Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af § 56, stk. 4, § 58, stk. 5, § 59, stk. 4, og § 60, stk. 2, i barnets lov, lov nr. 721 af 13. juni. 2023, fastsættes: Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier Definition En almen plejefamilie, forstærket plejefamilie og specialiseret plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, er en familie, som efter kommunalbestyrelsens afgørelse i familiens eget hjem tager imod: Børn og unge i forbindelse med et støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. Børn og unge i forbindelse med en anbringelse efter § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i barnets lov. Både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i forbindelse med en familieanbringelse i form af et døgnophold efter § 32, stk. 1, nr. 6, i barnets lov. Godkendelse og grundkursus Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier skal være godkendt som plejefa‍milie, inden de modtager børn eller unge i døgnpleje eller støtteophold, medmindre § 12, stk. 3, i barnets lov finder anvendelse. Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier kan kun have én godkendelse. Det er en forudsætning for godkendelse som almen plejefamilie, forstærket plejefamilie eller specialiseret plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, at familien gennemfører et grundkursus i at være plejefamilie i forbindelse med godkendelsen. Kurset omfatter begge plejeforældre, hvor plejefamilien består af mere end en forælder. Kurset skal som minimum have en varighed svarende til 4 hele kursusdage. Efteruddannelse og supervision Barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er forpligtet til at tilbyde efteruddannelse, supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang til almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf. § 56, stk. 1, i barnets lov. Forældrene i plejefamilien er forpligtet til at deltage heri. Efteruddannelsen skal svare til mindst 2 hele kursusdage årligt. Hvis flere kommunalbestyrelser træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i den samme almene plejefamilie, forstærkede plejefamilie eller specialiserede plejefamilie, skal hver kommunalbestyrelse som minimum sikre kommunalbestyrelsens forholdsmæssige andel af de 2 årlige kursusdage. Barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal sikre, at specialiserede plejefamilier modtager yderligere efteruddannelse og supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse Forældre i plejefamilier er forpligtet til at modtage intensiv støtte i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, jf. § 56, stk. 2, i barnets lov. Den intensive støtte i starten af en anbringelse, jf. § 56, stk. 2, i barnets lov, skal bygge videre på det obligatoriske grundkursus, klæde plejefamilien på i forhold til generelle problemstillinger og derudover være målrettet familiens konkrete behov i forhold til det barn eller den unge, der er blevet anbragt i familien. Den intensive støtte skal svare til mindst 1 ekstra dags efteruddannelse, sådan at plejefamilien modtager efteruddannelse svarende til mindst 3 hele kursusdage årligt i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Kommunalbestyrelsen skal til brug for opfyldelse af sin forpligtelse efter § 7, anvende det af Social- og Boligstyrelsen udviklede tæt støttede opstartsforløb eller et andet forløb, der er tilsvarende indholds- og omfangsmæssigt. Det er en betingelse for at anvende Social- og Boligstyrelsens opstartsforløb, at udbyderen forinden har gennemført et kursus i anvendelsen af det underliggende materiale. Netværksplejefamilier Definition En netværksplejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 4, i barnets lov, er en familie, som efter kommunalbestyrelsens afgørelse og i kraft af dens personlige relation til et konkret barn eller en konkret ung i familiens eget hjem tager imod: Et barn eller en ung i pleje i forbindelse med et støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. Et barn eller en ung i forbindelse med en anbringelse efter § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i barnets lov. Familien skal være konkret godkendt, inden den modtager barnet eller den unge i pleje, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Godkendelse og grundkursus Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Godkendelsen af en netværksplejefamilie som konkret egnet skal angive, hvilke vilkår der gælder for godkendelsen, herunder den personlige relation, der betinger godkendelsen som konkret egnet. Det er en forudsætning for netværksplejefamilier, at familien gennemfører et grundkurs, jf. § 58, stk. 2, i barnets lov, i forbindelse med godkendelsen. Kurset omfatter begge netværksplejeforældre, hvor netværksplejefamilien består af mere end en forælder. Hvis en netværksplejefamilie modtager et barn eller en ung, inden grundkurset er gennemført, skal grundkurset gennemføres hurtigst muligt herefter. Kurset skal som minimum have en varighed svarende til 4 hele kursusdage. Udgifter til grundkurset, jf. § 58, stk. 2, i barnets lov, for netværksplejefamilien afholdes af barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efteruddannelse, supervision og faglig støtte Barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er forpligtet til at tilbyde efteruddannelse og supervision, herunder rådgivning og vejledning, samt faglig støtte i overensstemmelse med plejeopgavens omfang til godkendte netværksplejefamilier, jf. § 56, stk. 1, og § 60, stk. 1, i barnets lov. Forældrene i netværksplejefamilien er forpligtet til at deltage heri. Efteruddannelsen skal svare til mindst 2 hele kursusdage årligt. Hvis flere kommunalbestyrelser træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i den samme netværksplejefamilie, skal hver kommunalbestyrelse som minimum sikre kommunens forholdsmæssige andel af de 2 årlige kursusdage. Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse Forældrene i netværksplejefamilier er forpligtet til at modtage intensiv støtte i det første år af en anbringelse af et barn eller en ung, jf. § 56, stk. 2, i barnets lov. Den intensive støtte i starten af anbringelsen, jf. § 56, stk. 2, i barnets lov, skal bygge videre på det obligatoriske grundkursus, klæde netværksplejefamilien på i forhold til generelle problemstillinger og være målrettet familiens konkrete behov i forhold til det barn eller den unge, der er blevet anbragt i familien. Den intensive støtte skal svare til mindst 1 ekstra dags efteruddannelse, sådan at netværksplejefamilien modtager efteruddannelse svarende til mindst 3 hele kursusdage årligt i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Netværksplejefamilien skal ligeledes tilbydes og er forpligtet til at modtage supervision og faglig støtte i overensstemmelse med plejeopgavens omfang, jf. § 12, stk. 1. Dækning af øvrige og ekstraordinære omkostninger, jf. § 59, stk. 1, i barnets lov, kan ske, når kommunalbestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering har fundet, at der er et behov hos barnet eller den unge, som ligger ud over det, der dækkes af kost og logi, jf. § 197, i barnets lov. