Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper

Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. I medfør af § 5, § 6, § 7, § 67, stk. 2, og § 87, stk. 9, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022, fastsættes: Beskyttelsesordningen Naturtyper m.v. For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der den 1. juli 1992 ligger i byzone eller sommerhusområde, gælder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er gennemført en særlig driftsform på et areal, herunder braklægning og/eller pleje af dette, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, medmindre andet er bestemt i aftalen. Undtagelsen gælder indtil et år efter aftaleperiodens udløb. Hvor aftalen indgås med kommunalbestyrelsen, skal aftalen indeholde en nærmere angivelse af, i hvilken udstrækning der på det omhandlede areal findes områder, som er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens

§ 3. Indgås der aftale med en offentlig myndighed om pleje af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen. Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb. Indgås der aftale med en offentlig myndighed om økologisk drift af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen. Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb. Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der er dannet, fordi der på et areal efter aftale med en offentlig myndighed er etableret et minivådområde til fjernelse af næringsstoffer fra landbrugsjord, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, medmindre andet er bestemt i aftalen. Undtagelsen omfatter projektarealet, der er indtegnet i Internet Markkort (IMK) eller er afgrænset i overensstemmelse med et af en offentlig myndighed givet tilsagn om tilskud, dvs. anlægget med et omkringliggende areal. Undtagelsen gælder, indtil minivådområdet er nedlagt, hvorved forstås, at minivådområdet ikke længere er i drift, og at projektarealet er retableret med henblik på anvendelse til andet formål end minivådområde. For søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der er dannet på et areal, efter at der på arealet er etableret et projekt, som er omfattet af stk. 2, jf. dog stk. 4, gælder naturbeskyttelseslovens § 3 ikke for tilstandsændringer som følge af ammoniakdeposition fra husdyrbrug. Undtagelsen i stk. 1 gælder for projekter, der opfylder følgende krav: Projektet skal omfatte udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med mindst 6 pct. organisk kulstofindhold. Projektet skal etableres efter aftale med en offentlig myndighed eller offentlig forvaltningsenhed. Projektet skal være aftalt fra 1. januar 2014 eller derefter. Projektet skal være tinglyst på arealet. Undtagelsen i stk. 1 gælder for hele projektarealet, der er indtegnet i Internet Markkort (IMK) eller MiljøGIS (Miljøstyrelsens webkort med data om natur og miljø), og som er angivet i forbindelse med tinglysning af projektet. Undtagelsen i stk. 1 gælder ikke for: Projekter, der har naturudvikling som hovedformål. Ammoniakfølsomme naturtyper, der er oplistet i bilag 3, pkt. D, i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug, hvis naturtyperne er beliggende inden for et Natura 2000-område og er omfattet af udpegningsgrundlaget. Administration af dispensationsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, skal respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (habitatdirektivet) som beskrevet i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Habitatdirektivets artikel 12, 13 og 16 samt lister over danske dyre- og plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a) b), fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Særlige anlæg Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3 gælder ikke for diger, høfder, bølgebrydere og øvrige kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse m.v., og sådanne mindre bade- og bådebroer, der er omfattet af § 2 i bekendtgørelse om bade- og bådebroer. Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger og af mindre bade- og bådebroer må ikke forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr Udsætning af fisk, krebs og bløddyr i søer og vandløb, der er omfattet af fiskeriloven, er undtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, der således kun finder anvendelse ved udsætning i kunstige vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for et naturligt vandløbssystem, og lukkede vande i enkeltmandseje. Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, anvendelse, hvis udsætning forudsætter eller indebærer fysiske indgreb i vandområdet. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr, der ikke er optaget på den som bilag 2 til bekendtgørelsen offentliggjorte fortegnelse, kræver tilladelse fra Miljøstyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens

