Bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser

Bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser Bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser I medfør af § 46, stk. 7, § 65 a, stk. 7, og § 85 e, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og § 182 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som ændret ved lov nr. 727 af 13. juni 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde I denne bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om et medlem af en arbejdsløshedskasses (a-kasses) rettigheder og pligter i forbindelse med a-kassens sagsbehandling, om a-kassens pligt til at høre medlemmet og om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. Definitioner Med et medlem menes der i denne bekendtgørelse en person, der har søgt om optagelse i en a-kasse, er medlem af en a-kasse eller tidligere har været medlem af en a-kasse. Med en sag menes der i denne bekendtgørelse alle typer sager, der opstår, når en a-kasse behandler spørgsmål om et medlems rettigheder og pligter. Part i sagen Det enkelte medlem er part i sin sag og har partsbeføjelser ved sagens behandling, jf. reglerne i denne bekendtgørelse. Partshøring Partshøring, jf. lovens § 65 a, stk. 4, skal ske i de situationer, hvor a-kassen forventer, at der senere skal træffes en afgørelse til ugunst for medlemmet. I høringen skal a-kassen oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at a-kassen kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning. Høringen af medlemmet skal ske, så snart a-kassen kommer i besiddelse af oplysningerne, der udløser partshøringen. Fristen for medlemmets svar er 1 uge efter, at høringen er kommet frem. A-kassen kan på grund af særlige omstændigheder i sagen fastsætte en kortere eller en længere frist. Hvis der på høringstidspunktet, i de situationer, hvor a-kassen forventer, at der senere skal træffes en afgørelse til ugunst for medlemmet, udbetales ydelser til medlemmet, skal a-kassen, jf. lovens § 65 a, stk. 5, fortsætte med det, indtil a-kassen har truffet en afgørelse, som er meddelt medlemmet. I høringen, jf. § 4, skal a-kassen oplyse medlemmet om, at ydelser, der udbetales efter, at a-kassen har sendt høringen, og til der er truffet en afgørelse, bliver udbetalt med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. Det skal også fremgå af høringen, at ydelser, der udbetales med forbehold, skal betales tilbage, jf. lovens § 86, stk. 1, med tillæg af renter, jf. lovens § 86, stk. 3, hvis a-kassen træffer afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne. A-kassen skal ikke høre medlemmet om oplysninger, som a-kassen kommer i besiddelse af, hvis oplysningerne ikke indgår i en afgørelse til ugunst for medlemmet, eller hvis medlemmet er bekendt med, at oplysningerne vil indgå i en sådan afgørelse. A-kassen skal ikke høre medlemmet om oplysninger, som medlemmet selv har givet, og som medlemmet er bekendt med vil kunne blive brugt i en afgørelse til ugunst for medlemmet. A-kassen skal ikke høre medlemmet om oplysninger, som a-kassen har indhentet i egne registre, indkomstregisteret eller andre offentlige registre, jf. dog § 9 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. A-kassen skal ikke høre medlemmet om oplysninger, som a-kassen er kommet i besiddelse af om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. A-kassen skal heller ikke høre medlemmet om oplysninger, som a-kassen er kommet i besiddelse af om, at et medlem ved endelig dom er fundet at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Hvis a-kassen har gennemført partshøringen efter § 4, skal a-kassen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning. Det er dog en betingelse, at sagen i øvrigt er tilstrækkeligt oplyst til, at a-kassen kan træffe en afgørelse i sagen. Hvis a-kassen udbetaler ydelser med forbehold efter lovens § 65 a, stk. 5, og sagen efter høringen, jf. § 4, er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om medlemmets ret til ydelser, skal a-kassen træffe afgørelse om dette spørgsmål. Når sagen er fuldt oplyst, træffer a-kassen afgørelse om tilbagebetalingsbeløbets størrelse, og om medlemmet skal have en sanktion. Den enkelte afgørelse efter stk. 1 skal i øvrigt opfylde kravene i §§ 23 og 25. Ret til at udtale sig til en sag Et medlem kan til enhver tid bede om at få udsat behandlingen af en sag for at komme med en udtalelse til sagen. A-kassen skal imødekomme