Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v.

Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. I medfør af § 8, stk. 3, § 12, stk. 2, § 17, stk. 1 og 2, og § 34, stk. 4, i anordning nr. 985 af 24. august 2015 om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven, fastsættes: Anvendelse og definitioner Bekendtgørelsen finder anvendelse ved udstedelse af lodsaspirant-idkort og lodscertifikat i grønlandske farvande. I denne bekendtgørelse forstås ved: Lods: En person, der af Søfartsstyrelsen er certificeret til at lodse. Lodscertifikat: Et af Søfartsstyrelsen udstedt bevis på, at indehaveren er legitimeret til at foretage nærmere angivne lodsninger. Lodsning: Rådgivning af skibets fører om navigering, sejlads og manøvrering. Lodsningsområde: Det geografiske område, som en lods ifølge sit lodscertifikat er legitimeret til at lodse i. Lodsaspirant: En person, der af Søfartsstyrelsen er anerkendt som værende under oplæring til lods. Lodsaspirant-idkort: Et af Søfartsstyrelsen udstedt bevis på, at indehaveren er under oplæring til lods og har ret til at deltage i sidemandsoplæring. Polare områder: Områder, som i henhold til International Code for Ships Operating in Polar Waters (Polar Code) er defineret som polare områder. Sidemandsoplæring: Praktisk eller simuleret lodsuddannelse, som skal forestås af en lods, der er certificeret til at lodse i det pågældende lodsningsområde. Sidemandsoplæring kan maksimalt opgøres til én gang pr. løbende døgn for hvert ansøgt lodsningsområde, idet destinationen ved eventuelt kajanløb også kan tilføjes. Lodscertifikat Søfartsstyrelsen udsteder lodscertifikat efter ansøgning, hvis ansøgeren: er uddannet på et niveau, så ansøgeren må føre skibe uanset disses størrelse (skibsførereksamen), har flerårig erfaring som skibsfører eller overstyrmand fra relevant sejlads, herunder minimum to års erfaring som skibsfører eller overstyrmand fra skibe på 500 BT eller derover, kan dokumentere tilstrækkeligt kendskab til elektroniske søkort (ECDIS), er i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis uden anmærkninger, jf. dog stk. 4, har gennemført lodsuddannelse, jf. kapitel 4, har gennemført sidemandsoplæring, jf. kapitel 5, har særlig indsigt og erfaring i det ansøgte geografiske lodsningsområde, jf. kapitel 3, har bestået en teoretisk og praktisk fastsat egnethedsprøve, jf. kapitel 6 og er tilknyttet et lodseri, der er registreret i medfør af § 24, stk. 4, i anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven. Søfartsstyrelsen kan dispensere fra reglerne i stk. 1, nr. 1-2. Der kan dog aldrig udstedes lodscertifikat til lodsning af skibe, som lodsen ikke er uddannet til at føre. I lodscertifikatet angives, hvilke lodsningsområder lodsen er certificeret til at lodse i. Hvis et sundhedsbevis i henhold til stk. 1, nr. 4 er behæftet med anmærkninger, kan Søfartsstyrelsen anmode om yderligere oplysninger for, at der kan foretages en vurdering af, om ansøgeren er i stand til at bestride hvervet som lods. Det elektroniske lodscertifikat udformes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1. Så længe lodsen har ét gyldigt lodsningsområde, jf. bilag 3, gælder lodscertifikatet til lodsen fylder 70 år, herefter skal der ansøges for hvert femte år. Såfremt en lods vurderer, at det ikke er muligt at opretholde den påkrævede lokalerfaring, kan lodsen opnå erfaringen ved deltagelse i sidemandsoplæring i det pågældende lodsningsområde jf. bilag 3 inden udløb af perioden. Krav til lodsaspiranter Søfartsstyrelsen udsteder efter ansøgning et elektronisk lodsaspirant-idkort, hvis lodsaspiranten opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, samt har dokumentation for mindst 360 sejldøgn i polare områder, heraf mindst 180 sejldøgn i den grønlandske økonomiske zone eller i grønlandsk territorialfarvand inden for de seneste fem år. Dokumentationen i stk. 1 skal som minimum indeholde: Fartstid i form af søfartsbog eller lignende. Ansøgers uddannelsesniveau (skibsførereksamen). Formular for sejladserfaring i Grønland, der fremgår af Søfartsstyrelsens hjemmeside. S ejladserfaring i grønlandske farvande, der ikke fuldt ud opfylder kravet i stk. 1, kan ud fra en konkret vurdering kompenseres ved yderligere sidemandsoplæring. For en lodsaspirant, der har været certificeret lods kontinuerligt i de seneste fem år og som kun har begrænset eller ingen relevant erfaring med sejlads i grønlandske farvande, gælder reglerne i

§ 9. Det elektroniske lodsaspirant-idkort udformes i overensstemmelse med bilag 1. Lodsaspirant-idkortet udstedes for et år ad gangen. Lodsuddannelseskrav Den uddannelse, som er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5, omfatter følgende: Bridge Ressource Management og Emergency Training kursus for lodser. Skibsmanøvrering for lodser. Lodsjura for lodser. IMO Polar Code kursus (Advanced). Personligt sikkerhedskursus for lodser. Kravene til indholdet af ovennævnte kurser er beskrevet i bilag 2. De kurser, som er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, skal gennemføres minimum hvert femte år, mens kurset i stk. 1, nr. 5, skal gennemføres minimum hvert tredje år. Hvis et lodseri benytter helikopter ved på- eller afsætning, skal lodseriet sikre, at lodsen har et gyldigt HUET-certifikat (Helicopter Underwater Escape Training) eller tilsvarende, så det kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. En lodsaspirant, der har været certificeret lods kontinuerligt i de seneste fem år, men som ikke kan dokumentere sejlads i grønlandske farvande jf. § 6, stk. 1, kan få udstedt lodscertifikat til lodsningsområde 5, jf. bilag 3, hvis lodsaspiranten gennemfører følgende uddannelsesforløb samt består teoretisk og praktisk egnethedsprøve: Simulatorkursus for lodser i Grønland, herunder radartræning i arktiske forhold. Kurset skal fokusere på lodsningsområde 5 og skal have en varighed af mindst 10 dage. Kursus i grønlandske is- og vejrforhold for lodser. Kursus i grønlandske søkorts beskaffenhed for lodser. Lodsuddannelse jf.

