AI-assisted research summary: The municipal council may adopt local rules requiring owners to replace or remove older wood-burning stoves or fireplace inserts in district-heated areas, and it must update those rules and the accompanying map if new collective heating areas are added.
Bekendtgørelse om kommunale forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af ældre brændeovne og pejseindsatse i områder med kollektiv varmeforsyning 1) Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Bekendtgørelse om kommunale forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af ældre brændeovne og pejseindsatse i områder med kollektiv varmeforsyning Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). I medfør af § 7, stk. 1, nr. 13 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023 fastsættes: Anvendelsesområde Denne bekendtgørelse fastsætter regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse ældre fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW i form af brændeovne og pejseindsatse i områder med kollektiv varmeforsyning, herunder forskrifter om bødestraf, inddragelse af offentligheden og digital offentliggørelse af vedtagne forskrifter. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på følgende brændeovne og pejseindsatse: Antikke brændeovne produceret før 1920. Brændeovne og pejseindsatse i fredede bygninger. Brændeovne med vandtank. Brændekomfurer opbygget på stedet. Indmurede pejseindsatse, hvor udskiftning eller nedlæggelse kræver så omfattende konstruktions- og/eller bygningsmæssige ændringer, at det nødvendiggør en betydelig indsats fra bygningshåndværkere og deraf følgende omkostninger for ejeren. Kakkelovne. Masseovne. Pilleovne. Åbne pejse, hvorved forstås et åbent ildsted, hvor forbrændingen ikke er adskilt fra det rum, hvori pejsen er placeret, og som tager forbrændingsluften gennem pejseåbningen. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Fyringsanlæg: En teknisk indretning, hvori fast brændsel afbrændes med henblik på anvendelse af den frembragte varme, herunder brændeovne, pejseindsatse, kedler, pillefyr, masseovne, kakkelovne m.v. Brændeovn: Et fyringsanlæg med låge eller låger designet til at afgive varme direkte til omgivelserne. Pejseindsats: Fyringsanlæg med låge eller låger designet til at blive installeret i en ildstedsåbning. Område med kollektiv varmeforsyning: Et område, der er udlagt til gas- eller fjernvarmeforsyning ved et projekt godkendt af kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning. Gasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktion vedrørende gas, som er omfattet af § 6, stk. 1, nr. 6, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 423 af 19. april 2023. Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af forskrifter Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med reglerne i §§ 5-11 vedtage forskrifter om, at en ejer skal udskifte eller nedlægge sin ældre brændeovn eller pejseindsats, jf. dog § 2, og revidere eller ophæve sådanne forskrifter. Kommunalbestyrelsen vedtager forskrifter og eventuel revision eller ophævelse af sådanne forskrifter i et møde. Forskrifter skal gælde i alle områder i kommunen med kollektiv varmeforsyning, jf. dog stk. 2. Forskrifter skal være ledsaget af et vejledende kort, som illustrerer de områder i kommunen, hvor forskrifterne finder anvendelse. En ejendom omfattes af forskrifter fra det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra et gasdistributionsselskab eller en varmedistributionsvirksomhed. Kommunalbestyrelsen reviderer forskrifter og det ledsagende vejledende kort, hvis kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af forskrifter efter § 4 udlægger nye områder til kollektiv varmeforsyning i henhold til lov om varmeforsyning. Forskrifter skal gælde for alle brændeovne og pejseindsatse, som er installeret senest den 1. juni 2008, jf. dog