Bekendtgørelse om elevfordeling, transporttid og optagelse på de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om elevfordeling, transporttid og optagelse på de gymnasiale uddannelser Bekendtgørelse om elevfordeling, transporttid og optagelse på de gymnasiale uddannelser I medfør af § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 4 og 5, og § 72, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 22. juni 2022, § 11 g, stk. 5, og § 11 h, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 14. februar 2023, og § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 9, og 22 og 23 i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Elevfordeling Børne- og undervisningsministeren har besluttet, at der, i henhold til § 11 h, stk. 2, 3. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., ikke skal fordeles ansøgere til de uddannelser på de institutioner og afdelinger, der fremgår af bilag 1. Fordeling af forrangsansøgere i den centrale fordelingsmekanisme Er der flere forrangsansøgere, jf. §§ 3-6 i bekendtgørelse om ansøgning til de gymnasiale uddannelser og forrang til visse ansøgere, end der er kapacitet til på den pågældende uddannelse eller pre-IB på den pågældende institution eller afdeling, prioriterer regionsrådet ansøgerne indbyrdes i den centrale fordelingsmekanisme i følgende rækkefølge, dog således at ansøgere omfattet af nr. 7-9 sidestilles med hinanden, og at ansøgere omfattet af nr. 10-11 sidestilles med hinanden: Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf.

§ 21. Ansøgere, der vil blive omfattet af § 61, stk. 1 eller 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis det fremgår af optagelse.dk, at institutionen vil etablere særlige klasser for sådanne elever. Ansøgere, der som følge af et handicap ønsker optagelse på en bestemt institution. Ansøgere, der samtidig søger en kostplads, som institutionen er godkendt til. Ansøgere til den toårige uddannelse til hf-eksamen på et voksenuddannelsescenter (VUC), der er fyldt eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse. Ansøgere til profilgymnasier, som opfylder de særlige krav til ansøgerens faglige forudsætninger, som institutionen stiller, jf. § 14, nr. 5, i bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser. Ansøgere til treårig tilrettelæggelse af den toårige uddannelse til hf-eksamen i kombination med maritim uddannelse i henhold til lov om maritime uddannelser eller i kombination med landbrugsuddannelse, jf. § 63, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser. Ansøgere til forsøgsordninger, hvis det som led i forsøgsgodkendelsen, jf. § 69, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, er besluttet, at ansøgere, der ønsker at være omfattet af forsøget, skal kunne få forrang. Ansøgere, der ønsker optagelse på en sjælden studieretning, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om ansøgning til de gymnasiale uddannelser og forrang til visse ansøgere, hvis det fremgår af optagelse.dk, at den udbydes af institutionen. Ansøgere til treårig tilrettelæggelse af uddannelsen til hf-eksamen eller fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen til teknisk, merkantil eller almen studentereksamen, jf. § 63, stk. 1-2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Ansøgere, som af en kommunal eliteidrætsorganisation eller en af KL udpeget kommunal instans er vurderet at have status som eliteidrætsudøver, når det efter organisationens henholdsvis instansens vurdering er af væsentlig betydning for ansøgerens idrætslige udvikling, at ansøgeren optages på den pågældende institution. Ansøgere, som ønsker IBB Shippinglinjen på Det Internationale Gymnasium på Niels Brock (Copenhagen Business College). Regionsrådet prioriterer, jf. stk. 1, en ansøger, der er omfattet af flere af de i stk. 1, nr. 1-12 anførte forrangskategorier på den for ansøgeren mest gunstige måde. En ansøger, der ikke får forrang, indgår i fordelingen til det pågældende uddannelsesønske som andre ansøgere med samme prioritet uden forrang, før ansøgeren prøves på sit næstprioriterede uddannelsesønske. Reglen i 1. pkt. omfatter dog ikke: Ansøgere, der søger en kostplads på institutionen, såfremt ansøgeren i forbindelse med ansøgningen har anført, at ansøgeren kun ønsker at indgå i fordelingen til det pågældende uddannelsesønske, hvis ansøgeren opnår en samtidig kostplads på institutionen. Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf.