§ 8. Mindst 30 dages sidemandsoplæring i grønlandsk territorialfarvand. Kravene til indholdet af ovennævnte kurser er beskrevet i bilag 2. Lodsuddannelsesforløbet i henhold til stk. 1 skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Efter udstedelse af lodscertifikat skal de første 30 lodsninger udføres sammen med en lods, der har opretholdt grønlandsk lodscertifikat kontinuerligt de seneste fem år, hvorefter der kan ansøges om lodscertifikat til andre lodsningsområder. Sidemandsoplæring Sidemandsoplæring skal forestås af en lods, der er certificeret til at lodse i det pågældende lodsningsområde. Den enkelte sidemandsoplæring skal have et omfang, som bidrager effektivt til, at den lodsaspirant eller lods, der modtager sidemandsoplæring, bibringes den nødvendige indsigt i lodsningsområdet. Krav til sidemandsoplæring for de forskellige kategorier af lodsningsområder fremgår af bilag 3. Lodsaspiranten skal før udstedelse af lodscertifikat have gennemført mindst 10 sidemandsoplæringer i den grønlandske eksklusive økonomiske zone eller i grønlandsk territorialfarvand. Sidemandsoplæringer til erhvervelse af lokalkendskab, jf. bilag 3 skal dog gennemføres i grønlandsk territorialfarvand. Søfartsstyrelsen kan ud fra en konkret vurdering af lodsaspirantens forudgående erfaring justere krav vedrørende antallet af sidemandsoplæringer. Vurderingen foretages ud fra følgende kriterier: Ansøgerens generelle erfaring med sejlads i grønlandske eller polare farvande. Ansøgerens erfaring med sejlads i det ansøgte lodsningsområde. Andre forhold af betydning, herunder om ansøgeren har erfaring som lods. Søfartsstyrelsen kan give tilladelse til, at der aflægges en teoretisk egnethedsprøve i et lodsningsområde uden forudgående sidemandsoplæring, hvis det ikke er muligt at disponere en certificeret lods til at udføre en forestående lodsning. Tilladelsen gives kun, hvis der er fem lodser eller derunder på tværs af alle lodserier i Grønland, som er certificeret til det pågældende lodsningsområde. Lodsen, der ansøger om tilladelsen, skal have opretholdt lodscertifikat kontinuerligt de seneste fem år til samme sejladszone som det ansøgte lodsningsområde, jf. bilag 3. For at modtage sidemandsoplæring i et ansøgt lodsningsområde, skal lodsaspiranten eller lodsen henvende sig til et lodseri, som forestår lodsningen. Lodseriet skal umiddelbart efter henvendelsen anvise den næstkommende lodsning for sidemandsoplæring i det lodsningsområde, hvori der ønskes sidemandsoplæring. Den lodsaspirant eller lods, som ønsker sidemandsoplæring, skal herefter selv aftale med rederiet, hvorvidt det er muligt at foretage den ønskede sidemandsoplæring. Den lodsaspirant eller lods, der modtager sidemandsoplæring, afholder selv dokumenterede udgifter direkte forbundet med sidemandsoplæringen hos det skib og lodseri, som står for sidemandsoplæringen. En lods kan kun foretage sidemandsoplæring af én lodsaspirant pr. brovagt. Lodseriet skal derudover sikre, at sidemandsoplæring fordeles ligeligt mellem de enkelte lodsaspiranter om bord. Lodseriet må ikke systematisk udelukke en lodsaspirant eller lods fra et andet lodseri fra at deltage i sidemandsoplæring. Egnethedsprøve for erhvervelse af lodscertifikat Før lodsaspiranten går til den afsluttende, teoretiske del af egnethedsprøven, er det lodseriets og lodsaspirantens ansvar at vurdere, om lodsaspiranten har modtaget tilstrækkelig sidemandsoplæring til at kunne foretage lodsning sejladssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Den praktiske del af egnethedsprøven, som er beskrevet i bilag 4, består af gennemførelse af én lodsning i et ansøgt lodsningsområde og skal være gennemført før den teoretiske egnethedsprøve kan afholdes. Den praktiske egnethedsprøve er gyldig, så længe der opretholdes lodscertifikat til lodsning i grønlandsk territorialfarvand. Den teoretiske del af egnethedsprøven har en varighed af ca. 4 timer og er beskrevet i bilag 4 . Den teoretiske del af egnethedsprøven skal afholdes senest ét år efter endt sidemandsoplæring i det pågældende lodsningsområde. I egnethedsprøven deltager en eksaminator, der er en lods, som er certificeret til det pågældende lodsningsområde og som udgangspunkt har deltaget i den pågældende lodsaspirants sidemandsoplæring samt en censor udpeget af Søfartsstyrelsen. Lodsaspiranten foreslår tid og sted for egnethedsprøven og afholder eventuelle udgifter forbundet med egnethedsprøven, herunder forberedelse, timeløn og rejseomkostninger m.v. Foranstaltninger Den, der overtræder §§ 8, stk. 4, og 12, stk. 2 og 5, idømmes foranstaltninger efter kriminallov for Grønland. