Bekendtgørelse om jordfordeling

Bekendtgørelse om jordfordeling Bekendtgørelse om jordfordeling I medfør af § 2, stk. 8, og § 23, stk. 5, i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 10. juli 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 16, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser: Definitioner Ved jordfordelingsmyndighed forstås i denne bekendtgørelse Landbrugsstyrelsen. Jordfordelingsmyndigheden er endvidere sekretariat for jordfordelingskommissionen. Ved jordfordelingsområde forstås områderne henholdsvis øst og vest for Lillebælt. Ved rekvirent forstås i denne bekendtgørelse den fysiske eller juridiske person eller de fysiske eller juridiske personer, som anmoder om rejsning af en jordfordeling. Ved jordfordelingsplanlægger forstås i denne bekendtgørelse den, som fører forhandlinger med de deltagende lodsejere om disses vilkår for deltagelse i jordfordelingen m.v. Ved skæringsdag forstås i denne bekendtgørelse den dag, hvor arealerne i jordfordelingen skifter ejer. Ved jordfordelingsplan forstås i denne bekendtgørelse den samlede plan for jordomlægningerne mellem de deltagende ejendomme i jordfordelingen samt vilkårene for lodsejernes deltagelse i jordfordelingen. Jordfordelingskommissionernes sammensætning m.v. Der nedsættes en jordfordelingskommission for hvert jordfordelingsområde, jf. § 1, stk. 2. Hver jordfordelingskommission består af 12 medlemmer 1 formand og 2 viceformænd, 3 vurderingskyndige medlemmer, 3 jordbrugskyndige medlemmer, og 3 kommunalt indstillede medlemmer. Til afsigelse af hver jordfordelingskendelse sammensættes jordfordelingskommissionen af formanden eller en viceformand, 1 vurderingskyndigt medlem, 1 jordbrugskyndigt medlem og 1 kommunalt indstillet medlem, jf. lovens § 2, stk. 5. Jordfordelingskommissionens formand beslutter, om det er vedkommende selv eller en af viceformændene, der skal bestride formandshvervet ved afsigelse af jordfordelingskendelsen. Det medlem, der bestrider formandshvervet, udpeger de øvrige 3 medlemmer til afsigelse af jordfordelingskendelsen. Det medlem, der bestrider formandshvervet, benævnes i kapitel 3-5 som formanden. Formænd og viceformænd, som er dommere, udpeges af vedkommendes retspræsident. Formænd og viceformænd, der har juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet, men ikke er dommere, udpeges af Direktøren for Landbrugsstyrelsen. De 3 vurderingskyndige medlemmer udpeges af Direktøren for Landbrugsstyrelsen efter indstilling fra erhvervsministeren. De 3 jordbrugskyndige medlemmer udpeges af Direktøren for Landbrugsstyrelsen efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer. De 3 kommunalt indstillede medlemmer udpeges af Direktøren for Landbrugsstyrelsen efter indstilling fra Kommunernes Landsforening (KL). Jordfordelingskommissionens medlemmer udpeges for fire år ad gangen, der følger den kommunale valgperiode. Hvis et medlem af jordfordelingskommissionen fratræder i funktionsperioden, foretages der ny udpegning for den resterende periode i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1-4. Medlemmer af jordfordelingskommissionen inden for et jordfordelingsområde er suppleanter for hinanden. Medlemmer af jordfordelingskommissionen i det ene jordfordelingsområde er tillige suppleanter for medlemmerne i jordfordelingskommissionen for det andet jordfordelingsområde. Forretningsorden for jordfordelingskommissionen Jordfordelinger vedrørende ejendomme, der ligger i forskellige jordfordelingsområder, jf. § 1, stk. 2, behandles af jordfordelingskommissionen i det område, hvor hovedparten af de berørte ejendomme er beliggende. Indvarsling til møder, jf. lovens § 4, stk. 1, sker ved, at sekretariatet skriftligt