Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af § 10 g i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Introduktionskurser til ungdomsuddannelser Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Introduktionsforløbet skal kvalificere og udfordre elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionsforløbet skal i indhold og form afspejle undervisningen i den uddannelse, der indgår i introduktionsforløbet, og give eleven mulighed for at opleve miljøet i uddannelsen og uddannelsens praktiske og teoretiske elementer. Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning skal deltage i introduktionskurser i 8. klasse. For elever i frie grundskoler (friskoler og private grundskoler),efterskoler og frie fagskoler bestemmer skolen, i hvilken udstrækning eleverne skal deltage i introduktionskurser. Elever, der gennemfører introduktionskurser efter stk. 2, skal introduceres til mindst en erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse. Eleverne kan derudover introduceres til almengymnasiale uddannelser. Der kan etableres introduktionskursus af uddannelsesinstitutioner, der udbyder en eller flere af følgende ungdomsuddannelser: erhvervsuddannelsernes grundforløb, den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen (htx), den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen (hhx), den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx) og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf). Introduktionskurserne har en samlet varighed på 5 skoledage for elever i folkeskolen og ungdomsskolens heltidsundervisning, for øvrige elever, jf. stk. 2, 2. pkt., kan introduktionskurserne højst vare 5 dage. Introduktionskurserne kan afvikles samlet eller spredt hen over skoleåret. Tidsforbruget til forberedelse og efterbehandling af introduktionsforløb kan ikke indgå som en del af de 5 skoledage. Lederen af elevens skole skal påse, at elever i 8. klasse tilmeldes og deltager i introduktionskursus. Introduktionskurset kan i tilknytning til særlige undervisningsforløb på 8. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 2, forlænges og udgøre op til i alt 4 uger, jf.

§ 10. For elever, der vejledes af kommunalbestyrelsen, sørger lederen af elevens skole i samarbejde med kommunalbestyrelsen for, at der sker såvel forberedelse som efterbehandling af introduktionsforløbet i forbindelse med undervisningen på skolen. I forberedelsen indgår forventningsafstemning med eleverne i forhold til introduktionskurset og uddannelsesvalg. I efterbehandlingen indgår elevens erfaringer på baggrund af forløbet. I både forberedelse og efterbehandling skal indgå elementer, der fokuserer på at udfordre og forberede elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, således at eleverne kan træffe valg af ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag. Undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job og den kollektive vejledning, jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, skal understøtte forberedelse og efterbehandling af forløbet. Forløbet og elevens refleksioner herfra dokumenteres i elevens studievalgsportfolio for elever som påbegynder 8. klasse i skoleåret 2017/2018 eller senere. For elever, der ikke vejledes af kommunalbestyrelsen, skal lederen af elevens skole sørge for, at der sker såvel forberedelse som efterbehandling af introduktionsforløbet i forbindelse med undervisningen på elevens skole. Brobygning til ungdomsuddannelser for elever i 9. og 10. klasse Brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompetencer. Brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod. Brobygningen skal endvidere give eleverne mulighed for at opleve miljøet i uddannelsen og gøre eleven bekendt med uddannelsens faglige, sociale og personlige krav. Brobygning er et vejlednings- og undervisningsforløb på en institution, der udbyder ungdomsuddannelse. Brobygning udbydes af og gennemføres på de institutioner, der udbyder de nedenfor nævnte uddannelser. Der kan brobygges til: erhvervsuddannelsernes grundforløb, de indledende dele af uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx), de indledende dele af uddannelsen til højere handelseksamen (hhx), de indledende dele af uddannelsen til studentereksamen (stx) og de indledende dele af uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf). Hvis kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, foretager lederen af elevens skole i samarbejde med Kommunalbestyrelsen en grundig forberedelse og efterbehandling af brobygningsforløbet for den enkelte elev, således at brobygningen bliver tilrettelagt ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger, og således at eleven får det bedste grundlag for at træffe beslutning om valg og påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Hvis skolen selv forestår vejledningen, foretager skolen en tilsvarende forberedelse og efterbehandling. I forberedelsen indgår forventningsafstemning for eleverne i forhold til brobygning og uddannelsesvalg. I efterbehandlingen indgår elevens erfaringer på baggrund af forløbet. I både forberedelse og efterbehandling skal indgå elementer, der fokuserer på at udfordre og forberede elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. For- og efterbehandlingen kan omfatte, at kommunalbestyrelsen oplyser eleven om, at dele af de i § 3, stk. 3, nævnte uddannelser ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger kan indgå i en forberedende grunduddannelse (fgu) eller ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (stu) efter de regler, der gælder herom. 9. klasse Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning kan tilbydes at deltage i brobygning i 9. klasse til ungdomsuddannelserne i 2-10 dage, jf. § 10 c i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Skolens leder fastsætter omfanget af brobygningen i samarbejde med kommunalbestyrelsen. Brobygning kan under tilsvarende omstændigheder tilbydes elever i 9. klasse på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. I tilknytning til særlige undervisningsforløb på 9. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan brobygning forlænges og udgøre op til i alt 4 uger, jf.

