Skattepligtige can deduct documented ferry, flight, or similar transport costs, but only above a 24 km daily commuting-cost threshold. Property owners covered by § 14 G must keep a separate account and provide specified account and identification information to the tax authorities or Grundejernes Investeringsfond when required.
§ 4. Den skattepligtige kan mod dokumentation fratrække faktiske udgifter til færgetransport, ruteflytransport eller lignende. Hvis den skattepligtige til brug for yderligere befordring medbringer eget transportmiddel med færgen m.v., kan de faktiske udgifter hertil ligeledes fradrages mod dokumentation. Fradrag efter stk. 1 og 2 kan kun foretages i det omfang, den daglige udgift overstiger et beløb, der svarer til udgiften til 24 km daglig befordring, beregnet efter ligningslovens § 9 C. Hvis befordringsfradraget også omfatter fradrag efter § 2, sker begrænsningen i befordringsfradraget dog i første række i denne del af fradraget. Kontoføring efter ligningslovens § 14 G, stk. 6, og Grundejernes Investeringsfonds oplysningspligt Ejere af ejendomme, der er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal føre en særskilt konto, jf. stk. 2 og 3. På debetsiden skal angives de beløb, der anvendes til ejendommens lejeretlige vedligeholdelse, de beløb, der anvendes til ejendommens lejeretlige forbedring, og de beløb fra tidligere års lejeretlige forbedringsudgifter, som i indkomståret anvendes til nedsættelse af overskydende beløb, jf. ligningslovens § 14 G, stk. 5, 3. pkt., og de beløb, der kommer til efterbeskatning efter ligningslovens § 14 G, stk. 5. På kreditsiden skal angives de udgifter til lejeretlig vedligeholdelse og/eller lejeretlig forbedring af ejendommen, som modregnes i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 59 i lov om boligforhold, og de udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales fra kontoen efter § 122 i lov om leje eller § 63 e i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, de lejeretlige forbedringsudgifter, der ikke kan dækkes af beløb, som modregnes i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 59 i lov om boligforhold, eller af beløb, der udbetales fra kontoen efter § 122 i lov om leje eller § 63 e i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, og de beløb, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ejere af ejendomme, der er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal efter Skatteforvaltningens anmodning sende Skatteforvaltningen en udskrift af den konto, der er nævnt i § 5, med bevægelserne på kontoen inden for et indkomstår. Ejere af ejendomme, der er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal til Grundejernes Investeringsfond oplyse cpr-nummer og ejerandele, hvis ejendommen har flere ejere. Hvis virksomheden (udlejningsejendommen) har et selvstændigt SE-nummer eller cvr-nummer, skal dette oplyses. Selskaber m.v., der er ejere af ejendomme, som er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal til Grundejernes Investeringsfond oplyse SE-nummer eller cvr-nummer. For selskaber m.v. og andre ejere, der hverken har SE-nummer, cvr-nummer eller cpr-nummer, skal ejendommens administrators SE-nummer eller cvr-nummer oplyses, dog administrators cpr-nummer, hvis administrator ikke har SE-nummer eller cvr-nummer. Grundejernes Investeringsfond skal for hvert indkomstår oplyse Skatteforvaltningen om de faktiske indbetalte beløb efter § 120 i lov om leje eller § 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje samt godtgørelser efter § 54 i lov om boligforhold, der er indsat på ejendommens konto efter § 120 i lov om leje, vedrørende indkomståret, udbetalte beløb efter § 122 i lov om leje eller § 62 i lov om boligforhold eller §§ 63 e eller 63 f i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, vedrørende indkomståret, vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der i indkomståret er fratrukket i ejendommens indbetalinger til Grundejernes Investeringsfond, jf. § 59 i lov om boligforhold, og den lovbestemte hensættelse for ejendommen til Grundejernes Investeringsfond, jf. § 120 i lov om leje og § 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje. Grundejernes Investeringsfond skal endvidere oplyse Skatteforvaltningen om indestående på en konto efter § 120 i lov om leje eller § 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, ved kontoens ophør. Indberetningerne efter § 8 skal forsynes med ejendommens Bestemt Fast Ejendom-nummer (BFE-nummer) og oplysning om ejendommens matrikelnummer eller -numre og adresse. Indberetningerne efter § 8 skal ledsages af oplysninger om ejers eller administrators SE-nummer, cvr-nummer eller cpr-nummer, jf.