Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konditionalitet for 2023
Verify source ↗ Reglerne om konditionalitet gælder for aktive landbrugere, som har søgt tilskud under de angivne ordninger, og visse arealer må ikke bruges til produktion-relateret aktivitet.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konditionalitet for 2023 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konditionalitet for 2023 I bekendtgørelse nr. 73 af 27. januar 2023 om konditionalitet 2023 foretages følgende ændringer: § 1 affattes således: Reglerne om konditionalitet finder anvendelse på aktive landbrugere, som har ansøgt om tilskud efter en eller flere af følgende ordninger: Bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2023 om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023. Bekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2023 om slagtepræmie for 2023. Bekendtgørelse nr. 133 af 6. februar 2023 om ko-præmie for 2023. Bekendtgørelse nr. 85 af 20. januar 2023 om tilskud til arealer med stivelseskartofler for 2023. Bekendtgørelse nr. 81 af 23. januar 2023 om økologisk arealstøtte for 2023. Bekendtgørelse nr. 80 af 23. januar 2023 om tilskud til miljø- og klimavenligt græs for 2023. Bekendtgørelse nr. 82 af 23. januar 2023 om tilskud til ekstensivering med slæt for 2023 Bekendtgørelse nr. 79 af 23. januar 2023 om tilskud til varieret planteproduktion for 2023. Bekendtgørelse nr. 128 af 6. februar 2023 om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed for 2023. Bekendtgørelse nr. 77 af 25. januar 2023 om ø-støtte for 2023. § 2, nr. 6, affattes således: Omdriftsareal: Areal med produktion af afgrøder, der ikke anses som permanente afgrøder, og arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak. § 13, nr. 3, affattes således: Bræmmer på 3 meter langs søer og vandløb som nævnt i § 6, der opfylder kravene til slåning i § 28, i bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2023 om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023. § 13, nr. 6 , affattes således: Braklagte arealer, herunder bestøverbrak og blomsterbrak, som opfylder betingelserne for disse arealer i medfør af § 23, i bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2023 om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023. § 13, stk. 3, affattes således: Mindst 50 % af en mark, hvorpå elementer som nævnt i stk. 1, nr. 4, 5 og 7, er beliggende, skal være udlagt til omdriftsareal eller areal til opfyldelse af betingelserne for tilskud under en bio-ordning i henhold til bekendtgørelse nr. 128 af 6. februar 2023 om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed for 2023. § 16 affattes således: Elementer og arealer, der er afsat til opfyldelse af kravet i § 13, stk. 1, må ikke anvendes til nogen form for aktivitet, der er tilknyttet produktion, herunder hold af husdyr og dyrkning eller høst af afgrøder til brug for produktion af fødevarer. Slåning i overensstemmelse med § 8, stk 3, i bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar 2023 om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023, anses ikke for en aktivitet, der er tilknyttet produktion, når materialet fra slåningen ikke fjernes fra arealerne. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. februar 2023.