AI-assisted research summary: Kommunen must include a progress report with initiatives and a recovery plan; the ministry may issue reporting guidelines and summon the municipality to a meeting, and later supervision measures depend on annual performance results.
§ 5. Redegørelsen skal indeholde oplysning om initiativer, kommunen har iværksat eller påtænker at iværksætte for at forbedre indsatsen, samt en genopretningsplan med centrale milepæle, herunder angivelse af, hvornår kommunen forventer at leve op til fokusmålene. Beskæftigelsesministeriet kan fastsætte generelle retningslinjer om redegørelsen og rapporteringsgrundlaget, herunder afrapporteringens indhold, form, detaljeringsniveau og skematik. Beskæftigelsesministeren kan indkalde kommunen til et møde for at drøfte kommunens initiativer og indsats på baggrund af den afgivne redegørelse, jf. § 7, herunder eventuelle særlige udfordringer for kommunen. Mødet indkaldes med mindst en uges varsel. Efter kommunens afgivelse af redegørelsen, jf. § 7, yder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering faglig bistand. Ophør af skærpet tilsyn Har en kommune, som er omfattet af skærpet tilsyn, ved den førstkommende næste årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats, jf. § 2, forbedret indsatsen tilstrækkeligt til, at kommunen lever op til fokusmålene i § 5, meddeler Beskæftigelsesministeriet, at kommunen ikke længere er omfattet af skærpet tilsyn. Forlængelse af genopretningsperiode Hvis en kommune, som er omfattet af skærpet tilsyn, ved den førstkommende næste årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats, jf. § 2, ikke lever fuldt ud op til fokusmålene i § 5, men har opnået mindst halvdelen af den påkrævede fremgang i indsatsen, meddeler Beskæftigelsesministeriet, at kommunen får forlænget genopretningsperioden med yderligere 12 måneder til at forbedre indsatsen og leve op til fokusmålene. Lever kommunen derefter op til fokusmålene ved den næste årlige opgørelse, jf. § 2, meddeler Beskæftigelsesministeriet, at kommunen ikke længere er omfattet af skærpet tilsyn. Kommunen sættes under administration Hvis en kommune, som er omfattet af skærpet tilsyn, ikke lever op til fokusmålene ved den førstkommende næste årlige opgørelse af kommunernes indsatser og kommunen ikke har forbedret indsatsen tilstrækkeligt til at få forlænget genopretningsperioden efter § 11, eller lever kommunen fortsat ikke op til fokusmålene efter udløbet af en forlænget genopretningsperiode, meddeler Beskæftigelsesministeriet den pågældende kommune, at: Jobcenteret med virkning fra den efterfølgende måned skal give mindst 1 beskæftigelsesrettet tilbud årligt til mindst 70 pct. og 4 samtaler årligt til mindst 80 pct. af den samlede gruppe af ydelsesmodtagere, jf. § 2, stk. 2, som har haft et ydelsesforløb med en samlet varighed på mindst 12 måneder. Kommunen skal hvert år få foretaget en uvildig gennemgang af sager for de ydelsesgrupper, jf. § 2, stk. 2, hvor kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål. Sagsgennemgangen skal omfatte alle sager, hvor fokusmålenes minimumskrav til indsats, jf. § 5, ikke er opfyldt ved udgangen af december måned i opgørelsesåret. Sagsgennemgangen skal belyse årsagerne til, at kommunens indsats ikke lever op til minimumskravene, herunder eventuelle organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold i kommunen, der vurderes at være medvirkende årsag til den mangelfulde indsats. Beskæftigelsesministeriet kan fastsætte generelle retningslinjer om datagrundlaget for sagsgennemgangen og rapporteringsgrundlaget, herunder afrapporteringens indhold, form, detaljeringsniveau og skematik. Kommunen skal senest 3 måneder efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse sende resultatet af sagsgennemgangen, jf. stk. 1, nr. 2, til Beskæftigelsesministeriet sammen med oplysning om, hvilke initiativer, kommunen har iværksat eller påtænker at iværksætte for at forbedre indsatsen. Det særlige krav om samtaler og tilbud, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, og forpligtelsen til at få foretaget en uvildig sagsgennemgang, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, ophører, når det ved den årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats, jf. § 2, stk. 3, kan konstateres, at kommunen lever op til fokusmålene, jf.