§ 21. Ansøgere til den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen på Sankt Annæ Gymnasium og ansøgere til hf-uddannelsen på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus. Regionsrådets frist for fordeling af ansøgere uden brug af den centrale fordelingsmekanisme Regionsrådet fordeler senest den 25. maj de ansøgere, som skal fordeles i medfør af § 11 j i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Institutionens frist for og varighed af ansøgers reservation af foreløbig plads Institutionen reserverer en foreløbig plads til de ansøgere, som regionsrådet har fordelt til institutionen. Institutionen giver snarest og senest den 1. juni ansøgeren besked om, at der er reserveret en foreløbig plads til ansøgeren på institutionen. Institutionen informerer samtidig ansøgeren om betingelserne for optagelse på uddannelsen, herunder processen i forbindelse med eventuel optagelsesprøve og efterfølgende optagelsessamtale, vejledningssamtale og standardiseret vurdering. Den foreløbige plads er reserveret, indtil ansøgeren starter på uddannelsen, dog senest til den 1. september. Den foreløbige plads bortfalder dog forinden i følgende tilfælde: Hvis ansøgeren inden den 1. september trækker sin ansøgning tilbage. Hvis institutionen træffer afgørelse om, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser. Opgørelse af transporttid ved fordeling af ansøgere En ansøgers transporttid er ansøgerens estimerede rejsetid ved rejse i Danmark mellem ansøgerens folkeregisteradresse og institutionens eller afdelingens adresse, inklusiv ventetid undervejs. Ved opgørelsen benyttes den af nedenstående transportformer, der giver den korteste transporttid i hele minutter: Offentlig transport. Cykel (ikke elcykel). Ved offentlig transport, jf. stk. 1, nr. 1, forstås offentlig transport i fast rutefart i kombination med gang. Beregningen af transporttid tager kun udgangspunkt i rejser med tog, bus, metro, letbane samt færger. Dermed inddrages ikke flextrafik eller lignende. Ved opgørelse af transporttid på cykel benyttes gang på de strækninger, hvor gang vil forkorte transporttiden. Styrelsen for IT og Læring opgør ansøgerens transporttid på en af Børne- og Undervisningsministeriet årligt fastsat dato i marts ved hjælp af en digital transporttidsberegner. Transporttiden beregnes på baggrund af rejseplansdata, som indhentes på en af Børne- og Undervisningsministeriet årligt fastsat dato efter, at optagelse.dk åbner for ansøgninger med henblik på optagelse i ansøgningsåret. Den præcise dato for indhentning af rejseplansdata offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Den digitale transporttidsberegner drives af Styrelsen for It og Læring. Ved opgørelse af transporttid fra ansøgerens folkeregisteradresse til institutionens eller afdelingens adresse identificeres den rejse med kortest transporttid, hvor ansøgeren vil kunne komme frem tidligst 30 minutter og senest 5 minutter før tidspunktet for start af første lektion på institutionen eller afdelingen. Hvis tidspunktet for start af første lektion på institutionen eller afdelingen ikke er kendt på opgørelsestidspunktet, fastsættes tidspunktet til kl. 8.00. Ved opgørelse af den maksimale transporttid på 45 minutter beregnes transporttiden fra institutionens eller afdelingens adresse til ansøgerens folkeregisteradresse ved at identificere den rejse, hvor ansøgeren, med afgang mellem kl. 15.00 og kl. 17.00, vil få den korteste transporttid. Transporttiden opgøres ved at benytte den samme transportform, som resulterede i den korteste transporttid, jf. § 7, stk. 2. Ved opgørelse af transporttid lægges ansøgerens folkeregisteradresse til grund. Til brug for opgørelse af transporttid ved fordeling efter §§ 11 h og 11 j i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indhentes folkeregisteradressen fra det centrale personregister efter ansøgningsfristens udløb som led i fordelingsprocessen. Den præcise periode for indhentning af adresseoplysninger offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Ved opgørelse af transporttid i øvrigt lægges folkeregisteradressen på behandlingstidspunktet til grund. Der fastsættes en transporttid på 23 minutter for en ansøger uden dansk folkeregisteradresse på de i § 7, stk. 4, anførte tidspunkter, som har søgt optagelse med MitID, og som kan slås op i Det Centrale Personregister. Ved fordeling af en ansøger, som ikke har søgt optagelse med MitID, eller som ikke kan slås op i Det Centrale Personregister, betragtes