Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse I medfør af § 65, stk. 6, § 75, stk. 8, § 77, stk. 9-11, § 77 a, stk. 9, § 78, stk. 6-8, og § 89, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse: Begreber Medlems- og efterlønsbidraget Det samlede medlemsbidrag, jf. lovens § 77, består af medlemsbidraget og det frivillige efterlønsbidrag. Medlemsbidraget består af 3 dele: Et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen. Et administrationsbidrag. Et bidrag til ATP. A-kassen fastsætter selv størrelsen af administrationsbidraget, jf. dog stk. 3-6. Der kan ikke kræves højere administrationsbidrag af medlemmer, der ikke er medlem af en faglig organisation, end af de øvrige medlemmer. Der kan ikke opkræves højere administrationsbidrag af medlemmer, der modtager ydelser fra a-kassen, end af de øvrige medlemmer, som tilhører samme kategori, afdeling, faggruppe e.l. Tværfaglige a-kasser kan ikke fastsætte forskellige administrationsbidrag for særlige faggrupper eller brancher. I a-kasser, hvor administrationen betales af en faglig organisation, kan det årlige administrationsbidrag for medlemmer, der ikke er medlem af den faglige organisation, højst fastsættes til 1,5 gange højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen sker efter reglerne i

§ 8. Et seniormedlem, jf. § 44 i loven, skal kun betale administrationsbidrag. A-kassen opkræver efterlønsbidrag af et medlem, der skriftligt tilmelder sig efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4. A-kassen kan ikke opkræve efterlønsbidrag, hvis medlemmet: Har givet a-kassen skriftlig besked om, at medlemmet ikke længere ønsker at betale efterlønsbidrag, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Er frameldt betaling af bidraget, jf.

§ 16. Er omfattet af lovens § 77, stk. 6. Pause med indbetaling af efterlønsbidrag Et medlem, der betaler efterlønsbidrag, kan vælge at holde pause i bidragsbetalingen. Pausen har tidligst virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked om, at medlemmet vil holde pause. A-kassen opkræver tidligst efterlønsbidrag igen med virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked om, at medlemmet igen vil betale bidrag. Hvis medlemmet ikke længere kan opfylde lovens § 74 a inden pensionsalderen, anses medlemmet for at have fravalgt efterlønsordningen, jf.

§ 4. Medlemmet kan ikke efterbetale efterlønsbidraget for den periode, hvor der er holdt pause, jf. dog stk. 3. Indtil 3 måneder efter, at a-kassen har modtaget besked om, at medlemmet vil holde pause, kan medlemmet vælge at efterbetale efterlønsbidrag for perioden. Betaler medlemmet ikke efterlønsbidraget til tiden, træffer a-kassen afgørelse om, at medlemmet frameldes betaling af efterlønsbidrag, jf. §§ 15-16. Fra- og tilvalg af efterlønsordningen, herunder fortrydelsesordningen Et medlem kan vælge efterlønsordningen fra. Fravalget har tidligst virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked om, at medlemmet vælger efterlønsordningen fra. Medlemmet kan tilmelde sig efterlønsordningen igen, medmindre medlemmet er omfattet af lovens § 77, stk. 6, nr. 3-4 eller nr. 6. Tilmeldingen har tidligst virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked om, at medlemmet tilmelder sig efterlønsordningen, jf. dog § 5, stk. 2. A-kassen opkræver efterlønsbidrag fra den dato, hvor medlemmet er tilmeldt efterlønsordningen, jf. dog stk. 4. Medlemmet kan ikke efterbetale efterlønsbidrag for den periode, hvor efterlønsordningen var valgt fra. Hvis et medlem er omfattet af lovens § 77, stk. 6, nr. 5, opkræver a-kassen tidligst efterlønsbidrag fra den dato, hvor medlemmet er tilmeldt fortrydelsesordningen, jf. § 5, stk. 2, og hvor den bidragsfri periode, jf. § 11, stk. 4, 1. pkt., er brugt, jf. dog stk. 5. Stk. 4 gælder ikke, hvis: Medlemmet har fået efterlønsbidraget tilbage. Medlemmets fravalg eller framelding før 1. januar 2008 har betydet, at medlemmet ikke ved at tilmelde sig efterlønsordningen den 1. januar 2008 ville kunne have fået ret til efterløn efter lovens § 74 a inden pensionsalderen. Den periode fra 1. april 1999, hvor medlemmet tidligere har betalt efterlønsbidrag, som ikke er betalt tilbage, jf. kap. 8, kan medregnes til den periode, hvori der er betalt efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1-4, og stk. 6, og § 75, stk. 1, nr. 3. Det gælder dog ikke for den periode, som medlemmet har efterbetalt efterlønsbidrag i efter lovens § 74 a, stk. 7. Tilmelding til fortrydelsesordningen Den skriftlige tilmelding til fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 1, nr. 2, skal være modtaget i a-kassen senest 15 år før den dato, hvor medlemmet når efterlønsalderen efter lovens

