Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 77ff. Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 77ff. Herved bekendtgøres lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1565 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 1569 af 18. december 2018, lov nr. 464 af 29. april 2019, lov nr. 328 af 31. marts 2020, lov nr. 575 af 5. maj 2020, § 1 i lov nr. 672 af 26. maj 2020, § 2 i lov nr. 1223 af 21. august 2020, § 1 i lov nr. 293 af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2400 af 14. december 2021, lov nr. 481 af 26. april 2022, § 1 i lov nr. 834 af 14. juni 2022 og § 7 i lov nr. 893 af 21. juni 2022. Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven, efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til uddannelsesstøtte. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i form af udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. afsnit I a. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Uddannelsesstøtte til ph.d.-studium administreres af den enkelte stipendiegiver, jf.

§ 48. (Ophævet) Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der er godkendt til uddannelsesstøtte, jf. kapitel 2, er studieaktive, ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendier efter afsnit II, opfylder betingelserne i §§ 2 a og 2 b og, hvis de søger uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet, tillige § 2 c, ikke bevidst har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, jf. § 2 d, og ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter §§ 2 e og 2 f. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 1, nr. 1-3. Uddannelsesstøtte gives til uddannelsessøgende, der er fyldt 18 år, og udbetales tidligst fra det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende, der søger stipendium, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, til uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, jf.

§ 15. Uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark gives til uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i §§ 2 og 2 a og er danske statsborgere, er EU- eller EØS-statsborgere og efter EU-retten kan betragtes som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, er EU- eller EØS-statsborgere og umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 5 år, er udenlandske statsborgere og i familie med en EU- eller EØS-statsborger som nævnt under nr. 2 og 3 eller er udenlandske statsborgere og har tilhørsforhold til Danmark. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1, nr. 2-5. Uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet gives til uddannelsessøgende, der er omfattet af en af betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1-4, og som har særlig tilknytning til Danmark. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilknytningskravet i stk. 1. En uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet, har ikke ret til uddannelsesstøtte i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. En uddannelsessøgende har endvidere ikke ret til uddannelsesstøtte i tilfælde, hvor den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvor den uddannelsessøgende unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, hvis de øvrige støttebetingelser er opfyldt. Uddannelsesstøtten udbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. Retten til uddannelsesstøtte ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af en uddannelsessøgendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den uddannelsessøgende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvor den uddannelsessøgende har fået inddraget sit pas. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, såfremt de øvrige støttebetingelser var opfyldt i perioden. Er uddannelsesstøtte ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for fornyet udbetaling af uddannelsesstøtte, at den uddannelsessøgende har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. En uddannelsessøgende har ikke ret til uddannelsesstøtte for de måneder, hvor den pågældende er dømt for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for de måneder, hvor den uddannelsessøgende er dømt for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte for den periode, hvor den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Dette gælder også, hvis styrelsen tidligere efter en anden bestemmelse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte udbetalt til den uddannelsessøgende for samme periode. Uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte En uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når uddannelses- og forskningsministeren har godkendt dette og godkendelsen ikke senere er tilbagekaldt. Godkendelse af privat uddannelse sker for en begrænset periode. Uddannelses- og forskningsministeren kan tilbagekalde en godkendelse af en privat uddannelse, hvis uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. En godkendelse efter stk. 2 og en fortsat godkendelse efter stk. 3 kan betinges af en uvildig evaluering for uddannelsesinstitutionens egen regning. Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige styrelsen til at udøve beføjelserne efter stk. 1-4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse, om tilbagekaldelse af godkendelsen og om evaluering. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte. Styrelsen godkender efter disse regler, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i visse lande ikke kan godkendes til uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at godkendelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1 suspenderes. En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være tilrettelagt som heltidsundervisning, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og ulønnet. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til: Enkeltfagsundervisning. Supplering under 3 måneders varighed og adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse under 3 måneders varighed. Uddannelser, der omfatter lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, herunder om i hvilke perioder der gives støtte. Begynder uddannelsen efter den 20. i en måned, vil uddannelsen i støttemæssig henseende begynde den efterfølgende måned. Støtteformer og støttebeløb Uddannelsesstøtte gives uden for og inden for et begrænset støttesystem (klippekortet). Uddannelsesstøtte gives som: Stipendium. Studielån. Slutlån til afslutning af en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet. Studielån efter stk. 1, nr. 2, gives kun sammen med stipendium. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller i erhvervsuddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere eller forsørgere og bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU, eller en person, der modtager uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et supplerende studielån. Sammen med stipendium og studielån kan gives et supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at godkendelsen af, at en uddannelse giver ret til uddannelsesstøtte, ikke omfatter dette supplerende stipendium. Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Inden for klippekortet gives stipendium og studielån med klip og slutlån med slutlånsrater. Det månedlige stipendium med udeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 5.753 kr. (2013-niveau). Det månedlige grundstipendium med udeboendesats uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 3.690 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25, stk. 4, nr. 2. Det månedlige grundstipendium med hjemmeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbeltsats, højst 893 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25, stk. 4, nr. 1. En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium inden for klippekortet eller uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og at aldersbetingelsen i stk. 4, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn og adresse. Det månedlige studielån udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 2.943 kr. (2013-niveau), jf. dog § 25, stk. 10. Det månedlige slutlån udgør 7.592 kr. (2013-niveau). Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, udgør: 8.770 kr. (2019-niveau) til uddannelsessøgende i videregående uddannelse. 5.500 kr. (2019-niveau) til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelse. Tillæg efter stk. 1 kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 14 og § 19, stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg efter stk. 1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, til enlige forsørgere udgør 5.753 kr. (2013-niveau). Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 2, til samboende forsørgere udgør 2.298 kr. (2013-niveau). Det månedlige supplerende studielån efter § 7, stk. 5, udgør højst 1.473 kr. (2013-niveau). Tillæg efter stk. 1 og 2 og det supplerende studielån efter stk. 3 kan ikke udbetales sammen med støtte efter § 14 og § 19, stk. 3-5. Tillæg efter stk. 1 til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af tillæg efter stk. 1, herunder om, at andre end de uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 5, har ret til tillæg efter stk. 1, tildeling af tillæg efter stk. 2, herunder afgrænse, hvilke uddannelsessøgende der har ret til tillæg efter stk. 2, og tildeling af supplerende studielån efter stk. 3. (Ophævet) Det månedlige supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning udgør højst 85 pct. af 1/12 af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst 2.245 kr. (2013-niveau) pr. støttemåned, jf. dog § 25, stk. 5. Det supplerende stipendium kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 14, § 19, stk. 5, og regler fastsat i medfør af § 20 a. De beløb, der er nævnt i §§ 8-11, reguleres én gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct., jf. dog stk. 3 og 4. Ved den årlige regulering af beløbene i finansårene 2014-2021 anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4. For finansåret 2014 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2015 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2016-2021 udgør procentsatsen 0,75. Reguleringen efter stk. 2-4 sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænser. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Uddannelsesstøtte uden for klippekortet Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til: Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse. Sammen med uddannelsesstøtte til almen voksenuddannelse kan der gives uddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og 19 år. Adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbydes som heltidsundervisning. Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser (gsk), enkeltfag fra adgangskurset til visse videregående uddannelser eller supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del. Gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF). Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om, hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering der er omfattet af stk. 1, og at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ny ungdomsuddannelse, når den uddannelsessøgende har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med uddannelsesstøtte, og en ny gymnasial uddannelse, når den uddannelsessøgende tidligere har gennemført en gymnasial uddannelse. Det nævnte månedlige supplerende stipendium, jf. § 7, stk. 6, jf. § 11, som tilskud til dækning af betaling for undervisning kan ikke gives for de anførte gymnasiale suppleringsforløb i stk. 1, nr. 4. Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder frister for fravalget. I forbindelse med fødsel eller adoption får den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder. En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med støtte, jf. stk. 1, 2. pkt. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om: Betingelser for tildeling af støtte. Udbetaling af støtte, herunder udbetaling med dobbelte beløb. Ansøgning om støtte. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet til videregående uddannelse og til privat uddannelse, jf. § 3, stk. 2-4, medmindre andet bestemmes af uddannelses- og forskningsministeren. Der kan højst gives 70 klip (rammen) til uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet. Rammen udvides, i det omfang den normerede uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip). Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder (klip). Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse, og den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse. Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et bestemt antal klip. Til den enkelte uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, gives et antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid målt i måneder (støttetiden), jf. dog stk. 2. Uddannelsessøgende, der senest 2 år efter afslutningen af den adgangsgivende uddannelse optages på en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, gives en støttetid, der svarer til den normerede studietid med et tillæg på 12 klip. Denne udvidede støttetid gives også til efterfølgende uddannelser, der gives støtte til inden for klippekortet. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at støttetiden i en uddannelse kan forlænges med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om støttetiden efter stk. 2 og kan herunder fastsætte regler om, hvad der anses for at være en adgangsgivende ungdomsuddannelse, og hvornår der kan undtages fra betingelserne i stk. 2. I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der gives til at dække leveomkostninger under uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov, revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988. I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til denne uddannelse. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der i rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler, som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller sygdom eller andre særlige forhold. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse. I forbindelse med fødsel eller adoption får den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte inden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder. En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. stk. 3, 2. pkt. De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter

§ 17. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og betingelser for tildeling og udbetaling af støtte efter stk. 3 og 4 og om ansøgning herom. Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en eller flere måneder i støtteåret. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af klip, herunder frister for fravalget. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der i uddannelser, der omfatter lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, kan udbetales uddannelsesstøtte med dobbelt sats i måneden før den første periode med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet. Stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, gives som bonusstipendium til uddannelsessøgende, der gennemfører en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, på kortere tid end den normerede uddannelsestid. Bonusstipendium gives efter ansøgning ved afslutningen af uddannelsen og udgør et beløb, der svarer til et halvt månedligt stipendium, jf. § 8, stk. 1, ganget med det antal måneder, der udgør forskellen på den normerede uddannelsestid og den uddannelsessøgendes faktiske uddannelsestid. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bonusstipendiet, herunder om betingelserne for stipendiet. Slutlån kan i alt gives i 24 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 24 måneder af en uddannelse. Slutlån gives dog i højst 12 måneder inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen til uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 24 måneder eller inden for 12 måneder for uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om slutlån. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om forlængelsen. Egenindkomst, fribeløb og forældreindkomst Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 10, (årsfribeløbet). Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3 og 4, og supplerende stipendium efter § 7, stk. 6, dernæst studielån, herunder det supplerende studielån efter § 7, stk. 5, og slutlån. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Uddannelsesstøtten i et støtteår for uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår og er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 2, nedsættes kun ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i de måneder i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende er under uddannelse (uddannelsesperioden), overstiger summen af de månedlige fribeløb i samme periode (uddannelsesfribeløbet) og nedsættelsen af uddannelsesstøtten efter denne bestemmelse er til fordel for den uddannelsessøgende. Uddannelsesstøtten nedsættes efter § 22, stk. 2, og regler fastsat i medfør heraf. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesperioden, i hvilke tilfælde en uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår, er omfattet af stk. 1, hvordan egenindkomsten i uddannelsesperioden beregnes på baggrund af oplysninger om indkomst fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og hvordan indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, beregnes og henføres til uddannelsesperioden. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde, jf. dog § 22 a. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. I egenindkomsten fradrages stipendium efter afsnit I i denne lov, godtgørelse efter § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993. Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten. Laveste fribeløb udgør 13.178 kr. (2022-niveau) for uddannelsessøgende, der modtager SU uden for klippekortet, og 17.876 kr. (2022-niveau) for uddannelsessøgende, der modtager SU inden for klippekortet. Mellemste fribeløb udgør 18.278 kr. (2013-niveau) for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende har valgt stipendium og studielån fra, været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen, jf. dog stk. 3, nr. 6, været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, jf. dog stk. 3, nr. 6, eller været i praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 3, nr. 4 og 6. Højeste fribeløb udgør 35.180 kr. (2013-niveau) for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I, ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2 a, stk. 1, gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2 b, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 2 b, stk. 2, ved politiets grunduddannelse gennemgår perioder med praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller har lønnet orlov fra uddannelsen, i perioder, der i øvrigt giver ret til uddannelsesstøtte, får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får udbetalt slutlån, ikke kan få stipendium til en ny ungdomsuddannelse, jf. regler fastsat i medfør af § 13, stk. 2, nr. 2, litra a, ikke kan få stipendium og studielån som følge af bestemmelserne i § 2 d, stk. 1 og 2, eller ikke kan få stipendium eller slutlån som følge af bestemmelserne i § 2 e, stk. 1, og § 2 f. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes med 2.203 kr. (2013-niveau) pr. måned for hvert af den uddannelsessøgendes børn, der er under 18 år. Fribeløbet og beløbene i stk. 4 og 10 reguleres en gang årligt efter bestemmelsen i

§ 12. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i et støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får SU-ph.d.-stipendium efter afsnit II, med: Beløb, den uddannelsessøgende får i SU-ph.d.-stipendium. Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende ph.d.-stipendium i forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, jf. § 52, og beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf.

§ 52. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet kan efter ansøgning forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får som: Legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten. Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes dog ikke for uddannelsessøgende, som modtager tillæg efter § 7, stk. 3. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet kan for uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse efter ansøgning forhøjes med den indtægt, som den uddannelsessøgende modtager ved udførelse af særlige politiopgaver. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjes for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Indgår følgende særlige indtægter i egenindkomsten, forhøjes fribeløbet med disse indtægter efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 23, stk. 3, nr. 4: Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet samt de hertil knyttede missionsforberedelses- og afviklingsperioder. Særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres i henhold til kontrakten. Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2. Fribeløbet er 3.037 kr. (2013-niveau) pr. måned for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende har modtaget tillæg efter § 7, stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7. Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet for støtteårene 2020-2022 kan for uddannelsessøgende, der deltager i samfundskritiske funktioner i forbindelse med beredskabet i forhold til covid-19, efter ansøgning forhøjes med den indtægt, som den uddannelsessøgende modtager herfor. Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med hjemmeboendesats, jf. § 8, stk. 3, til uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, og uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte med hjemmeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2. Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med udeboendesats, jf. § 8, stk. 2, til uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte med udeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2. Grundstipendium efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2 gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år. Til grundstipendiet, jf. stk. 1 og 2, gives et tillæg, der udgør højst: 1.628 kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med hjemmeboendesats. 2.117 kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats. Tillæg efter stk. 4 og supplerende stipendium efter § 11 gives, hvis forældrenes samlede indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 333.504 kr., jf. dog stk. 6 og 7. Tillægget og det supplerende stipendium efter § 11 nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 564.391 kr. eller derover. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats efter stk. 2, gives tillægget og det supplerende stipendium efter § 11 dog kun, hvis den samlede indkomst ikke overstiger 322.629 kr. Tillægget og det supplerende stipendium efter § 11 bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 563.770 kr. eller derover. Beløbsgrænserne er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2015. Har den uddannelsessøgende, der får grundstipendium efter stk. 1, nr. 1, folkeregisteradresse hos den ene af sine forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes den samlede indkomst for disse ved beregningen af tillæggets størrelse efter stk. 5. Indkomstgrundlaget nedsættes med 34.246 kr. for hvert af forældrenes børn under 18 år. Er indkomstgrundlaget beregnet efter stk. 6, nedsættes indkomstgrundlaget med 34.246 kr. for hvert af den ene forælders børn under 18 år og hvert af dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år. Beløbene er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2015. Uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får det fulde tillæg efter stk. 4. Beløbene i stk. 4, 5 og 7 reguleres én gang årligt efter

