Bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme

Bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme Bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme I medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 2606 af 28. december 2021 og ved lov nr. 217 af 7. marts 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: Anvendelsesområde Bekendtgørelsen fastsætter regler om et prisloft for overskudsvarme. Bekendtgørelsen finder anvendelse for anlæg, der udnytter og leverer overskudsvarme, med en kapacitet på 0,25 MW eller derover. Den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, vil i sine priser for køb af overskudsvarme kunne indregne den laveste af følgende: Prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Prisloftet efter §§ 3, 5 eller 6, jf. stk. 2. Varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvarmevirksomhedens samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme skal holdes under prisloftet. Fastsættelse og udmeldelse af et prisloft Forsyningstilsynet fastsætter årligt et prisloft i hele antal kroner pr. GJ. Prisloftet fastsættes i årets priser på følgende måde: Forsyningstilsynet fastsætter først et interval for prisloftet på baggrund af omkostningerne til varmeproduktion, hvor andelen af vedvarende energi i varmeproduktionen udgør mindst 90 procent ifølge varmeforsyningsvirksomhedernes seneste anmeldelse til Forsyningstilsynet pr. 1. oktober, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Atypisk lave produktionsomkostninger efter Forsyningstilsynets vurdering indgår ikke i fastsættelsen af intervallet. Intervallet fastsættes herefter på baggrund af den halvdel af varmeforsyningsvirksomhederne, der har de laveste produktionsomkostninger. Af disse virksomheder udgør de virksomheder med henholdsvis laveste og højeste varmeproduktionsomkostninger intervallets yderpunkter. Forsyningstilsynet kan anvende tidligere års anmeldelser til brug for fastsættelsen af intervallet for prisloftet, hvis anmeldelserne bidrager til et mere retvisende interval. Forsyningstilsynet beregner derefter et simpelt gennemsnit af de samlede produktionsomkostninger for opvarmet vand, der er produceret på en fliskedel, og for opvarmet vand, der er produceret på en varmepumpe med luft som varmekilde. Produktionsomkostningerne beregnes på baggrund af Energistyrelsens seneste data fra Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme og en vægtet elpris baseret på historiske priser samt Energistyrelsens forventede elpris. Prisloftet fastsættes til det simple gennemsnit i stk. 1, nr. 2, hvis det ligger inden for intervallet i stk. 1, nr. 1. Hvis det simple gennemsnit ikke ligger inden for intervallet, fastsættes prisloftet til den nærmeste værdi inden for intervallet. De omkostninger, der indgår i beregninger af prisloftet samt beregningsmetoden, jf. stk. 1, fremgår af bilag 1. Forsyningstilsynet udmelder hvert år senest den 1. november det fastsatte prisloft efter § 3 med virkning for det efterfølgende kalenderår. Prisloftet udmeldes på Forsyningstilsynets hjemmeside. Forsyningstilsynet foretager forudgående høring af prisloftudmeldingen ved at offentliggøre et udkast til prisloft på Forsyningstilsynets hjemmeside i mindst 14 dage. Fastsættelse og fastlåsning af individuelle prislofter Forsyningstilsynet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, fastsætte et individuelt prisloft, jf. dog stk. 5. Forsyningstilsynet kan eksempelvis fastsætte et individuelt prisloft, hvor lokale forhold medfører, at prisloftet efter § 3 ikke i tilstrækkelig grad afspejler de lokale muligheder for alternative investeringer i de billigste varmeproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energi. Varmeforsyningsvirksomheden indsender dokumentation for, at der er tale om et særligt tilfælde med tilhørende ansøgning om et konkret individuelt prisloft. Forsyningstilsynet fastsætter som udgangspunkt et prisloft på baggrund af varmeforsyningsvirksomhedens ansøgning om et konkret individuelt prisloft. Forsyningstilsynet kan fastsætte et andet individuelt prisloft, eksempelvis hvis Forsyningstilsynet vurderer, at dokumentationen ikke er fyldestgørende. Forsyningstilsynet fastsætter som udgangspunkt ét individuelt prisloft. Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte forskellige individuelle prislofter, hvis varmeforsyningsvirksomheden får leveret overskudsvarme fra flere leverandører. Forsyningstilsynet kan ikke fastsætte et individuelt prisloft, der overstiger prisen efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, jf. § 2, nr. 1. For et nyt anlæg, der udnytter og leverer overskudsvarme, kan Forsyningstilsynet efter ansøgning fra den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, forhøje prisloftet i op til 3 år fra anlæggets idriftsættelse mod en tilsvarende nedsættelse af prisloftet i tilsvarende antal år efterfølgende, jf. dog stk. 4. Prisloftet forhøjes henholdsvis nedsættes i hele antal kroner pr. GJ. Ved et nyt anlæg forstås et anlæg, der godkendes i medfør af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Forsyningstilsynet kan fastsætte et prisloft efter stk. 1, hvor det gennemsnitlige niveau for prisloftet for den samlede periode svarer til niveauet for prisloftet udmeldt efter § 3 i året for anlæggets idriftsættelse. Forsyningstilsynet kan ikke fastsætte et forhøjet prisloft, der overstiger prisen efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, jf. § 2, nr. 1. Den virksomhed, der leverer overskudvarme, og den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, kan indgå aftale om at fastlåse prisloftet efter §§ 3, 5 eller 6 i en nærmere aftalt periode, jf.

§ 2. Fastlåsning af prisloftet efter § 6 skal ske til det i medfør af § 3 udmeldte prisloft i året for idriftsættelse af det nye anlæg. Fastlåses prisloftet, vil Forsyningstilsynets senere udmeldte prislofter efter § 3 ikke finde anvendelse i den aftalte periode for fastlåsning. En aftale efter stk. 1 skal anmeldes til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2. §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2024. Bekendtgørelse nr. 2652 af 28. december 2021 om fastsættelse af et prisloft på levering af overskudsvarme ophæves. Et prisloft udmeldt efter bekendtgørelse nr. 2652 af 28. december 2021 om fastsættelse af et prisloft på levering af overskudsvarme opretholdes, indtil det afløses af et prisloft udmeldt efter denne bekendtgørelse. For en leveringsaftale, der er indgået før den 1. januar 2022, får bekendtgørelsen virkning fra den 1. januar 2024, medmindre den genforhandles i perioden fra den 1. juli 2023 til den 31. december 2023. Beregningsmetode for fastsættelse af prisloft efter § 3 Beregning af interval: Intervallet for produktionsomkostninger fastsættes ud fra de 50 pct. billigste virksomheders varmeproduktionsomkostninger, baseret på de senest anmeldte priseftervisninger pr. 1. oktober i det forudgående år prisloftet gælder. For beregning af intervallet for produktionsomkostninger anvendes følgende formel: Udvælgelse af varmeforsyningsvirksomheder Til fastsættelse af intervallet for produktionsomkostninger anvendes omkostninger og samlet produktion af varme fra priseftervisninger indberettet til Forsyningstilsynet. Kriterierne for udvælgelse fastsættes af Forsyningstilsynet under hensyn til, at virksomhederne er aktive og ikke har varmeproduktion fra hverken affaldsforbrænding eller overskudsvarme, ligesom kraftvarmeselskaber ikke kan indgå i beregningen. Der medtages omkostninger fra virksomheder, der har en haft en varmeproduktion, hvor mindst 90 pct. af den samlede varmeproduktion udgøres af vedvarende energi herunder el. Andelen er beregnet som summen af mængderne af vedvarende energikilder samt el til fx elkedel og varmepumpe anvendt i produktionen (i MWh) ift. den samlede anvendte mængde brændsel (i MWh). Samlet produktion af varme Den samlede produktion af varme fastsættes som de udvalgte virksomheders samlede varmeproduktion opgjort i MWh. Omkostningsgrundlag Omkostningsgrundlaget fra de virksomheder, der indgår i intervallet for produktionsomkostninger, fastsættes som de sammenlagte omkostninger ud fra følgende poster i kr.: For virksomheder, der anmelder efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 (Nye anmeldelseskrav) medtages følgende poster til produktionsomkostninger: Brændselsomkostninger i alt Forbrug af købte CO2-kvoter El, vand og kemikalier i produktion Drift og vedligeholdelse på produktionsanlæg Løn i produktionsanlæg Administration i produktionsanlæg Afskrivninger på produktionsanlæg Nettofinansielle udgifter til produktion For virksomheder, der anmelder efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 (Gamle anmeldelseskrav) medtages følgende poster til produktionsomkostninger: Brændselsomkostninger i alt Forbrug af købte CO2-kvoter Drift og vedligeholdelse på produktionsanlæg Løn i produktionsanlæg Afskrivninger på produktionsanlæg Følgende poster medtages proportionalt i forhold til produktions- og distributionsomkostninger ud af de samlede omkostninger: El, vand og kemikalier Drift og vedligeholdelse på øvrige anlæg Administration ekskl. løn Afskrivninger på øvrige anlæg Løn i administration Løn øvrige anlæg Nettofinansielle udgifter i alt Beregning af det simple gennemsnit Det simple gennemsnit, er baseret på generelle varmeproduktionsomkostninger for hhv. en fliskedel (6 MW) og en varmepumpe (10 MW) med luft som varmekilde. De to teknologier vægter lige højt i prisberegningen. Der er for hver af de to teknologier foretaget en 1-årig beregning af varmeproduktionsomkostningerne. Omkostningerne opdeles i følgende kategorier: Omkostninger til investering af anlæg omfatter de omkostninger, der er nødvendige for at muliggøre varmeleverance fra anlægget. Her er ikke indregnet omkostninger til transport af varme fra varmeproduktionsanlægget til fjernvarmenettet. Omkostningerne til investering omregnes til en årlig omkostning baseret på et annuitetslån Omkostninger til fast drift og vedligeholdelse Omkostninger til variabel drift og vedligeholdelse Omkostninger til (primært) energiforbrug omfatter selve brændslet/elektriciteten, men også tariffer, transportomkostninger, afgifter, tilskud m.v. forbundet med køb af energi Beregningerne er foretaget ud fra følgende forudsætninger: Beregningerne er foretaget ud fra følgende forudsætninger: Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme: Investeringsomkostninger, omkostninger til drift og vedligeholdelse, virkningsgrad/COP, levetid, opstartsomkostninger for varmepumpen: For varmepumpen er valgt en varmepumpe med luft som varmekilde og med en installeret effekt på 10 MW varme For biomasse er valgt en kedel, der anvender flis som brændsel med en installeret effekt på 6 MW varme Økonomiske nøgletal fra teknologikataloget er omregnet til prisniveauet for det år, hvor prisloftet er gældende Anvendte energipriser: For den beregnede elpris anvendes en vægtning, hvor historiske elpriser vægter to tredjedele og Energistyrelsens forventede elpriser vægter en tredjedel. De historiske priser beregnes som gennemsnittet af de forudgående 24 måneders elpriser på spotmarkedet for perioden 1. oktober – 30. september. Til fastsættelse af de forventede elpriser anvendes Energistyrelsens senest forventede elpris for det år, prisloftet skal være gældende. Den forventede elpris skal være opgjort senest 1. oktober i det år prisloftet beregnes. Til fastlæggelse af eltarif anvendes opgørelse over omkostninger til transport og avancer på el for den største forbrugsstørrelse jf. Energistyrelsens senest opdaterede Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner. For flispris anvendes træflisprisen ’An værk’ jf. Energistyrelsens senest opdaterede Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, for det år, hvor prisloftet er gældende Energipriser og eltarif er omregnet til prisniveauet for det år, hvor prisloftet er gældende. Andre forudsætninger: Rente: Fastsat til et simpelt gennemsnit over den daglige 12 måneders Cibor-rente tre måneder tilbage fra den 1. oktober + 1 pct. Antal fuldlasttimer: Fastsat til 5.000 timer Afgifter: Gældende afgifter. Omfatter på tidspunktet for ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen elvarmeafgift for el til varmepumper og NOx-afgift for flis Antal opstart af varmepumpe: Fastsat til 100/år