§ 74. Et medlem, der er født i perioden 1. juli 1963 til 31. december 1970, kan tidligst tilmelde sig fortrydelsesordningen, når der er forløbet 2 år fra den dato, hvor a-kassen modtog skriftlig besked om fravalget, jf. § 4, stk. 1, eller når der er forløbet 2 år fra den dato, hvor medlemmet blev frameldt betaling af efterlønsbidrag, jf. § 15, stk. 1, medmindre medlemmet er omfattet af § 4, stk. 5, nr. 1 eller 2. Betaling af medlems- og efterlønsbidrag Betaling og opkrævning A-kassen bestemmer, hvornår medlemmet skal betale medlems- og efterlønsbidrag. A-kassen kan bestemme, at der skal betales for en uge, en måned eller et kvartal ad gangen. Det kan enten være forud eller bagud. Det skal fremgå af opkrævningen, hvilken periode der betales for. Medlemmet skal betale bidraget, når det forfalder. Bidraget kan tidligst forfalde den første dag i den periode, bidraget gælder for. Det skal tydeligt fremgå af opkrævningen, hvad medlemmet skal betale i bidrag til henholdsvis arbejdsløshedsforsikringen, ATP, administrationsudgifter og efterløn. Hvis a-kassen ikke sender en opkrævning, skal a-kassen sende et brev om, hvad medlemmet skal betale i bidrag. Brevet skal sendes hvert år inden udgangen af januar måned. A-kassen skal sende et nyt brev, hvis bidragene ændres i løbet af året. Hvis der sker samlet opkrævning af medlemsbidrag til a-kassen og kontingent til den faglige organisation, skal det fremgå af opkrævningen, hvad der skal betales til a-kassen alene. Hvis medlemmet ikke betaler hele det opkrævede beløb, afskrives indbetalingen først på medlemsbidraget og derefter på efterlønsbidraget. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet har meddelt a-kassen, hvordan beløbet skal fordeles på de enkelte bidrag. Medlemmet kan kun betale efterlønsbidrag, hvis medlemmet også betaler medlemsbidrag. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet er omfattet af § 8 eller

§ 28. Modregning A-kassen skal modregne forfaldne medlems- og efterlønsbidrag, hvis medlemmet har dagpenge eller andre ydelser til gode i a-kassen. A-kassen kan modregne medlemsbidrag i efterløn. Fritagelse for betaling af medlemsbidrag Et medlem kan blive fritaget for at betale medlemsbidraget, bortset fra administrationsbidraget, hvis medlemmet: Er blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet under frihedsberøvelsen arbejder uden for Kriminalforsorgens institutioner. Fritagelsen ophører ved løsladelsen. Er ledig, tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, og retten til dagpenge er ophørt. Er voksenlærling, fyldt 30 år, betaler efterlønsbidrag, jf. dog § 11, og er omfattet af en uddannelsesaftale, der er indgået i henhold til §§ 154-160 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Er fyldt 30 år, følger en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til dagpenge efter lovens § 54, og betaler efterlønsbidrag, jf. dog