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter reglerne i kapitel 5 i kriminallov for Grønland. Strafbestemmelser Hvis den pågældende ikke er bosat i Grønland eller den pågældendes tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for at anvende foranstaltninger efter kriminalloven ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark, jf. § 7 i kriminallov for Grønland. I de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, kan overtrædelse af §§ 8, stk. 4, og 12, stk. 2 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Bekendtgørelse for Grønland nr. 1698 af 11. december 2015 om lodsning m.v. ophæves. Lodscertifikater udstedt efter bekendtgørelse for Grønland nr. 1698 af 11. december 2015 om lodsning m.v. er gyldige indtil den 1. maj 2024. For at få adgang til at lodse i et lodsningsområde i sin helhed, jf. bilag 3, skal indehaveren af et lodscertifikat bestå den teoretiske del af egnethedsprøven for det pågældende lodsningsområde inden den 1. maj 2024. Lodsegnethedsprøver gennemført i 2023, som opfylder kravene i bekendtgørelsen, kan træde i stedet for. Udformning og indhold af certifikater og idkort Lodscertifikatets udformning og indhold I. Lodscertifikatets udformning: Lodscertifikatet udformes som afbilledet her: II. Lodscertifikatets indhold: Lodscertifikatet er skrevet på engelsk. På det elektroniske lodscertifikat anføres: - nationalitetsflag - certifikatbetegnelse - certifikatets løbenummer - billede af certifikatindehaveren - udstedelsesdato - udløbsdato - lodsens navn - lodsens fødselsdag - lodsningsområde(r) - begrænsninger, f.eks. skibe af en vis størrelse og dybgang - henvisning til lodsloven, som sat i kraft ved en kongelig anordning - udstedelsesmyndighedens underskrift, navn, adresse, telefonnummer og e-mail Lodsaspirant-idkortets udformning og indhold I. Lodsaspirant-idkortets udformning: Lodsaspirant-idkortet udformes som afbilledet her: II. Lodsaspirant-idkortets indhold: Lodsaspirant-idkortet er skrevet på engelsk. På det elektroniske lodsaspirant-idkort anføres: - nationalitetsflag - kortbetegnelse - løbenummer - billede af kortindehaveren - udstedelsesdato - udløbsdato - lodsaspirantens navn og fødselsdato - lodsningsområde(r) - henvisning til lodsloven, som sat i kraft ved en kongelig anordning - udstedelsesmyndighedens underskrift, navn, adresse, telefonnummer og e-mail Krav til kursusudbyder Uddannelseskrav Bridge Ressource Management og Emergency Training kursus for lodser Kursets formål er: At træne lodsen i at udveksle informationer mellem lods og skibsfører inden lodsningen påbegyndes såvel som under lodsningen, herunder: - Pilot Card. - Planlægning af sejladsen, herunder nødprocedurer. - Fortøjning og brug af forskellige slæbebådstyper. - Strøm, tidevand og trafikale forhold. - Særlige manøvreegenskaber ved skibet, besætningens begrænsninger, tekniske fejl og mangler. - Intern og ekstern kommunikation på relevant(e) sprog. - Kommunikation med skibsfører og broens vagthavende besætning. - Arbejdsfordeling på broen under lodsning såvel som i nødsituationer. At give lodsen viden om og forståelse af: - Mentale styrker og begrænsninger. - Sproglige og kulturelle barrierer. Kurset omfatter følgende emner: - Simulatortræning i full mission simulator, herunder planlægning, briefing, kommunikation og samarbejde. - Træning af nød- og krisestyring ved hjælp af simulatorøvelser, herunder evnen til at tilpasse sig uventede situationer. - Kommunikation og forholdet mellem besætning og lods. - Fysiske/psykiske begrænsninger og styrker. Gennemførelse: Kurset er kun for lodser og lodsaspiranter og skal minimum gennemføres hvert femte år jf. § 8, stk. 3. Der udstedes ved bestået prøve bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Referencer: IMO Resolution A. 960(23), afsnit 5.3, 5.4 og 5.5. Skibsmanøvrering for lodser Kursets formål er: At træne lodsen i basale/elementære skibsmanøvreringsteknikker ved hjælp af lodsning i et relevant sejladsområde. Kurset omfatter følgende emner: Teoretisk gennemgang af: - Manøvremuligheder og strategier. - Stoppedistance. - MOB-situationer. - Konstant drejehastighedsteknikker. - Anvendelse af thrustere. - Skibe med azimuth fremdrivning. - Ror, typer og virkning. - Skrue(r), typer, virkning, bakeffekt, dobbeltskruede skibe. - Havnemanøvrering med skruer og flere ror. - Banking effect. - Overhaling. - Møde med andre skibe, herunder skib-skib interaktionseffekt. - Sejlads under forskellige vejrforhold, herunder vind, strøm og bølgeeffekt. - Ankringsmanøvrer. - Instrumentnavigering i usigtbart vejr og under natsejlads. - Squat effect. - Under Keel Clearance. - Pivot punkt. - Hydrodynamik. - Manøvrering af skibe med betydeligt vindfang, eksempelvis krydstogtskibe. - Anvendelse af slæbebåde, herunder eskortebugsering. - POD og Joystick/DP systemer. Sejladsøvelser der underbygger og illustrerer de ovennævnte teorielementer, herunder: - Havnemanøvrering med forskellige relevante skibstyper og udstyr. - Sejlads og anduvning af havne under forskellige vejrforhold (vind, strøm og bølger). - Sejlads under påvirkning af hydrodynamiske effekter såsom bank effect. - Opankring. - Squat effect og