§ 10. Brobygningen skal tilrettelægges, så den bidrager til den særlige indsats for, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved grundskolens afslutning. Brobygningen skal understøtte vejledningsindsatsen med baggrund i elevens faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger, og der skal indgå faglig undervisning og undervisningsformer fra den ungdomsuddannelse, der brobygges til. Brobygningen skal give eleven et repræsentativt indblik i krav og perspektiver i den pågældende uddannelse. Brobygningen skal forbedre elevens indsigt og viden på det område, eleven ønsker at uddanne sig inden for, og eventuelt vise realistiske alternative uddannelsesmuligheder. 10. klasse Elever i 10. klasse skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. dog § 7, stk. 3, og

§ 9. Praktik er korte, ulønnede forløb på en arbejdsplads. Praktikken skal give eleven mulighed for afklaring i forhold til bestemte uddannelses- og erhvervsønsker. Brobygnings- og praktikforløb er en integreret del af 10. klasse og skal tilrettelægges i tilknytning til undervisningen, så forløbet fremstår sammenhængende for den enkelte elev. Den obligatoriske brobygning, jf. dog § 9 om eud10, eller kombination af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. § 6, udgør 1 uge svarende til 21 timer og tilbydes i forløb på op til 5 dages varighed, herunder i forløb af 3 og mindst 2 dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis. Brobygningen skal omfatte mindst en erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse. Den obligatoriske brobygning skal være afviklet inden den 1. marts i skoleåret. For elever, der følger eud10, jf. § 9, skal mindst 1 uge være afviklet senest den 1. marts i skoleåret. For elever, der undervises efter bestemmelserne om muligheden for fastsættelse af særlige time- eller læseplaner i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kan kravet om obligatorisk brobygning fraviges, såfremt særlige forhold taler herfor. Fravigelsen kræver accept fra forældremyndighedens indehaver, hvis eleven er undergivet forældremyndighed. Elever i folkeskolens 10. klasse, bortset fra eud10, jf. § 9, skal ud over den obligatoriske brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv tilbydes at deltage i frivillig brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller i kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. § 6, stk. 2, i op til 5 uger, dog højst 4 uger i 10. klasse-forløb på 20 uger eller mindre. Brobygning til de gymnasiale uddannelser kan højst udgøre 1 uge i alt. Frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, der udbyder 10. klasse, kan, ud over den obligatoriske brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv inden for rammerne i stk. 1, tilbyde deres elever i 10. klasse frivillig brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Brobygning tilrettelægges, så den så vidt muligt udløser merit, når den unge påbegynder et uddannelsesforløb på en ungdomsuddannelse, der har været brobygget til. Elever, der følger undervisningen i eud10, jf. lov om folkeskolen, skal deltage i brobygning i 6 uger svarende til 126 undervisningstimer i skoleåret. Eleverne skal brobygge til 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Brobygningen indgår i det samarbejde, som kommunalbestyrelsen skal etablere med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, i mindst 30 pct. af undervisningstiden, jf. folkeskolelovens § 19 j. Kapitel 2 gælder i øvrigt inden for denne ramme tilsvarende for elever, der deltager i eud10-forløb. Introduktionskurser og brobygning i tilknytning til særlige undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Forlængede introduktionskurser til ungdomsuddannelser og forlænget brobygning i tilknytning