§ 11. Fritagelsen er betinget af, at de samlede indtægter fra beskæftigelse, SU, SVU eller lignende, dog ikke førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, under uddannelsen ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk. 2, eller elevlønnen, og indkomst- eller beskæftigelseskravet ved uddannelsens start enten er opfyldt eller har været opfyldt på grundlag af beskæftigelse, jf. lovens § 53, stk. 2, og stk. 3, nr. 1-3 eller § 53, stk. 8, nr. 1 og 2 og § 53, stk. 9, nr. 1-3, og dagpengeretten består, jf. lovens § 55, stk. 1, 2. Er under 30 år, og følger en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til dagpenge efter lovens

§ 54. Fritagelsen er betinget af, at de samlede indtægter fra beskæftigelse, SU, SVU eller lignende, dog ikke førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, under uddannelsen ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk. 2, eller elevlønnen. Uanset stk. 1, nr. 4, litra a og nr. 5, 2. pkt., kan de samlede indtægter fra den 1. januar 2022 ikke overstige 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for medlemmer, som deltager i en uddannelse, som berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Betingelserne i stk. 1, nr. 4 eller 5, skal fortsat være opfyldt. Medlemmet skal skriftligt anmode a-kassen om fritagelse. Medlemmet bliver fritaget fra den dato, hvor a-kassen har modtaget anmodningen. Er medlemmet blevet frihedsberøvet i Danmark, gælder fritagelsen fra frihedsberøvelsens start. Er medlemmet ledig, jf. stk. 1, nr. 2, kan medlemmet højst blive fritaget for 6 måneder ad gangen. For uddannelsessøgende, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, gives fritagelse for 1 år ad gangen i op til sammenlagt 5 år. Fritagelsen ophører, når medlemmet afslutter eller ophører med uddannelsen. For uddannelsessøgende, jf. nr. 5, kan a-kassen vælge automatisk at forlænge perioden for fritagelse, når den ét-årige periode er udløbet. Det forudsættes, at pågældende modtager underretning herom, og at pågældende ikke har givet besked om, at betingelserne for fritagelse ikke længere er opfyldt. Medlemmet kan ikke blive fritaget, hvis medlemmet modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende lovgivning. Medlemmet kan ikke blive fritaget, hvis medlemmet ønsker at gøre brug af muligheden for efterløn, selvom dagpengeretten er udløbet, jf. lovens § 74 a, stk. 8. Medlemmet kan ikke få ydelser fra a-kassen i den periode, hvor medlemmet er fritaget for at betale bidrag. Medlemmet skal efterbetale medlemsbidraget for fritagelsesperioden, hvis det efterfølgende viser sig, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at være fritaget, også selvom den fejlagtige fritagelse skyldes en fejl fra a-kassens side. Hvis medlemmet er fritaget efter stk. 1, nr. 2, skal der dog kun efterbetales for de dage eller den periode, hvor medlemmet havde arbejde. A-kassen skal opkræve det skyldige medlemsbidrag efter proceduren i lovens

