Danmarks Eksport- og Investeringsfond may manage and use the funds for a special acceleration initiative, including investments and financing for fast-growing companies, with oversight by the Ministry of Business.
Bekendtgørelse om en særlig accelerationsindsats Bekendtgørelse om en særlig accelerationsindsats I medfør af § 10, stk. 1, i lov nr. 871 af 21. juni 2022 om Danmarks Eksport- og Investeringsfond og akt nr. 251 af 12. maj 2022 fastsættes: Danmarks Eksport- og Investeringsfond administrerer de midler, der indskydes som egenkapital i Danmarks Eksport- og Investeringsfond i forbindelse med etableringen af en særlig accelerationsindsats til voksende danske virksomheder og til udenlandske virksomheder, som forventes at have en positiv effekt på dansk erhvervsliv. Kapitaltilførslen udgør 1.029,0 mio. kr. i 2023, 685,0 mio. kr. i 2024, 1.143,0 mio. kr. i 2025 og 1.413,0 mio. kr. i 2026. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds administration af midler under den særlige accelerationsindsats, jf. stk. 1, sker i henhold til bestemmelserne i lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond samt de for Danmarks Eksport- og Investeringsfond i øvrigt gældende regler og politikker med de ændringer og tilpasninger, der følger af denne bekendtgørelse. Segmenter og vilkår Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan med midlerne foretage investeringer i og yde finansiering til hurtigt voksende vækstvirksomheder med henblik på at fastholde og videreudvikle aktiviteter i Danmark samt tiltrække aktiviteter til Danmark. Ved investeringer og finansiering forstås særligt egenkapitalinvesteringer og egenkapitallignende finansiering. Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan foretage investeringer og yde finansiering direkte såvel som indirekte gennem fonde. Ved indirekte investeringer og finansiering af virksomheder gennem fonde skal Danmarks Eksport- og Investeringsfond sikre, at den pågældende fond har tilstrækkeligt fokus på målgruppen og instrumenterne for den særlige accelerationsindsats, jf. § 2, stk. 1-2. Ved indirekte investeringer og finansiering af virksomheder gennem fonde skal Danmarks Eksport- og Investeringsfond vurdere, at fonden skaber et tilstrækkeligt dansk samfundsmæssigt afkast, jf. lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds § 1, stk. 1. Tilsyn og revision Erhvervsministeriet fører tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds anvendelse af midlerne under accelerationsindsatsen som en del af det almindelige tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Midlerne under accelerationsindsatsen indgår i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds årsrapport, der revideres. Danmarks Eksport- og investeringsfond skal løbende opgøre, hvilke investeringer og finansieringer der er foretaget under faciliteten. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har pligt til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold, der vedrører anvendelsen af midlerne under accelerationsindsatsen. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds indtægter og udgifter, herunder administrationsomkostninger, vedrørende kapitalindskuddet indgår i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds generelle forretning. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024. Bekendtgørelse nr. 1324 af 28. september 2022 om en særlig accelerationsindsats ophæves.