passage af andre skibe. - Skibsmanøvrering med såvel fixed pitch som variable pitchpropeller. - Anvendelse af slæbebåd. Gennemførelse Ovenstående sejladsøvelser og skibsmanøvreringsteknikker skal foretages i et for lodsen relevant lodsningsområde. Undervisningen kan gennemføres i en full mission simulator. Kurset er kun for lodser og lodsaspiranter, og skal minimum gennemføres hvert femte år, jf. § 8, stk. 3. Der udstedes ved kursets afslutning bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Referencer: IMO Resolution A. 960(23), afsnit 5.5. Lodsjura kursus for lodser Kursets formål er: At give lodser kendskab til relevante internationale og nationale love, regler og bestemmelser. Kurset omfatter følgende emner: - Lovgivningens og myndighedernes opbygning. - Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven og tilhørende bekendtgørelser m.v. - Lodsens pligter. - Lodspligt. - Erhvervelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis. - Lodsens ansvar – herunder sanktioner. Gennemførelse Kurset er kun for lodser og lodsaspiranter, og skal minimum gennemføres hvert femte år, jf. § 8, stk. 3. Der udstedes ved kursets afslutning skriftligt bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Referencer: IMO Resolution A. 960(23), afsnit 5.5 og 6.3. Personligt sikkerhedskursus for lodser Kursets formål er: At uddanne lodser i personlig sikkerhed, teknikker i personlig overlevelse til søs, nød- og førstehjælpsprocedurer herunder hjertemassage, genoplivning samt hypotermiske afværgeforanstaltninger. Endvidere skal lodser have kendskab til risici og forholdsregler i forbindelse med personoverførsel samt kunne handle hensigtsmæssigt i forbindelse med mand-over-bord situationer og evakuering. Kurset omfatter følgende emner: Førstehjælp: - Kontakt til Radio Medical. - Førstehjælpens 4 hovedpunkter. - Livreddende førstehjælp, herunder brug af hjertestarter. - Hjertekarsygdomme. - Hjerteinfarkt/hjertekrampe. - Drukning og hypotermi. - Klem- og faldskader. - Standsning af blødning. - Kommunikation med tilskadekomne. Søsikkerhed: - Personligt redningsudstyr, herunder nødsendere. - Risici og forholdsregler ved personoverførsel. - Forholdsregler i tilfælde af at lodsen falder overbord, herunder de muligheder og begrænsninger fartøjet har i forhold til bjærgning. - Vandtilvænning/dragttilvænning iført personligt udstyr. - Overlevelsesteknikker i vand. - Helikopterhoist. - Kæntringsøvelser. - Redningsflådens muligheder og begrænsninger. - Evakueringsmetoder fra større skibe, herunder evakueringsstrømpe. - Opsummerende evakueringsøvelse. Gennemførelse For at sikre, at lodsen bliver bekendt med eget udstyrs muligheder og begrænsninger, skal den praktiske del af kurset udføres i samme type udstyr, som lodsen selv benytter. Kurset er gennemført, når deltageren i en praktisk øvelse har demonstreret kendskab til: - Færdsel på lodslejder. - Adfærd i forbindelse med kæntring i åbne fartøjer. - Individuelle og kollektive overlevelsesteknikker i vand. - Flådeentring, ophold og vending, hvor flådestørrelse tilsvarende den, der anvendes af lodseriet, benyttes. - Adfærd i forbindelse med bjærgning af person fra vand, både som den bjærgede og bjærgende part, hvor flådestørrelse tilsvarende den, der anvendes af lodseriet, benyttes. Øvelsen foretages med typisk benyttede bjærgningsredskaber, eksempelvis cradle og kejs. - Individuel og kollektiv adfærd i forbindelse med den opsummerende evakueringsøvelse. Evakueringsøvelsen skal opsummere de praktiske elementer i forbindelse med evakuering fra skib til vand, vand til flåde og flåde til helikopter. - Den tilegnede teoretiske viden demonstreres gennem skriftlig test. Mindst 80 % af de afgivne svar skal være korrekte Kurset er kun for lodser og lodsaspiranter, og skal minimum gennemføres hvert tredje år, jf. § 8, stk. 3. Der udstedes ved beståede prøver bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. I tilfælde af, at kursusdeltageren ikke består de nævnte prøver, fastlægger kursusudbyder og kursusdeltager i fællesskab en plan for det videre forløb med henblik på senere tilfredsstillende gennemførelse af kurset indenfor 6 måneder. Referencer IMO Resolution A. 960(23), afsnit 5.5. Kursus i grønlandske is- og vejrforhold for lodser Kursets formål er : At uddanne lodser i grønlandske is- og vejrforhold for dermed at sikre et tilstrækkeligt niveau af viden om de særlige is- og vejrforhold, der gør sig gældende ved sejlads i grønlandske farvande. Kurset omfatter følgende emner : Grønlandske is- og vejrforhold med fokus på følgende: - Information om is i forbindelse med sejladsplanlægning - Maritim klimatologi, meteorologi og oceanografi i arktiske farvande - Teknologien bag generering af is- og vejrinformation til navigation i Grønland - Begrænsninger i satellit- og isinformation - Praktisk anvendelse af adgang til oplysninger om is - Analyse af satellitdata, der viser isens beskaffenhed i forskellige områder Gennemførelse : For at sikre, at undervisningen giver et tilstrækkeligt niveau af viden om de særlige is- og vejrforhold, der gør sig gældende ved sejlads i grønlandske farvande, kræves det, at: Undervisningen tilrettelægges således, at der både indgår teoretisk gennemgang af ovennævnte emner såvel som øvelser, der træner lodsen