§ 78. Uanset § 8, stk. 1, nr. 4, litra a, og nr. 5, 2. pkt., kan de samlede indtægter fra beskæftigelse, SU, SVU eller lignende under uddannelsen i 2023 for lærlinge og elever, herunder elever i skolepraktik, omfattet af § 8 ikke overstige det maksimale dagpengeniveau, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 8 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. For elever, hvis elevløn overstiger det maksimale dagpengeniveau, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse. Uanset § 8, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 4, medregnes indtægter fra beskæftigelse i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2020, ikke i opgørelsen af indtægtsgrænsen for elever, som følger en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til dagpenge efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efterlønsbidragsfri perioder Et medlem kan, jf. lovens § 74 a, stk. 5, få en efterlønsbidragsfri periode, hvis medlemmet: Er født senest den 31. december 1975 og inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag før det fyldte 35. år, der ikke er betalt tilbage. Er født den 2. juli 1960 eller senere og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden 1. januar 2007 til og med 31. december 2007, der ikke er betalt tilbage. Perioden med indbetalt efterlønsbidrag skal dog ved efterlønsalderen udgøre mindst 25 år, jf. lovens § 74 a, stk. 4, 2. pkt. Bidragsfri perioder kan ikke medregnes som perioder med indbetalt efterlønsbidrag. Medlemmet skal skriftligt anmode a-kassen om at få bidragsfri periode. Medlemmet får tidligst bidragsfri periode fra den dato, hvor a-kassen modtager anmodningen. Den bidragsfri periode svarer til den periode, som medlemmet uanset forsikringsstatus inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag i, jf. stk. 1. Den bidragsfri periode ophører, når perioden er udløbet. Den bidragsfri periode, jf. stk. 3, kan deles op i flere perioder. Medlemmet skal give a-kassen skriftlig besked, hvis medlemmet ønsker at afbryde den bidragsfri periode. Afbrydelsen har tidligst virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager anmodningen. Hvis medlemmet er omfattet af lovens § 75, stk. 3, skal medlemmet bruge den bidragsfri periode fra den dato, hvor der er forløbet 2 år fra det skriftlige fravalg, jf. § 4, stk. 1, eller hvor der er forløbet 2 år fra den dato, hvor medlemmet er frameldt, jf. § 16, stk. 1, medmindre medlemmet er omfattet af § 4, stk. 5, nr. 1 eller 2. Rykker- og sletteproceduren for medlemsbidraget Rykkerproceduren Betaler et medlem ikke medlemsbidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev, jf. lovens § 78, stk. 3. Opkræver a-kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt bidraget, inden rykkerbrevet sendes. Restancegebyret må ikke fremstå som en del af medlemsbidraget. Det skal fremgå af rykkerbrevet, at medlemmet vil blive slettet, hvis medlemsbidraget til a-kassen ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at rykkerbrevet er sendt. Betales medlemsbidraget til a-kassen, kan medlemmet ikke slettes som medlem af a-kassen, selvom det faglige kontingent ikke er betalt. A-kassen skal kunne dokumentere, at rykkerbrevet er sendt. Hvis a-kassen ikke har en kopi af rykkerbrevet, skal dokumentationen bestå af en edb-udskrift, der viser afsendelsesdatoen, og et standardrykkerbrev. Stk. 1-5 gælder også, selvom der verserer en sag om ret til ydelser fra a-kassen. Slettelse og genoprettelse af medlemskabet Betaler et medlem ikke medlemsbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 12, stk. 3, skal a-kassen straks sende et brev om, at medlemmet er slettet som medlem af a-kassen. Slettelsen er sket fra den dato, hvortil der er betalt. Det skal fremgå af slettebrevet, at medlemskabet bliver genoprettet, hvis det tidligere medlem senest 4 uger efter, at slettebrevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag, samt de bidrag, der senere skulle have været betalt. Hvis slettebrevet kommer retur til a-kassen med postvæsenets oplysning om, at det tidligere medlem er ukendt på adressen, skal a-kassen forsøge at finde det tidligere medlems adresse og sende slettebrevet på ny. Der skal sættes en ny 4-ugers frist, jf. stk. 2, hvis a-kassen sender slettebrevet på ny. Hvis slettebrevet, jf. stk. 1, er sendt anbefalet og kommer retur til a-kassen med postvæsenets oplysning om, at slettebrevet ikke er afhentet, har a-kassen ikke pligt til at foretage sig yderligere. Betaler