Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i klinisk tandteknik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i klinisk tandteknik Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i klinisk tandteknik I medfør af § 22, stk. 1 og 2, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, og § 15 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, og efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 9-10 og 18, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: Formål Formålet med professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik er at udvikle håndværksmæssige, tekniske og behandlingsmæssige kvalifikationer og kompetencer til at fremstille, indsætte, kontrollere og korrigere aftagelige tandproteser. Den uddannede kliniske tandtekniker skal både selvstændigt og i et tværprofessionelt samarbejde kunne medvirke til at genskabe og vedligeholde oral funktionsevne og dermed bidrage til målgruppens sundhed og livskvalitet. Den studerende uddannes desuden til at forholde sig refleksivt og kritisk til sit professionelle virke. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk samt klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for den kliniske tandteknikers fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i klinisk tandteknik. Den engelske titel er Bachelor in Clinical Dental Technology. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Clinical Dental Technology. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Varighed, struktur og tilrettelæggelse Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Størstedelen af den praktiske og kliniske uddannelse finder sted på tandklinikker på institutionen, der udbyder uddannelsen. Denne praktik suppleres med praktik i offentlige og private tandklinikker og private klinikker for klinisk tandteknik samt i pædagogiske og sociale institutioner. Institutionen godkender praktikstedet. Praktikstedet er ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i uddannelseselementer på mindst 5 ECTS-point. Uddannelsen består af: Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 100 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige område. Praktik (klinisk uddannelse) med et samlet omfang på 90 ECTS-point. Valgfrie (lokale) uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTS-point. Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Uddannelsen består af uddannelseselementer inden for følgende kerneområder (100 ECTS-point): Teori og metoder i aftagelig protetik, lovgivningsmæssige rammer og kvalitetssikring (40 ECTS-point). Målgruppens karakteristika, orale og generelle sundheds- og sygdomsmønstre og tandplejebehov (25 ECTS-point). Relevant lovgivning, kommunikation, psykologi, sundhedsfremme, etik, tværprofessionelt samarbejde, ledelse og koordination (20 ECTS-point). Digital teknologi, innovation, entreprenørskab og bæredygtighed (15 ECTS-point). Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordningen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartethed på tværs af institutionerne, og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende: Indhold i kerneområderne, jf. § 6, inden for uddannelsens to første år. Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første to år. Uddannelseselementernes indhold inden for uddannelsens første to år. Fordelingen af uddannelseselementer og praktik (klinisk uddannelse) i ECTS-point inden for uddannelsens første to år. Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år, herunder hvilke prøver der har ekstern bedømmelse og er kliniske og/eller teoretiske. Krav til bachelorprojektet. Regler om merit. Regler om mødepligt i praktikken (den kliniske uddannelse). Studieordningens institutionsdel udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Prøver og eksamen Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) finder anvendelse for universitets udbud af erhvervsakademiuddannelse og professionsbacheloruddannelse, jf. § 1, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen. Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et uddannelseselement eller et semester. Institutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 2. Andre regler Ved en væsentlig ændring af studieordningen skal relevant autorisationsmyndighed orienteres. En ændring af studieordningens beskrivelse af uddannelsens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med institutionernes samarbejdspartnere vedrørende uddannelsen. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. dog § 7, stk. 2. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade, at en uddannelsesinstitution fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidigt fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2023. Bekendtgørelse nr. 773 af 22. august 1996 om uddannelse af tandplejere og kliniske tandteknikere ophæves. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i klinisk tandteknik før 1. august 2023, skal færdiggøre uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 773 af 22. august 1996 om uddannelse af tandplejere og kliniske tandplejer senest den 1. august 2024. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen i klinisk tandteknik før 1. august 2023, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i klinisk tandteknik Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i klinisk tandteknik skal opnå i uddannelsen Viden Den uddannede kan Redegøre for basale mekanismer og principper, der ligger til grund for de materialer, metoder og værktøjer der bruges i klinisk tandteknisk praksis, redegøre for normale anatomiske og fysiologiske forhold med relevans for mundhulen samt hvordan almen medicinske, aldringsmæssige, farmakologiske, psykosociale og kulturelle forhold påvirker udvikling og behandling af tandtab, forstå og reflektere over den kliniske tandteknikers anvendelse af teori, metoder og praksis, redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen som klinisk tandtekniker, herunder relevante bestemmelser i sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, identificere karakteristika, sundheds- og sygdomsmønstre og tandplejebehov for borgere med helt eller delvist tandtab og redegøre for teorier om psykologi og kommunikation samt etiske udfordringer forbundet med klinisk tandteknikerpraksis. Færdigheder Den uddannede kan Anvende digitale og konventionelle metoder, udstyr og teknologier, der knytter sig til beskæftigelse som klinisk tandtekniker, selvstændigt vælge, planlægge og udføre helprotesebehandling for tandløse borgere uden andre sygelige forandringer i mund og kæber end tandtabet samt indsætte proteser og vurdere og følge op på funktion, kvalitet og patienttilfredshed, i samarbejde med tandlæger vælge, planlægge og udføre behandling med delproteser, immediatproteser, hybridproteser understøttet af tænder og/eller implantater samt vurdere og følge op på funktion, kvalitet og patienttilfredshed, dokumentere og kvalitetssikre metoder, materialer, udstyr og behandlinger i henhold til gældende lovgivning, foretage basal vidensøgning og kildekritik med relevans for klinisk tandteknikerpraksis og indgå i en ligeværdig og dialogbaseret kommunikation om behandlingsprincipper, forløb, opfølgning og vedligehold med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Kompetencer Den uddannede kan Vurdere og håndtere komplekse udviklingsorienterede behandlinger, selvstændigt og i samarbejde med borgeren, tandlægen og andre sundhedsprofessionelle, foretage en vurdering og behandling af borgeren med en helhedsorienteret og etisk tilgang og med udgangspunkt i den enkelte borgers helbredsmæssige og sociale forudsætninger, vurdere, udvælge og håndtere relevante materialer, udstyr og metoder inden for klinisk tandteknik, indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og respekt for andres faglighed og egen begrænsning, så varetagelsen af borgerens behandling er koordineret og professionel, identificere borgere, der skal henvises til andre sundhedsprofessionelle, identificere egne læringsbehov og kunne tilegne sig og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i takt med fagets udvikling, bidrage til innovativ og bæredygtig udvikling af klinisk tandteknikerpraksis i relation til det omgivende samfund og påtage sig et professionelt ansvar for selvstændig professionsudøvelse og kritisk vurdere eget arbejde gennem systematisk kvalitetsvurdering og journalføring.