i at anvende de modtagne informationer i praksis. Undervisningen kan med fordel tilrettelægges med afsæt i de oplysninger, som lodseriet i forvejen har adgang til, når det udfører lodsninger i Grønland. Der udstedes ved kursets afslutning skriftligt bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Kursus i grønlandske søkorts beskaffenhed for lodser Kursets formål er : At uddanne lodser i grønlandske søkorts beskaffenhed for dermed at sikre et tilstrækkeligt niveau af viden til at navigere sikkert ved brug af de tilgængelige søkort i Grønland. Kurset omfatter følgende emner : Grønlandske søkorts beskaffenhed med fokus på følgende: Søopmåling og søkortlægning af de grønlandske farvande Teknologien bag søopmåling i Grønland Kvalitet og nøjagtighed i dybdedata CATZOC ENC-dækning, herunder begrænsninger i data, når der navigeres på grundlag af ENC med basisindhold Begrænsninger i geometrisk nøjagtighed Positionering af informationer i søkort, herunder datum, topografi, inklusiv kystlinje og hydrografi GNSS, herunder GPS-positionens nøjagtighed i grønlandske farvande vs. søkortets nøjagtighed Papirsøkort vs elektroniske søkort (e.g. uoverensstemmelser i dybdeinformationer) Gennemførelse : For at sikre, at undervisningen giver et tilstrækkeligt niveau af viden om de grønlandske søkorts beskaffenhed, kræves det, at: Der undervises i søkortenes beskaffenhed for et repræsentativt udsnit af Grønland, herunder samtlige søkort i lodsningsområde 5. Undervisningen tilrettelægges således, at der både indgår teoretisk gennemgang af ovennævnte emner såvel som øvelser, der træner lodsen i at anvende de modtagne informationer i praksis. Undervisningen kan med fordel tilrettelægges med afsæt i de oplysninger, som lodseriet i forvejen har adgang til, når det udfører lodsninger i Grønland. Der udstedes ved kursets afslutning skriftligt bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Simulatorkursus for lodser i Grønland Kursets formål er : At tilføre ansøger erfaring med sejlads i specifikke områder af Grønland gennem simulatortræning for dermed at sikre et acceptabelt niveau af særlig indsigt og erfaring i det ansøgte geografiske lodsningsområde. Kurset omfatter følgende emner : - Simulatortræning i de ansøgte områder, herunder radartræning i arktiske forhold. Gennemførelse : For at sikre, at øvelserne giver et tilstrækkeligt niveau af indsigt og erfaring i det ansøgte geografiske lodsningsområde, kræves det, at: - Øvelserne tilrettelægges i full mission brosimulator. - Øvelserne tilrettelægges som simuleringer i de specifikke grønlandske områder, hvortil der søges om lodscertifikat. - Øvelserne skal foregå under forskellige strøm, bølge og vind forhold. - Øvelserne skal foregå under forskellige lys og sigtbarhedsforhold, herunder tåge og dis, dagslys, mørke samt sejlads mod opgående eller nedgående sol. - Isbjerge, isskosser og isflager simuleres troværdigt mht. udseende, drift og radar refleksion. - Der kan benyttes is-projektør. - Der trænes i brug og opsætning af radar til detektering af is, isbjerge og isskosser. - Radar benyttes til navigation med parallelindeks hvor relevant. - Øvelserne skal fokusere på de dele af lodsningsområdet, hvor navigationen er vanskeligst, men de skal samtidig give lodsaspiranten indblik i det geografiske lodsningsområde i sin helhed. - Den samlede varighed af én dags øvelser i simulator skal være mindst 6 timer. Kursusudbyderen skal som minimum være godkendt til at afholde følgende kurser: Kursus for tjeneste i skibe omfattet af Polarkoden (Grundlæggende træning for skibe i polare farvande og Ledelse af operationer for skibe i polare farvande) Full Mission brosimulatorkursus (STCW Reg. II/1 og II/2) Der udstedes ved kursets afslutning skriftligt bevis på, at kursusdeltageren teoretisk og praktisk har bestået kurset tilfredsstillende. Udstedelse og opretholdelse af lodscertifikater Indledning Dette bilag fastsætter krav til sejladshyppighed for de forskellige kategorier af lodsningsområder. For at få udstedt eller opretholde et lodscertifikat til et specifikt lodsningsområde skal indehaveren opfylde de gældende krav til sejladshyppighed for pågældende lodsningsområde. Dokumentation for sejladshyppighed skal fremsendes elektronisk via Søfartsstyrelsens rapporteringssystem. Kravet til sejladshyppighed vurderes ud fra hvor mange lodser, der er certificeret til pågældende område, og hvor mange lodsninger, der udføres i området. Målsætningen er, at kravet til sejladshyppighed kategoriseres så højt som muligt for hvert lodsningsområde. Sejladshyppigheden er defineret som et antal sidemandsoplæringer/lodsninger inden for en femårig periode inden for følgende kategorier: Kategori GL/A – mindst 20 sidemandsoplæringer/lodsninger i lodsningsområdet, heraf kan 10 erhverves ved simulatortræning. Kategori GL/B – mindst 10 sidemandsoplæringer/lodsninger i lodsningsområdet, heraf kan 5 erhverves ved simulatortræning. Kategori GL/C - mindst 5 sidemandsoplæringer/lodsninger i lodsningsområdet, heraf kan 2 erhverves ved simulatortræning. Kategori GL/D – mindst 2 sidemandsoplæringer/lodsninger i lodsningsområdet. For at opnå certifikat til lodsningsområdet skal aspiranten have udført mindst 40 lodsninger i Grønland inden for de seneste 5 år. Kategori GL/E – mindst 1 sidemandsoplæring/lodsning i lodsningsområdet. For at opnå certifikat til lodsningsområdet skal aspiranten have udført mindst 80 lodsninger i Grønland inden for de seneste 5 år, heraf mindst 10 lodsninger i den nordlige sejladszone. Kategori GL/F – mindst 1 sidemandsoplæring/lodsning i lodsningsområdet. Inddelingen af lodsningsområder fremgår af nedenstående kort. Kategorisering af individuelle lodsningsområder, herunder havne, fremgår af Søfartsstyrelsens hjemmeside. Lodsningsområde 1: Vestkyst 72°00’N – Vestkyst 81°12’N Lodsningsområde 2: Vestkyst 81°12’N – Østkyst 73°31’N Lodsningsområde 3: Østkyst 73°31’N – Østkyst 66°00’N Lodsningsområde 4: Østkyst 66°00’N – Østkyst 61°01’N Lodsningsområde 5: Østkyst 61°01’N – Vestkyst 64°40’N Lodsningsområde 6: Vestkyst 64°40’N – Vestkyst 68°31’N Lodsningsområde 7: Vestkyst 68°31’N – Vestkyst 72°00’N Havne er specifikke lodsningsområder. Lodsegnethedsprøve Prøvekrav for opnåelse af lodscertifikat: Egnethedsprøven består af en teoretisk og praktisk del, hvor lodsaspiranten demonstrerer, at han/hun har den nødvendige viden til at få udstedt lodscertifikat til et specifikt lodsningsområde jf. IMO Resolution A. 960(23), afsnit 7. Beståelseskriterier: Beståelseskriteriet for de enkelte prøvekrav er differentieret i følgende trin: 1. trin – Viden Ansøgeren kender til overordnet teoretiske viden og kan gengive generelle principper og teorier. 2. trin – Forståelse Ansøgeren kan med egne ord gengive emnet og ved at give eksempler. Ansøgeren kan sammenfatte uddrag af det væsentligste og forstå implikationer og konsekvenser. Det forventes ikke på dette niveau, at ansøgeren kan relatere til andet stof eller forstå det til bunds. 3. trin – Anvendelse Ansøgeren kan benytte de generelle ideer, teorier, principper, procedurer og metoder i konkrete nye situationer. Den praktiske del af egnethedsprøven gennemføres ved en lodsning, hvor ansøgeren demonstrerer sin teoretiske viden i praksis ved at gennemføre den planlagte sejlads i ét ansøgt lodsningsområde på forsvarlig vis. Lodsaspiranten skal vise, at vedkommende kan anvende sin teoretiske viden om de emner, som der eksamineres i ved den teoretiske prøve. Lodsaspiranten skal til den praktiske prøve bl.a. kunne demonstrere følgende: Forberedelse af lodsning, herunder sejladsplanlægning Forholdsregler ved lodspåsætning Sikkerhedsforholdsregler, herunder kendskab til fornødne udgangsveje og personligt sikkerhedsudstyr lodsens rolle ifm. eventuelle nødsituationer Kendskab til relevante oplysninger i skibets Polar Water Operational Manual (PWOM), herunder skibets begrænsninger ifm. sejlads i polare områder. Briefing af broteam Særlige grønlandske forhold Meldesystemer i Grønland Vind, vejr og is for lodsningen Søkortets beskaffenhed, herunder væsentlige skær og/eller obstruktioner Brug af isprojektør og identifikation af is Indgå i broteamet som et element, der bidrager til at højne sejladssikkerhed, herunder Kunne kommunikere tydeligt og effektiv Være forudseende ift. skibets sejlads og påkrævet rådgivning af broteam Benytte de forhåndenværende navigationsmidler hensigtsmæssigt, herunder demonstrere effektiv brug af radar og sejlads med parallelindeks Korrekt overlevering/afslutning af lodsning Den teoretiske del af egnethedsprøven gennemføres ved, at ansøgeren demonstrerer sin teoretiske viden om et specifikt lodsningsområde jf. nedenstående skema. Prøvekrav Beståelseskriterier Prøveform 1. Afgrænsninger af lodsningsområdet Ansøgerne skal vise viden om afgrænsningen af det lodsningsområde, der ansøges til og sikkert kunne vise grænserne i søkortet og vise forståelse for hvor lodspåsætningsstederne ligger. Ansøgeren skal, sikkert, kunne vise, hvor grænserne til det ansøgte lodsningsområde går og forklare, hvor lodspåsætningssteder ligger. 2. De internationale søvejsregler (COLREG), Ansøgeren skal vise anvende viden om lokale forhold, som har betydning for faren for sammenstød. Herunder: - Skibstrafikken i området, herunder færgetrafik, fritidsfartøjer, arbejdsfartøjer, fiskeskibe og andre forhold, som må forventes at kunne øve indflydelse på navigationen. - Trafiksepareringssystemer. - Snævre løb eller farvand - Anbefalede trafikruter Ansøgeren skal, ved hjælp af søkort, kunne forklare de normale trafikmønstre der kan forventes i lodsningsområdet og disses indvirkning på den sikre navigation. 2.a. Relevante bekendtgørelser og regulativer om sejlads Ansøgeren skal kunne anvende de regler, der er gældende omkring sejlads i grønlandske farvande. Ansøgeren skal kunne forklare reglerne for sejlads i grønlandske farvande, herunder brug af isprojektører, sejladszoner sikkerhedsmæssige krav samt særlige krav til skibe med flere end 250 passagerer om bord. 2.b. Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven med tilhørende bekendtgørelser Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om lodsers ansvar og pligter. Ansøgeren skal kunne forklare, hvornår skibe i lodsningsområdet er forpligtiget til at tage lods. Ansøgeren overhøres mundtligt i de relevante regler, og skal kunne demonstrere sikker forståelse af disse. 2.c. Lov om sikkerhed til søs Ansøgeren skal have forståelse for lovens relevante dele. Ansøgeren skal igennem den mundtlige prøve kunne demonstrere sin viden om loven. 