ansøgeren som den ansøger, der efter § 11 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har den længste transporttid. § 11 h, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder ikke anvendelse ved fordeling af ansøgere uden dansk folkeregisteradresse. Ansøgere uden dansk folkeregisteradresse, som regionsrådet ikke kan fordele ved brug af den centrale fordelingsmekanisme, fordeles af den region, hvor ansøgerens højest prioriterede uddannelsesønske er placeret. Stk. 1 finder tillige anvendelse for ansøgere med dansk folkeregisteradresse på de i § 7, stk. 4, anførte tidspunkter, som har søgt optagelse med MitID, og som kan slås op i Det Centrale Personregister, men hvor det ikke er muligt at opgøre transporttid. Procedure ved optagelse af ansøgere Fælles regler Den institution, der efter § 5 har reserveret en foreløbig plads til en ansøger, afgør, så snart det fornødne grundlag foreligger, om ansøgeren kan optages på den uddannelse, som den foreløbige plads vedrører. Hvis ansøgeren ikke senest otte dage før afholdelse af optagelsesprøve har fået reserveret en foreløbig plads, afgør den højst prioriterede institution, om ansøgeren kan optages på uddannelsen. Hvis ansøgeren ikke har fået reserveret en foreløbig plads på en institution, herunder i tilfælde hvor ansøgeren har søgt om optagelse efter ansøgningsfristens udløb, afgør den relevante af nedenstående institutioner hurtigst muligt, om ansøgeren kan optages på uddannelsen: Den institution, som regionsrådet i medfør af § 11 k i i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har fordelt ansøgeren til. Den institution, ansøgeren ønsker at skifte til, jf. § 14 i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis ansøgeren har afgivet ønske om at skifte institution eller afdeling. Den højst prioriterede institution, som vil kunne have plads til ansøgeren, hvis ansøgeren søger om optagelse efter første hele uge af november. Den højest prioriterede private institution for gymnasiale uddannelser, som ansøgeren søger om optagelse på. Vejledningssamtale Den institution, der efter § 9 skal afgøre, om ansøgeren kan optages på uddannelsen, indkalder ansøgeren til vejledningssamtale, jf. § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis ansøgerens optagelse på uddannelsen efter § 7 eller § 9 i lov om de gymnasiale uddannelser forudsætter dette. Samtalen afholdes snarest muligt og senest to uger, efter at resultatet af folkeskolens afgangseksamen foreligger. Ved samtalen udfordrer institutionen ansøgeren fagligt og i forhold til ansøgerens valg af ungdomsuddannelse. Optagelsesprøve og optagelsessamtale Den institution, der efter § 9 skal afgøre, om ansøgeren kan optages på uddannelsen, indkalder hurtigst muligt ansøgeren til en optagelsesprøve og en efterfølgende optagelsessamtale, hvis ansøgerens optagelse på uddannelsen efter reglerne i § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser forudsætter dette. Samtidig oplyses ansøgeren om årsagen til indkaldelsen. Hvis ansøgeren ikke er vurderet uddannelsesparat til den ønskede uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, § 9, stk. 1, nr. 2, eller § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, tilbyder institutionen ansøgeren at deltage i en optagelsesprøve og efterfølgende optagelsessamtale, uanset at det efter samme lovs § 7, stk. 1, nr. 9, § 9, stk. 1, nr. 10, eller § 10, stk. 1, nr. 7, er uafklaret, om ansøgerne vil kunne optages på uddannelsen på baggrund af et retskrav. Tilbuddet gives hurtigst muligt efter, at institutionen er blevet bekendt med, at ansøgeren ikke er vurderet uddannelsesparat til den ønskede uddannelse. En ansøger, der forgæves har søgt om optagelse efter §§ 7, 9 eller 10 i lov om de gymnasiale uddannelser, bekræfter ønsket om at fastholde sin ansøgning ved at tilmelde sig optagelsesprøven. Tilsvarende gælder for ansøgere, der er nævnt i § 11, stk. 2. Den institution, der skal afholde optagelsesprøven og optagelsessamtalen, fastsætter, evt. i samarbejde med andre institutioner, hvilket sted optagelsesprøven og optagelsessamtalen skal foregå. Reglerne og rammerne for optagelsesprøven er fastsat i bilag 2. Institutionen afholder optagelsessamtalen, efter at resultatet af optagelsesprøven foreligger. Ved optagelsessamtalen, der skal være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, tager institutionen så vidt muligt udgangspunkt i resultatet af den seneste uddannelsesparathedsvurdering og ansøgerens studievalgsportfolio og