indkalder jordfordelingskommissionens medlemmer. Sekretariatet underretter endvidere lodsejere, panthavere og berettigede i henhold til leje- og forpagtningskontrakter om tid og sted for mødet. Indvarsling sker med 14 dages varsel ved annoncering i Statstidende og i lokal presse. Ved afsigelse af jordfordelingskendelse, jf. § 2, stk. 3, er jordfordelingskommissionen beslutningsdygtig, når formanden, det vurderingskyndige medlem og enten det jordbrugskyndige medlem eller det kommunalt indstillede medlem er til stede. Jordfordelingskommissionen træffer afgørelse ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Formanden kan beslutte, at votering foregår i enerum. Formanden kan beslutte, at repræsentanter for sekretariatet kan være til stede under votering. Formanden for jordfordelingskommissionen beslutter, om spørgsmål i henhold til lovens § 8, stk. 1 skal behandles af jordfordelingskommissionen. Såfremt formanden for jordfordelingskommissionen beslutter at behandle et spørgsmål i henhold til lovens § 8, stk. 1, behandles dette i overensstemmelse med stk. 3-8. Sager, jf. lovens § 8, stk. 1, kan afgøres af formanden på jordfordelingskommissionens vegne i overensstemmelse med et af formanden udfærdiget og til jordfordelingskommissionens øvrige medlemmer fremsendt udkast til afgørelse. Formanden afsiger herefter kendelse på jordfordelingskommissionens vegne, når formanden har modtaget skriftlige bemærkninger fra jordfordelingskommissionens øvrige medlemmer. Formanden kan beslutte, at sager, jf. lovens § 8, afgøres efter, at der forud har fundet skriftlig votering sted blandt alle jordfordelingskommissionens medlemmer. Et medlem kan kræve, at der afholdes et møde til behandling af jordfordelingssagen. Møder i henhold til lovens § 8 er ikke offentlige. Afgørelse i sager, jf. stk. 1-5, sendes til jordfordelingskommissionens medlemmer, berørte lodsejere og eventuelle rettighedshavere inden 14 dage efter, at der er truffet afgørelse i sagen. Jordfordelingskommissionen bestemmer, om sager, jf. lovens § 8, skal behandles mundtligt med deltagelse af berørte parter. Det påhviler formanden under iagttagelse af rettighedshavernes retssikkerhed, dels at sikre en smidig behandling af spørgsmål og tvister, som måtte opstå efter afsigelse af kendelse, dels at sikre den bedst mulige udnyttelse af de øvrige jordfordelingskommissionsmedlemmers særlige ekspertise. Jordfordelingskommissionernes opgaver Jordfordelingskommissionen varetager opgaver i medfør af kapitel 2 i jordfordelingsloven. Jordfordelingskommissionen behandler jordfordelinger i det pågældende jordfordelingsområde, jf. § 1, stk. 2. Jordfordelingsplanen forelægges for jordfordelingskommissionen på et offentligt møde, jf. lovens § 4, hvorefter jordfordelingskommissionen afgør, om jordfordelingsplanen kan godkendes i den foreliggende form eller med vedtagne ændringer. Kendelse herom afsiges i så fald som udgangspunkt på samme møde. Kendelsen skal indeholde en beskrivelse af de af jordfordelingskommissionen trufne afgørelser og det på kendelsesmødet passerede, herunder fremsatte indsigelser og bemærkninger til jordfordelingsplanen. Kendelsen skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: Tid og sted. Mødedeltagere. Opfyldelse af lovkrav med hensyn til indkaldelse samt lovhenvisninger generelt. Fortegnelse over de for jordfordelingskommissionen fremlagte bilag. Jordfordelingsplanen, herunder skæringsdag, den samlede købesum, og det heraf afgiftspligtige beløb, antal deltagende ejendomme, refusion af ejendomsskat, liste over de deltagende ejendomme med ejer, matrikelbetegnelse for alle omlagte arealer samt salgssummer eller købesummer. Angivelse af for hvilke ejendomme der skal