har fået merit efter stk. 1 eller 2, kan institutionens leder tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb. Stk. 1 og 2 gælder også kursister på hf-enkeltfag. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om merit, herunder om proceduren for tildeling af merit, kriterier for elevers og kursisters fritagelse for en del af en gymnasial uddannelses undervisnings- og fordybelsestid og om prøver før deres optagelse på uddannelsen, eller i tilfælde af at de går et skoleår om eller genoptages. Ministeren kan fastlægge kriterier for vurdering af erhvervede faglige kvalifikationer, hvilke fag, der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen. Organisering og indhold af uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen Undervisningstiden i uddannelserne omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af institutionen til realisering af uddannelsens formål og de faglige mål i fagene m.v., herunder faglig og metodisk vejledning, interne prøver og evalueringer, fællestimer og andre tværgående undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål. Omfanget af elevernes selvstændige skriftlige arbejde opgøres i fordybelsestid. Institutionens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af fordybelsestid, således at den bedst muligt kan understøtte aktiviteterne nævnt i stk. 1. Undervisningstid og fordybelsestid opgøres i timer a 60 minutter. I uddannelsen til teknisk studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 2.770 timer, og den overstiger normalt ikke 2.820 timer. Fordybelsestiden er mindst 630 timer for den enkelte elev. I uddannelsen til merkantil studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 2.605 timer, og den overstiger normalt ikke 2.655 timer. Fordybelsestiden er mindst 500 timer for den enkelte elev. I den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 2.600 timer, og den overstiger normalt ikke 2.650 timer. Fordybelsestiden er mindst 500 timer for den enkelte elev. I den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 1.845 timer, og den overstiger normalt ikke 1.895 timer. Fordybelsestiden er mindst 390 timer for den enkelte elev. Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4-7, er fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. I undervisningstiden indgår herudover en pulje pr. elev på 130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studentereksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på 150 timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor en eller flere elever vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser. Hovedparten af fordybelsestiden, jf. stk. 4-7, er forhåndstildelt de enkelte fag med skriftligt arbejde og studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. Resten fordeles af institutionens leder på fag med skriftligt arbejde. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fordeling af undervisningstid og fordybelsestid mellem de enkelte fag og om omfanget af tid, der kan fordeles af institutionens leder. Uddannelserne organiseres i et grundforløb, jf. § 21, og et efterfølgende studieretningsforløb, jf. §§ 22-27. Grundforløbet varer 3 måneder og afsluttes i første uge i november, hvor eleverne vælger studieretning blandt de studieretninger, som institutionen udbyder, jf.

§ 26. Institutionens leder fordeler eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning. På den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen, jf. § 2, stk. 3, vælger eleverne studieretning og de valgfag, der skal påbegyndes det første år, ved starten af uddannelsen. Kravene til grundforløbet overføres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset den særlige tilrettelæggelse over 2 år. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om valget af studieretning ved afslutningen af grundforløbet, jf. stk. 1, og om kravene til almen studentereksamen i den 2-årige uddannelse, jf. stk. 2, herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække, jf.

§ 25. Grundforløb Grundforløbet skal danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning og give eleverne faglig indsigt og forståelse og en indføring i gymnasiets arbejdsmetoder. Grundforløbet består af undervisning i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag og i nogle af de studieretningsfag, som udbydes af institutionen. Undervisningen i disse studieretningsfag skal understøtte elevernes valg af studieretning og skal derfor tilrettelægges, så eleverne opnår en grundlæggende indsigt i og erfaring med fagene. I grundforløbet indgår tillige undervisning i naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling i uddannelsen til teknisk studentereksamen, almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb i uddannelsen til merkantil studentereksamen og almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb i uddannelsen til almen studentereksamen. Institutionens leder kan beslutte, at der i grundforløbet herudover indgår undervisning i andre obligatoriske fag end de i stk. 2 nævnte. Forløbene, der er nævnt i stk. 3, evalueres ved afsluttende, interne prøver, som tæller med i elevens samlede eksamensresultat. Endvidere foretages en skriftlig screening i matematik i løbet af grundforløbet. Hver elev deltager i løbet af grundforløbet i en evalueringssamtale, der afdækker elevens faglige niveau og ønsker til videregående uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om grundforløbet, herunder om mål for og indhold og omfang af de forløb, der er nævnt i stk. 3. Studieretningsforløb Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag i samspil med hinanden. Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever i uddannelsen til teknisk studentereksamen have mindst tre fag på A-niveau og i de 3- og 2-årige uddannelser til almen studentereksamen og uddannelsen til merkantil studentereksamen have mindst fire fag på A-niveau. I uddannelsen til teknisk studentereksamen er de obligatoriske fag og niveauer for alle elever uanset studieretningsforløb følgende: Biologi på C-niveau. Dansk på A-niveau. Engelsk på B-niveau. Fysik på B-niveau. Idéhistorie på B-niveau. Kemi på B-niveau. Kommunikation/it eller informatik på C-niveau. Matematik på B-niveau. Samfundsfag på C-niveau. Teknikfag på A-niveau. Teknologi på B-niveau. Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, anses for at have afsluttet faget biologi på B-niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, anses for at have afsluttet faget fysik på B-niveau. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. I uddannelsen til merkantil studentereksamen er de obligatoriske fag og niveauer for alle elever uanset studieretningsforløb følgende: Afsætning på B-niveau. Dansk på A-niveau. Engelsk på A-niveau. Erhvervsjura på C-niveau. Historie på B-niveau. Informatik på C-niveau. International økonomi på B-niveau. Matematik på B-niveau, dog C-niveau for elever med mindst tre fremmedsprog. Samfundsfag på C-niveau. Virksomhedsøkonomi på B-niveau. 