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at barnet eller den unge har et behov, som medfører øvrige omkostninger. Kommunalbestyrelsen kan dække øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. pr. barn eller ung årligt uden forevisning af dokumentation, når kommunalbestyrelsen og netværksplejefamilien forud for afholdelsen af udgiften har indgået aftale herom. Tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier Når netværksplejefamilier modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 59, stk. 1, i barnets lov, sker det som en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Til personer godkendt som netværksplejefamilier, der efter kommunalbestyrelsens vurdering er berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 59, stk. 1, i barnets lov, fastsættes denne på baggrund af den hidtidige bruttoindtægt. Udgangspunktet for beregningen er en af følgende: Den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste. Den indtægt, som forsørgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå, i de tilfælde hvor vedkommende endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. Et dokumenteret indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende. Et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis pågældende normalt modtager tillæggene. Bidrag til pensionsordning indregnes i hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bidrag til pensionsordning beregnes alene for personer godkendt som netværksplejefamilier, der umiddelbart før overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Der kan ikke ydes kompensation for andre ydelser, der kommer til udbetaling i fremtiden, herunder lønstigninger, heller ikke som følge af skift til andet arbejde. Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højest et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indsætter så vidt muligt bidraget til pensionsordning på kontoen i modtagerens pensionskasse, eller kommunen opretter efter aftale med den pågældende en pensionsopsparing for den pågældende. Ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dog ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring. Fradrag sker i den nettoydelse, som fremkommer efter, at der er foretaget beregning af skat, arbejdsmarkedsbidrag samt ATP-bidrag. Der kan ikke ske udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under ferie i det omfang, modtageren samtidig får feriegodtgørelse eller ferietillæg for optjent ferie, og der herved opstår dobbeltforsørgelse. Regulering Bruttoydelsen, jf. § 15, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tillæg til ferieformål Til personer godkendt som netværksplejefamilier, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, beregnes ved årsskiftet et tillæg til ferieformål på 1 pct. af bruttoydelsen i det forudgående kalenderår. Beløbet udbetales pr. 1. maj. Til personer godkendt som netværksplejefamilier, der ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, udbetales et tillæg til ferieformål på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det forudgående kalenderår. Tillæg beregnet efter § 21 indgår ikke i beregningsgrundlaget. Der beregnes endvidere et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til personen ved ferieårets start. Afviklingsperiode Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når modtageren har truffet aftale med kommunen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, eller når afviklingsperioden efter modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode. Opnår modtageren i afviklingsperioden en arbejdsindtægt, ophører udbetalingen af hjælp i det omfang, arbejdsindtægten modsvarer den ydede hjælp. Det samlede ATP-bidrag Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for netværksplejefamilier, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der indbetales efter stk. 1 det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Størrelsen af det ATP-bidrag, der skal betales, afhænger af det antal timer, som den pågældende person modtager hjælp for i den enkelte udbetalingsperiode. ATP-medlemmets del af ATP-bidraget Modtageren af en ydelse som nævnt i § 24, betaler 1/3 af det samlede ATP-bidrag efter

§ 24. Kommunen tilbageholder ydelsesmodtagerens andel af ATP-bidraget ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget. Kommunernes del af ATP-bidraget Kommunen betaler 2/3 af det samlede ATP-bidrag efter

§ 24. Kommunens indbetaling og indberetning af ATP-bidrag Det samlede ATP-bidrag opgøres kvartalsvis af kommunen. Kommunen kan vælge at betale bidraget via eget lønsystem eller et servicebureau. Ved begge betalingsmuligheder skal anvendes den af Arbejdsmarkedets Tillægspension anviste betalingskanal. Dette kan være Informationsservice, Letløn eller en tilsvarende betalingsløsning. Hvis der ikke betales via en af de nævnte muligheder, bliver beløbet opkrævet via Digital Post. Opkrævningen sendes af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetalingen skal ske under et særskilt SE-nummer. Bidragene efter § 24, forfalder til betaling den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal). Kommunen betaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Såfremt bidragene forfalder til betaling på en banklukkedag, anses forfald for den førstkommende bankdag. Kommunen indberetter en gang månedligt under det i § 27, stk. 2, nævnte SE-nummer til Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt for hver enkelt ydelsesmodtager. Indberetningen sker til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister. Tilbagebetaling af ATP-bidrag Hvis en ydelsesmodtager skal tilbagebetale en ydelse, der er nævnt i denne bekendtgørelse, skal indbetalte ATP-bidrag af denne ydelse overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kommunen. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Bekendtgørelse nr. 522 af 30. april 2019 om plejefamilier ophæves.