en sådan anmodning, medmindre udtalelsen efter en konkret, begrundet vurdering anses for at være unødvendig for behandlingen af sagen og i stedet vil forhale dens afslutning, udsættelsen vil medføre, at en frist for sagens afgørelse, som er fastsat af andre, ikke kan overholdes, eller andre bestemmelser eller retningslinjer sikrer medlemmet adgang til sagens oplysninger og til at udtale sig før sagens afgørelse, fx i form af partshøring. Fristen for medlemmets udtalelse er 1 uge efter, at medlemmet har bedt om at få udsat behandlingen af sagen. A-kassen kan på grund af særlige omstændigheder i sagen fastsætte en kortere eller en længere frist. Ret til repræsentation Medlemmet kan vælge at lade sig repræsentere af eller bistå af andre. A-kassen kan kræve, at medlemmets repræsentant har en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgør, at han eller hun er bemyndiget til at optræde som repræsentant for medlemmet. Hvis medlemmets egen personlige medvirken er af betydning for behandlingen af sagen, kan medlemmet ikke lade sig repræsentere. Samtykke A-kassen kan kun indhente oplysninger om medlemmet hos andre end medlemmet selv, hvis medlemmet har givet samtykke til det. Når a-kassen indhenter samtykke, skal medlemmet gives en frist på mindst 1 uge til at svare. Samtidig skal medlemmet oplyses om konsekvensen af at undlade at give sit samtykke, jf. stk. 3. Hvis medlemmet ikke giver samtykke, må a-kassen behandle sagen og træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Medlemmets samtykke skal ikke indhentes, når a-kassen indhenter oplysninger til brug for sagens behandling i egne registre, indkomstregisteret og andre offentlige registre, indhenter oplysninger på grund af en tilsynssag fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, eller har en begrundet mistanke om fejludbetaling og fx indhenter oplysninger om lønforhold hos en eller flere arbejdsgivere. Partens aktindsigt Medlemmet har efter anmodning ret til at gøre sig bekendt med akterne i sin sag. Det samme har den, som medlemmet lader sig repræsentere af. Aktindsigt kan ske ved, at medlemmet får lejlighed til at gennemse sagens akter, eller at medlemmet får kopi af sagens akter. Medlemmet kan nægtes ret til aktindsigt, hvis medlemmets interesse i at kende sagens dokumenter findes at burde vige for afgørende hensyn til medlemmet selv. A-kassen skal reagere på en anmodning om aktindsigt senest 7 arbejdsdage efter, at anmodningen er kommet frem til a-kassen. Andres aktindsigt A-kassen må ikke give indsigt eller gøre andre bekendt med dokumenter og oplysninger i medlemmets sag, medmindre medlemmet har givet sit samtykke til det, eller det følger af andre bestemmelser i lovgivningen. Pligt til at give oplysninger Et medlem har pligt til at give a-kassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til optagelse, medlemskab, ydelser, skattefri præmie mv. Et medlem, der søger om eller modtager ydelser fra a-kassen, skal efter a-kassens anmodning medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for, at a-kassen kan afgøre, om medlemmet har ret til ydelserne. Inhabilitet En medarbejder i en a-kasse er inhabil i forhold til en konkret sag, hvis medarbejderen har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, medarbejderens familie, slægt, besvogrede eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, som har en sådan interesse, eller der i øvrigt er omstændigheder, der kan rejse tvivl om en medarbejders upartiskhed. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. Tavshedspligt A-kassen har tavshedspligt om personlige og økonomiske oplysninger om medlemmet. Notatpligt Hvis en a-kasse mundtligt modtager oplysninger eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger, der har betydning for medlems- og udbetalingsforhold mv., skal a-kassen sikre sig, at den kan dokumentere sådanne oplysninger. Det kan fx ske i form af en samtalerapport. Pligten gælder dog ikke, hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Videregivelse af oplysninger En a-kasse kan videregive medlemsoplysninger og oplysninger om en sag til offentlige myndigheder og andre a-kasser efter de regler, der følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og anden lovgivning. A-kassen kan altid videregive oplysninger om medlemmet, når medlemmet har givet samtykke til det. Når a-kassen videregiver oplysninger om medlemmet, skal den samtidig orientere medlemmet