Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole

Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af § 12, § 16, stk. 10, § 16 h, stk. 2, § 16 k, stk. 1, og § 21, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved lov nr. 435 af 8. maj 2017, lov nr. 492 af 15. maj 2023 og lov nr. 716 af 13. juni 2023, fastsættes: Den Danske Filmskole Formål og anvendelsesområde Bekendtgørelsen omfatter udbud af uddannelser ved Den Danske Filmskole samt fastsætter institutionens styringsform. Institutionen har til opgave at udbyde uddannelser, der er kunstnerisk og teknisk baserede. Uddannelserne har til formål at uddanne dimittender med viden, færdigheder og kompetencer inden for film-, tv- og computerspilsproduktion. Uddannelserne skal kvalificere den studerende til at fungere på professionelt niveau inden for film-, tv- og computerspilsproduktion. Uddannelser Følgende uddannelse er omfattet (på et fastsat antal ECTS-point - European Credit Transfer System): En uddannelse på 4 år, hvor den studerende kvalificerer sig inden for en uddannelsesretning. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Kulturministeriet godkender institutionens udbud af uddannelser, herunder uddannelsesretninger og specialer. Kulturministeriet fastsætter antallet af studenterårsværk i finansåret. Uddannelserne på Den Danske Filmskole er afrundede uddannelsesforløb, som danner grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for film-, tv- og computerspilsproduktion. Uddannelserne på Den Danske Filmskole skal, give de studerende kunstnerisk baseret viden, færdigheder og kompetencer inden for de enkelte fagområders praksis, metodik og metoder, sætte den studerende i stand til at forstå og reflektere over egen kunstnerisk praksis, metoder og hvor relevant videnskabelig teori, sætte den studerende i stand til at kunne anvende kunstneriske og håndværksmæssige metoder, teknik og udtryksformer i forskellige professionelle sammenhænge, og sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne formulere centrale kunstneriske spørgsmål i en original form, og derved udvikle et personligt sprog og kunstnerisk udtryk. Institutionen fastsætter nærmere regler om de enkelte uddannelser i studieordninger, jf. § 28, stk. 1. Uddannelser afsluttes med et afgangsprojekt svarende til minimum 30 ECTS. Institutionen fastsætter nærmere regler om afgangsprojektet i studieordningerne, jf. § 28, stk. 2, nr. 2. Gennemførelse af uddannelse på Den Danske Filmskole giver ret til den enkelte uddannelses betegnelse på dansk eller på engelsk. Adgang Adgangskravet til uddannelserne er en bestået optagelsesprøve. Afgørelse om optagelse træffes af institutionen efter en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder. Optagelsesprøven afholdes af et optagelsesudvalg, som består af rektor eller en stedfortræder udpeget af rektor, et antal undervisere og minimum 1 ekstern censor. Optagelsesudvalgets medlemmer skal under voteringen gøre notater om præstationen til personlig brug ved udarbejdelse af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet. De eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke, eller kun kortvarigt, er ansat på institutionen i undervisningsåret. Ansøgere kan kun indstille sig til optagelse på en uddannelse ved samme ansøgningsopslag. Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer nærmere regler om optagelsesprocedurer, som omfatter adgangsgrundlag, optagelsestal, fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse, bedømmelse, og dispensations- og klageadgang. Studieaktivitetskrav Institutionen kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå bedømmelser opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til bedømmelser med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Institutionen skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 bedømmelsesforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav. Institutionen kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller forperson i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 17, stk. 1. Institutionen kan dispensere fra et studieaktivitetskrav efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der i øvrigt foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse. Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige på institutionen hjemmeside. Tilrettelæggelse m.v. Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen medmindre, den studerende er indskrevet på fag- og uddannelseselementer med henblik på merit i anden uddannelse, eller den studerende er gæstestuderende. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Institutionen udgiver og ajourfører en studievejledning om uddannelserne. Studievejledningen skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelserne mv., en praktisk vejledning for de studerende og oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres uddannelse. Institutionen kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner. Institutionen kan udbyde kortere efteruddannelseskurser til imødekommelse af faglige behov inden for film- og tv-produktion. Institutionen kan forlange, at udenlandske ansøgere inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af institutionen selv. Tilmelding til uddannelseselementer Institutionen fastsætter regler for tilmelding af studerende til uddannelseselementer, herunder om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på institutionen hjemmeside. Institutionen kan fastsætte tilmeldingskrav opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye elementer og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Den studerende kan frameldes et eller flere elementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Er en studerende frameldt et eller flere elementer i et studieår eller et semester kan institutionen beslutte, at elementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i studerendes følgende studieår eller semester. Institutionen kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 16, stk. 1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller forperson i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. anerkendte inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer. Institutionen fastsætter interne regler for hvilke studerende, der er iværksættere efter stk. 2, og kan samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 9, stk. 1, afgrænses tidsmæssigt for disse studerende. Merit Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. For ansøgere, der optages på en uddannelse sikrer uddannelsesinstitutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau, jf. stk. 1. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Praktik Elementer af uddannelserne kan erstattes med gennemførelse af praktik i Danmark eller i udlandet. Praktikken kan være lønnet eller ulønnet. Institutionen fastsætter nærmere regler om praktik i studieordningerne, jf. § 28, stk. 2, nr. 6. Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed. Den studerende kan under ulønnet praktik i Danmark og i udlandet modtage en erkendtlighed, hvis den studerende ikke indgår som arbejdskraft under opholdet i en offentlig eller privat virksomhed, den studerende selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen – fastlægger rammerne for opholdet, der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse, erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage, det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed, og beløbet ikke er højere end svarende til 3.375 kr. om måneden (2023-niveau). Orlov Institutionen fastsætter regler om studerende kan få orlov fra en uddannelse, jf. dog

§ 22. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i bedømmelser eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på uddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 2 og 3. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 11 i lov om forsvarets personel. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Bedømmelse Tilmelding til bedømmelser Institutionen fastsætter regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære bedømmelser (1. bedømmelser) og til ombedømmelser (2. og 3. forsøg). Institutionen fastsætter, om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til bedømmelserne, herunder om tilmelding til et uddannelseselement samtidig er tilmelding til bedømmelse og ombedømmelser, jf. § 16, stk. 1. Institutionen fastsætter, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en bedømmelse eller ombedømmelse, herunder eventuelle frister herfor, jf. dog stk. 5. Den studerende har brugt et bedømmelsesforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding. Institutionen kan i reglerne, jf. stk. 1, fastsætte krav om tilmelding til bedømmelserne opgjort i ECTS-point. Ud over bedømmelser fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet for bedømmelser fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler i stk. 1-4, hvis den studerende er iværksætter eller forperson i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf.

§ 17. eller hvis der i øvrigt foreligger usædvanlige forhold. Institutionens internt fastsatte regler efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Orientering af de studerende om bedømmelsesregler Institutionen orienterer de studerende om, generelle bedømmelsesregler, specielle bedømmelsesregler for hvert enkelt fagelement m.v., herunder eventuelle regler om automatisk bedømmelsestilmelding, mulighed for at aflevere individuel opgavebesvarelse, hvis den skal indgå i bedømmelsen, retningslinjer i forbindelse med sygdom, følger af ikke at overholde regler om bedømmelse, og mulighed for at klage over bedømmelse. Bevis for gennemført uddannelse Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet, og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn, CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive, den betegnelse, som uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk, de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point, de opnåede bedømmelser ved midtvejs- og afgangsbedømmelserne, som vedlægges beviset, meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point, og bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet, UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og gennemførte dele af uddannelsen angivet i ECTS-point. Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer for en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres bedømmelsen som bestået. Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver. Studieordning Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsernes indhold i hver uddannelses studieordning. Studieordningerne skal indeholde regler om følgende: Adgangskrav og optagelsesprøver. Faglig profil, der beskriver, uddannelsens formål, uddannelsens mål for læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, og en beskrivelse af alle uddannelseselementer med angivelse af mål, indhold og omfang angivet i ECTS-point, undervisnings- og arbejdsformer og tidsmæssig placering. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Studieordningerne og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Styrelse Bestyrelse Den Danske Filmskole ledes af en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling. Bestyrelsen består af fire eksterne og tre interne medlemmer, heraf en studerende, en underviser og en teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen. De fire eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges i deres personlige egenskab og må ikke være indskrevet eller ansat ved institutionen. De eksterne medlemmer udpeges for en periode på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere én periode. Udtræder et eksternt medlem af bestyrelsen før udløbet af en bestyrelsesperiode, udpeges et nyt medlem for resten af den indeværende periode. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende eller tilsvarende område. Valg af studenter- og medarbejderrepræsentanter skal ske ved afstemning. Valg af studenter- og medarbejderrepræsentanter skal afholdes i perioden mellem den 1. september og 1. december. Kulturministeriet orienteres snarest muligt om de valgte repræsentanter. Bestyrelsen udarbejder nærmere regler for afholdelse af valg af studenter- og medarbejderrepræsentanter til bestyrelserne på de enkelte institutioner, der godkendes af kulturministeren. Reglerne for afholdelse af valg skal blandt andet fastlægge følgende tidspunkt for valgets afholdelse, annoncering af valget på institutionen, medarbejdernes og de studerendes valgret, herunder eventuel aldersgrænse, medarbejdernes og de studerendes valgbarhed, herunder eventuel aldersgrænse, opstilling af kandidater, frist for opstilling af kandidater, underretning om kandidater til bestyrelsen, afvikling af valg, afstemningsregler, optælling af stemmer, kontrol af valgets resultat, underretning af medarbejdere, studerende og rektor samt Kulturministeriet om valgets resultat, bortfald af et bestyrelsesmedlems mandat i valgperioden, erstatning af bestyrelsesmedlemmer i en valgperiode, og klager over valget. Institutionernes regler for afholdelse af valg af interne medlemmer til bestyrelsen skal, når de er godkendt gøres tilgængelige for institutionens medarbejdere og studerende. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, som godkendes af Kulturministeriet, jf. § 16 b, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Rektor Rektor forelægger institutionens budget til bestyrelsens godkendelse, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for ressourcernes anvendelse. Rektor skal følge den til enhver tid gældende budgetvejledning fra Finansministeriet. Rektor forelægger sager vedrørende institutionens langsigtede udvikling, økonomi, regnskab, struktur og organisering og regler for valg til kollegiale organer for bestyrelsen, der træffer beslutning efter indstilling fra rektor. Hvor beslutning tilkommer bestyrelsen, kan rektor dog træffe beslutning, når det skønnes, at sagen ikke tåler udsættelse. Meddelelse om den trufne beslutning gives snarest muligt til bestyrelsen. Rektor kan pålægge de kollegiale organer og institutionens ansatte at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for institutionen. Rektor påser, at de kollegiale organers beslutninger er lovlige. Rektor kan fastsætte regler om mødepligt, bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger. Rektor deltager som udgangspunkt i bestyrelsesmøder uden stemmeret. Prorektor Rektor udpeger en prorektor blandt institutionens personale. Prorektor udpeges for en tidsbegrænset periode, som ikke må være længere end rektors ansættelse. Genudpegning kan finde sted. Prorektor bistår rektor og er rektors stedfortræder. Prorektor og administrationschef kan, hvis bestyrelsen bestemmer det, deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Studienævn Bestyrelsen nedsætter et eller flere studienævn som afgiver indstilling til bestyrelsen eller efter dennes delegation til rektor, jf. §16 h i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Et studienævn består af et lige stort antal pædagogisk/kunstnerisk personale med en ansættelseskontrakt på mindst 1 års varighed og fuldtidsstuderende, dog mindst 2 repræsentanter fra hver. Repræsentanterne for det pædagogiske/kunstneriske personale vælges for 2 år. Repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem vælges en suppleant. Rektor og prorektor, kan ikke være medlemmer af et studienævn. Studienævnet vælger en forperson blandt repræsentanterne for det pædagogiske/kunstneriske personale og en næstperson blandt repræsentanterne for de studerende. Studienævnet er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af nævnets medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er forpersonens stemme afgørende. Studienævnsforpersonen indkalder til og leder studienævnsmøderne. Der skal indkaldes til møde, når forpersonen eller mindst 2 af medlemmerne anmoder herom. Studienævnet fastsætter selv sin forretningsorden inden for de retningslinjer, der er givet af bestyrelsen. Studienævnet er over for rektor ansvarligt for undervisningens faglige niveau, tilrettelæggelse og gennemførelse efter de gældende bestemmelser. Studienævnet afgiver indstilling til bestyrelsen eller på bestyrelsens delegation til rektor i sager om dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger. Studienævnet afgiver indstilling til bestyrelsen eller rektor om studieordninger inden for de retningslinjer, der er givet af bestyrelsen. Studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse af eksterne censorer. Dispensation, klageadgang og ikrafttræden Dispensation og klageadgang Institutionen kan ansøge Kulturministeriet om dispensation fra bekendtgørelsens bestemmelser som led i forsøg. Samtidig med meddelelse af dispensation fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Kulturministeriet kan dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionen fastsætter nærmere regler for behandlingen af klager. Institutionens afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til Kulturministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for indgivelse af klager i henhold til stk. 1 og stk. 2 er på 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klager over bedømmelser behandles efter reglerne i bilag 1. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. november 2023. Bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole ophæves. Behandling af klager over bedømmelser ved Den Danske Filmskole Ved Den Danske Filmskole behandles klager over bedømmelser efter følgende regler: 1. Formålet med bedømmelsen er at vurdere, om den studerende har tilegnet sig kvalifikationer i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat for de enkelte fag. 2. En klage indgives af den studerende til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af bedømmelsen er bekendtgjort. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 3. Institutionen forelægger hurtigst muligt klagen for den eller de oprindelige bedømmere, som kan: a) foretage en ny bedømmelse, eller b) afvise klagen. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det. 4. Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelse meddelt institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen på 2 uger, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Anke 5. Bedømmernes afgørelse efter pkt. 4, herunder en eventuel ny bedømmelse kan af klageren indbringes for et ankenævn. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet senest 2 uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det. 6. Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af anke. Der kan nedsættes et permanent ankenævn. Nævnet består af 2 censorer, som er beskikket af Kulturministeriet, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Kulturministeriet udpeger den ene censor som forperson for nævnet. Forpersonen udpeger den anden censor samt suppleant for denne. Institutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende samt suppleanter for disse. For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er forpersonens stemme udslagsgivende. 7. Ankenævnet kan: a) give tilbud om en ny bedømmelse ved nye bedømmere, eller b) afvise anken. 8. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog bekendtgørelsens § 41, stk. 2. 9. Ankenævnets afgørelse meddeles institutionen senest 2 måneder efter, at anken er indgivet. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. 10. Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse skal finde sted hurtigst muligt.