det tidligere medlem, hvad der skyldes i medlemsbidrag senest 4 uger efter, at a-kassen har sendt slettebrevet, genoprettes medlemskabet. Betaler det tidligere medlem det opkrævede bidrag senest den dag, slettebrevet sendes, genoprettes medlemskabet. Betaler det tidligere medlem bidraget efter udløbet af betalingsfristen på 3 uger i rykkerbrevet, og bliver medlemskabet genoprettet, får medlemmet en karantæne, jf. § 14, stk. 1. A-kassen skal kunne dokumentere, at slettebrevet er sendt. Hvis slettebrevet ikke er sendt anbefalet, skal dokumentationen bestå af en kvittering for indlevering til afsendelse. Stk. 1-7 gælder også, selvom der verserer en sag om ret til ydelser fra a-kassen. Karantæne ved for sen betaling Hvis der betales efter udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 13, stk. 1, får medlemmet en effektiv karantæne på 7,4 timer. Karantænen omfatter ikke feriedagpenge og godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Karantænen løber fra dagen efter, at betalingsfristen på 3 uger er udløbet. Den falder bort, hvis den ikke er udstået senest 2 år fra denne dato, eller medlemmet udmelder sig af a-kassen. Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget Rykkerproceduren Betaler medlemmet ikke efterlønsbidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev. A-kassen skal sende rykkerbrevet, når a-kassen konstaterer, at medlemmet ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt hele det bidrag, der skulle betales i denne måned. Opkræver a-kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt bidraget, inden rykkerbrevet sendes. Omfatter rykkerbrevet også det almindelige medlemsbidrag, skal det stå i rykkerbrevet, hvad der skal betales henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag. Det skal fremgå af rykkerbrevet, at medlemmet bliver frameldt betaling af efterlønsbidrag, hvis det opkrævede bidrag ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at rykkerbrevet er sendt, og at medlemmet kan risikere at miste sin ret til efterløn. A-kassen skal kunne dokumentere, at rykkerbrevet er sendt. Hvis a-kassen ikke har en kopi af rykkerbrevet, skal dokumentationen bestå af en edb-udskrift, der viser afsendelsesdagen, og et standard- rykkerbrev. Stk. 1-4 gælder også, selvom der verserer en sag om ret til ydelser fra a-kassen. Framelding af efterlønsbidraget Betaler medlemmet ikke efterlønsbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 15, stk. 3, skal a-kassen straks sende et brev om, at medlemmet er blevet frameldt betaling af bidraget. Medlemmet frameldes fra den dato, hvortil medlemmet har betalt. Det skal fremgå af frameldebrevet, at medlemmet ikke får nogen afbrydelse i sin betaling af efterlønsbidrag, hvis medlemmet senest 4 uger efter, at frameldebrevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag samt de bidrag, der senere skulle have været betalt. Det skal endvidere fremgå af frameldebrevet, at medlemmet kan vælge igen at betale efterlønsbidrag, jf. § 3, stk. 2, og § 4, stk. 3. Er frameldebrevet også et slettebrev, skal det stå i brevet, hvad der skal betales henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag. Hvis frameldebrevet kommer retur til a-kassen med postvæsenets oplysning om, at medlemmet er ukendt på adressen, skal a-kassen forsøge at finde medlemmets adresse og sende frameldebrevet på ny. Der skal sættes en ny 4-ugers frist, jf. stk. 2, hvis a-kassen sender frameldebrevet på ny. Hvis frameldebrevet, jf. stk. 1, er sendt anbefalet og kommer retur til a-kassen med postvæsenets oplysning om, at frameldebrevet ikke er afhentet, har a-kassen ikke pligt til at foretage sig yderligere. Betaler medlemmet, hvad medlemmet skylder i efterlønsbidrag senest 4 uger efter, at a-kassen har sendt frameldebrevet, får medlemmet ikke nogen afbrydelse i sin anciennitet, når det drejer sig om efterlønsbidraget. A-kassen skal kunne dokumentere, at frameldebrevet er sendt. Hvis frameldebrevet ikke er sendt anbefalet, skal dokumentationen bestå af en kvittering for indlevering til afsendelse. Stk. 1-6 gælder også, selvom der verserer en sag om ret til ydelser fra a-kassen. Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag Medlemsbidraget og efterlønsbidraget, bortset fra administrationsbidraget, skal betales tilbage, hvis medlemmet: Slettes på grund af svig med tilbagevirkende kraft. Får annulleret sit medlemskab, fordi medlemmet ikke opfylder betingelserne for at blive optaget i en a-kasse, jf. lovens