inddrager resultatet af optagelsesprøven. Institutionen afgør på baggrund af optagelsessamtalen og resultatet af optagelsesprøven, om ansøgeren kan optages på uddannelsen. Institutionen meddeler tidligst ved samtalens afslutning og senest to uger efter, at resultatet af optagelsesprøven foreligger, sin skriftlige afgørelse til ansøgeren. Afgørelsen kan i helt særlige tilfælde indebære, at ansøgeren kan optages på uddannelsen uden at have bestået prøven, f.eks. i tilfælde, hvor en ansøger, der på grund af særlige indlæringsmæssige udfordringer ikke har bestået optagelsesprøven, ved prøvebesvarelsen og optagelsessamtalen har vist, at ansøgeren på trods af de indlæringsmæssige udfordringer har gode faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. En ansøger til en treårig gymnasial uddannelse, der efter en konkret vurdering, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, ikke findes optagelsesberettiget, har efter anmodning adgang til at få foretaget en ny vurdering på baggrund af en ny optagelsesprøve og en ny optagelsessamtale. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren tidligere har fået foretaget fire vurderinger. Ansøgeren kan tillige højst få foretaget to vurderinger i et kalenderår. En ansøger til den toårige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 10. klasse, der efter en konkret vurdering, jf. § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, ikke findes optagelsesberettiget, har efter anmodning adgang til at få foretaget én ny vurdering på baggrund af en ny optagelsesprøve og en ny optagelsessamtale. Standardiseret vurdering Den institution, der, jf. § 9, skal afgøre, om ansøgeren kan optages på uddannelsen, påbegynder snarest muligt en standardiseret vurdering af ansøgeren, hvis ansøgerens optagelse på uddannelsen efter § 12, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser forudsætter dette. Institutionen skal inddrage følgende elementer i den standardiserede vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen: Om ansøgeren, hvis denne havde søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, efter institutionens vurdering ville have haft retskrav på optagelse på uddannelsen. Hvis institutionen vurderer, at ansøgeren ville have haft retskrav på optagelse, indgår dette med betydelig vægt i vurderingen. Om ansøgeren efter 9. eller 10. klasse har deltaget i uddannelsesaktiviteter, der har udviklet ansøgerens forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Om ansøgeren efter 9. eller 10. klasse har opnået erhvervserfaring eller deltaget i andre aktiviteter, der har udviklet ansøgerens forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Ansøgeren fremlægger dokumentation for eller sandsynliggør på anden vis sine faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen, jf. stk. 2. Optagelse af særlige ansøgere til gymnasiale uddannelser Ansøgere med særlige krav om optagelse, herunder ansøgere fra andre lande Ansøgere fra Færøerne eller Grønland har på følgende betingelser ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser: Ansøgeren er omfattet af den nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau. Ansøgeren har gennemført den færøske eller den grønlandske grundskole. Ansøgeren har efter den ansøgte institutions vurdering kvalifikationer svarende til de krav, der gælder for optagelse på den ansøgte uddannelse, jf. dog stk. 5. Ansøgere fra Europaskolerne, som er oprykket i Europaskolens 5. sekundærklasse, har ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser, jf. dog stk. 5. Ansøgere fra Finland, Island, Norge og Sverige har på følgende betingelser ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser: Ansøgeren er omfattet af den nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau. Ansøgeren har kvalifikationer svarende til de krav, der gælder for optagelse på den ansøgte uddannelse, jf. dog stk. 5. Ansøgere fra andre lande har ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser, hvis ansøgerens skoleuddannelse i niveau kan sidestilles med en afsluttet 9. eller 10. klasse efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. dog stk. 5. Ansøgere, som er omfattet af stk. 1-4, skal ikke opfylde betingelserne om aflæggelse af folkeskolens prøver og eksaminer eller en centralt stillet prøve, jf. §§ 7-11 i lov om de gymnasiale uddannelser, men skal med de tilpasninger, der følger af deres særlige skolegang, opfylde de øvrige optagelsesbetingelser. Den institution, der har reserveret en foreløbig plads til ansøgeren, afgør dette på grundlag af en konkret vurdering og eventuelt en faglig test. Ansøgere til pre-IB Hvis en ansøger til pre-IB optages på baggrund af en konkret vurdering, jf. § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, afgør institutionen, om der ud over den centrale optagelsesprøve skal afholdes prøver, der er særligt rettet mod pre-IB, og som skal foregå på engelsk. Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb En ansøger, der ønsker optagelse på et særligt tilrettelagt forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser efter § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller § 15 c i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og som har de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse, kan optages efter institutionens konkrete vurdering, hvis der er plads. Følgende betingelser skal i øvrigt være opfyldt: Ansøgeren skal i sin ansøgning have angivet et særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser som sit højst prioriterede uddannelsesønske. Der skal foreligge en lægeerklæring, der omfatter en diagnose inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser og en anbefaling om særundervisning. Kommunalbestyrelsen skal for ansøgere fra grundskolen eller 10. klasse have vurderet, at ansøgeren på baggrund af de personlige og sociale forudsætninger ikke i almindelighed er uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, men at ansøgeren har tilstrækkelige faglige forudsætninger, således at den pågældende kan henvises til et særligt tilrettelagt forløb. Et visitationsudvalg nedsat af institutionens leder skal have vurderet, at ansøgerens faglige, personlige og sociale kompetencer er tilstrækkelige til, at ansøgeren kan gennemføre det særligt tilrettelagte forløb, herunder at den pågældende har den fornødne motivation. I udvalget indgår personer, som har viden om og erfaring med diagnoser inden for tilbuddets målgruppe. Information om undervisningstilbud Regionsrådet drager i samarbejde med institutionerne i gymnasiesamarbejdet, og kommunalbestyrelsen omsorg for, at der informeres om de gymnasiale tilbud i regionen. Informationen skal omfatte bl.a. ansøgningsprocedure, optagelsesbetingelser, klageregler, fordelingsregler, udbud af studieretninger og valgfag m.v. på de enkelte uddannelser og institutioner, de væsentligste specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser, deltagerbetaling og elevbetaling for visse undervisningsmidler m.v. Regionsrådet drager samtidig omsorg for, at oplysningerne efter stk. 1 er offentligt tilgængelige på regionsrådets eller institutionernes hjemmesider. Information efter stk. 1 kan endvidere finde sted i form af orienteringsmøder eller skriftligt materiale, der udsendes til bl.a. skoler, biblioteker og jobcentre i regionen. Regionsrådet koordinerer eventuelle orienteringsmøder på institutioner i regionen og med institutioner i tilgrænsende regioner. Klage over afslag på optagelse En klage efter § 72 i lov om de gymnasiale uddannelser om afslag på optagelse skal stiles til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og sendes til institutionen. Klagen skal være modtaget af institutionen senest 10 dage, inklusive dage uden undervisning, efter, at ansøgeren har modtaget den afgørelse, som ansøgeren klager over. Hvis institutionen ikke på baggrund af klagen imødekommer den fuldt ud, og ansøgeren ikke har trukket sin klage tilbage, udarbejder institutionen sine eventuelle bemærkninger til klagen. Ansøgeren skal herefter have lejlighed til med en frist på fem dage, inklusive dage uden undervisning, at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til institutionens eventuelle bemærkninger til klagen. Sammen med klagen og sine eventuelle bemærkninger sender institutionen ansøgerens eventuelle bemærkninger til styrelsen hurtigst muligt og senest to skoledage efter, at institutionen har modtaget dem eller efter udløbet af ansøgerens frist for at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2023. Bekendtgørelse nr. 314 af 30. marts 2020 om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser ophæves. Uddannelser på institutioner og afdelinger, der, jf. § 1, ikke fordeles ansøgere til Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen på HF & VUC Fyn, Svendborg tilrettelagt over et 3-årigt forløb i kombination med maritim uddannelse i henhold til lov om maritime uddannelser Den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen på Sankt Annæ Gymnasium Den centralt stillede prøve, jf. § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser Den centralt stillede prøve, jf. § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser 1. Prøven 1.1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udvikler og fastsætter en prøve, der tager udgangspunkt i kravene til folkeskolens afgangseksamen og har særlig fokus på de krav, der stilles for at kunne gennemføre en gymnasial uddannelse. 