§ 12. Uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 5 og 6, kan optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen, få årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet med et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen. Tillæg til grundstipendiet og supplerende stipendium efter § 11, der beregnes efter stk. 5 og 6, beregnes på grundlag af forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner har samme folkeregisteradresse den 1. i den måned, som tillægget tildeles for. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners navn og adresse, hvis disse ikke har dansk adresse. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår forholdene hos kun den ene af forældrene skal lægges til grund for beregning af tillæg til grundstipendiet, jf. stk. 5 og 7, om, hvornår der skal ses bort fra forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners indkomstgrundlag, om nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 7, om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner med indkomst og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark. Indkomstgrundlaget efter § 25, stk. 5-7, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. I indkomstgrundlaget fradrages førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Opgørelsen af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1, foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 25, stk. 5 og 6. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indkomstgrundlaget. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om minimal tildeling af uddannelsesstøtte. Foreløbig og endelig uddannelsesstøtte Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning. Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen. De foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2-2 f, 8, 10 a, 10 b, 11 og 14, § 19, stk. 3 og 4, § 25 og § 38 c, stk. 3, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om denne foreløbige støttetildeling. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste fribeløb, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover. Uddannelsessøgende skal ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af uddannelsesstøtten med endelige beløb. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere opfylder oplysningspligten, og det fremgår af oplysningerne, at uddannelsesstøtte kan tildeles. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvis er betalt tilbage. Forældelsesfristen for krav, der rejses efter stk. 2, regnes fra tidspunktet for den endelige tildeling, jf. stk. 1. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsesmåden i stk. 1. Flere krav om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, der rejses efter § 29, stk. 3, eller § 30, stk. 4, og som er udbetalt inden for samme støtteår, kan lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og forfaldstidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav vil være det tidligste tidspunkt for udbetalingen af uddannelsesstøtte, som indgår i tilbagebetalingskravet. Forældelsestidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav regnes fra stiftelses- og forfaldstidspunktet. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 29, stk. 3, og efter § 30, stk. 2 og 4. Det kan herunder fastsættes, at en afdragsordning bortfalder, hvis den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg efter § 30, stk. 5, forrentes fra den første i den måned, der følger 2 måneder efter den måned, kravet om tilbagebetaling er fremsat. De til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af renteloven. Renten tilskrives månedligt. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selv om uddannelsesstøtte, der er udbetalt, kræves tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Forrentning og tilbagebetaling af studielån og slutlån samt statslån Studielån og slutlån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1988 efter denne lov og efter tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, forrentes med virkning fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet. I en uddannelsesperiode, hvor der optages studielån og slutlån, og i uddannelsesperioder, hvor tilbagebetalingen af studielån og slutlån sættes i bero, jf. § 35, stk. 4, forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rentesats på 4 pct. Renten kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det. Uden for uddannelsesperioder forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1. Er den officielle diskonto mindre end -1,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct. Restgæld under ordinær opkrævning, der vedrører studielån og slutlån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere, og som låntager har optaget i en tidligere uddannelsesperiode, indfries ved første udbetaling af studielån eller slutlån i en ny uddannelsesperiode. Der optages et studielån i den nye uddannelsesperiode med et samlet beløb svarende til det nye lånebeløb med tillæg af den indfriede gæld. Styrelsen administrerer i overensstemmelse med den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte statslån, der er givet efter denne, jf. dog § 36, stk. 2. Statslån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Er den officielle diskonto mindre end 3,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld årligt med en rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg på 1. Er den officielle diskonto mindre end -1,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens påbegyndelse og ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom. Renten tilskrives studielån, slutlån og statslån månedligt. Tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen. Tilbagebetalingen af studielån og slutlån under ordinær opkrævning sættes i bero under uddannelsesperioder, jf. dog § 33 a. Ved berostillelse afbrydes forældelsen, og der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om genoptagelse af tilbagebetalingen på lån under ordinær opkrævning, som sættes i bero under uddannelsesperioder, jf. stk. 4. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser. Kravet administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos låntageren. (Ophævet) Gebyrer Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af stats- og studielån og for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er givet efter denne lov eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte. Ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte m.v. Den uddannelsessøgende skal indgive ansøgning og modtage afgørelser og meddelelser om uddannelsesstøtte i elektronisk form, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde ansøgning uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indgives i papirform, og hvilke afgørelser og meddelelser uanset bestemmelsen i stk. 1 der kan afgives i papirform. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgninger, frister for ansøgninger, frister for indgivelse af oplysninger og frister for tilbagebetalinger. Uddannelsesstøtte udbetales til den uddannelsessøgendes Nemkonto. Uddannelsesstøtte udbetales forud i månedlige rater, jf. dog §§ 38 c og 38 d, og kan tidligst udbetales fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget i styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 38 a, stk. 1, eller på uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 38 a, stk. 2, nr. 1. Opfylder den uddannelsessøgende ikke længere betingelserne i § 2, stk. 1, ophører udbetaling af uddannelsesstøtte fra udgangen af den måned, hvor ændringen sker. Er ændringen dateret den 1. i en måned, ophører udbetalingen dog fra og med denne måned, uanset om den uddannelsessøgende den 1. i måneden opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 2. Studielån, der er omfattet af § 9 og § 10 b, stk. 3, frigives til disposition med et månedligt beløb, jf. § 7, stk. 2 og 5, og udbetales, når den uddannelsessøgende har indgivet en anmodning om udbetaling gennem styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Studielån efter § 10 b, stk. 3, der gives sammen med slutlån, jf. § 7, stk. 5, frigives dog først til disposition, når den uddannelsessøgende i samme måned får slutlånet udbetalt, jf. § 38 d. Den uddannelsessøgende skal angive, med hvilket beløb det disponible studielån skal udbetales. Den uddannelsessøgende har ikke adgang til udbetaling af beløb efter stk. 1, der er frigivet til disposition, i perioder, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har orlov fra uddannelsen, er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er studieaktiv, eller ikke er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte. Beløb efter stk. 1, der er til disposition, men ikke udbetalt, bortfalder ved støtteårets udgang. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af studielån, herunder om frister, udbetalingstidspunkter, grænse for mindsteudbetaling og meddelelse om lånebetingelser og vilkår. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke tilfælde uddannelsessøgende i papirform kan indgive anmodning om udbetaling. Slutlån, der er omfattet af § 10, frigives til disposition med et månedligt beløb og udbetales, når den uddannelsessøgende har indgivet en anmodning om udbetaling gennem styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Den uddannelsessøgende har dog ikke adgang til at anmode om udbetaling af beløb efter stk. 1, der er frigivet til disposition, i perioder, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har orlov fra uddannelsen, er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er studieaktiv, eller ikke er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte. Beløb efter stk. 1, der er til disposition, men ikke udbetalt, bortfalder ved støtteårets udgang. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af slutlån, herunder om frister, udbetalingstidspunkter og meddelelse om lånebetingelser og vilkår. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke tilfælde uddannelsessøgende i papirform kan indgive anmodning om udbetaling. Den uddannelsessøgende skal oplyse sit personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse til styrelsen i øvrigt. Administration, klageadgang m.v. Styrelsen kan hos skattemyndighederne, Det Centrale Personregister og andre myndigheder og hos uddannelsesinstitutionerne indhente oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes ægtefælle eller samlever, den uddannelsessøgendes børn og den uddannelsessøgendes forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner, der er nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, bopæl, opholdsgrundlaget for udenlandske statsborgere, antallet af ansøgers og dennes forældres eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år, og uddannelsesoplysninger, herunder indskrivningsoplysninger for uddannelsessøgende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men ikke har søgt SU. Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og kan indhente oplysninger om indkomst og indkomstperioder i elektronisk form i indkomstregisteret i forbindelse med afgørelse af, hvorvidt en uddannelsessøgende efter EU-retten har ret til SU som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende eller som familiemedlem til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 2, og regler fastsat i medfør af § 2 b, stk. 2, og i forbindelse med den endelige tildeling, jf. § 22 a. Styrelsen kan uden samtykke til brug for kontrol af, om den uddannelsessøgende er udeboende, jf. § 8, stk. 4, og regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, indhente oplysninger fra Det Centrale Personregister om den uddannelsessøgendes og dennes forældres registrering af bopæl. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om tildeling af støtte med det formål at kontrollere, om støtten er tildelt med korrekt sats. Oplysninger, som styrelsen har indhentet fra indkomstregisteret om den uddannelsessøgendes indkomst eller dennes familiemedlems indkomst, jf. stk. 1, 2. pkt., kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om tildeling af støtte med det formål at konstatere, om støtten er tildelt i overensstemmelse med § 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4, og regler fastsat i henhold til § 2 b, stk. 2. Styrelsen kan fra Udbetaling Danmark indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger eller har søgt om ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption, jf. § 14, stk. 1, og § 19, stk. 3, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for klippekortet. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette styrelsen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 2 d, stk. 1 og 2, samtidig modtager uddannelsesstøtte. Kriminalforsorgen skal underrette styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, modtager uddannelsesstøtte efter denne lov. Politiet skal underrette styrelsen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager uddannelsesstøtte. Politiet skal endvidere underrette styrelsen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette styrelsen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget uddannelsesstøtte. Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne videregive de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige ved administration af tildeling af uddannelsesstøtte og ved uddannelsesinstitutionernes vejledning om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte. Styrelsen kan endvidere stille de nævnte oplysninger til rådighed for institutionerne. Styrelsen kan med studiestøtteadministrationerne i Grønland, på Færøerne og i EU- og EØS-medlemsstaterne udveksle de oplysninger om tildeling af statens uddannelsesstøtte, der er nødvendige for kontrollen af, om de uddannelsessøgende modtager både statens uddannelsesstøtte og uddannelsesstøtte fra et andet land eller selvstyrende område. Styrelsen kan i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra studiestøtteadministrationerne i de pågældende lande. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1-5 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form. Udbetaling Danmark kan hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er nødvendige for at administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Udbetaling Danmark kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne skal efter anmodning overføres til Udbetaling Danmark i elektronisk form. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om og varetager administrationen af opkrævningen af styrelsens krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte, jf. kapitel 7, og tilbagebetalingen af stats-, studie- og slutlån, jf. kapitel 8. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks administration efter stk. 1. De afgørelser, som styrelsen kan træffe, kan efter styrelsens bestemmelse helt eller delvis henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Styrelsen kan også bestemme, at en uddannelsesinstitution træffer afgørelser om uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er indskrevet på og gennemgår uddannelse på en anden uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1, 2, 4 og 5, jf. stk. 11, og oplysninger fra andre uddannelsesinstitutioner, der har betydning for afgørelser om uddannelsesstøtte, hvis en afgørelse er henlagt til institutionen, eller hvis det følger af loven, at institutionen skal træffe afgørelsen. Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for styrelsen af den, afgørelsen vedrører. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen og sendes til institutionen. Styrelsen kan, indtil 6 måneder efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, se bort fra overskridelse af fristen, jf. stk. 2, 1. pkt., når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Forvaltningsloven gælder for sager behandlet af en uddannelsesinstitution, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, og som er tillagt beføjelser til at træffe afgørelser efter stk. 1 og 2, jf. § 43, stk. 1. Uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved tildeling af uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten, og kan herunder fastsætte regler om institutionernes bistand til de uddannelsessøgende i forbindelse med ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte. Styrelsen kan bestemme, at en uddannelsesinstitution bistår styrelsen på en anden eller flere andre uddannelsesinstitutioners vegne. Styrelsen fører tilsyn med denne administration. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven, herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får uddannelsesstøtte, samt at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form. Styrelsen kan ændre uddannelsesinstitutionernes afgørelser om uddannelsesstøtte efter klage eller på egen foranledning, jf. dog § 42, stk. 4. Styrelsen vejleder uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesstøtteordningen. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller låntageren og uddannelsesinstitutionen, styrelsen, Udbetaling Danmark eller efter forhandling med skatteministeren og restanceinddrivelsesmyndigheden. Uddannelses- og forskningsministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation bl.a. i forbindelse med ansøgninger om uddannelsesstøtte og ved afgivelse af oplysninger. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem uddannelsesinstitutionerne og styrelsen, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation bl.a. i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 43, stk. 2. (Ophævet) Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af, om private uddannelser og uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Afgørelser truffet af styrelsen om grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende og om en støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, jf. dog § 45 og § 46 i. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klage over styrelsens afgørelser efter afsnit I sendes til den uddannelsessøgendes uddannelsesinstitution. Uddannelses- og forskningsministeren kan dog bestemme, at klager inden for særlige områder sendes direkte til styrelsen. Afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, jf. § 41, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørelser truffet af styrelsen efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke påklages til Uddannelses- og forskningsministeren. Udlandsstipendium og udlandsstudielån Betingelser, administration og klageadgang Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet, hvis de har ret til uddannelsesstøtte, jf. afsnit I, til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse efter regler fastsat i medfør af § 3, stk. 6, eller en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet eller den del af en ikketrindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau, efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1. Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet, jf. stk. 1, nr. 1, til uddannelser, der er udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime uddannelser, har ret til udlandsstipendium, hvis uddannelses- og forskningsministeren har godkendt uddannelsen i udlandet. Uddannelses- og forskningsministerens godkendelse af uddannelser, der er udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, og som hører under Kulturministeriet, sker efter aftale med kulturministeren. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke videregående uddannelser på kandidatniveau i udlandet, jf. stk. 1, nr. 2, der kan gives udlandsstipendium til. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kun gives udlandsstipendium til en videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet i en bestemt tidsperiode. Udlandsstipendium kan højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point. Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en erhvervsakademiuddannelse, der er udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kan dog højst gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60 ECTS-point. Udlandsstipendium kan enten bruges i forbindelse med et studieophold i udlandet, jf. § 46 c, eller en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 d, eller fordeles mellem disse. Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for uddannelsessøgende, der søger om udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet i forbindelse med deltagelse i en uddannelse efter § 3, stk. 7, i lov om universiteter som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlandsstipendier til uddannelser som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår udlandsstipendier kan komme til udbetaling. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 1, kan få udlandsstipendium til studieophold i en periode, der svarer til det antal ECTS-point, som den danske uddannelsesinstitution på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen i Danmark, jf. dog § 46 b. Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om omregning af fremmed valuta til danske kroner. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionen kan træffe den endelige administrative afgørelse om opgørelsen af udlandsstipendiets størrelse. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b. Udlandsstipendiet til en uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser. Retten til udlandsstipendium til en uddannelse på kandidatniveau af op til 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Retten til udlandsstipendium til en uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for uddannelsen. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om omregning af fremmed valuta til danske kroner. Uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, jf. § 46 c, stk. 1, og § 46 d, stk. 1, kan sammen med udlandsstipendiet efter ansøgning optage et udlandsstudielån som tilskud til betaling af studieafgiften til en uddannelsesinstitution i udlandet. Udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af §§ 46 c og 46 d, og det beløb, der svarer til det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet, jf. § 46 c, stk. 2, eller statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser, jf. § 46 d, stk. 2. Det samlede udlandsstudielån kan højst udgøre 100.000 kr. (2013-niveau). Beløbet reguleres årligt efter