3. Farvandsafmærkning Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om farvandsafmærkningssystemet i de relevante områder. Ansøgeren skal vise forståelse for hvordan oplysninger om akutte forhold omkring afmærkningen udsendes i grønlandske farvande. Ansøgeren skal vise kendskab til hvor afmærkning for retning indadgående skifter i lodsningsområdet Ansøgeren skal demonstrere praktisk kendskab til hvordan akutte navigationsadvarsler, efterretninger og anden sejladsinformation modtages og hvor oplysninger om disse kan findes. 4. Fyrkarakteristik, fyrvinkler, tågesignaler, racons, adio beacons og andre elektroniske hjælpemidler,herunder virtuel farvandsafmærkning/AIS Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om væsentlige fyr og disses karakteristika samt Racon og virtuel afmærkning i lodsningsområdet. Ansøgeren skal kunne identificere de væsentligste fyr o.a. i området og, hvor relevant, gengive disses karakteristika. 5. Navn, position og karakteristika for bøjer, beacons, faste afmærkninger og anden afmærkning Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om de for navigationen vigtigste bøjer, beacons, faste afmærkninger og forståelse for anden afmærkning i lodsningsområdet. Ansøgeren skal kunne identificere de væsentligste bøjer o.a. i området og, hvor relevant, gengive disses karakteristika. 6. Navne og karakteristika for sejlrender, grunde, næs, og andre kendemærker Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om relevante sejlrender, grunde, næs og andre kendemærker. Der skal særligt lægges vægt på forhold der har betydning for den sikre navigation, f.eks. egnede landområder til radarnavigation, herunder navigation med parallel-indeks. Ansøgeren skal kunne identificerer og redegøre for relevante sejlrender, grunde, næs og andre kendemærker. Der skal særligt lægges vægt på forhold der har betydning for den sikre navigation, f.eks. egnede landområder til radarnavigation, herunder navigation med parallel-indeks. 7. Begrænsninger i form af broer og lignende forhindringer, herunder skibets air draught Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om relevante strukturers betydning for den sikre navigation, inden for det lodsningsområde der ansøges til Strukturer skal forstås bredt. Bl.a. vil højspændingsledninger og lufthavnes påvirkning af max air draught også indgå. Ansøgeren skal i søkortet kunne vise hvor begrænsningerne eksisterer, samt angive hvornår passage kan ske sikkert. Ansøgeren skal kunne redegøre for hvordan eventuel indmelding om Air-draught foretages. 8. Vanddybder, tidevand og andre lignende faktorer Ansøgeren skal vise forståelse for vanddybderne i området og tidevandets relative størrelse. Ansøgeren skal kunne vise forståelse for strømforholdene i området. Ansøgeren skal kunne forklare om dybderne i området og forklare hvilke områder der er "No-go" områder ved en given dybde. Ansøgeren skal kunne angive den omtrentlige strøm og tidevand i området. 9. Generelt om tidevand, brug af tidevandstabeller og real-time data samt gældende datasystemer, hvis sådanne er til rådighed Ansøgeren skal vise forståelse for relevante datasystemer. Ansøgeren skal kunne redegøre for hvor oplysninger om tidevand, vandstand og hvor anden meteorologisk information kan findes. Samt kunne foretage opslag i relevant materiale (herunder hjemmesider) 10. Ruter, kurser og distancer Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om relevante ruter, kurser og distancer ved sejlads i lodsningsområdet Ruter udpeges i søkortet og kurser samt distancer angives. Ansøgeren begrunder valg af rute. 11. Ankringsområder, ankring Ansøgeren skal vise forståelse for udpegede ankringsområder og ankringsområdernes brug under forskellige forhold. Samt forståelse for nødankringsområder (places of refugee). Ansøgeren skal kunne identificere egnede ankringspladser, som ikke er udpegede. Ansøgeren skal kunne udpege ankringspladserne i søkortet og angive deres brug. Ansøgeren skal kunne udpege og argumenterer for ankringsplads som ikke er udpeget i søkortet samt redegøre for procedurer om rapportering omkring ankring i grønlandske farvande. 12. Skibsmanøvrering ved lodsning, ankring, til og fra kaj, manøvrering med og uden slæbebåd, og i nødsituationer Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om problematisk skibsmanøvrering i området - særligt ved ankomst/afgang til kaj. Ansøgeren skal ved eksempler vise sin forståelse for skibsmanøvrer ved ankomst, ankring og nødmanøvre. Hvis relevant også ved brug af slæbebåd. 13. Kommunikation og anden mulighed for tilgængelig navigationsinformation Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om relevante kommunikationskanaler i området samt hvor man indhenter navigationsinformation. Ansøgeren skal kunne vise hvordan man kommunikere med relevante aktører i området, f.eks. havne, VTS o.l. samt hvordan navigationsinformation for området indhentes. 14. Navigationsadvarsler og anden relevant information Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om hvordan navigationsadvarsler i området udsendes. Ansøgeren skal kunne redegøre for hvordan og via hvilke kanaler navigationsadvarsler i området modtages. 