fremskaffes panthaversamtykke, jf. jordfordelingskommissionens beslutning herom, jf. § 11, stk. 1. Deklarationer, der skal aflyses eller tinglyses i forbindelse med jordfordelingen. Kendelsen kan tillige indeholde bestemmelser om, at arealer i jordfordelingsområdet undergives restriktioner og servitutbestemmelser, der som led i jordfordelingens gennemførelse tinglyses servitutstiftende på arealet. Det skal af kendelsen fremgå, at jordfordelingsmyndigheden indestår for, at udstykningskontrollen er iagttaget. Det skal af kendelsen fremgå, hvem jordfordelingskommissionen bemyndiger til at udbetale vederlag og håndtere indbetalinger i henhold til økonomisk oversigt, lade foretage opmåling og afsætning af arealer, lade de foretagne jordomlægninger notere i matriklen og tingbogen, tinglyse servitut om jordfordeling på de berørte ejendomme og aflyse servitut om jordfordeling, når endelig notering i tingbogen er foretaget, lade deklarationer i henhold til kendelsen tinglyse og aflyse på ejendommene, og lade afgivne arealer udgå af eventuelle servitutter og lade modtagne arealer indlægge under servitutten. Jordfordelingskommissionen afgør under iagttagelse af bestemmelserne i lovens § 6, stk. 2 og 3, om der skal indhentes samtykke fra panthavere i forbindelse med udbetaling af nettovederlag. Jordfordelingskommissionen kan ved kendelse bestemme, at det i lovens § 6, stk. 2 anførte samtykke ikke er nødvendigt, og at pantehæftelserne kan slettes for det udskilte jordstykkes vedkommende. Det er en forudsætning herfor, at jordfordelingen alene bevirker en ubetydelig formindskelse af ejendommen i forhold til dennes totale værdi, og at jordfordelingskommissionen udtrykkeligt enstemmigt erklærer, at udskillelsen kan ske uden fare for pantesikkerheden. Såfremt en panthaver modsætter sig, at et areal udgår af pantet, kan jordfordelingskommissionen ved kendelse bestemme, at jordfordelingen alligevel skal finde sted, mod at panthavernes krav imødekommes i prioritetsordnen så langt vederlaget rækker, og der ikke sker nogen forringelse af pantesikkerheden for de fortsat indestående pantehæftelser. Det er jordfordelingskommissionens opgave ved kendelse at sikre, at alle opståede uenigheder, indsigelser og krav, der som følge af jordomlægningerne måtte opstå eller fremføres over for jordfordelingskommissionen, sekretariatet eller jordfordelingsmyndigheden, opstået eller fremført forud for, på eller efter kendelsesmødet, afgøres af jordfordelingskommissionen, således at jordfordelingen kan gennemføres. Jordfordelingskommissionen kan beslutte, at der skal ydes tilskud til særlige foranstaltninger, som jordfordelingskommissionen undtagelsesvis finder, er påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig jordfordeling, jf. lovens

§ 23. Jordfordelingskommissionen kan beslutte, at udgifter til opfyldelse af krav, som er anerkendt af jordfordelingskommissionen, jf. stk. 1, og som ikke dækkes af andre, samt tilskud til særlige foranstaltninger, jf. stk. 2, udredes af statens midler, jf. lovens § 23, stk. 2. Jordfordelingskommissionen kan ved kendelse bestemme, at en lodsejer, der ikke har tinglyst adkomst til et areal, denne afstår i jordfordelingen, skal anses som rette adkomsthaver, såfremt han har sandsynliggjort sin ejendomsret til arealet. Jordfordelingskommissionen kan endvidere ved kendelse bestemme, at et areal beliggende i jordfordelingsområdet, hvortil ingen gør ejendomsret gældende, indgår i jordfordelingsplanen på de heri fastsatte vilkår. Ved inddragelse af arealer i jordfordelingen, jf. stk. 1 og 2, skal mulige rettighedshavere indkaldes til kendelsesmødet under iagttagelse af reglerne svarende til reglerne i tinglysningslovens