§ 12. Den uddannelsessøgende skal angive, med hvilket beløb udlandsstudielånet skal optages. Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter §§ 33, 33 a, 35, 36 og 38 og regler fastsat i medfør heraf. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for tildeling og udbetaling af udlandsstudielån. Udlandsstipendium og udlandsstudielån tildeles foreløbigt, når den uddannelsessøgende opfylder betingelserne herfor. Den endelige tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån er betinget af, at studieafgiften er betalt til uddannelsesinstitutionen i udlandet. For uddannelser på kandidatniveau og studieophold, der har længere varighed end 1 år, er den endelige tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån for det andet år af uddannelsesperioden tillige betinget af, at den uddannelsessøgende dokumenterer sin studiemæssige fremdrift i udlandet. Foreløbigt tildelt udlandsstipendium og udlandsstudielån, der ikke kan tildeles endeligt, kræves tilbagebetalt efter § 31 og regler fastsat i medfør heraf og forrentes og opkræves efter § 38 og regler fastsat i medfør heraf. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for den endelige tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån. Udlandsstipendium og udlandsstudielån udbetales til den uddannelsessøgendes Nemkonto. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af udlandsstipendium og udlandsstudielån, herunder om udbetalingsterminer. Styrelsen kan hos uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og institutioner samt private institutioner indhente oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling og tilbagebetaling af udlandsstipendium og udlandsstudielån. Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne og til andre offentlige myndigheder videregive oplysninger om de uddannelsessøgende, der er nødvendige for vejledning og afgørelse om udlandsstipendium og udlandsstudielån. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om udlandsstipendium og ved henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen og Udbetaling Danmark. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgang til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form, indhold og udformning af ansøgninger, ansøgningsfrister og krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse, afsluttet bachelorniveau, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den studiemæssige fremdrift i udlandet. Afgørelser truffet af styrelsen efter dette afsnit kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 46 c, stk. 3, 2. pkt. Følgende afgørelser eller dele af afgørelser truffet af styrelsen kan dog indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger: Retten til uddannelsesstøtte efter afsnit I til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelser eller til en videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 a, stk. 1. Antallet af klip eller slutlånsrater, der er til rådighed ved uddannelsens start, jf. § 46 d, stk. 3. Den uddannelsessøgendes studiefremdrift, jf. § 46 f, stk. 3. Tilbagebetaling af udlandsstipendium og udlandsstudielån, der ikke kan tildeles endeligt, jf. § 46 f, stk. 4. Uddannelsesstøtte til ph.d.-studiet inden opnåelse af kandidatgrad Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration, klageadgang m.v. Ph.d.-studerende kan få stipendium til ph.d.-studier (SU-ph.d.-stipendium), når de inden opnået kandidatgrad er indskrevet til et ph.d.-studium på en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet og er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til ph.d.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af uddannelses- og forskningsministeren. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke ph.d.-studerende der ligestilles med danske statsborgere. Ph.d.-stipendiet kan ikke gives eller bortfalder, hvis den ph.d.-studerende får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov, den ph.d.-studerende har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer, stipendiegiver fastsætter efter § 54, nr. 4, den ph.d.-studerende afbryder ph.d.-studiet, indskrivningen ophører, eller når den ph.d.-studerende opnår kandidatgrad. Ph.d.-stipendiet bortfalder desuden, hvis en ph.d.-studerende, der er indskrevet til et ph.d.-studium i udlandet, ikke er studieaktiv eller kvalificeret til at gennemføre studiet. Ph.d.-stipendium efter § 47, stk. 1, kan gives af den uddannelsesinstitution i Danmark, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet. Hvis den ph.d.-studerende er indskrevet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, kan stipendium efter § 47, stk. 1, gives af Forskerakademiet eller Rektorkollegiets Sekretariat. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at andre institutioner, råd m.v. kan give SU-ph.d.-stipendium. Ph.d.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret), og desuden som supplerende ph.d.-stipendium efter

§ 52. En stipendierate svarer til det månedlige stipendium med udeboendesats efter afsnit I i denne lov. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte stipendierater en ph.d.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af studiet. Der kan ikke udbetales mindre end én stipendierate pr. måned, jf. dog

§ 52. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud. Stipendierater udbetales tidligst fra den måned, stipendiegiver tildeler stipendiet, og tidligst fra den måned, ph.d.-studiet efter indskrivningen begynder. Der kan i alt gives op til 48 stipendierater til ph.d.-studier, der påbegyndes før opnåelse af kandidatgrad. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter § 51 og supplerende ph.d.-stipendium efter

§ 52. Til ph.d.-studerende, der kun indskrives til dele af ph.d.-studiet, gives stipendierater til de dele af studiet, der gennemgås. Antallet af stipendierater efter stk. 1 nedsættes med 2 stipendierater for hver måned, studietiden er nedsat. Stipendiegiver kan nedsætte antallet af stipendierater efter stk. 1 og 2 i det omfang, den ph.d.-studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn om støtte, der ikke er omfattet af § 47, stk. 2, nr. 1, eller løn til studiet. En ph.d.-studerende kan få supplerende stipendierater ved fravær fra ph.d.-studiet på grund af sygdom, hvis studiet forsinkes på grund af sygdommen. Den studerende kan højst få supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for en sammenhængende periode på 12 måneder. En ph.d.-studerende får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 9 måneder. Den ph.d.-studerende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning supplerende stipendierater i indtil 12 måneder. En forælder kan overføre indtil 3 af de supplerende stipendierater til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til ph.d.-stipendium. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har fået 12 ekstra stipendierater, jf. stk. 2, 2. pkt. For hver måned efter stk. 1-3 får den ph.d.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fraværet på grund af sygdom eller udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan dog højst få 2 stipendierater pr. måned. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de supplerende stipendierater. En ph.d.-studerende, der får ph.d.-stipendium, kan få supplerende ph.d-stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark og i udlandet, hvis studierejserne indgår som en del af ph.d.-studiet, og hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den ph.d.-studerende. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om det supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det supplerende stipendium kan eller skal gives af den uddannelsesinstitution, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium. Den ph.d.-studerende oplyser stipendiegiver om: Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab. Lønnet arbejde ved siden af ph.d.-studiet. Bindende tilsagn om offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov, støtte i øvrigt til studiet eller løn til studiet. Afbrydelse af studiet. Antal ph.d.-stipendierater, som den ph.d.-studerende tidligere har fået udbetalt af en anden stipendiegiver. Den ph.d.-studerende skal efter stipendiegivers anmodning dokumentere, at fravær fra ph.d.-studiet skyldes sygdom, eller dokumentere fødsel eller adoption. Stipendiegiver bestemmer: Indhold og udformning af ansøgninger, herunder ansøgninger i elektronisk form, dokumentation m.v. Frister for aflevering af ansøgninger, dokumentation m.v. Hvordan stipendiet udbetales. Rammerne for de studerendes lønnede arbejde ved siden af ph.d.-studiet. Hvilke oplysninger m.v. der gives skriftligt eller i elektronisk form. Stipendiegiver kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af, om en ansøger er berettiget til ph.d.-stipendium. Stipendiegiver kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen følgende oplysninger om ph.d.-studerende, der har modtaget SU-ph.d.-stipendium i støtteåret: Den ph.d.-studerendes navn og personnummer. Det antal ph.d.-stipendierater, der er udbetalt i støtteåret. Beløb, den ph.d.-studerende har fået udbetalt som supplerende ph.d.-stipendium efter

§ 52. Styrelsen kan fastsætte frister for indsendelse af oplysninger efter stk. 1. Styrelsen kan bestemme, at oplysninger, der skal gives til styrelsen, gives i elektronisk form. Når den uddannelsesinstitution, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, ikke er stipendiegiver, skal institutionen give oplysning til stipendiegiver, hvis den ph.d.-studerendes indskrivning ophører, den studerende afbryder studiet eller den studerende er fraværende fra studiet på grund af sygdom, fødsel eller adoption. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den ph.d.-studerende og stipendiegiveren, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation, bl.a. i forbindelse med ansøgninger om SU-ph.d.-stipendium og afgivelse af oplysninger, jf. § 54, nr. 1 og 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem stipendiegiveren og uddannelsesinstitutionen eller styrelsen. Uddannelses- og forskningsministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation, bl.a. i forbindelse med afgivelse af oplysninger efter §§ 56 og 57. Stipendierater, den ph.d.-studerende har modtaget, skal tilbagebetales, hvis den studerende har tilsidesat oplysningspligten efter § 53, stk. 1, eller i øvrigt har modtaget stipendierater mod bedre vidende. Stipendiegiver kan indgå aftale om afdragsvis tilbagebetaling. Afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af renteloven. Renten tilskrives en gang om året. Stipendiegiver træffer afgørelse i alle spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af ph.d.-stipendium. Stipendiegivers afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. (Ophævet) (Ophævet) Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 62, stk. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1995. § 23, stk. 3, nr. 4, og stk. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995 og har virkning for opgørelsen af egenindkomsten for støtteåret 1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for tilbagebetaling af foreløbige beløb, der er udbetalt for støtteåret 1996 og senere. § 14 og § 19, stk. 3-6, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og senere. Regulering af beløb efter § 12, stk. 3, sker første gang med virkning fra den 1. januar 1996. Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, ophæves. Bestemmelserne om den endelige støttetildeling finder dog fortsat anvendelse for tildelingen for støtteåret 1995. Bestemmelsen om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er tildelt før den 1. januar 1991, finder dog fortsat anvendelse. § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse ophæves. Regler, der er fastsat efter den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte og får forlænget støtteperioden med 12 måneder efter § 3, stk. 6, i den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, kan efter ansøgning få den ekstra støtte på 12 klip udbetalt med 2 klip om måneden i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med 2 klip om måneden kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra klip som følge af denne forsinkelse. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet og får dispensation fra kravet om studieaktivitet, kan efter ansøgning få udbetalt støtten med dobbelt beløb i 6 måneder i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med dobbelt beløb kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra støtte som følge af denne forsinkelse. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om overførsel til det støttesystem, der gælder fra den 1. januar 1996, af uddannelsessøgende, der er i gang med eller har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996. (Udeladt) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 322 af 29. april 1996 (Supplerende stipendium til ph.d.-studerende i forbindelse med studierejser i Danmark, fribeløb m.v.) Lovændringen vedrører § 24, stk. 1 og 6, § 30, stk. 5, 1. pkt., § 47, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., § 50, stk. 1, § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 51, § 53 a og § 57, stk. 2, nr. 5, og § 57, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog stk. 3 og 4. (Udeladt) Lov nr. 980 af 17. december 1997 (Ændringer som følge af lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) Lovændringens § 39 vedrører § 18, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2, 3 og 4. (Udeladt) Lov nr. 1117 af 29. december 1997 (Stipendium til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad m.v.) Lovændringens § 1 vedrører § 1, § 3, § 4, stk. 1, § 15, § 16, stk. 5 og 6, § 23, stk. 3, nr. 2, § 23, stk. 5, § 24, stk. 2, nr. 2-4, § 24, stk. 3, nr. 4 og 5, § 24, stk. 6, § 31, stk. 4 og 5, § 37, stk. 1 og 2, § 38, § 39, stk. 3-6, § 42, stk. 1, 2. pkt., overskriften til kapitel 9, overskriften til afsnit II, § 60 og § 62, stk. 7. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 1998. (Udeladt) Reglerne om udpantningsret i § 37, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte som ændret ved denne lovs § 1, nr. 15, og i § 6, stk. 1, i lov om statsgaranterede studielån som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne inden lovens ikrafttræden. (Udeladt) Lov nr. 1087 af 13. december 2000 (Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser) Lovændringens § 4 vedrører § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. marts 2001, jf. dog stk. 2 og 3. (Udeladt) Lov nr. 1286 af 20. december 2000 (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter) Lovændringens § 14 vedrører § 23, stk. 2, og § 26, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 21. december 2000. (Udeladt) § 13 og § 14, nr. 2, har første gang virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 2003 på grundlag af indkomståret 2001. § 14, nr. 1, har virkning for opgørelse af egenindkomsten for støtteåret 2001 og følgende år. Lov nr. 246 af 6. april 2001 (Bygningstaxameterreguleringer, anbringelse af likvide midler, oplysningspligt, elektronisk kommunikation på SU-området og digital signatur m.m.) Lovændringens § 14 § vedrører § 12, stk. 2, 2. pkt., § 36, stk. 2, § 39, stk. 3, og stk. 6, nr. 2, 3 og 6, og § 40, 1. og 2. pkt., og § 43 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. maj 2001. Lov nr. 416 af 6. juni 2002 (Den Internationale Brigade, støtte til uddannelse i udlandet m.v.) Lovændringens § 1 vedrører § 2, stk. 3, § 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 23, stk. 3, nr. 2, og stk. 5, § 24, stk. 8, § 25, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 5, 1. pkt., § 33, stk. 4, § 42, stk. 4, § 46, stk. 4, 2. pkt., § 54, nr. 1 og 5 og 57 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2002. § 1, nr. 1, har virkning for ansøgninger om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende, der modtages i styrelsen efter den 1. juli 2002. § 1, nr. 5, har virkning for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt eller fået ændret deres kontrakt med forsvaret for en periode, der begynder den 1. oktober 2000 eller senere. (Udeladt) Lov nr. 394 af 28. maj 2003 (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) Lovændringens § 16 vedrører § 23, stk. 2, og § 26, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 30. maj 2003. § 1, nr. 6, 7 og 9, og §§ 4, 5, 11 og 13-16 har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C fortsat anvendelse. (Udeladt) For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået. (Udeladt) Lov nr. 401 af 28. maj 2003 (Konsekvensændringer i forbindelse med universitetsreformen) Lovændringens § 4 vedrører § 1, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2003. (Udeladt) Lov nr. 418 af 10. juni 2003 (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Lovændringens § 9 vedrører § 18, stk. 1, nr. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2003 (Udeladt) Lov nr. 1225 af 27. december 2003 (Tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse) Lovændringen vedrører § 7, stk. 2, 8, stk. 1, nr. 1 og 2, § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, § 9, § 10, § 10 a, § 11, § 14, stk. 9, § 22, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 1-5 og 7, nr. 2, 2. pkt., § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 25, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 25, stk. 4, og § 29, stk. 3, og § 46, stk. 5. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2004. § 1, nr. 1, 8, 11, 16-18, 22 og 23, træder dog først i kraft den 1. august 2004. Reguleringen efter § 12, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte af de støttesatser og beløbsgrænser, der er nævnt i samme lovs § 8, stk. 1 og 2, §§ 9 og 10, § 10 a, stk. 1, § 11, § 24, stk. 1-4 og 9, og § 25, stk. 1, 2, og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2-9, 12-15 og 18-21, sker første gang med virkning fra den 1. januar 2004. Forslag om revision af denne lovs § 1, nr. 1, 8, 11, 16-18, 22 og 23, fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2006-07. Lov nr. 481 af 9. juni 2004 (Tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere, forhøjelse af det højeste fribeløb og regulering af stipendier til hjemmeboende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelser m.v.) Lovændringens § 1 vedrører § 1, stk. 1 og 3, § 2, stk. 1, nr. 2, § 7, stk. 3 og 4, § 8, stk. 2, nr. 1, § 10 b, § 16, stk. 5 og 6, § 22, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 3, § 25, stk. 1, 1. pkt., § 25, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 29, stk. 3, § 26, stk. 2, § 39, stk. 3, § 39, stk. 2, § 39, stk. 6, nr. 1, § 40, 1. og 2. pkt., § 42, stk. 1, 2. pkt., og § 43 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-6. § 1, nr. 4, 6, 9, 12 og 14-17, træder, for så vidt angår enlige forsørgere, jf. lov om statens uddannelsesstøtte § 7, stk. 3, nr. 1, og § 10 b, stk. 1 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 6, i kraft den 1. august 2004 og har virkning for tildeling af støtte fra og med den 1. august 2004. I perioden fra den 1. august 2004 og indtil den 31. december 2004 udgør tillægsstipendiet til enlige forsørgere dog 3.228 kr. uanset § 10 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. § 1, nr. 4, 6, 9, 12 og 14-17, træder, for så vidt angår andre forsørgere end de i stk. 2 nævnte, i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for tildeling af støtte fra og med støtteåret 2005. § 1, nr. 5 og 11, træder i kraft den 1. juli 2004 og har virkning for uddannelsessøgende, der første gang får støtte til en ungdomsuddannelse fra og med den 1. juli 2004. § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning fra og med indkomstkontrollen for støtteåret 2005. (Udeladt) Lov nr. 327 af 18. maj 2005 (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse) Lovændringens § 9 vedrører § 2, stk. 4-7, § 14, stk. 1 og 2, § 24, stk. 3, nr. 6, § 39, stk. 5, § 42, stk. 1, 2. pkt., og § 43 a, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2005. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere. (Udeladt) Lov nr. 428 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Lovændringens § 113 vedrører § 26, stk. 2 og 3, § 39, stk. 1, og § 40, stk. 1, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. juni 2005. (Udeladt) Loven har virkning fra den 1. november 2005. § 70, nr. 1, og § 104 har dog virkning fra lovens ikrafttræden. Følgende bekendtgørelser ophæves med virkning fra den 1. november 2005: Bekendtgørelse nr. 654 af 26. juni 2000 om indkomstgrundlaget i en række love. Bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning. Lov nr. 430 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) Lovændringens § 61 vedrører § 36, stk. 2 og 3, § 37, stk. 2, og § 43 a, stk. 1, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. juni 2005. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato. Lov nr. 312 af 19. april 2006 (Justering af betingelserne for udenlandske statsborgeres ret til statens uddannelsesstøtte (SU), SU uden for klippekortet til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau efter fuldført gymnasial uddannelse og forenkling af rabatordning m.v.) Lovændringens § 1 vedrører titlen, § 2, stk. 1, nr. 1, § 2, stk. 3, 1. pkt., § 2, stk. 8, 1. pkt., § 2 a, § 3, stk. 5, § 13, stk. 1, nr. 3 og 4, § 13, stk. 3, § 24, stk. 3, nr. 3, § 29, stk. 3, § 39, stk. 1, og § 45, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 1, nr. 1, 6-9 og 13, og § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 20. april 2007. § 1, nr. 2-5 og 10-12, træder i kraft den 30. april 2006 og har virkning for ansøgninger fra udenlandske statsborgere om støtte, der modtages på uddannelsesinstitutionen den 30. april 2006 og senere. For ansøgninger om støtte, der er modtaget på uddannelsesinstitutionen før den 30. april 2006, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 404 af 8. maj 2006 (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister) Lovændringens § 21 vedrører § 39, stk. 1, 2. pkt., og § 40, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: (Udeladt) §§ 2-6, § 7, nr. 2, §§ 8-13, § 17, nr. 24, §§ 18-21 og § 22, nr. 1, 2 og 4, træder i kraft den 1. juni 2006. (Udeladt) Lov nr. 1592 af 20. december 2006 (Ophævelse af revisionsbestemmelse om tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig funktionsnedsættelse) Lovændringen vedrører § 2, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Lov nr. 565 af 6. juni 2007 (Udlandsstipendium) Lovændringen vedrører