§ 41. Uretmæssigt har været forsikret i en dansk a-kasse, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag A-kassen betaler efterlønsbidraget tilbage efter reglerne i lovens § 77 a, stk. 1-2, hvis medlemmet skriftligt anmoder om det. Det er tilbagebetalingstidspunktet, der afgør, om et medlem er omfattet af lovens § 77 a, stk. 1, eller lovens § 77 a, stk. 2. A-kassen betaler af egen drift efterlønsbidraget tilbage efter reglerne i lovens § 77 a, stk. 3-4. Når et medlem har fået efterlønsbidraget tilbage, kan medlemmet ikke medregne den tid, som medlemmet har betalt efterlønsbidrag i, til at opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn i lovens § 74 a og

§ 75. Overførsel til en pensionsordning, jf. lovens § 77 a, stk. 1 Det er en betingelse for at få efterlønsbidraget overført til en pensionsordning, at a-kassen har modtaget et skriftligt fravalg af efterlønsordningen, jf. § 4, stk. 1. Medlemmet skal over for a-kassen dokumentere, at den danske pensionsordning, som medlemmet ønsker bidraget overført til, er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1. Efterlønsbidraget kan ikke overføres til en pensionsordning, hvis medlemmet skal have det kontant tilbage, jf. lovens § 77 a, stk. 2-4. Kontant tilbagebetaling, jf. lovens § 77 a, stk. 2-4 Efterlønsalderen er nået, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 2 Det er en betingelse for at få efterlønsbidraget kontant tilbage, når medlemmet har nået efterlønsalderen, at a-kassen har modtaget et skriftligt fravalg af efterlønsordningen, jf. § 4, stk. 1, eller at medlemmet er ophørt med at betale efterlønsbidrag, jf. § 3, stk. 1, eller § 16, stk. 1, uden at have fået et efterlønsbevis eller efterløn. Emigration, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 3 Det er en betingelse for at få efterlønsbidraget kontant tilbage, når medlemmet er emigreret eller skal emigrere, at a-kassen har modtaget et skriftligt fravalg af efterlønsordningen, jf. § 4, stk. 1. Medlemmet skal over for a-kassen dokumentere, at medlemmet er emigreret eller skal emigrere. Bagatelgrænsen, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4 Det er en betingelse for at få efterlønsbidraget kontant tilbage, når tilbagebetalingsbeløbet maksimalt udgør 7 gange dagpengesatsen for fuldtidsforsikrede på den dato, hvor a-kassen betaler efterlønsbidraget tilbage, at a-kassen har modtaget et skriftligt fravalg af efterlønsordningen, jf. § 4, stk. 1. Pensionsalderen er nået, jf. lovens § 77 a, stk. 3 A-kassen skal i forbindelse med, at et medlem når folkepensionsalderen, betale efterlønsbidraget tilbage, hvis medlemmet hverken har fået efterløn eller optjent præmie efter lovens § 74 m. Hvis a-kassen ikke er bekendt med medlemmets adresse og ikke er i stand til at finde adressen, har a-kassen ikke pligt til at foretage sig yderligere. Dødsfald, jf. lovens § 77 a, stk. 4 Når a-kassen bliver bekendt med, at et medlem er afgået ved døden inden pensionsalderen, skal a-kassen betale efterlønsbidraget tilbage til dødsboet, hvis afdøde ikke har optjent præmie efter lovens § 74 m. §§ 18-24 omfatter også personer, der ikke længere er medlemmer af en a-kasse. Er man ikke længere medlem af en a-kasse, skal man fremsætte krav om tilbagebetaling m.v. over for sin seneste a-kasse. A-kassen skal betale efterlønsbidraget tilbage, jf. §§ 23-24, for egne medlemmer samt for tidligere medlemmer, som ikke på ny er optaget i en a-kasse. Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet Det beløb, som a-kassen skal betale tilbage, jf. §§ 18-24, skal opgøres efter lovens § 77 a, stk. 5-7. A-kassen skal trække skat eller afgift af beløbet efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2-9, jf. lovens § 77 a, stk. 5, 2. pkt. Skylder et medlem eller en person, der ikke længere er medlem af en a-kasse, en a-kasse penge, skal den a-kasse, der tilbagebetaler beløbet kontant, modregne gælden, efter at der er foretaget fradrag for skat eller afgift. Dispensationsbestemmelse Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at et medlem eller en person, der ikke længere er medlem af en a-kasse, kan få efterlønsbidraget kontant tilbage, hvis medlemmet eller personen uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn. Beløbet opgøres efter § 26 og udbetales af a-kassen. Efterbetaling af efterlønsbidrag Har et medlem været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller på Færøerne, kan medlemmet efterbetale efterlønsbidrag, når medlemmet på ny er blevet medlem af en dansk a-kasse. Efterbetalingen sker for perioder fra den 1. april 1999, hvor medlemmet har været forsikret i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller på Færøerne. Efterbetalingsbeløbet udgør det antal dagpengesatser efter lovens § 47 og § 70, som medlemmet skulle have betalt i efterlønsbidrag, hvis medlemmet havde været forsikret i Danmark. Beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på det tidspunkt, hvor medlemmet bliver optaget i a-kassen. Efterbetaling af bidraget skal ske senest 3 måneder efter, at medlemmet har fået en opkrævning fra a-kassen, jf. stk. 1 og 2. Vejledningspligt A-kassen skal, når a-kassen første gang opkræver efterlønsbidrag fra et medlem, vejlede om følgende: Hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for muligheden for at opnå ret til efterløn. Betingelserne for at gøre brug af fortrydelsesordningen i lovens