§ 20. Jordfordelingskommissionens møder efter lovens § 4, stk. 1 og § 8 holdes i jordfordelingsområdet. Indkaldelse foretages af jordfordelingskommissionens sekretariat efter aftale med formanden. Kendelse efter lovens § 4, stk. 4 afsiges inden skæringsdagen. Kendelser efter lovens § 8 afsiges snarest efter, at jordfordelingskommissionen eller formanden har behandlet sagen. Straks efter afsigelse af kendelse, jf. § 10, orienterer sekretariatet de deltagende lodsejere om jordfordelingskendelsens afsigelse og om den enkelte lodsejers deltagelse i jordfordelingen. Jordfordelingskommissionens kendelse tinglyses som byrde på de deltagende ejendomme. Jordfordelingskommissionen kan beslutte, at den afsagte kendelse tillige skal tinglyses pantstiftende på en deltagende ejendom med et angivet beløb og dettes forrentning til sikkerhed for kontant vederlag. Lodsejerindbetalinger sker på skæringsdagen. Lodsejerudbetalinger sker, når kendelsen er tinglyst, og alle panthaversvar er modtaget, dog tidligst på skæringsdagen. Jordfordelingskommissionen foranlediger, at det matrikulære arbejde udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 7. juni 2018, eller senere bestemmelser herom. Jordfordelingskommissionen foranlediger, at de jordomlægninger m.v., der er omfattet af kendelsen, bliver noteret i matriklen og tinglyst med til- og fraskrivning for hver ejendom af tinglyste hæftelser og byrder, jf. tinglysningsloven §§ 21–23. Når endelig notering i tingbogen og registrering i matriklen har fundet sted, underrettes hver enkelt lodsejer og panthaver om matrikelbetegnelse m.v. for de omlagte arealer i form af en kopi af den uofficielle tingbogsattest. Jordfordelingskommissionen sikrer ved tillæg til kendelse, at forhold, som hindrer berigtigelsen af jordfordelingen, afklares, herunder forhold der ikke er afklaret i jordfordelingskendelsen eller, som er opstået efter afsigelse af kendelsen. Såfremt jordfordelingen ikke kan noteres i matriklen eller tinglyses, afsiger jordfordelingskommissionen tillæg til kendelse, som sikrer, at dette kan ske. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan anvendes, indtil jordfordelingen er noteret i matriklen og tinglyst. Jordfordelingskommissionen træffer ved tillæg til kendelse afgørelse om indsigelser mod regulering af kontante vederlag, fordeling af skatter og afgifter m.v. Ligeledes behandler jordfordelingskommissionen ved tillæg til kendelse sager, hvor en panthaver efter kendelsesmødet modsætter sig, at arealet udgår af pantet. Jordfordelingskommissionen eller formanden kan endvidere beslutte, at indsigelser og krav, der som følge af jordomlægningerne måtte blive fremsat overfor jordfordelingskommissionen, afgøres ved tillæg til kendelse. Tillæg til kendelse kan tinglyses efter formandens eller jordfordelingskommissionens beslutning herom, hvis tillægskendelsen flytter skel eller arealer mellem flere lodsejere, eller hvis tillægskendelsen omfordeler økonomien i jordfordelingen. Formanden eller jordfordelingskommissionen kan bestemme, at tillæg til kendelse tinglyses på den berørte lodsejers ejendom, på alle berørte lodsejeres ejendomme eller på samtlige ejendomme i jordfordelingen. Det skal af tillægskendelsen fremgå, hvem formanden eller jordfordelingskommissionen bemyndiger til at lade tillægskendelsen tinglyse på den berørte ejendom, på de berørte ejendomme eller på de samtlige ejendomme i jordfordelingen. Tillægskendelsen har samme retsvirkning som den oprindelig afsagte kendelse. Sekretariatet bistår jordfordelingskommissionen og tilvejebringer materiale, der er nødvendigt for jordfordelingskommissionens afsigelse af kendelser, samt bringer jordfordelingskommissionens beslutninger og kendelser til