2. fremmedsprog i form af et af følgende fag på A-niveau, hvis det er et begyndersprog, og på B-niveau, hvis det er et fortsættersprog: fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, tysk begyndersprog, tysk fortsættersprog, italiensk begyndersprog, kinesisk begyndersprog, russisk begyndersprog, spansk begynders‌prog eller spansk fortsættersprog. Elever, der afslutter faget it på A-niveau, anses for at have afsluttet faget informatik på B-niveau. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. I uddannelsen til almen studentereksamen er de obligatoriske fag og niveauer for alle elever uanset studieretningsforløb følgende: Dansk på A-niveau. Engelsk på B-niveau. Fysik på C-niveau. Historie på A-niveau. Idræt på C-niveau. Matematik på B-niveau, dog C-niveau for elever med flere end tre fremmedsprog eller med tre fremmedsprog på mindst A-, A- og B-niveau. Oldtidskundskab på C-niveau. Religion på C-niveau. Samfundsfag på C-niveau. 2. fremmedsprog i form af et af følgende fag på A-niveau, hvis det er et begyndersprog, og på B-niveau, hvis det er et fortsættersprog: fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, tysk begyndersprog, tysk fortsættersprog, italiensk begyndersprog, kinesisk begyndersprog, russisk begyndersprog, spansk begynder­sprog eller spansk fortsættersprog. Et af følgende kunstneriske fag på C-niveau: billedkunst, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik. To af følgende naturvidenskabelige fag på C-niveau: biologi, informatik, kemi eller naturgeografi. Elever, der ikke følger en studieretning inden for hovedområdet »Naturvidenskab», jf. bilag 1, skal afslutte mindst et af de naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 3 og 12, på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke elever, der har mindst tre fremmedsprog. Elever, der ikke følger en studieretning inden for hovedområdet »Naturvidenskab«, jf. bilag 1, fritages for kravet om to naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, hvis de afslutter et af disse fag på mindst B-niveau og faget fysik på mindst B-niveau. Elever, der har mindst tre fremmedsprog, fritages for kravet om to naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, hvis de afslutter et af disse fag eller faget fysik på mindst B-niveau. Elever, der følger en studieretning inden for hovedområdet »Naturvidenskab«, jf. bilag 1, skal have tre af de naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, medmindre elevens naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 3 og 12, enten alle er på mindst B-niveau eller er på A-, B- og C-niveau. Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, anses for at have afsluttet fagene biologi og kemi på B-niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, anses for at have afsluttet fagene fysik og naturgeografi på B-niveau. Elever, der følger en studieretning inden for hovedområdet »Sprog«, jf. bilag 1, kan udskifte et af de i stk. 1, nr. 12, nævnte fag med latin. Elever, der afslutter faget græsk på A-niveau, anses for at have afsluttet faget oldtidskundskab på C-niveau. Institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan lade deres elever udskifte fag nævnt i stk. 1, nr. 5, 11 eller 12, med andre gymnasiale fag på C-niveau eller med et løft af niveau i et fag. Sådanne institutioner kan frit tilrettelægge undervisningen i de fag, der er nævnt i stk. 1, nr. 5 og 11, dog således, at eleverne skal nå de mål for fagene, som fremgår af regler fastsat i medfør af stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Hver institution udbyder et antal studieretninger fra oversigten i bilag 1. Antallet af studieretninger skal stå i rimeligt forhold til antallet af elever på den pågældende uddannelse på institutionen. Institutionens leder opretter studieretninger fra oversigten i bilag 1 og kan i forbindelse med dannelsen af studieretningsklasser, jf. § 31, oprette klasser med elever med forskellige studieretninger. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution med et særligt uddannelsesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise kan udbyde en lokal studieretning, der ikke fremgår af bilag 1. Det er en betingelse, at der i studieretningen indgår studieretningsfag, som i antal og niveau svarer til principperne bag studieretningerne i bilag 1, som har gode muligheder for fagligt samspil, og som kan give direkte adgang til relevante videregående uddannelser. Institutionens leder kan for elever, som i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller institution, som går om eller vender tilbage fra orlov, eller som har fået merit, tillade, at et eller flere studieretningsfag afviger fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af lokale studieretninger. Institutionen skal udbyde en række valgfag på A-, B- og C-niveau, som eleverne kan vælge imellem. Institutionens leder beslutter udbud og oprettelse af valgfag. Valgfag, hvortil der er mindst ti tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Udbyder institutionen uddannelse på flere forskellige uddannelsessteder, gælder 2. pkt. for hvert enkelt uddannelsessted. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag, og om bindinger mellem fagene. Generelt for uddannelsesforløbene Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så elevernes almendannelse og studiekompetence opnås på et fundament af kundskaber og viden i de enkelte fag. Målene for almendannelse og studiekompetence opfyldes gennem uddannelsernes kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene i løbet af det samlede uddannelsesforløb. Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelægges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, og således at alle elever uanset social baggrund udfordres og trives fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan. Institutionen skal sikre tilbud til elever med særlige behov og elever med særlige talenter. Elevernes faglige udbytte af undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om elevens faglige progression, og det skal sikres, at eleven systematisk inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Ud over de prøver, som er nævnt i § 21, stk. 5, skal eleverne i løbet af deres uddannelse til i alt mindst fem interne skriftlige eller mundtlige prøver, som fastsættes af institutionens leder, med henblik på at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. De interne prøver skal omfatte skriftlig eller mundtlig prøve i studieretningsfag, i dansk på A-niveau og i matematik på A- eller B-niveau. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetence­ud­vikling. Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb. Undervisningen skal, hvor det er relevant, indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Elev­erne skal gennem undervisningen opnå viden om og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder og at træffe valg om egen fremtid i et studie-/karriereperspektiv og et personligt perspektiv. Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser. Undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med at udvikle elev­ernes evne til at arbejde kreativt og innovativt i fagene. Det skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til og finde løsninger på faglige problemstillinger, de ikke har mødt før. Evnen til at være problemløsende skal prioriteres i både fag og faglige samspil, hvor eleverne reflekteret og analyserende skal anvende faglig viden og faglige metoder til at undersøge og løse konkrete problemer. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår kundskaber og kompetencer gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger. Eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier, og gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af digitale produkter. I uddannelsen til almen studentereksamen skal der løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode. Der stilles i læreplanerne krav om, at eleverne skal behandle komplekse problemstillinger i såvel de enkelte fag som i samspillet mellem fagene og lære at foretage faglige metodeovervejelser. Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes fordybelsestid til selvstændigt skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem fag. Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer prioriteres i arbejdet, der leder frem imod et studieretningsprojekt. I uddannelserne til teknisk og merkantil studen­ter­eksamen indgår et studieområde, der skal styrke elevernes metodebevidsthed og give dem indsigt i fagenes identitet og forskellighed. Studieområdets flerfaglige forløb skal desuden medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne. Forløbet afsluttes med et studieområdeprojekt på tredje år. I uddannelsen til merkantil studentereksamen indgår en erhvervscase. I uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen indgår i det samlede forløb frem til eksamen aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf og indsigt i andre forhold af betydning for den personlige sundhed. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om samspil mellem fagene, studieområdet, studieretnings- og studieområdeprojektet, erhvervscasen og fysisk aktivitet. Undervisningen i uddannelserne organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Ved afslutningen af grundforløbet dannes klasser i forbindelse med fordelingen af elever i studieretninger. Studieretningsklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem studieretningsfagene, obligatoriske fag og valgfag samt elevernes tilhørsforhold til klassen i den valgte studieretning. Hovedparten af undervisningen foregår i studieretningsklassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Institutionens leder påser, at der også afvikles undervisningstid og fordybelsestid, jf. § 19, i prøve- og eksamensperioden. Dette gælder dog ikke ubetinget i sidste eksamenssemester. Organisering og indhold af uddannelsen til hf-eksamen Undervisningstiden i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af institutionen til realisering af uddannelsens formål og de faglige mål i fagene m.v., herunder faglig og metodisk vejledning, interne prøver og evalueringer, fællestimer og andre tværgående undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål. Omfanget af elevernes selvstændige skriftlige arbejde opgøres i fordybelsestid. Institutionens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af fordybelsestid, således at den bedst muligt kan understøtte de aktiviteter, som er nævnt i stk. 1. Undervisningstid og fordybelsestid opgøres i timer a 60 minutter. I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 1.705 timer og overstiger normalt ikke 1.755 timer. Fordybelsestiden er mindst 300 timer for den enkelte elev. For elever med udvidede fagpakker, jf. § 37, stk. 3, øges undervisningstiden med 250 timer. Fordybelsestiden øges med mindst 100 timer. Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4, er fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder den større skriftlige opgave. I undervisningstiden indgår herudover en pulje pr. elev på 80 timer i uddannelsen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor en eller flere elever vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser. Hovedparten af fordybelsestiden, jf. stk. 4, er forhåndstildelt de enkelte fag med skriftligt arbejde og den større skriftlige opgave. Resten fordeles af institutionens leder på fag med skriftligt arbejde. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fordeling af undervisningstid og fordybelsestid på de enkelte fag m.v. Undervisningen på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Efter afslutningen af andet semester kan der dannes nye klasser i forbindelse med fordelingen af elever på fagpakker. Fagpakkeklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag, jf. § 36, og elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen foregår i klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen består af fire semestre, hvori der undervises i fag, herunder som obligatoriske fag og faggrupper samt fagpakker og valgfag, og hvori der indgår et antal faglige projekt- og praktikforløb. Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelægges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, og således at alle elever uanset social baggrund udfordres og trives fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan. Institutionen skal sikre tilbud til elever med særlige behov og elever med særlige talenter. Elevernes faglige udbytte af undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om elevens faglige progression, og det skal sikres, at eleven systematisk inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Ved afslutningen af første semester afdækkes den enkelte elevs foreløbige kompetenceudvikling, herunder i dansk, engelsk og matematik, som grundlag for institutionens vejledning af eleven i forhold til videre valg af fag og fagpakker. Afrapportering af elevernes projekt- og praktikforløb og eventuelle interne prøver inddrages også i den løbende vejledning af eleverne om fagvalg og videre uddannelsesvalg. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetence­ud­vikling. Fagpakkerne i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, jf. § 37, stk. 2, skal i samspil med de obligatoriske fag, faggruppen og projekt- og praktikforløbene understøtte uddannelsens professionsorientering og dermed give eleverne mulighed for faglig fordybelse. Undervisningen skal medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af de skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne. § 29 gælder tilsvarende for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om det faglige samspil mellem obligatoriske fag og faggrupper, fag i fagpakker, valgfag og projekt- og praktikforløb. I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er de obligatoriske fag og niveauer samt faggrupper for alle elever følgende: Dansk på A-niveau. Engelsk på B-niveau. Matematik på C-niveau. En kultur- og samfundsfaggruppe bestående af historie på B-niveau og religion og samfundsfag på C-niveau. En naturvidenskabelig faggruppe bestående af biologi, geografi og kemi, alle på C-niveau. Enten faget idræt på C-niveau eller et af følgende kunstneriske fag på C-niveau: billedkunst, dans, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik. Institutionen udbyder et antal fagpakker, som hver består af to fag med et naturligt fagligt samspil og er målrettet mod et bredt videregående uddannelsesområde på især erhvervsakademier eller professionshøjskoler (fagpakker uden overbygning). Fagpakker skal bestå af to løft til B-niveau af fag efter stk. 1, et løft til B-niveau af et fag efter stk. 1 og et nyt fag på C-niveau eller to nye fag på henholdsvis B- og C-niveau. Institutioner med højst to klasser på uddannelsen pr. årgang kan dog udbyde fagpakker, der består af to nye fag på C-niveau. Institutionen kan også udbyde udvidede fagpakker, der er målrettet mod et bredt videregående uddannelsesområde på universiteterne (fagpakker med overbygning). Udvidede fagpakker skal ud over de fag eller løft, der er nævnt i stk. 2, bestå af to eller eventuelt tre yderligere løft af niveau i fag, heraf et til to løft til A-niveau. For elever, der har under 3,0 i gennemsnit af prøver, herunder eventuelle interne prøver, aflagt i første og andet semester og ønsker en udvidet fagpakke, gennemføres en faglig screening og vejledningssamtale ved afslutningen af andet semester. Institutionens leder opretter konkrete fagpakker og kan i forbindelse med dannelsen af fagpakkeklasser, jf. § 34, oprette klasser med elever med forskellige fagpakker. Eleverne har mindst et valgfag ud over den valgte fagpakke, dog ikke elever på en udvidet fagpakke med et tredje yderligere løft. Et valgfag består af ét nyt fag på C-niveau eller et løft af niveau i et fag. Institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser har mulighed for at begrænse institutionens fagpakkeudbud til udvidede fagpakker. Sådanne institutioner kan frit tilrettelægge undervisningen i de fag, som er nævnt i stk. 1, nr. 6, dog således, at eleverne skal nå de mål for fagene, som fremgår af regler fastsat i medfør af stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer, om projekt- og praktikforløb og om den større skriftlige opgave. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i udvidede fagpakker, og om bindinger mellem fagene. Første og andet semester består af undervisning i de obligatoriske fag og faggrupper, dog kan engelsk på B-niveau påbegyndes i andet semester. I hvert af semestrene gennemføres et projekt- og praktikforløb i tilknytning til mindst et fag eller en faggruppe. Valgfag kan påbegyndes i andet semester. Tredje semester består af undervisning i dansk og engelsk og kultur- og samfundsfaggruppen, fag fra en fagpakke valgt af den enkelte elev og eventuelt valgfag. Fjerde semester består af undervisning i dansk, eventuelt engelsk på B-niveau, fag fra fagpakken og eventuelt valgfag og udarbejdelse af en større skriftlig opgave. I mindst et af disse semestre gennemføres et projekt- og praktikforløb i tilknytning til fagpakken. Institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser er ikke bundet af den placering af undervisningen i obligatoriske fag, faggrupper og valgfag, som fremgår af stk. 1 og 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om organisering og indhold af den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Institutionen skal udbyde en række valgfag på B- og C-niveau, som alle elever kan vælge imellem. Derudover kan institutionen udbyde valgfag på A-niveau, som elever med udvidet fagpakke kan vælge imellem. Institutionens leder beslutter udbud og oprettelse af valgfag. Valgfag, hvortil der er mindst ti tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Udbyder institutionen uddannelse på flere forskellige uddannelsessteder, gælder 2. pkt. for hvert enkelt uddannelsessted. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag, og om bindinger mellem fagene. § 32 gælder tilsvarende for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Hf-enkeltfag kan følges af kursister, der ønsker at opnå kompetencer i konkrete fag eller fagelementer. Hf-enkeltfag kan endvidere følges af kursister, der ønsker at opnå studiekompetence til bestemte videregående uddannelser, hvortil der ikke er krav om en fuld gymnasial eksamen, eller at supplere en gymnasial eksamen med henblik på at opfylde specifikke adgangskrav til bestemte videregående uddannelser. Hf-enkeltfag kan af personer uden en gymnasial eksamen sammenstykkes til en fuld højere forberedelseseksamen, der i kraft af sin sammensætning svarer til en hf-eksamen fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, enten med en fagpakke, jf. § 37, stk. 2, (hf-eksamen uden overbygning) eller med en udvidet fagpakke, jf. § 37, stk. 3, (hf-eksamen med overbygning). Den samlede undervisningstid skal mindst svare til undervisningstiden i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, jf. § 33, stk. 4. Disse kursister skal have tilbud om individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave og om individuelt eller i grupper at udarbejde et skriftligt eksamensprojekt. Fagene, der i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen indgår i faggrupper, jf. § 37, stk. 1, nr. 4 og 5, følges dog som enkeltfag, uanset om de afsluttes på C-niveau eller på et højere niveau. En person, som har en hf-eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, kan uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, opnå en overbygning ved at gennemføre hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang. For at et enkeltfag kan medgå til opnåelse af en overbygning, skal faget bestås. Hvis der indgår flere karakterer i faget, er kravet i 2. pkt. opfyldt, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer og om det skriftlige eksamensprojekt. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbud og tilrettelæggelse af hf-enkeltfag og om, hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af hf-enkeltfag, og om bindinger i og mellem fagene. Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v. Elever og kursister har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Institutionens leder er forpligtet til at gribe ind over for elevers og kursisters fravær. Bestemmelser herom fastsættes i institutionens studie- og ordensregler, jf. § 43, stk. 1. Institutionens leder fastsætter institutionens studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3. Institutionens leder gør eleve‌rne og kursisterne bekendt med studie- og ordensreglerne. Eleverne og kursisterne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Institutionens leder træffer afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for elever og kursister, der ikke følger institutionens studie- og ordensregler. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om studie- og ordensreglerne, herunder om iværksættelse af sanktioner over for elever og kursister, der ikke følger studie- og ordensreglerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for institutionen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører, og regler om elevers frivillige medvirken i institutioners test for rusmidler. Institutionens leder kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at eleven har under 2,0 i gennemsnit. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionens leders adgang til at nægte en elev oprykning. Prøver og eksamen Studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter mindst ti prøver efter udtræk, men som dog altid omfatter en mundtlig prøve med udgangspunkt i et studieretningsprojekt, jf. § 30, stk. 1, eller et studieområdeprojekt, jf. § 30, stk. 2, en skriftlig prøve i dansk på A-niveau og i uddannelsen til teknisk studentereksamen en prøve i teknikfag på A-niveau. Børne- og undervisningsministeren udtrækker hvert år, hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve i. Institutionens leder gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag de skal aflægge prøve. En elev på de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, der i løbet af tredje år forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, kan som selvstuderende eller gennem enkeltfag afslutte sin studen­ter­eksamen som enkeltfagseksamen. Det samme gælder en elev på den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen, der i løbet af andet år forlader uddannelsen uden at have fuldført denne. En studentereksamen som enkeltfagseksamen skal opfylde samme krav til omfang, niveauer og fag som en eksamen opnået efter det sammenhængende uddannelsesforløb, herunder en mundtlig prøve i et studieretningsprojekt eller et studieområdeprojekt. En hf-eksamen efter den 2-årige uddannelse til hf-eksamen omfatter følgende: Prøve i de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik samt i et af de i § 37, stk. 1, nr. 6, nævnte fag. En mundtlig prøve i et af de fag, der indgår i kultur- og samfundsfaggruppen, og i et af de fag, der indgår i den naturvidenskabelige faggruppe, begge efter udtræk, og en individuel, intern mundtlig prøve i hver af de to faggrupper, som både har et enkeltfagligt og et flerfagligt indhold. Prøve i hvert af fagene i en fagpakke efter § 37, stk. 2 (hf-eksamen uden overbygning), eller efter § 37, stk. 3 (hf-eksamen med overbygning). Prøve i valgfag efter § 37, stk. 5. En bedømmelse af den større skriftlige opgave, jf. § 38, stk. 2. I det omfang niveauet i et fag omfattet af stk. 1, nr. 1-3, er løftet i en fagpakke eller som valgfag, indgår i eksamenen prøve i faget på det højeste niveau. § 46 gælder tilsvarende, når en højere forberedelseseksamen sammenstykkes af hf-enkeltfag, idet der dog i stedet for prøverne nævnt i § 46, stk. 1, nr. 2, indgår prøvekarakterer i alle fagene nævnt i § 37, stk. 1, nr. 4 og 5, og idet der indgår en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt. Børne- og undervisningsministeren fastsætter hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes. Institutionens leder bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte institution inden for terminer, som er fastsat af børne- og undervisningsministeren. Institutionens leder afholder prøverne. Prøverne er individuelle for hver elev eller kursist. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers eller kursisters deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev eller kursist bedømmes individuelt. Efter bestået eksamen på en uddannelse efter § 2, stk. 1 og 3, udfærdiges et digitalt eksamensbevis. Eksamensbeviset for studentereksamen indeholder ud over prøvekarakterer afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer). Karaktererne på eksamensbeviset indgår både i studentereksamen og hf-eksamen med forskellig vægt i eksamensresultatet. Til elever, der har aflagt alle de krævede prøver i et gymnasialt indslusningskursus for flygtninge og indvandrere (gif) efter § 65, stk. 4, udfærdiges et digitalt bevis for gif, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0. Karaktererne på beviset indgår med forskellig vægt. En kursist på hf-enkeltfag kan anmode om at få udfærdiget et digitalt eksamensbevis for en sammenstykket højere forberedelseseksamen, når betingelserne herfor er opfyldt. Det samme gælder en person, der ønsker at afslutte en studentereksamen som enkeltfagseksamen efter § 45, stk. 3. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet. Elever og kursister skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis og bevis for gif. En kursist på hf-enkeltfag, jf. § 41, og på gymnasial supplering, jf. § 65, kan anmode om at få udfærdiget et digitalt prøvebevis for det enkelte fag, når vedkommende har aflagt prøve. Elever på de i § 2, stk. 1 og 3, nævnte uddannelser, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, kan anmode om at få udfærdiget et digitalt prøvebevis for de aflagte prøver i afsluttede fag. Hvis der er givet afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i faget, anføres de opnåede karakterer på prøvebeviset. Kursisten eller eleven skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale prøvebevis. Elever på uddannelserne nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 3, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, kan anmode om at få udfærdiget et digitalt deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke er udtrukket til prøve. Det er en forudsætning, at eleven har fuldført undervisningen i faget og har fået afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer). Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) anføres på deltagerbeviset. Eleven skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale deltagerbevis. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om prøver og eksamen, herunder om udstedelse af digitalt eksamens-, prøve- og deltagerbevis og bevis for gif. Andre end elever på de gymnasiale uddannelser kan indstille sig til prøve som selvstuderende. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Personer med en gymnasial eksamen, der har fulgt gymnasial supplering, jf. § 65, eller anden enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau med henblik på at opfylde specifikke adgangskrav til optagelse på en konkret videregående uddannelse, får genberegnet det adgangsgivende eksamensresultat i de tilfælde, hvor prøveresultaterne fra de pågældende fag reducerer eksamensresultatet fra eksamensbeviset. Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om genberegningen, herunder om, i hvilke situationer der skal ske genberegning, og om, at der ikke skal ske genberegning for visse uddannelser. Institutionens lærere Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have undervisningskompetence i form af faglig kompetence, jf. § 56, og i form af pædagogisk kompetence, jf. § 57, i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Faglig kompetence er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Det er endvidere en betingelse, at kandidatens uddannelse i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for de gymnasiale uddannelser. Det faglige niveau svarende til kandidateksamen kan inden for de tekniske, teknologiske, herunder informa­ti‌onsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fag desuden erhverves ved en professionsbacheloruddannelse eller tilsvarende i kombination med relevant videre- og efteruddannelse og eventuelt relevant fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse. Lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag, skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring. I de enkelte undervisningsfag skal læreren have et fagligt niveau, der opfylder de faglige mindstekrav i faget, og som mindst svarer til et uddannelsesforløb, der er gennemført på et universitet og af et omfang på 120 ECTS-point på centralfagsniveau eller 90 ECTS-point på sidefagsniveau. Institutionens leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på institutionen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke faglige forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig kompetence på grundlag af en kandidateksamen eller en anden tilstrækkelig uddannelse, jf. stk. 1 og 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, på hvilke betingelser personer, der ikke har faglig kompetence, kan opnå undervisningskompetence efter denne lov. En lærer opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Institutionens leders pædagogiske opgaver og ansvar Institutionens leder har det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning, prøver og eksamen over for børne- og undervisningsministeren. Institutionens leder træffer alle konkrete afgørelser vedrørende institutionens elever og kursister, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. For at fastholde elever i uddannelse og sikre et sundt læringsmiljø skal institutionen i samarbejde med kommunalbestyrelsen og eventuelt Studievalg Danmark yde bistand til de elever, der har behov herfor. Institutionens leder skal udarbejde retningslinjer for trivsel og fastholdelse, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og om procedurer ved omvalg eller frafald. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1. Institutionens leder skal en gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel, dog undtaget elever på hf-enkeltfag, med det formål at følge og styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed for institutionerne. Forskellige bestemmelser Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v. Elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende støtteformer: Hjælpemidler og instruktion i brug heraf. Personlig assistance og sekretærhjælp. Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Særligt udformede undervisningsmaterialer. Tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Institutionen kan oprette selvstændige klasser for disse elever med forlængede uddannelsesforløb. Elever og kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i undervisningen på de gymnasiale uddannelser. Eleven og kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med: Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen. Obligatorisk praktik som led i uddannelsen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og om forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder. Eleven eller kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev eller kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse. Eleven eller kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens eller kursistens skift til en ny uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven eller kursisten anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder. Eleven eller kursisten kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til 3 måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse. Elever og kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning. Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af alvorlig sygdom eller tilsvarende i længere tid er forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrettelagt undervisning efter stk. 1, herunder om institutionens pligt til at rette henvendelse til eleven. Institutionens leder kan tillade, at 2-årige og 3-årige uddannelsesforløb tilrettelægges over en 3-årig henholdsvis 4-årig periode for eliteidrætsudøvere, som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til gymnasiet opfylder idrætslige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark), og for elever, der samtidig er optaget på Musikalsk Grundkursus (mgk). Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at et uddannelsesforløb tilrettelægges efter stk. 1 for elever, der samtidig er optaget på et lignende uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske udtryksformer end musik. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at den 2-årige uddannelse til hf-eksamen kan tilrettelægges som et 3-årigt forløb med supplerende kompetence i kombination med maritim uddannelse i henhold til lov om maritime uddannelser og i kombination med landbrugsuddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om de særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1-3. Institutionen tilbyder eleverne frivillig undervisning. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Gymnasial supplering giver personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse mulighed for at supplere deres eksamen med henblik på at kunne blive optaget på og gennemføre en konkret videregående uddannelse, jf. stk. 2-4. Der skal etableres gymnasiale suppleringskurser (gsk) med det formål at give mulighed for, at personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse, som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i allerede gennemførte fag for at opfylde adgangskravet til optagelse på en konkret videregående uddannelse, kan opfylde sådanne krav. En person, som har en hf-eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, kan gennem et supplerende overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte enkeltfag opnå en sådan overbygning. Indholdet af et sådant supplerende overbygningsforløb fastlægges i et samarbejde mellem den gymnasiale institu­ti‌on og kursisten, og forløbet skal kunne afvikles inden for et halvt år. I forløbet kan indgå undervisning på hold fra gsk, jf. stk. 2, eller fra hf-enkeltfag, jf.