til særlige undervisningsforløb, som nævnt i § 1, stk. 5 og § 5, stk. 2, kan højst udgøre i alt 4 uger pr. år. I forløbene kan efter den enkelte elevs behov indgå korte, ulønnede praktikophold på en arbejdsplads med henblik på afklaring i forhold til bestemte uddannelses- og erhvervsønsker. kommunalbestyrelsen inddrages ved tilrettelæggelse af de i stk. 1 nævnte forløb, herunder i at finde egnede praktikpladser samt at koordinere introduktionskurser eller brobygning til ungdomsuddannelse. Brobygning efter stk. 1 skal normalt være afviklet inden den 1. marts i skoleåret. §§ 1-4 finder tilsvarende anvendelse. Brobygning for unge, der ikke går i 9. eller 10. klasse Der kan for unge, der har afsluttet 9. klasse og ikke går i 10. klasse, etableres brobygning til erhvervsuddannelser efter stk. 2-4, når den unge har behov for afklaring i forhold til valg af grundforløb til erhvervsuddannelse. Brobygningen kan vare i alt 6 uger og placeres på grundforløbets første del for unge, der har afsluttet 9. eller 10. klasse under et år før brobygningens start og på grundforløbets anden del for unge, der har afsluttet 9. eller 10. klasse mere end et år før brobygningens start. Hvis den unges behov af særlige grunde taler for det, kan den unge deltage i brobygning til et grundforløb, som den unge tidligere har gennemført brobygning til. Brobygningen skal afsluttes senest ved udgangen af den måned, hvori den unge fylder 19 år. § 3, stk. 3, og § 4 finder tilsvarende anvendelse. I tilknytning til uddannelsestilbud, kurser m.v. af mindst tre måneders varighed, som udbydes af de frie grundskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler og frie fagskoler, som modtager statstilskud, samt kommunale ungdomsskoler, kan brobygning tilrettelægges af kommunalbestyrelsen eller af skolen i samarbejde med kommunalbestyrelsen. Som led i vejledningen kan kommunalbestyrelsen tilbyde unge brobygning til to grundforløb til erhvervsuddannelser. Koordination af udbuddet af introduktionskurser og brobygning kommunalbestyrelsen formidler og koordinerer udsendelse af elever i introduktions- og brobygningsforløb i kommunens geografiske dækningsområde. Såfremt der kan opnås enighed herom mellem flere Kommunalbestyrelser, kan formidlingen og koordinationen, jf. stk. 1, udvides til at omfatte det geografiske område, som kommunerne tilsammen omfatter. Kommunalbestyrelsen tager initiativ til, at kommunalbestyrelsen og de skoler og institutioner, som afleverer eller modtager elever i forbindelse med introduktionskurser og brobygning i det geografiske dækningsområde, mødes efter behov for at drøfte og koordinere det lokale udbud af introduktions- og brobygningsforløb. På møderne aftales forløbenes gang, herunder deres tidsmæssige placering, procedurer ved tilmelding, optagelse, elevfravær, tidsfrister, evaluering af den samlede proces samt andre forhold, der bidrager til introduktions- og brobygningsforløbenes gennemførelse, herunder anvendelse af elektroniske værktøjer til fordeling af elever mellem uddannelserne. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvorvidt udbuddet af introduktions- og brobygningsforløb imødekommer et konstateret behov herfor, underrettes kommunalbestyrelsen herom. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan tilvejebringe den nødvendige enighed mellem parterne, underretter kommunalbestyrelsen Undervisningsministeriet herom bilagt udtalelser fra den eller de berørte institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om, hvorvidt en institution skal øge sit udbud af introduktions- og brobygningstilbud. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. februar 2023. Bekendtgørelse nr. 1015 af 4. oktober 2019 om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne ophæves.