udførelse. Henvendelser til og brevveksling med jordfordelingskommissionen i jordfordelingssager sker gennem sekretariatet. Jordfordelingsmyndighedens opgaver Jordfordelinger behandles af jordfordelingskommissionerne i samarbejde med jordfordelingsmyndigheden. Anmodning om rejsning af en jordfordeling indgives til jordfordelingsmyndigheden. Anmodning kan indgives af en enkelt lodsejer, en kreds af lodsejere, private virksomheder, offentlige institutioner eller –virksomheder, fonde, foreninger, organisationer, offentlige myndigheder, kommunale fællesskaber eller en rådgiver på vegne af de nævnte. Anmodningen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: Hvem der er rekvirent. Hvem der er jordfordelingsplanlægger. Formålet med jordfordelingen. Om der indgår tilskudsordninger for henholdsvis deltagende lodsejere og/eller til jordfordelingens gennemførelse. Skønnet antal deltagende lodsejere. Skønnet antal omlagte hektar. Forslag til skæringsdag. Jordfordelingsmyndigheden kan beslutte, at der på baggrund af en anmodning om rejsning af en jordfordeling kan udarbejdes en plan for en hensigtsmæssig jordfordeling inden for et fastlagt område samt fastsætte en skæringsdag. Jordfordelingsmyndigheden kan give afslag på anmodning om rejsning af en jordfordeling, hvis jordfordelingen ikke opfylder formålet i lovens

§ 1. Jordfordelingsmyndigheden kan som led i beslutningen om rejsning af en jordfordeling stille krav til rekvirenten, herunder om planens nærmere udformning og indhold samt frister for planens indlevering til jordfordelingsmyndigheden. Jordfordelingsmyndigheden kan kræve, at der foreligger garantistillelse for købesummers betaling på skæringsdagen. Jordfordelingsmyndigheden fastsætter i hver jordfordelingssag en frist for, hvornår garantistillelser skal foreligge. Som led i jordfordelingsmyndighedens behandling af en anmodning om rejsning af en jordfordeling, kan jordfordelingsmyndigheden træffe beslutning om, at der afholdes et offentligt møde i overensstemmelse med lovens § 3, stk. 2. Øvrige lodsejermøder afholdes på rekvirentens foranledning, og deltagelse af jordfordelingsmyndigheden er ikke nødvendig. I forbindelse med behandling af en anmodning om rejsning af en jordfordeling afgør jordfordelingsmyndigheden antallet og rækkefølgen af verserende jordfordelinger samt skæringsdag for jordfordelingerne, ud fra en samlet vurdering af ressourcemæssige forhold og hensynet til en jævn tidsmæssig fordeling af verserende jordfordelinger. I perioden frem til afholdelse af det i lovens § 4, stk. 1, nævnte møde, forbereder sekretariatet jordfordelingens forelæggelse for jordfordelingskommissionen. Jordfordelingsmyndigheden udfører udstykningskontrollen i overensstemmelse med § 24 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 7. juni 2018, eller senere bestemmelser herom. Jordfordelingsmyndigheden kan kræve, at en jordfordelingsplanlægger indestår for eller dokumenterer, at de matrikulære ændringer ikke er i strid med gældende lovgivning. Jordfordelingsmyndigheden kan på vegne af rekvirenten behandle og gennemføre jordfordelinger. Kun jordfordelingsmyndigheden udfører myndighedsopgaver i forbindelse med behandling og gennemførelse af jordfordelinger. Jordfordelingsmyndigheden sikrer, at jordfordelingen gennemføres i henhold til sit indhold og i overensstemmelse med eventuelle efterfølgende tillægskendelser. Jordfordelingsmyndigheden kan kræve forelagt alle nødvendige dokumenter og bilag til brug for udstykningskontrol af jordfordelingssagen inden kendelsesmødet jf. § 10 og til brug for kontrol af jordfordelingen inden sagens oversendelse til Geodatastyrelsen. Jordfordelingsplanens indhold Rekvirenten, dennes konsulent