§ 41. For at et givet fag kan medgå til opnåelse af en overbygning, skal faget bestås. Indgår der flere karakterer i faget, er kravet om, at faget skal bestås, opfyldt, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0. Der skal etableres gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere (gif) for personer, der i hjemlandet har aflagt en eksamen, der i kraft af sådan supplering kan sidestilles med en dansk studentereksamen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om gymnasial supplering, herunder om anvendelse af gsk til andre formål end de i stk. 2 nævnte. Lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende anvendelse ved elevers skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Dele af undervisningen i de gymnasiale uddannelser kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse fra børne- og undervisningsministeren i op til 1 år. Deltager en elev trods tilmelding ikke i opholdet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, påhviler det elevens institution at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den institution, hvor vedkommende allerede er optaget, eller på en anden institution. Børne- og undervisningsministeren kan tillade, at en institution efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser med udgangspunkt i Steinerpædagogikken kan udbyde den 2-årige uddannelse til hf-eksamen uden afholdelse af prøver og dokumentation gennem eksamensbevis. I stedet dokumenteres elevernes gennemførelse af uddannelsen ved et vidnesbyrd, der i sproglig form redegør for de kompetencer, eleverne har opnået i de enkelte fag og uddannelsen som helhed. Institutioner, som har opnået tilladelse efter stk. 1, er ikke bundet af den placering af den større skriftlige opgave, som fremgår af § 38, stk. 2. Fravigelser af loven For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde for en tidsbegrænset periode fravige loven. Fravigelse efter 1. pkt. kan ikke omfatte bestemmelserne i kapitel 1, bortset fra § 2, og kapitel 2, bortset fra §§ 16 og 17, bestemmelserne i § 29 og § 42 og bestemmelserne i kapitel 7 og kapitel 8. Det er en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde ikke forringer elevernes eller kursisternes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale eksamen som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende. Det er desuden en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde gennemføres, med henblik på at der kan tages stilling til behov for lovændringer. Børne- og undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser om tilrettelæggelsen af det første år i en 3-årig uddannelse til teknisk eller almen studentereksamen, i tilfælde hvor en institution, der er godkendt til en sådan uddannelse, udbyder international baccalaureate (ib), hvis det sker for at sikre, at elever på uddannelserne efter første år har mulighed for at fortsætte på andet år af uddannelsen eller at fortsætte deres uddannelse på international baccalaureate (ib). Børne- og undervisningsministeren kan fravige loven for en enkelt elev eller kursist, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Tilsyn, kvalitetssystem og klage Børne- og undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov. Børne- og undervisningsministeren kan give påbud til institutionens leder i pædagogiske anligg‌ender. Institutionens leder fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelserne og undervisningen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. En elev eller kursist kan klage til børne- og undervisningsministeren over institutionens leders afgørelser efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 2017. Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 9. juni 2015, lov om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 8. marts 2016, og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015, ophæves den 1. januar 2017. Loven finder ikke anvendelse for undervisning af elever og kursister, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering før den 1. august 2017, eller for undervisning af elever, der er begyndt studenterkursus før den 1. august 2018. For disse elever og kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 4-8 og

§ 75. For disse elever og kursister gælder dog de studie- og ordensregler, som institutionens leder fastsætter efter

§ 43. §§ 7-15 finder ikke anvendelse for optagelse på de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen med henblik på påbegyndelse af undervisning i skoleårene 2017-18 og 2018-19. I disse skoleår optages eleverne på de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 5 om optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse. Uanset stk. 4 har en ansøger i skoleårene 2017-18 og 2018-19 retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse under følgende forudsætninger: Ansøgeren har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse. Ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 7.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, hvis optagelse sker med henblik på påbegyndelse af undervisning i skoleåret 2017-18, eller 6.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, hvis optagelse sker med henblik på påbegyndelse af undervisning i skoleåret 2018-19. Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Ansøgeren har opnået mindst 4,0 i karaktergennemsnit af de lovbundne prøver blandt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver. En ansøger, som påbegyndte 6. klassetrin i skoleåret 2014-15, og som søger optagelse på en 3-årig gymnasial uddannelse eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 10. klasse til skoleåret 2019-20, anses for at opfylde forudsætningen i § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., hvis ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 6.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed. Loven finder ikke anvendelse for undervisning af kursister på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller gymnasial supplering eller af elever i sammenhængende uddannelsesforløb i fag med skriftlig prøve, som vil skulle afsluttes i en eksamenstermin, hvor der endnu ikke aflægges prøve efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov. For disse elever og kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse. For disse elever og kursister gælder dog de studie- og ordensregler, som institutionens leder fastsætter efter

§ 43. Børne- og undervisningsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt de i §§ 49-51 nævnte beviser udstedes digitalt. Indtil da finder de hidtil gældende regler om udstedelse af eksamens-, prøve- og deltagerbevis anvendelse. Ministeren fastsætter endvidere, fra hvilket tidspunkt der skal ske genberegning af det adgangsgivende eksamensresultat, jf.

