Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand

Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand Herved bekendtgøres lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. februar 2020, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 127 af 30. januar 2021 og § 15 i lov nr. 832 af 14. juni 2022. Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet. Afgift betales af registrerede virksomheder. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom, der forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra en almen vandforsyning. Afgiften udgør 6 kr. og 37 øre pr. m 3 vand. Registrerede virksomheder Almene vandforsyninger skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder og institutioner m.v., der leverer varer og ydelser omfattet af merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, og som i forbindelse med deres levering af disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene vandforsyninger, skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1.000 m 3 årligt. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret vand fra virksomheden. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtigt vand. Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde For registrerede virksomheder, som også er registreret efter merværdiafgiftsloven, er afgiftsperioden efter denne lov den samme som virksomhedens afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. For registrerede virksomheder, som ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven, er afgiftsperioden kvartalet. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode med fradrag efter

§ 8. Den samlede afgiftspligtige mængde for et kalenderår udgør dog mindst 90 pct. af den udpumpede mængde tillagt den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og udlandet (minimumsafgift). Virksomheder, der kun har én årlig afregningsperiode over for forbrugerne, kan vælge at opgøre minimumsafgiften på grundlag af den periode, for hvilken vandforbruget måles og afregnes over for forbrugerne (forbrugsperioden). Minimumsafgiften beregnes af en mængde svarende til 90 pct. af den udpumpede mængde i forbrugsperioden tillagt den mængde, der er modtaget fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er leveret til andre registrerede virksomheder og udlandet. Der skal betales minimumsafgift, i det omfang mængden opgjort efter 2. pkt. overstiger summen af mængderne ifølge udstedte fakturaer, herunder slutafregninger, for leverancer vedrørende forbrugsperioden. Hvis den betalte minimumsafgift, jf. stk. 2 og 3, efterfaktureres til forbrugerne, indgår denne fakturering ikke i periodens afgiftsgrundlag, jf. § 7, stk. 1. Den afgiftspligtige mængde for vand, der forbruges efter § 4, stk. 2, er den del af dette forbrug, der overstiger 1000 m³ årligt. For den, der er afgiftspligtig i henhold til § 2, stk. 2, er den afgiftspligtige mængde 170 m³ årligt pr. helårsboligenhed og 70 m³ årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig, jf. dog stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den afgiftspligtige mængde i de i stk. 6 nævnte tilfælde efter den enkelte kommunes bestemmelse i stedet kan opgøres ved hjælp af en måler. Ministeren kan herunder fastsætte regler om kommunernes kontrol og om, at kommunen eller den, som på vegne af kommunen varetager opgaven, kan opkræve et gebyr til dækning af udgifterne ved ordningen. Ministeren kan endvidere bemyndige kommunerne til at fastsætte regler om regnskabsførelse og om indretning, montering og kontrol af måler hos de afgiftspligtige. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1, fradrages vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5, og vand, der leveres til udlandet. Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden forbrugte afgiftspligtige vand, herunder det afgiftspligtige vand, som en udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og det afgiftspligtige vand, som en udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Tilbagebetaling omfatter dog ikke afgift af ledningsført vand i relation til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk. 7. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét. Reguleringen af det tilbagebetalingsberettigede beløb som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms skal angives efter reglerne fastsat i medfør af momslovens § 38, stk. 4, for så vidt angår tidspunktet for angivelse af regulering af afgiftstilsvaret. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler herom. Vand, der leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen. Afgift af vand, der modtages fra udlandet Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt ledningsført vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet modtages efter reglerne i

§ 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af afgiften. Regnskabsbestemmelser Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen, fremstillingen eller forbruget af vand, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomhederne. Afregning af afgiften Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de afgiftspligtige leverancer m.v., der har fundet sted i periodens løb, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Virksomhederne skal sammen med indbetalingerne for den sidste afgiftsperiode i kalenderåret foretage eventuelle indbetalinger efter bestemmelsen i § 7, stk. 2. Indbetalinger efter § 7, stk. 3, skal foretages sammen med indbetalingerne for den førstkommende afgiftsperiode efter forbrugsperiodens udløb. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25 pct. Kommunerne fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften. Kommunen kan bestemme, at almene forsyningsselskaber kan opkræve afgiften. Sker betaling ikke senest på en af kommunen fastsat dato efter forfaldsdagen, er kommunen eller den, som på vegne af kommunen varetager opgaven, berettiget til at fordre afgiftsbeløbet forrentet efter reglerne i § 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. For virksomheder og institutioner m.v., der leverer varer og ydelser omfattet af § 13, stk. 1, i merværdiafgiftsloven, forhøjes afgiftsbeløbet for vand, der forbruges efter § 4, stk. 2, i forbindelse med leveringen af disse varer og ydelser med 25 pct. Skatteministeren kan fastsætte regler for afregning til told- og skatteforvaltningen af afgift opkrævet efter stk. 1. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til told- og skatteforvaltningen, således at virksomheden har fået tilbagebetalt for meget i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. § 7 og § 8, nr. 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse. Dør indehaveren af en registreret virksomhed med kvartalet eller kalenderhalvåret som afgiftsperiode, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 13 for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift. § 8, nr. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse. Kontrolbestemmelser Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Told- og skatteforvaltningen er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter

§ 9. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtigt vand. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte tilfælde. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse. Straffebestemmelser Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 15 a, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov. Andre bestemmelser (Ophævet) (Ophævet) Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt de i § 7, stk. 5, 2. pkt., og § 16 nævnte gebyrer er tillagt udpantningsret. For betaling af afgiften hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 1, skal ikke til afgiftsgrundlaget efter § 7, stk. 1-3, medregne den vandmængde, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål. Bestemmelsen finder anvendelse efter stk. 2-5. Vandspildet skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen på en sådan måde, at den registrerede virksomhed kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Der skal foreligge en anmodning fra forbrugeren, hvori denne beder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det pågældende vandspild. Anmodningen skal være skriftlig og begrundet. Bestemmelsen finder alene anvendelse hvis den registrerede virksomhed vælger at afstå fra opkrævning af vandprisen og fra opkrævning af afgiften over for forbrugeren. Den registrerede virksomhed skal udstede en kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusive vandafgift, såfremt faktura er udstedt for den pågældende mængde vand. Det er endvidere en betingelse, at forbrugeren eftergiver afgiften og prisen for vandet over for lejere i ejendommen, når disse lejere i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for en mængde svarende til forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m 3 . Hvis forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end 1 år, nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt. Ledningsbruddet skal ikke kunne tilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og der skal være udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet. (Ophævet) (Ophævet) Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 4, og § 27, stk. 3, træder i kraft den 1. september 1993. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens ikrafttræden. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift. Virksomheder, der skal registreres efter § 4, stk. 1, skal anmelde sig til registrering senest den 10. september 1993. Tilsvarende gælder for virksomheder og institutioner m.v., der forventer, at deres forbrug af vand efter § 4, stk. 2, vil overstige 1000 m³ for 1994. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december 1997 efter følgende satser: kr. pr m³ vand i perioden 1. januar 1994-31. december 1994 kr. pr m³ vand i perioden 1. januar 1995-31. december 1995 kr. pr m³ vand i perioden 1. januar 1996-31. december 1996 kr. pr m³ vand i perioden 1. januar 1997-31. december 1997. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Ophævet)