eller jordfordelingsmyndigheden udarbejder en plan for en hensigtsmæssig jordfordeling inden for et fastlagt område. Jordfordelingsplanen skal omfatte: Kort i et passende målforhold med lodsejersignatur, der viser ejendomsforholdene før jordfordelingen, benævnt plan I. Planen skal være dateret. Jordfordelingsmyndigheden kan efterfølgende rekvirere yderligere nødvendige eksemplarer af planen. Forslag til kort der viser ejendomsforholdene efter jordfordelingen, benævnt plan II, i samme målforhold som plan I. Planen skal være dateret. Jordfordelingsmyndigheden kan efterfølgende rekvirere yderligere nødvendige eksemplarer af planen. Originale jordfordelingsoverenskomster for alle deltagende ejendomme. Aktuelle tingbogsattester for hver af de deltagende ejendomme. Oversigt indeholdende en angivelse af ejeren for hver deltagende ejendom, ejendommens løbenummer, samt oplysninger om pantegæld, offentlig ejendoms- og grundværdi, areal før og efter deltagelse i jordfordelingen, afgivne og modtagne arealer samt netto ha, købs- og salgspris, nettovederlag, angivelse af den beregnede netto ejendomsskat samt eventuelle andre nødvendige oplysninger til brug for jordfordelingskommissionens vurdering af panteforholdene i de deltagende ejendomme. Nødvendige garantier/deponeringer fra pengeinstitutter. Dokumentation for håndtering af servitutter og rettighedshavere i øvrigt, som kan være til hinder for jordfordelingen. Nødvendige erklæringer og tilladelser i henhold til landbrugslovgivningen og anden lovgivning. For så vidt angår de i stk. 1, nr. 3 nævnte jordfordelingsoverenskomster skal fortrykte blanketter herfor godkendes af Landbrugsstyrelsen, hvis den af Landbrugsstyrelsen udarbejdede jordfordelingsoverenskomst ikke benyttes. Matrikulær berigtigelse af jordfordelinger En praktiserende landinspektør udarbejder den matrikulære berigtigelse af jordfordelingsplanen i henhold til gældende bestemmelser om udstykning og anden registrering i matriklen og således, at de matrikulære ændringer stemmer overens med de indgåede jordfordelingsoverenskomster og den afsagte kendelse. Den praktiserende landinspektør udarbejder en endelig arealliste over samtlige omlagte arealer, således at jordfordelingsmyndigheden kan vurdere de opmålte arealstørrelser i forhold til overenskomstens arealer. Den praktiserende landinspektør udarbejder de nødvendige servituterklæringer, som herefter fremsendes til Tinglysningsretten. Finansielle forhold I sager, som rejses efter lovens § 3, afholdes udgifterne ved jordfordelingen af rekvirenten. Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan dog bestemme, at der skal ydes tilskud til de omkostninger, som afholdes af lodsejerne eller af rekvirenten. Hvis jordfordelingsmyndigheden behandler og gennemfører jordfordelinger, betales omkostninger hertil af rekvirenten efter principperne om statslig indtægtsdækket virksomhed. Rekvirenten betaler for udgifter og udlæg afholdt af jordfordelingsmyndigheden. Omkostninger ved jordfordelingsmyndighedens behandling af de ved jordfordelingen forbundne myndighedsopgaver afholdes af jordfordelingsmyndigheden. Jordfordelingsmyndigheden kan kræve, at rekvirenten stiller sikkerhed for de udgifter, jordfordelingsmyndigheden afholder på rekvirentens vegne. Såfremt jordfordelingsmyndigheden udarbejder en jordfordelingsplan på vegne af en rekvirent, udføres dette arbejde efter principperne om statslig indtægtsdækket virksomhed. Der kan fastsættes honorarer m.v. til medlemmer af jordfordelingskommissioner efter statens regler om betaling til medlemmer af kollegiale organer. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2023. Bekendtgørelse nr. 331 af 25. marts 2013 om jordfordeling ophæves.