§ 1. stk. 3 og 4, § 12, stk. 2. 1. pkt., og § 46 a-h. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2007. Loven finder anvendelse for studieophold og hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, som den uddannelsessøgende påbegynder den 1. juli 2008 eller senere. Lov nr. 208 af 31. marts 2008 (Omlægning af ansvaret for befordring til brobygning, ny befordringsordning ved korte forløb, elektronisk ansøgning m.v.) Lovændringens § 2 vedrører § 23, stk. 3, nr. 2, § 24, stk. 8, § 39, stk. 8, § 42, stk. 1, 2. pkt., § 43 a, stk. 1, 2. pkt., og § 62, stk. 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2-4. (Udeladt) § 2, nr. 1, 2 og 6, træder i kraft den 1. april 2008 og finder anvendelse for den endelige tildeling af støtte, jf. § 22 i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), for støtteåret 2007. (Udeladt) Lov nr. 374 af 26. maj 2008 (Ændring af reglerne om tilbagebetaling af for meget modtaget SU) Lovændringen vedrører § 8, stk. 1 og 2, § 9, § 10, § 10 a, stk. 1, § 10 b, stk. 1-3, § 11, stk. 1, § 22 a, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1-4 og 6-9, § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 25, stk. 2, 1., 3. og 4. pkt., § 25, stk. 4, § 25, stk. 6, nr. 1 og 2, § 30, stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 1, 2. pkt., og

§ 63. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12, 13, 15, 18, 24 og 25. Ved bekendtgørelse nr. 1214 af 15. december 2008 er det bestemt, at ændringslovens § 1, nr. 12, 13, 15, 18, 24 og 25, træder i kraft den 1. januar 2009. Reguleringen efter § 12, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) af de støttesatser og beløbsgrænser, der er nævnt i samme lovs § 8, stk. 1 og 2, § 9, § 10, § 10 a, stk. 1, § 10 b, stk. 1-3, § 11, stk. 1, § 24, stk. 1-4 og 9, og § 25, stk. 2, 1., 3. og 4. pkt., og stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-11, 14, 16, 17 og 19-23, sker første gang med virkning fra den 1. januar 2009. Lov nr. 1136 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) Lovændringens § 136 vedrører § 31, stk. 3-5, § 34, stk. 1, § 36, stk. 3, kapitel 9, § 46, stk. 1, nr. 3, og § 61, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. (Udeladt). Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 9, § 99, nr. 3, § 103, § 109, nr. 4 og 5, § 117, nr. 4, § 118, nr. 1, § 136, nr. 1, 3 og 4, Ved bekendtgørelse nr. 286 af 29. marts 2017 er det bestemt, at ændringslovens § 136, nr. 1, 3 og 4, træder i kraft den 1. april 2017. § 144, nr. 1 og 2, § 148, nr. 2, og § 149, nr. 2. Lov nr. 1408 af 27. december 2008 (Forhøjelse af fribeløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbeltklipordningen, obligatorisk digital ansøgning, fleksibel låneordning m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 7, stk. 2, § 8, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., § 10 a, stk. 1 og 2, § 10 b, stk. 1-4, § 11, stk. 2, § 12, § 13, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 3, § 20, § § 20 a, 22, stk. 2, § 24, stk. 1 og 5, § 24, stk. 7, nr. 2, 2. pkt., § 24, stk. 9, § 25, stk. 4, 5, 7 og 8, nr. 1, § 29, stk. 3, kapitel 10 a, § 39, stk. 2, 1. pkt., § 39, stk. 9, § 41, § 42, stk. 1 og § 43, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 43 a, stk. 1, 2. pkt., § 46, stk. 5, og 62, stk. 7. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2 og 3. § 10 a, stk. 2, § 11, stk. 2, § 20 og § 20 a i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, 12 og 16, samt ophævelsen af samme lovs § 10 b, stk. 4, 2. pkt., og § 62, stk. 7, jf. denne lovs § 1, nr. 11 og 32, træder i kraft den 1. juli 2009. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af SU-lovens § 12, §§ 38 a-38 e, § 39, stk. 9, og § 43 a, stk. 1, 2. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 13, 19, 25, 27 og 31, jf. dog stk. 5, samt for ophævelsen af § 41, jf. denne lovs § 1, nr. 28. Ved bekendtgørelse nr. 453 af 8. marts 2009 er det bestemt, at ændringslovens § 1, nr. 13, 19, 25, 27, 31 og 41, trådte i kraft den 1. juli 2009 med virkning for ansøgning om uddannelsesstøtte eller ændring af uddannelsesstøtte, der modtages den 1. juli 2009 eller senere. For ansøgninger modtaget før den 1. juli 2009 finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse. Ikrafttrædelsen af bestemmelsen i SU-lovens § 38 c og § 38 d om, hvordan studielån og slutlån frigives til disposition, sker med virkning for ansøgning om studielån eller slutlån for støtteåret 2010 eller senere. For ansøgning om studielån og slutlån for støtteåret 2009 finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse. § 2, stk. 3, 3. pkt., i SU-loven som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning for ansøgninger om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende, der modtages i styrelsen den 1. januar 2009 eller senere. Reguleringen efter SU-lovens § 12, stk. 3, sker første gang med virkning fra den 1. januar 2009 for de støttesatser og beløbsgrænser, der er nævnt i SU-lovens § 10 a, stk. 1, § 10 b, stk. 2, og § 24, stk. 1, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 6, 9 og 18. Lov nr. 1524 af 27. december 2009 (Stipendium til visse uddannelsessøgende under 18 år, automatisk bopælskontrol m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, nr. 3, § 2, stk. 2, 3, 7, 8 og 9, § 14, stk. 1 og 2, § 24, stk. 3, nr. 6, § 30, stk. 2, § 38 c, stk. 3 og 4, § 38 c, stk. 5, 2. pkt., § 38 d, stk. 2 og 3, § 38 d, stk. 4, 2. pkt., § 39, stk. 2, § 39, stk. 6, § 39, stk. 10 og § 42, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2010. § 30, stk. 2, 2. pkt., i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), som ændret ved § 1, nr. 9, i denne lov, finder anvendelse på den endelige tildeling af støtte, jf. SU-lovens kapitel 7, fra og med støtteåret 2009. Lov nr. 78 af 27. januar 2010 (Støtte til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede) Lovændringens § 1 vedrører § 1 a, § 46, stk. 1, nr. 3, og afsnit I a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. februar 2010 og har gyldighed til og med den 31. januar 2011, jf. dog stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. Loven finder anvendelse på kompetenceudvidende forløb, som den nyuddannede påbegynder i perioden fra den 1. februar 2010 til og med den 31. januar 2011. Lov nr. 581 af 1. juni 2010 (Udlandsstipendium til kandidatuddannelser af mere end 2 års varighed og udlandsstipendium til Erasmus Mundus-uddannelser m.v.) Lovændringen vedrører § 46 a, stk. 1, nr. 2, § 46 a, stk. 2, 2. pkt., § 46 b, stk. 3 og 4, § 46 d, stk. 3. og § 46 e, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2010. Loven finder anvendelse for studieophold og hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, som den uddannelsessøgende begynder på den 1. juli 2010 eller senere, jf. dog stk. 3. Der kan efter ansøgning gives udlandsstipendier til uddannelsessøgende, der inden den 1. juli 2010 er begyndt på et studieophold i udlandet på en kandidatuddannelse, der er godkendt som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus af Europa-Kommissionen, til den del af studieopholdet, der ligger efter den 1. juli 2010. Lov nr. 1567 af 21. december 2010 (Harmonisering af satser for befordringsrabat til uddannelsessøgende m.v., indførelse af godtgørelse efter en kilometersats til studerende ved videregående uddannelser m.v.) Lovændringens § 3 vedrører § 23, stk. 3, nr. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, Bekendtgørelse fandt sted den 22. december 2010. jf. dog stk. 2-8. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. (Udeladt) § 1, nr. 8, der ophæver § 3, stk. 2 og 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, § 1, nr. 11, der indsætter § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og § 3, der ændrer § 23, stk. 3, nr. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), træder i kraft den 1. juli 2011. (Udeladt) Lov nr. 561 af 6. juni 2011 (Fribeløb i forbindelse med SU til uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse) Lovændringen vedrører § 24, stk. 2, nr. 2-4, § 24, stk. 3, nr. 3, § 24, stk. 5, og § 24, stk. 7. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2011. Loven finder anvendelse for uddannelsessøgende, der påbegynder politiets grunduddannelse den 1. juli 2011 eller senere. Lov nr. 326 af 11. april 2011 (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) Lovændringens § 21 vedrører § 39, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4. (Udeladt) Lov nr. 274 af 19. marts 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger) Lovændringens § 1 vedrører § 41, § 42, stk. 3, § 43, stk. 3, § 46, og § 46 h. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2013. Lovens § 1, nr. 2, har virkning for klager, der indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte efter lovens ikrafttræden. (Udeladt) Lov nr. 485 af 17. maj 2013 (Forenkling af udlandsstipendieordningen, udlandsstudielån, ophævelse af bestemmelser om støtte til særlige kompetenceudvidende forløb m.v.) Lovændringens § 1 vedrører § 1 a, § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt. § 9, § 10, § 10 a, stk. 1, § 10 b, stk. 1-3, § 11, stk. 1, § 24, stk. 1-4 og 10, § 25, stk. 2, 1., 3. og 4. pkt., § 25, stk. 4, overskriften til afsnit I a, § 46 a, stk. 1 og 2, § 46 c, stk. 3, 1. pkt. og § 46 c, stk. 4, §§ 46 e - 46 i, og afsnit II a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2013. Lovens § 1, nr. 27, finder alene anvendelse for studieophold og hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, som den uddannelsessøgende påbegynder efter lovens ikrafttræden. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, hvornår uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstudielån efter SU-lovens § 46 e som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, tidligst vil kunne søge om tildeling og udbetaling af udlandsstudielånet. Lov nr. 628 af 12. juni 2013 (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.) Lovændringens § 3 vedrører § 24, stk. 3, nr. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2. (Udeladt) § 3 har virkning for støtteåret 2013 for uddannelsessøgende, der påbegynder uddannelsen til fængselsbetjent den 1. juli 2013 eller senere. Lov nr. 894 af 4. juli 2014 (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) Lovændringens § 4 vedrører § 7, stk. 4, nr. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2, 3 og 5. (Udeladt) Lov nr. 899 af 4. juli 2013 (Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.) Lovændringens § 1 vedrører § 2, stk. 9, § 3, stk. 7, § 8, stk. 1-4, § 9, § 12, stk. 2., 3. og 4. pkt., § 12, stk. 3-5, § 13, stk. 1, nr. 3, § 13, stk. 2, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 20 b, § 21, stk. 1, § 21, stk. 2, 2. pkt., § 22, stk. 1, § 24, stk. 1, nr. 2, § 24, stk. 10, § 25, stk. 1-8, § 25, stk. 8, nr. 1, 2, 4 og 5, § 26, stk. 1, § 26, stk. 2, 1. og 2. pkt. § 30, stk. 6, § 33, stk. 3, 3. pkt. § 34, stk. 3, 2. pkt., og § 34, stk. 4, 2. pkt., § 38, § 38 c, stk. 3, § 39, stk. 1, 1. pkt., § 39, stk. 2, og § 39, stk. 8. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 15. juli 2013, jf. dog stk. 2-6. § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. januar 2014. § 1, nr. 9-13, 15 og 16, træder i kraft den 1. juli 2014. § 1, nr. 9, har virkning for forløb, der er igangsat den 1. juli 2014 eller senere. Uddannelsessøgende med en adgangsgivende eksamen fra 2011 vil dog have ret til statens uddannelsesstøtte efter de hidtil gældende regler, hvis de optages på den første videregående uddannelse i 2014. § 1, nr. 11-13, 15 og 16, har virkning for uddannelsessøgende, der begynder på den første videregående uddannelse den 1. juli 2014 eller senere. § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2015. § 1, nr. 3-5, 17, 21-30 og 38, træder i kraft den 1. juli 2015 og har virkning for hjemmeboende, der starter en ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere, jf. stk. 7 og 8. § 1, nr. 14, og §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2016. Fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 udgør stipendium med hjemmeboendesats, jf. SU-lovens § 8, stk. 1, nr. 1, til uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, og uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, i en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og som er begyndt på en ny uddannelse efter den 1. juli 2014, 2.479 kr. (2013-niveau). Fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 udgør grundstipendiet med hjemmeboendesats, jf. SU-lovens § 8, stk. 2, nr. 1, til uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, og som er begyndt på en ny uddannelse efter den 1. juli 2014, 893 kr. (2013-niveau). I samme periode udgør det maksimale tillæg til grundstipendiet med hjemmeboendesats, jf. SU-lovens § 25, stk. 2, 1.586 kr. (2013-niveau). Lov nr. 521 af 26. maj 2014 (Uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet m.v.) Lovændringens § 1 vedrører § 1, stk. 4, Kapitel 1, § 4, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 24, stk. 3, nr. 2, 3, 5 og 7, § 29, stk. 3, § 30, stk. 6, § 31, stk. 3, 1. pkt., § 38 b, stk. 3, § 39, stk. 5, § 40, 1., 2. og 3. pkt., § 42, stk. 2 og 5, § 43 a, stk. 1, 1. pkt., § 46, stk. 1, 1. pkt., og § 58, stk. 3, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2014. Lov nr. 633 af 12. maj 2015 (Statens uddannelsesstøtte til supplering i forbindelse med adgangskurset til ingeniøruddannelserne, hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille oplysningerne i kontroløjemed m.v.) Lovændringens § 1 vedrører § 1, stk. 1 og 4, overskriften til afsnit I, § 5 a, § 11, stk. 1, § 13, stk. 1, nr. 3 og 4, § 18, stk. 1, § 24, stk. 3, nr. 6 og 7, § 25, stk. 1-4, § 25, stk. 11, § 39, stk. 1, 3 og 11, § 42, stk. 1, 3. pkt., § 46 e, stk. 5, § 46 f, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 5, 10 og 11, træder i kraft den 1. juli 2015 og har virkning for hjemmeboende, der er påbegyndt eller påbegynder ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere. Lov nr. 628 af 8. juni 2016 (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) Lovændringens § 42 vedrører § 38, § 39, stk. 6 og 10, § 40, 1., 2. og 3. pkt., § 41, § 42, stk. 1, § 43 a, stk. 1, 1. pkt., § 46, stk. 3, 1. pkt., § 46, stk. 4, og § 46 h, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3. (Udeladt) Lov nr. 1746 af 27. december 2016 (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) Lovændringens § 22 vedrører § 13, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 1-29, 31-34, 37, 38, 40, 41 og 44, § 2, nr. 2-10 og 12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6 og 7, § 8, nr. 8, 9, 11 og 12, § 9, nr. 1, 2 og 6-8, § 10, nr. 1 og 4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 10 og 12, § 14, nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5, og §§ 19-22 træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 3. (Udeladt) Lov nr. 285 af 29. marts 2017 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) Lovændringens § 23 vedrører § 58, stk. 4, og afsnit III. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2017. (Udeladt) Lov nr. 435 af 8. maj 2017 (Lønnede projektorienterede forløb i visse lande og mulighed for erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, praktik og studieophold) Lovændringens § 6 vedrører § 5, stk. 2, nr. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2017. (Udeladt) Lov nr. 674 af 8. juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) Lovændringens § 12 vedrører § 2, stk. 1, nr. 1-6, §§ 2 e og f, § 24, stk. 3, nr. 7-9, § 29, stk. 3, § 39, stk. 7 og § 42, stk. 1, 3. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Lov nr. 1565 19. december 2017 (Erhvervskandidatuddannelse) Lovændringens § 3 vedrører § 1, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Lov nr. 1569 af 18. december 2018 (Sammenlægning af flere krav om tilbagebetaling af SU eller SVU til ét tilbagebetalingskrav og forhøjelse af fribeløb under lønnet praktik på uddannelsen til transportbetjent) Lovændringens § 1 vedrører § 24, stk. 3, nr. 4, og § 30 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Lovens § 1, nr. 1, har virkning for beregning af årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet ved den endelige tildeling, jf. SU-lovens §§ 22 og 22 a, fra støtteåret 2018 og derefter. Lovens § 1, nr. 2, og § 2 har virkning for krav om tilbagebetaling af støtte, der vedrører udbetalinger af støtte for kalenderåret 2019 og derefter. Lov nr. 464 af 29. april 2019 (Tillægsstipendium til uddannelsessøgende med en funktionsnedsættelse i erhvervsuddannelse og forhøjelse af fribeløb) Lovændringen vedrører § 7, stk. 3, § 10 a, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1-3. Loven har virkning fra den 1. januar 2019. Bestemmelser fastsat i medfør af SU-lovens § 38 a, stk. 3, nr. 2, vedrørende frister for ansøgninger om stipendium som tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3, finder ikke anvendelse for ansøgninger om stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelse efter SU-lovens § 7, stk. 3, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, i indtil 3 måneder efter ikrafttræden af § 1, nr. 1, i denne lov. Lov nr. 328 af 31. marts 2020 (Udvidede muligheder for studielån og slutlån samt forhøjelse af fribeløb som følge af covid-19) Lovændringen vedrører § 10 c og § 24, stk. 12. Lovændringens bestemmelser om automatisk ophævelse af regler fastsat i medfør af loven er senere ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. februar 2021 og § 2 i lov nr. 834 af 14. juni 2022. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. (Udeladt) § 24, stk. 12, i SU-loven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, ophæves den 1. januar 2022. Lov nr. 575 af 5. maj 2020 (Udvidet mulighed for slutlån som følge af covid-19) Lovændringen vedrører § 21, stk. 5-9. Lovændringens bestemmelse om automatisk ophævelse af bestemmelser affattet ved denne lovændring er senere ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. februar 2021. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. § 21, stk. 5-9, i SU-loven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. marts 2021. Lov nr. 672 af 26. maj 2020 (SU til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indfrielse af tidligere studielån ved optagelse af nyt studielån, udlandsstipendium til ikketrindelte uddannelser på kandidatniveau, hjemmel til at fastsætte regler om fælles dataansvar m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 3 og 4, § 5, stk. 2, nr. 2, § 13, stk. 1 og 3, § 30, stk. 5, § 32, § 33, stk. 2 og 3, § 33 a, § 35, stk. 1, 4 og 5, § 43, stk. 5, § 46 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, § 46 b, stk. 1, § 46 c, stk. 2, § 46 d, stk. 1-3, § 46 e, stk. 2 og 5, § 46 h, stk. 4, nr. 4, og § 46 i, stk. 2, nr. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 3, 4 og 6, træder i kraft den 1. juli 2020. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 11 og 13. § 1, nr. 7 og 8, har virkning for krav om tilbagebetaling af støtte, der vedrører udbetalinger af støtte for støtteåret 2019 og derefter. § 33 a i SU-loven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning for alle låntagere, der optager mindst ét studielån eller slutlån fra ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 11, jf. stk. 3, og derefter. § 35, stk. 4, i SU-loven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, har virkning for alle låntagere, der optager studielån eller slutlån fra ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 13, jf. stk. 3, og derefter. Bestemmelsen har endvidere virkning for alle låntagere, der har studielån eller slutlån under ordinær opkrævning fra ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 13, jf. stk. 3, og derefter. Endelig har bestemmelsen virkning for alle låntagere, der har studielån eller slutlån under ordinær opkrævning på ikrafttrædelsestidspunktet for SU-lovens § 1, nr. 13, jf. stk. 3, som der ikke betales tilbage på under en ny uddannelsesperiode på ikrafttrædelsestidspunktet. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om sammenlægning af restgæld fra studielån og slutlån efter SU-loven til et samlet lån, hvor låntager i perioden fra den 1. januar 1991 og indtil ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 11, jf. stk. 3, har optaget lån under flere uddannelsesperioder, der er påbegyndt inden ikrafttrædelsestidspunktet. § 1, nr. 1, 15, 16 og 21, finder anvendelse for ansøgninger om udlandsstipendium indgivet den 1. juni 2020 og derefter. For ansøgninger indgivet før den 1. juni 2020 finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 1, nr. 1, 15, 16 og 21, finder endvidere alene anvendelse for ikketrindelte hele videregående uddannelser i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau, og som den uddannelsessøgende påbegynder den 1. juni 2020 eller senere. (Udeladt) Lov nr. 1223 af 21. august 2020 (Førtidig udbetaling af feriemidler og udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse) Lovændringen vedrører § 23, stk. 3, § 24, stk. 9, og § 26, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2. (Udeladt) Lov nr. 293 af 27. februar 2021 (Forhøjelse af fribeløb og forlængelse af bestemmelser om udvidede SU-lånemuligheder som følge af covid-19) Lovændringen vedrører § 24, stk. 12, og § 2, stk. 3 og 4, i lov nr. 328 af 31. marts 2020 om ændring af SU-loven. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse og ændring af ikrafttrædelsesbestemmelse i lov nr. 328 af 31. marts 2020: Loven træder i kraft den 28. februar 2021. Lov nr. 2400 af 14. december 2021 (Ligestilling ved tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2 og 4, § 13, stk. 1, nr. 4, § 14, § 19, stk. 3, 4 og 6, § 25, stk. 12, nr. 2, § 39, stk. 4, 7 og 10, § 42, stk. 2, § 44, § 45, stk. 2, § 46, stk. 1, og § 51, stk. 2 og 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 4-6, 8 og 15, træder i kraft den 1. august 2022. (Udeladt) Lov nr. 481 af 26. april 2022 (Midlertidig suspension af SU-godkendelse af hele uddannelser i visse lande) Lovændringen vedrører § 4, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 4, stk. 3, i SU-loven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2024. Lov nr. 834 af 14. juni 2022 (Forhøjelse af fribeløb) Lovændringen vedrører § 24, stk. 1 og 12, og § 2, stk. 4, i lov nr. 328 af 31. marts 2020 om ændring af SU-loven. Lovændringens bestemmelser om ikrafttrædelses- og virkningstidspunkter er senere ændret ved lov nr. 1269 af 13. september 2022. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 15. juni 2022, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 15. september 2022. Ikrafttrædelsesbestemmelsen er ændret ved lov nr. 1269 af 13. september 2022 om ændring af lov om ændring af SU-loven. § 1, nr. 1 og 2, har virkning for den endelige tildeling af uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 30, for støtteåret 2022 og senere. For tidligere støtteår finder de hidtil gældende regler anvendelse. Ikrafttrædelsesbestemmelsen er ændret ved lov nr. 1269 af 13. september 2022 om ændring af lov om ændring af SU-loven. § 24, stk. 12, i SU-loven som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. januar 2024. Lov nr. 893 af 21. juni 2022 (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.) Lovændringen vedrører § 24, stk. 3, nr. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3. (Udeladt)