§ 54. Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Elever og kursister omfattet af § 74, stk. 3, som har påbegyndt et sammenhængende uddannelsesforløb før den 1. august 2017, for studenterkursus før den 1. august 2018, har krav på at kunne afslutte uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler, så længe de følger det ved påbegyndelsen planlagte uddannelsesforløb, jf. dog stk. 4. En elev eller kursist omfattet af stk. 1, som bliver forsinket i sit uddannelsesforløb, fordi vedkommende efter aftale med institutionens leder under forløbet afbryder undervisningen i op til højst 1 år, går et klassetrin om eller får udstrakt sit uddannelsesforløb over 1 ekstra år i medfør af de hidtil gældende regler, har krav på at afslutte uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 4. En elev eller kursist omfattet af stk. 1, som ud over de situationer, som er nævnt i stk. 2, afbryder sit uddannelsesforløb, og som genoptages på en gymnasial uddannelse efter den 1. august 2017, afslutter uddannelsesforløbet efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf, medmindre institutionens leder i forbindelse med tildeling af merit tillader den pågældende at følge et uddannelsesforløb for andre elever og kursister, der i medfør af stk. 1 afslutter uddannelsesforløbet efter de hidtil gældende regler. Uanset stk. 1 og 2 kan institutionens leder, når det er hensigtsmæssigt, efter den 1. august 2017 bestemme, at en elev eller kursist, der i medfør af stk. 1 og 2 afslutter uddannelsesforløbet efter de hidtil gældende regler, skal modtage undervisning og aflægge prøver i visse fag efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf. I disse tilfælde kan institutionens leder udstede eksamensbevis, hvori indgår fag og prøver efter både de hidtil gældende regler og denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Kursister på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) kan til og med den 20. september 2019 anmode om at få udstedt et eksamensbevis for en samlet enkeltfagseksamen efter de hidtil gældende regler, dog således at kravet i hf-lovens § 23, nr. 3, litra d, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015, anses for opfyldt, hvis kursisten har engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau. (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1561 af 27. december 2019 (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser) Lovændringen vedrører § 25, stk. 7, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) § 4 finder ikke anvendelse for elever på en institution efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der har påbegyndt uddannelsen til almen studentereksamen på en sådan institution før den 1. august 2020. For disse elever finder den hidtil gældende bestemmelse i § 25, stk. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, fortsat anvendelse. Lov nr. 263 af 24. marts 2020 (Ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnit og anvendelse af timepuljen) Lovændringen vedrører § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, overskriften før § 11, § 11, stk. 1, 1. pkt., ophævelse af overskriften før § 12, § 12, stk. 1 og 3, 1. pkt., § 12 a, § 14, stk. 2, § 14 a, § 15, § 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2020, jf. dog stk. 4. Lovens § 1 har virkning for ansøgning til de gymnasiale uddannelser med henblik på påbegyndelse af undervisning i skoleåret 2020-21 eller senere. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte overgangsordninger vedrørende optagelse af personer, som har afsluttet grundskolen i skoleårene 2017-18, 2018-19 og 2019-20. (Udelades) Lov nr. 2154 af 27. november 2021 (Ophævelse af revisionsbestemmelse) Lovændringen vedrører

§ 76. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. december 2021. Liste over mulige studieretninger i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, jf. lovens § 26 Uddannelsen til teknisk studentereksamen Hovedområde Studieretningsfag 1 Studieretningsfag 2 Anvendt naturvidenskab Bioteknologi A Samfundsfag B Bioteknologi A Idræt B Bioteknologi A Matematik A Matematik A Fysik A Matematik A Kemi A Matematik A Geovidenskab A Matematik A Biologi B Matematik A Informatik B Matematik A Programmering B Teknologi Teknologi A Matematik A Teknologi A Samfundsfag B Teknologi A Design B Kommunikationsteknik Kommunikation og it A Matematik A Kommunikation og it A Programmering B Kommunikation og it A Tysk fortsættersprog B Kommunikation og it A Fransk fortsættersprog B eller spansk fortsættersprog B Kommunikation og it A Samfundsfag B Kommunikation og it A Design B Uddannelsen til merkantil studentereksamen Hovedområde Studieretningsfag 1 Studieretningsfag 2 Økonomi og marked Matematik A Virksomhedsøkonomi A Matematik A International økonomi A Virksomhedsøkonomi A International økonomi A Virksomhedsøkonomi A Informatik B Virksomhedsøkonomi A It A Afsætning A Virksomhedsøkonomi A Afsætning A Innovation B/Kun for Team Danmark-elever: Idræt B International økonomi A Afsætning A/Kun for Team Danmark-elever: Idræt B Økonomi og sprog International økonomi A Tysk fortsættersprog A eller tysk begyndersprog A International økonomi A Spansk fortsættersprog A eller fransk fortsættersprog A eller fransk begyndersprog A Afsætning A Tysk fortsættersprog A eller tysk begyndersprog A Afsætning A Spansk fortsættersprog A eller fransk fortsættersprog A eller fransk begyndersprog A Sprog Fortsættersprog 1) A eller begyndersprog 2) A Fortsættersprog 1) A, B eller C eller begyndersprog 2) A eller B/Kun for Team Danmark-elever: Idræt B Noter: 1) Ved fortsættersprog forstås på A-, B- og C-niveau: fransk, spansk (når læreplaner i faget er udarbejdet) eller tysk. 2) ) Ved begyndersprog forstås på A- og B-niveau: fransk, italiensk, kinesisk, russisk, spansk eller tysk. Uddannelsen til almen studentereksamen Hovedområde Studieretningsfag 1 Studieretningsfag 2 Studieretningsfag 3 Naturvidenskab Matematik A Fysik B Kemi B Matematik A Fysik B Kemi A Matematik A Fysik A Kemi B Matematik A Bioteknologi A Fysik B Matematik A Geovidenskab A Kemi B Biologi A Kemi B Kun for Team Danmark-elever: Idræt B* Samfundsvidenskab Samfundsfag A Matematik A Kun for Team Danmark-elever: Idræt B* Samfundsfag A Engelsk A Samfundsfag A Tysk fortsættersprog A eller tysk begyndersprog A Samfundsfag A Spansk fortsættersprog A eller fransk fortsættersprog A eller fransk begyndersprog A Sprog Latin A Græsk A Engelsk A Fortsættersprog 1) A eller Begyndersprog 2) A Fortsættersprog 1) A, B eller C eller begyndersprog 2) A, B eller C Engelsk A Tysk fortsættersprog A eller tysk begyndersprog A Samfundsfag B/Kun for Team Danmark-elever: Idræt B Engelsk A Spansk fortsættersprog A eller fransk fortsættersprog A eller fransk begyndersprog A Samfundsfag B/ Kun for Team Danmark-elever: Idræt B Kunst Musik A Engelsk A Musik A Tysk fortsættersprog A eller tysk begyndersprog A Musik A Spansk fortsættersprog A eller fransk fortsættersprog A eller fransk begyndersprog A Musik A Matematik A Noter: 1) Ved fortsættersprog forstås på A-, B- og C-niveau: fransk, spansk (når læreplaner i faget er udarbejdet) eller tysk. 2) Ved begyndersprog forstås på A- og B-niveau: fransk, græsk (findes dog kun på A-niveau), italiensk, kinesisk, latin, russisk, spansk eller tysk. Ved begyndersprog forstås på C-niveau: græsk eller latin. * Denne tilrettelæggelse betyder, at eleverne får 50 timer mere end minimumstallet for uddannelsen, når de skal opfylde uddannelsens krav om fag og niveauer og desuden have et valgfag på C-niveau.