Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I medfør af § 3, stk. 4, § 8, stk. 1, § 26, stk. 2, § 27, stk. 2, § 31, stk. 3, og § 52 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. september 2022, § 89 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, og efter forhandling med KL fastsættes efter bemyndigelse: Beskæftigelsesindsatsen i jobcentre Beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene omfatter følgende: Opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven. Opgaver efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Beskæftigelsesrettede opgaver efter lov om aktiv socialpolitik Jobcenteret varetager følgende opgaver efter lov om aktiv socialpolitik for en person, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik: Vejledning om mulighederne for at få beskæftigelsesrettet hjælp, herunder vejledning om, hvordan personen så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer, jf. § 7 i lov om aktiv socialpolitik. Behandling og vurdering af ansøgninger og spørgsmål om beskæftigelsesrettet hjælp, jf. § 8 i lov om aktiv socialpolitik. Opfølgning efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår den beskæftigelsesrettede hjælp for at sikre, at betingelserne for at give hjælpen fortsat er opfyldt, herunder vurdering af om der er grundlag for at yde andre former for hjælp m.v. Uddannelseshjælpsmodtagere, kontanthjælpsmodtagere, selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere Jobcenteret varetager følgende opgaver efter lov om aktiv socialpolitik for en person, der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse: Bistand i forbindelse med personens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende, hvis han eller hun ansøger om eller modtager kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som jobparat eller uddannelseshjælp eller overgangsydelse som åbenlyst uddannelsesparat, jf. § 8 a i lov om aktiv socialpolitik. Vurdering af om ansøgeren og en eventuel ægtefælle har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder, dvs. står til rådighed, jf. §§ 13-13 c i lov om aktiv socialpolitik. Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler ydelsen, om sanktioner efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor er opfyldt, medmindre kommunen har tilrettelagt opgavefordelingen anderledes, jf. § 35, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Modtagere af ledighedsydelse Jobcenteret varetager følgende opgaver efter lov om aktiv socialpolitik for en person, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse efter reglerne i §§ 74 a-74 e i lov om aktiv socialpolitik: Løbende opfølgning på om personen opfylder rådighedsbetingelserne i § 74 b, stk. 1, og §§ 75-77 b i lov om aktiv socialpolitik, samt indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler ydelsen, om sanktioner m.v., hvis betingelserne herfor er opfyldt. Revisitation, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, samt hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik. For en person, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men senere er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse og derefter modtager ledighedsydelse efter reglerne i §§ 74 f-74 h i lov om aktiv socialpolitik, følger jobcenteret løbende op på, om modtageren opfylder rådighedsbetingelserne i § 74 g, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik, samt indstiller til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler ydelsen, om sanktioner m.v., hvis betingelserne herfor er opfyldt. Modtagere af ressourceforløbsydelse Jobcenteret varetager følgende opgaver efter lov om aktiv socialpolitik for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ressourceforløb: Vurdering af om personen har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb, jf. § 69 i lov om aktiv socialpolitik. Vurdering af om personen deltager aktivt i det individuelt tilrettelagte jobafklaringsforløb, herunder møder til samtaler mv., jf. § 69 k i lov om aktiv socialpolitik. Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler ydelsen, om sanktioner efter kapitel 6 a og 6 b i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Revalidering Jobcenteret varetager følgende opgaver efter lov om aktiv socialpolitik for en person, der ansøger om eller er under revalidering: Afgørelse om bevarelse af revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser og ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, jf. §§ 73 b og 73 d i lov om aktiv socialpolitik. Afgørelse om støtte til nødvendige merudgifter til bolig, jf. §§ 73 h og 73 i i lov om aktiv socialpolitik. Afgørelse om tilskud til forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf. § 73 j i lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesrettede opgaver efter lov om sygedagpenge For en person, der modtager sygedagpenge, varetager jobcenteret de opgaver, der vedrører revurdering, forlængelse af dagpengeperiode, visitation og opfølgning, jf. §§ 8-10, 11 a, 11 b, 12-18 og 24-29 i lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Jobcenteret godkender endvidere aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere efter §§ 56-58 i lov om sygedagpenge og aftaler med selvstændige erhvervsdrivende efter § 58 a i lov om sygedagpenge. Kommunen kan beslutte, om opfølgningen i sager med forventet raskmelding inden for otte uger fra første fraværsdag skal varetages af ydelsescentret. Kommunen kan beslutte, at en sygemeldt skal sende det besvarede oplysningsskema efter § 11 i lov om sygedagpenge til jobcenteret. Kommunen kan indhente lægeerklæringer i de tilfælde, hvor en sag er under behandling i jobcenteret, jf. §§ 39 og 44 i lov om sygedagpenge. I de tilfælde, hvor en sag er under behandling i jobcenteret, skal jobcenteret løbende tage stilling til, om betingelserne i §§ 7, 21, 21 a, 22 og 44 i lov om sygedagpenge er opfyldt. Beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven Jobcenteret varetager for personer, der er omfattet af integrationsloven, opgaverne efter integrationslovens §§ 23-24 g. Anvendelse af logo m.v. Kommunerne skal anvende et fælles jobcenterlogo til skiltning på facaden, så det fremgår, at der i den pågældende bygning findes et jobcenter. Det fælles jobcenterlogo defineres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i en designmanual, der udarbejdes i samarbejde med KL og offentliggøres på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside. Kommunerne skal benytte et fælles grafisk design over for borgere og samarbejdspartnere i al skriftlig kommunikation. Det fælles grafiske design defineres i designmanualen. Underretning af det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud Jobcenteret underretter kvartalsvis det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats. Underretningen skal sendes til det regionale arbejdsmarkedsråd senest en måned efter kvartalets udløb. Jobcenteret skal endvidere løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud. Underretningen foregår via den kvartalsvise opgørelse, som stilles til rådighed af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og skal tilgå det regionale arbejdsmarkedsråd i et format, som gør det muligt at behandle data. Det kan aftales med det regionale arbejdsmarkedsråd, at der også skal oplyses om indhold og formål i hvert forløb. Det regionale arbejdsmarkedsråds opgaver ved dispensation fra rimelighedskravet for nytteindsats Det regionale arbejdsmarkedsråd, som dækker den kommune, hvor en virksomhed er beliggende, kan efter ansøgning fra jobcenteret dispensere fra kravet i § 100, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvor mange personer der må være i nytteindsats i forhold til antallet af ordinært ansatte. Dette gælder dog ikke for opgaver, der omfatter visiterede ydelser efter lov om social service. Det skal af ansøgningen om dispensation fra rimelighedskravet fremgå, hvilke opgaver der skal løses som nytteindsats, hvilke arbejdspladser, jf. § 95, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er omfattet af ansøgningen, herunder hvor mange personer, der i forvejen er i tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud på de berørte arbejdspladser, at tillidsrepræsentanten eller hvis en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant på de af ansøgningen berørte arbejdspladser er blevet hørt samt resultatet af høringen, jf. § 99 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvordan jobcenteret har forholdt sig til reglerne om konkurrenceforvridning. Jobcenteret skal i ansøgningen om dispensation dokumentere, at arbejdet på arbejdspladsen fortsat vil have et indhold, som giver den enkelte person, der deltager i nytteindsats, mulighed for en beskæftigelse for sin ydelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et arbejde, der gør nytte. Dispensationen gives som en afgørelse om forholdet mellem antallet af personer i nytteindsats og antallet af ordinært ansatte. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan træffe afgørelse om dispensation med virkning for en periode på mellem 1 og 2 år. Det regionale arbejdsmarkedsråd er beslutningsdygtigt, når formanden og mindst halvdelen af de udpegede medlemmer er til stede. Afgørelse om dispensation træffes ved enstemmighed, jf. dog stk. 7. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan delegere opgaven vedrørende dispensation fra rimelighedskravet ved nytteindsats til et sagsudvalg, som består af medlemmer fra det regionale arbejdsmarkedsråd. Sagsudvalget er beslutningsdygtigt i spørgsmålet om dispensation, når mindst et medlem fra hver af følgende parter er til stede: arbejdsgiverne, arbejdstagerne og et af de valgte medlemmer fra kommunerne beliggende i regionen. Afgørelse om dispensation træffes ved enstemmighed. Det regionale arbejdsmarkedsråds afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. De regionale arbejdsmarkedsråd, herunder det regionale arbejdsmarkedsråd på Bornholm Beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har følgende geografiske afgrænsning: Et regionalt arbejdsmarkedsråd for Region Nordjylland, der dækker Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg kommuner. To regionale arbejdsmarkedsråd for Region Midtjylland, hvor arbejdsmarkedsrådet for Vestjylland dækker Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer kommuner, og arbejdsmarkedsrådet for Østjylland dækker Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus kommuner. To regionale arbejdsmarkedsråd for Region Syddanmark, hvor arbejdsmarkedsrådet for Sydjylland dækker Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa kommuner, og arbejdsmarkedsrådet for Fyn dækker Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner. Et regionalt arbejdsmarkedsråd for Region Sjælland, der dækker Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg kommuner. Et regionalt arbejdsmarkedsråd for Region Hovedstaden, bortset fra Bornholm, der dækker Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Glostrup, Gladsaxe, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Rødovre, Vallensbæk og Tårnby kommuner. Et regionalt arbejdsmarkedsråd for Bornholms Regionskommune. Det regionale arbejdsmarkedsråd for Bornholm består af 15 medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af det regionale arbejdsmarkedsråd efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: 4 fra Dansk Arbejdsgiverforening. 4 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. 1 fra Akademikerne. 1 fra Lederne. 1 fra Danske Handicaporganisationer. 3 fra Bornholms Regionskommune. 1 fra regionsrådet for Region Hovedstaden. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem. § 28, stk. 4-9, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. finder tilsvarende anvendelse i forhold til det regionale arbejdsmarkedsråd for Bornholm. Det regionale arbejdsmarkedsråd for Bornholm varetager følgende opgaver: Indgår i et samspil med Bornholms Regionskommune og rådgiver og går i dialog med kommunen om udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Indgår i samarbejde med andre regionale arbejdsmarkedsråd og kommunekontaktrådet for Hovedstaden om beskæftigelsesindsatsen. Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-udbydere, der dækker det bornholmske område, samt koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen. Understøtter virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Varetager opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til de regionale arbejdsmarkedsråd. Udpeger områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes, og fastlægger det regionale arbejdsmarkedsråds strategier for koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet, erhvervsfremmeområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen. Anvendelse af den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt størrelsen af en central pulje til en særlig beskæftigelsesindsats. Puljen kan anvendes til at finansiere analyse-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet. Midlerne i den centrale pulje administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ansøgning om økonomisk støtte indsendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte bestemmelser om procedurer for ansøgning, udbetaling og afregning m.v. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udmelde retningslinjer og mål for prioriterede beskæftigelsesområder. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forelægger en årlig status for anvendelse af midlerne for Beskæftigelsesrådet. Jobnet Oprettelse af personer som brugere af Jobnet Personer, som selv opretter sig som nye brugere af Jobnet, https://jobnet.dk, skal anvende MitID. Oprettelse af arbejdsgivere som brugere af Jobnet for arbejdsgivere samt oprettelse af annoncer og søgning i cv-oplysninger For at blive oprettet som ny bruger af Jobnet for arbejdsgivere, https://jobag.jobnet.dk, skal offentlige og private arbejdsgivere have et CVR-nummer, og anvende MitID Erhverv ved oprettelsen. Offentlige og private arbejdsgivere, der er oprettet som brugere på Jobnet for arbejdsgivere, kan oprette annoncer og søge i cv-oplysninger. Offentlige stillinger i Jobnet Offentlige arbejdsgivere skal ved opslag af ledige stillinger offentliggøre dem på www.jobnet.dk. Opslag om ledige stillinger lægges ind ved anvendelse af én af de procedurer, der er fastlagt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse. Ved offentlige arbejdsgivere forstås: Kommuner, kommunale fællesskaber og regioner. Statsinstitutioner. Organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud. Private stillinger i Jobnet Private arbejdsgivere kan ved opslag af ledige stillinger offentliggøre dem på Jobnet. Opslag om ledige stillinger lægges ind på Jobnet ved anvendelse af én af følgende procedurer: Indtastning af stillingsannoncer på Jobnet for arbejdsgivere svarende til proceduren i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Overførsel af stillingsannoncer til Jobnet og Jobnet for arbejdsgivere via webservice svarende til proceduren i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Ved at gøre stillingsannoncen tilgængelig for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings indsamling af oplysninger på nettet (crawling) i form af links til jobannoncer til visning på Jobnet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering crawler efter links til andre jobannoncer, jf. stk. 2, nr. 3, med mindre en virksomhed ved henvendelse til Jobnetsupporten i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har frabedt sig at blive crawlet. Vilkår for offentlige og private arbejdsgiveres annoncering på Jobnet Det er vederlagsfrit for arbejdsgivere at indlægge stillingsannoncer på Jobnet og Jobnet for arbejdsgivere. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte retningslinjer om vilkår for annoncering på Jobnet, herunder at offentliggørelse af stillingsannoncer på Jobnet skal undlades, eller at allerede offentliggjorte annoncer skal afpubliceres, hvis fx stillingsannoncen opfordrer til ulovligheder, er i åbenbar strid med lovgivningen, er i modstrid med hensynet til jobsøgere og andre brugere, herunder er anstødelig, eller er i modstrid med retningslinjerne i øvrigt, virksomheden kræver betaling fra jobsøgere for ansættelsestilbuddet, eller der reelt ikke er tale om en stillingsannonce, men annoncen er en reklame eller et politisk budskab. Retningslinjer for annoncering på Jobnet fremgår på Jobnet for arbejdsgivere. Spærring Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan spærre for en virksomheds adgang til at annoncere på Jobnet og Jobnet for arbejdsgivere og til at søge i cv-oplysninger. Det gælder fx, når en virksomhed gentagne gange og vedholdende har forsøgt at få bragt annoncer, der ikke opfylder vilkårene for publikation, jf. § 23, en virksomhed forsøger at indlægge uvedkommende annoncer (spam) eller på anden vis chikanerer den tilsigtede brug af Jobnet og Jobnet for arbejdsgivere, eller når en virksomhed er omfattet af strejke, lockout eller blokade, jf. § 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Spærring efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan vare i op til 3 måneder. Spærring efter stk. 1, nr. 3, varer, så længe virksomheden er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Bekendtgørelse nr. 1178 af 25. november 2019 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ophæves. Offentlige og private stillinger i Jobnet Når den offentlige eller private arbejdsgiver lægger ledige stillinger på Jobnet.dk, kan det gøres på følgende 2 måder: På Jobag.jobnet.dk findes proceduren for at blive oprettet som ny bruger og ny arbejdsgiver. For at oprette sig som ny arbejdsgiver skal virksomheden have et CVR-nummer, der ikke er ophørt, og oprette sig med MitID Erhverv. Det er herefter muligt via Jobag.jobnet.dk at oprette, publicere, nedtage (afpublicere), gemme, kopiere og ændre indlagte stillingsannoncer. Det er endvidere muligt at søge i CV'er. Den offentlige eller private arbejdsgiver kan bruge eksisterende stillingsannonceringsprocedurer og lave en elektronisk overførsel af stillingsannoncer til Jobnet.dk. Det sker ved at bruge webservicen JobAdService. Mere information om, hvordan man elektronisk sender stillingsannoncer til Jobnet, kan findes ved at søge efter »JobAdService« på https://starwiki.atlassian.net/wiki.