1.2. Prøven består af enkeltfaglige opgaver inden for fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. 2. Prøveafviklingen 2.1. Den prøveafholdende institution er ansvarlig for prøveafviklingen. 2.2. Reglerne i §§ 21-22 i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser finder tilsvarende anvendelse for optagelsesprøver i udlandet. 3. Tidspunkt for prøven 3.1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter tidspunktet for afholdelse af prøven. 4. Prøven 4.1. Prøven er skriftlig og varer fire timer. 4.2. Alle hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladte, bortset fra kommunikation med omverdenen. Brug af internet er ikke tilladt. Institutionen kan dog tillade brug af internet i forbindelse med online-adgang til tilladte hjælpemidler. 5. Bedømmelsen 5.1. Bedømmelsen foretages som en samlet vurdering af ansøgerens individuelle besvarelse. 5.2. Besvarelsen bedømmes med »bestået« eller »ikke bestået«. 6. Bedømmere 6.1. Besvarelsen bedømmes af to bedømmere, hvoraf den ene har kompetence i dansk og engelsk og den anden har kompetence i matematik og fysik/kemi. Bedømmerne beskikkes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, eller, hvis styrelsen beslutter det, af institutionen efter styrelsens retningslinjer herfor. Reglerne om censorer i § 23, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser finder tilsvarende anvendelse for de af styrelsen beskikkede bedømmere. 7. Forberedelse af prøven 7.1. Det påhviler institutionen at orientere ansøgerne om prøvereglerne, der er tilgængelige på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside. 7.2. Institutionen skal gøre ansøgerne bekendt med konsekvenserne af overtrædelse af prøvereglerne. 8. Forhold i forbindelse med prøveafviklingen 8.1. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til ansøgere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse ansøgere med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 8.2. En ansøger, der kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven. Hvis det anses for udelukket, at en ansøger, der kommer for sent, kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan ansøgeren få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges. Institutionen kan give ansøgeren tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. I modsat fald har ansøgeren brugt et prøveforsøg, jf.

§ 17. 8.3. En ansøger, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven ved førstkommende mulighed herfor. 8.4. Institutionen bortviser en ansøger fra prøven, hvis ansøgeren i forbindelse med en prøve foretager sig handlinger for at skaffe sig eller give en anden ansøger uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave. Det samme gælder, hvis ansøgeren benytter ikke-tilladte hjælpemidler eller udgiver andres arbejde for at være sit eget. Hvis en censor får en formodning om sådanne forhold, skal censoren indberette det til institutionen. Institutionen kan tillige bortvise ansøgeren fra prøven, hvis ansøgeren under prøveforløbet overtræder andre lokale eller centralt fastsatte prøveregler end de i 1.-2. pkt. nævnte. Ansøgeren anses for at have brugt et prøveforsøg, jf.

§ 17. 9. Fejl og mangler ved prøven 9.1. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, beslutter institutionen, hvordan udbedringen skal ske. 9.2. Ved væsentlige fejl og mangler ved opgaven skal institutionen inddrage Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der beslutter, hvordan fejlen kan udbedres. 9.3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres. 10. Dokumentation for beståede prøver 10.1. Der udstedes ikke bevis for de beståede prøver. 10.2. Resultatet af den aflagte prøve indgår i institutionens vurdering, jf.

§ 16. 11. Myndighedskrav 11.1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring kan fastsætte nærmere krav om praktiske og proceduremæssige forhold, herunder elektroniske og digitale forhold i forbindelse med prøverne. 11.2. Retningslinjerne gøres tilgængelige på ministeriets og styrelsernes hjemmesider.