om det. Det gælder dog ikke, når a-kassen som led i a-kassens virke skal give oplysninger til offentlige registre. Oplysningerne kan videregives i elektronisk form. Underretning af en part i tilsynssager Når en a-kasse starter en undersøgelse af et medlems ret til ydelser mv., har a-kassen pligt til at underrette medlemmet om det. Medlemmet skal informeres om, at sagen er opstået, og at der behandles og indhentes oplysninger om medlemmet. Medlemmet skal samtidig orienteres om sine rettigheder og pligter efter denne bekendtgørelse. A-kassen kan starte en undersøgelse, jf. stk. 1, på grund af opslag i indkomstregisteret, en henvendelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, en anden offentlig myndighed, en anmeldelse eller oplysninger, som medlemmet selv har givet a-kassen. Besked til medlemmet i sager om underretninger fra jobcenteret til a-kassen Når en a-kasse har afsluttet behandlingen af en underretning fra jobcenteret, jf. § 145, stk. 1, §§ 146-149 og §§ 151-153 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal medlemmet have besked om resultatet. Det kan enten være besked om, at underretningen ikke har ført til yderligere, eller at a-kassen træffer afgørelse over for medlemmet. Medlemmet skal orienteres om, at jobcenteret samtidig får besked om resultatet. A-kassen skal give medlemmet besked, jf. stk. 1, i a-kassens digitale postløsning, jf. § 15 i bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen, eller på anden måde. A-kassens pligter ved sagsbehandlingen A-kassen skal sørge for, at sager, der behandles af a-kassen, er tilstrækkeligt oplyste til, at kassen kan træffe afgørelse. Hvis a-kassen på grund af medlemmets manglende medvirken ikke kan oplyse en sag tilstrækkeligt, skal a-kassen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, jf.

§ 7. A-kassen skal sikre, at der er en hurtig, smidig og enkel sagsbehandling, og at alle sagsbehandlingsskridt i forbindelse med sagsoplysningen, herunder partshøring af medlemmet, jf. § 4, sker uden unødvendige ophold, så der kan træffes afgørelse i sagen hurtigst muligt, jf. også

§ 8. Krav til a-kassens afgørelse Når en a-kasse træffer afgørelse i et medlems sag, skal den være begrundet, medmindre medlemmet får fuldt medhold. Resultatet af en partshøring skal fremgå af afgørelsen. Det gælder også, hvis medlemmet ikke har svaret på partshøringen eller har oplyst ikke at ville svare på høringen. Hvis a-kassen har udbetalt ydelser med forbehold til medlemmet, jf. lovens § 65 a, stk. 5, skal det fremgå af afgørelsen, fra hvilken dato forbeholdet gælder. Afgørelsen skal indeholde en fyldestgørende sagsfremstilling. Årsagen til sagen, alle relevante fakta, væsentlige oplysninger fra andre, fx arbejdsgivere, pensionsinstitutter, SKAT eller andre myndigheder, skal fremgå. Medlemmets udtalelser og anbringender til sagen skal også fremgå af afgørelsen. De regler, som a-kassen har brugt ved vurderingen af sagen, skal gengives i afgørelsen, vedlægges eller på anden måde være tilgængelige for medlemmet. Når a-kassen i forbindelse med den månedlige udbetaling af ydelser sender medlemmet en specifikation over udbetalingen, skal den indeholde en klagevejledning, jf.

§ 25. Dette gælder også, når kassen har givet meddelelse om en forventet efterregulering, jf. § 11, stk. 3, i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. A-kassen skal give medlemmet besked, hvis det ikke er muligt at gennemføre en regulering i den måned, der ligger efter den måned, hvor samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, jf. § 11, stk. 7, og § 12 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Meddelelsen skal oplyse om reguleringens størrelse, og at medlemmet skal tilbagebetale et beløb svarende til reguleringen, såfremt reguleringen ikke kan gennemføres inden for 3 måneder. A-kassens afgørelse, herunder også en udbetalingsspecifikation, jf. § 24, stk. 1, skal indeholde en klagevejledning, jf. bekendtgørelse om klage over a-kassernes afgørelser. Hvis a-kassens afgørelse påklages til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skal a-kassen orientere medlemmet om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre a-kassens afgørelse såvel til gunst som til ugunst for medlemmet, jf. lovens § 88, stk. 3. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Bekendtgørelse nr. 988 af 29. juni 2016 om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser ophæves.