15. Trafikseparationssystemer, VTS og sejladsforskrifter Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om trafiksepareringssystemerne og VTS-systemer i området, samt sejladsforskrifter og anbefalinger tilknyttet disse. Ansøgeren skal kunne redegøre for grænserne for VTS områderne i området og redegøre for meldepligt. Herunder indhold i meldinger til VTS og kommunikationsmidler ved kontakt og rapportering. Trafiksepareringssystemer udpeges i søkort og diskuteres. 16. Broudstyr og navigationsudstyr Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om bro- og navigationsudstyr i forskellige typer af skibe. Ansøgeren skal kunne diskutere udfordringer, f.eks. Ved ældre skibes, navigationsudstyr og forstå disses begrænsninger. 17. Brug af radar og andet elektronisk udstyr, deres begrænsninger og muligheder ved navigation og forhindring af kollisioner Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om radar og andet elektronisk udstyr til kollisionsforebyggelse og navigering. Ansøgeren skal kunne vise viden og anvendelse af relevant elektronisk udstyr igennem eksaminationen. 18. Manøvreringsegenskaber for de typer skibe, der forventes lodset, og begrænsninger som følge af bestemte fremdrifts- og styresystemer Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om manøvreringsegenskaber hos forskellige skibe. Ansøgeren skal kunne diskutere hvordan forskellige skibe manøvrere afhængig af propellertype osv. 19. Faktorer, der påvirker skibets ydeevne, som f.eks. vind, strøm, tidevand, lastkondition, vanddybde, bund, bred og skibsinteraktion mv. Ansøgeren skal vise forståelse for faktorerne der kan påvirke skibets ydeevne Ansøgeren skal kunne redegøre for påvirkningen af forskellige skibstyper under forskellige forhold 19. a. squat effect Ansøgeren skal vise forståelse for squateffekten (og evt. banking effekt) under de lokale forhold ved relevante dybgange. Ansøgeren redegør mundtligt for effekten samt udpeger områder hvor dette eventuelt kan være relevant 19. b. under keel clearance Ansøgeren skal vise forståelse for en passende UKC under de lokale forhold og ved relevante dybgange. Ansøgeren skal kunne angive en passende UKC for et relevant skib og argumentere for sit valg. 20. Brug af og begrænsning ved brug af forskellige typer slæbebåde Ansøgeren skal kunne anvende sin viden omkring forskellige typer af slæbebåde til at redegøre for den korrekte brug. Ansøgeren skal kunne anvise hvordan ansøgeren vil bruge forskellige typer af slæbebåde ved f.eks. Ankomst/afgang. 21. Engelskkundskaber på et niveau, der gør lodsen i stand til at kommunikere klart Ansøgeren skal kunne anvende sin viden omkring engelsk til at kunne kommunikere klart med alle aktører - herunder besætningen Såfremt det skønnes relevant kan dele af prøven afholdes på engelsk 22. IMO´s Maritime Standardudtryk Ansøgeren skal vise forståelse for IMO's Maritime Standardudtryk. Såfremt det skønnes relevant kan dele af prøven afholdes på engelsk - f.eks. Ved brug af IMO's standardudtryk 23. IMO-koden for undersøgelse af søulykker og -hændelser Ansøgeren skal vise forståelse for IMO-koden. Ansøgeren kan angive relevante metoder til informationsfastholdelse og observationer ved søulykker og -hændelser, jf. koden. 24. Bridge Team Management, herunder Master-pilot relation, arbejdsprocedurer samt Pilot Card Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om BTM og Master-pilot relation, arbejdsprocedure samt pilot card. Ansøgeren skal kunne diskutere hvordan et godt og sikkert samarbejde opretholdes og hvordan viden og information bedst udveksles. 25. Forureningsforebyggelse Ansøgeren skal vise forståelse for relevant forureningsforebyggelse i forskellige skibstyper, samt indrapporteringsprocedure ved forurening eller risiko for forurening. Ansøgeren skal kunne redegøre for skibenes egen mulighed for forureningsforebyggelse, samt kunne redegøre for hvordan man melder hændelser med forurening/risiko for forurening (herunder grundstødning) til myndighederne. 26. Nød- og beredskabsplaner Ansøgeren skal kunne vise viden om forholdsregler i nødsituationer. Herunder til hvem og hvordan der rapporteres. Ansøgeren skal kunne diskutere forholdsregler i en nødsituation og redegøre for hvordan dette rapporteres. 27. Sikker påsætnings- og aftagningsprocedure Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om korrekte påsætnings- og aftagningsprocedure. Ansøgeren skal vise at han kan planlægge sikker på og afsætning. 28. Anden relevant viden, der anses for nødvendig, herunder: 28.a. Indberetningspligt Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om hvornår der er indberetningspligt og hvortil der skal indberettes Ansøgeren viser igennem eksaminationen at ansøgeren har forståelse for indberetningspligten og hvornår der skal indberettes. 28.b. Søkortets beskaffenhed Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om de specielle forhold der er gældende for grønlandske søkort Ansøgeren viser igennem eksaminationen at ansøgeren har forståelse for de specielle forhold, der er gældende for grønlandske søkort. 28.c. Polarkoden Ansøgeren skal kunne anvende sin viden om Polarkoden. Ansøgeren viser igennem eksaminationen at ansøgeren har forståelse for sejlads i grønlandske farvande. Ovenstående nummerering refererer til IMO Resolution A. 960(23), afsnit 7. Referencer : IMO Resolution A. 960(23), afsnit 7.