§ 75. Muligheden for at holde pause i bidragsbetalingen, jf.

§ 3. Muligheden for at få eventuelt indbetalte bidrag tilbage, jf. §§ 18-22, og

§ 25. At et medlem, der er optaget i en a-kasse efter det fyldte 24. år, ikke vil kunne opnå ret til efterløn efter lovens

§ 75. Når et medlem skriftligt har anmodet om at betale efterlønsbidrag, og medlemmet kan opfylde lovens § 74 a, men ikke ved efterlønsalderen, skal a-kassen informere om muligheden for i stedet at opnå ret til efterløn ved efterlønsalderen efter lovens § 75 og om konsekvenserne af valget. Vejledning skal dog kun ske, hvis medlemmet kan opfylde lovens

§ 75. Når et medlem vælger at holde pause i bidragsbetalingen, jf. § 3, stk. 1, skal a-kassen vejlede om følgende: Konsekvenserne for retten til efterløn, retten til seniorjob og fleksydelse, når medlemmet ikke betaler efterlønsbidraget. At medlemmet kan fortryde sin pause, jf. § 3, stk. 3. Muligheden for at få det indbetalte efterlønsbidrag tilbage, jf. §§ 18-22 og

§ 25. Betingelserne for at gøre brug af fortrydelsesordningen i lovens

§ 75. Når et medlem vælger efterlønsordningen fra, jf. § 4, skal a-kassen vejlede medlemmet efter stk. 3, nr. 1, 3 og 4. A-kassen skal også vejlede om, at medlemmet, når efterlønsbidraget er betalt tilbage, kun kan opnå ret til efterløn, hvis anciennitetskravet på ny kan opfyldes, jf. § 18, stk. 4. Bliver et medlem optaget i en a-kasse før det fyldte 30. år, skal a-kassen vejlede om muligheden for at betale efterlønsbidrag forud for det fyldte 30. år. Bliver et medlem optaget i en a-kasse efter det fyldte 30. år, skal a-kassen før opkrævning af efterlønsbidrag fra et medlem, der ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen, undersøge, om medlemmet kan opnå ret til efterløn, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3. Kan medlemmet opnå ret til efterløn, skal a-kassen senest, når a-kassen sender en opkrævning, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a. Bliver et medlem genoptaget i en dansk a-kasse efter ophold i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller på Færøerne, skal a-kassen vejlede om betingelsen om skriftlig tilmelding til efterlønsordningen, jf. § 2, og at det er muligt at efterbetale efterlønsbidrag, jf.

§ 28. Bliver a-kassen bekendt med, at et medlem får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, skal a-kassen vejlede om, at medlemmet kan få indbetalte efterlønsbidrag tilbage. Ikrafttræden og overgangsbestemmelse m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2023. Bekendtgørelse nr. 1926 af 12. oktober 2021 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse ophæves.