§ 31. Udpegning af vandløb Ved en revision af den tidligere foretagne udpegning af de vandløb, der er omfattet af beskyttelsesordningen, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, fremlægges kommunalbestyrelsens kort med forslag til revideret udpegning af vandløb til offentligt gennemsyn i 8 uger. Offentliggørelse af kommunalbestyrelsens kort med forslag til revideret udpegning af vandløb sker efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen sender tillige forslaget til interesserede erhvervs- og interesseorganisationer. Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist indsendes forslaget til miljøministerens godkendelse ledsaget af de bemærkninger, som er fremkommet under den offentlige fremlæggelse, og kommunalbestyrelsens kommentarer hertil. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre miljøministerens godkendelse af de i § 8 nævnte kort og det tidspunkt, hvorfra kortene efter miljøministerens bestemmelse skal være gældende. Offentliggørelse sker efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside. Oplysning om beskyttelsesordningen Kommunalbestyrelsen giver efter anmodning fra offentlige myndigheder, berørte ejere, brugere m.v. oplysning om, hvorvidt en bestemt foranstaltning, areal, sø eller vandløb er omfattet af beskyttelsesordningen. Kommunalbestyrelsen skal besvare en modtagen forespørgsel inden for 4 uger. Har vedkommende ejer m.v. ikke modtaget svar inden udløbet af den i 1.pkt. nævnte frist, kan ændringen gennemføres uden dispensation. Den regel, der er nævnt i stk. 2, 2. pkt., gælder ikke for foranstaltninger og arealer samt søer, der klart falder ind under beskyttelsesordningen. Reglen gælder heller ikke for vandløb, som er udpeget som beskyttede i offentliggjorte registreringer, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Hvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist har anmodet vedkommende ejer m.v. om yderligere oplysninger, regnes fristen først fra modtagelsen af de ønskede oplysninger. Underretning og offentliggørelse m.v. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt meddele afgørelser om naturbeskyttelseslovens § 3 til adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, Miljøstyrelsen, og offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i sagen. De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger og organisationer, hvis de har anmodet kommunalbestyrelsen herom: Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Kommunalbestyrelsens underretning om dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3 skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7. Kommunalbestyrelsen giver den, som har fået en dispensation, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere offentliggøre andre sådanne afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 11, stk. 1 og 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om hovedindholdet af afgørelsen, hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen, det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og klageadgangen. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2023. Bestemmelsen i § 2, stk. 4, gælder også for aftaler indgået før den 1. september 2018, hvis aftaleperioden udløber efter den 1. juli 2018. Bestemmelsen i § 3 gælder også for aftaler indgået før den 1. september 2018, hvis minivådområdet ikke er nedlagt før den 1. juli 2018. Bekendtgørelse nr. 401 af 20. april 2023 om beskyttede naturtyper ophæves. Habitatdirektivets artikel 12, 13 og 16 samt lister over danske dyre- og plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a) og b) Artikel 12 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod: a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer c) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. 2. For disse dyrearter forbyder medlemsstaterne opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden iværksættelsen af dette direktiv. 3. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), samt stk. 2 gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet af denne artikel. 4. Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter. Artikel 13 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning for de plantearter, der er nævnt i bilag IV, litra b), med forbud mod: a) forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen b) opbevaring, transport, salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder af disse arter, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden dette direktivs iværksættelse. 2. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), gælder for alle livsstadier for de planter, der er omfattet af denne artikel. Artikel 16 1. Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b): a) for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet d) med henblik på forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter e) for under omhyggeligt kontrollerede betingelser selektivt og i begrænset omfang at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag IV, i et antal, der er begrænset og specificeret af de kompetente nationale myndigheder. 2. Medlemsstaterne sender hvert år en rapport til Kommissionen efter den model, som udvalget fastlægger, om fravigelserne efter stk. 1. Kommissionen udtaler sig om fravigelserne inden for højst tolv måneder efter modtagelsen af rapporten og underretter udvalget. 3. Rapporterne skal indeholde oplysninger om: a) de arter, der er omfattet af fravigelserne, og begrundelsen herfor, bl.a. risikoens art, med angivelse i givet fald af afviste alternative løsninger og anvendte videnskabelige oplysninger, b) de midler, ordninger eller metoder, der er tilladt i forbindelse med indfangning eller drab af dyrearter, og begrundelsen for anvendelsen heraf, c) de omstændigheder med hensyn til tid og sted, hvorunder disse fravigelser tillades, d) den myndighed, der er bemyndiget til at erklære og kontrollere, at disse betingelser er opfyldt, og til at træffe beslutning om, hvilke midler, ordninger eller metoder der må anvendes, inden for hvilke grænser og af hvilke tjenester samt hvilke personer der har ansvaret for gennemførelsen, og e) de kontrolforanstaltninger, der iværksættes, og resultaterne heraf. Liste over danske dyrearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a), jf. artikel 12 Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed PATTEDYR MAMMALIA Småflagermus Alle arter Microchiroptera GNAVERE RODENTIA Syvsovere Hasselmus Sicista betulina Gliridae Hoppemus Birkemus Sicista betulina Zapodidae ROVDYR CARNIVORA Mårfamilien Odder Lutra lutra Mustelidae HVALER CETACEA Alle arter KRYBDYR REPTILIA Sumpskildpadder Europæisk sumpskildpadde Emys orbicularis Emydidae Firben Markfirben Lacerta agilis Lacertidae Snoge Glatsnog Æskulapsnog Coronella austriaca Elaphe longissima Colubridae PADDER AMPHIBIA Salamandre Salamandridae Stor vandsalamander Triturus cristatus Skivetungede frøer Discoglossidae Klokkefrø Bombina bombina Løgfrøer Pelobatidae Løgfrø Pelobates fuscus Løvfrøer Hylidae Løvfrø Hyla arborea Ægte frøer Ranidae Spidssnudet frø Springfrø Rana arvalis Rana dalmatina Tudser Strandtudse Grønbroget tudse Bufo calamita Bufo viridis Bufonidae FISK PISCES Laksefisk Snæbel Coregonus Oxyrhynchus Salmoniformes INSEKTER INSECTA Biller Bred vandkalv Lys skivevandkalv Dytiscus latissimus Graphoderus Bilineatus Coleoptera Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed Torbister Eremit Osmoderma eremita Scarabaeidae Sommerfugle Sortplettet blåfugl Maculinea arion Lepidoptera Guldsmede Grøn mosaik- guldsmed Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed Aeshna viridis Leucorrhinia pectoralis Ophiogomphus cecilia Odonata BLØDDYR MOLLUSCA Muslinger Tykskallet malermusling Unio crassus Bivalvia Liste over danske plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra b), jf. artikel 13 Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed BREGNER FILICOPSIDA Slangetungefamilien Enkelt månerude Botrychium simplex Ophioglossaceae ENKIMBLADEDE MONOCOTYLEDONES Skebladfamilien Vandranke Luronium natans Alismataceae Najadefamilien Liden Najade Najas flexilis Najadaceae Gøgeurtfamilien Fruesko Mygblomst Cypripedium calceolus Liparis loeselii Orchidaceae TOKIMBLADEDE DICOTYLEDONES Stenbrækfamilien Gul Stenbræk Saxifraga hirculus Saxifragaceae Positivliste Fortegnelse over nutidigt forekommende arter af ferskvandsfisk og krebs i Danmark, der i udsætningsmæssig sammenhæng betragtes som naturligt hjemmehørende Dansk navn Latinsk navn Højere systematisk enhed Geografisk udbredelse Distrikt Danmark er inddelt i 31 distrikter, der relaterer sig til eksisterende vandløbssystemer. RUNDMUNDE PETROMYZONTIDAE Flodlampret Lampetra fluviatilis Hele landet 1-31 Bæklampret Lampetra planeri Hele landet Havlampret Petromyzom marinus Gyder i store vandløb 1-31 LAKSEFISK SALMONIDAE Laks Salmo salar Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden samt Gudenåen 15, 24-30 Ørred Salmo trutta Hele landet 1-31 Regnbueørred Arterne karpe, sandart og regnbueørred er, i modsætning til de øvrige arter på »positivlisten«, ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. De forekommer dog så udbredt, som følge af udsætning og udslip, at de i udsætningsmæssig sammenhæng behandles som hjemmehørende arter. Oncorhyn- chus mykiss Meget udbredt. Kun få selvproducerende bestande. Undslipper fra dambrug. Udsættes i put-and-take søer 1-31 Helt Coregonus lavaretus Vandsystemer med udløb til Vesterhavet og Limfjorden. Mariager Fjord samt Gudenåen 15, 16, 18-28 Snæbel Coregonus oxyrinchus Vandsystemer med udløb til Vadehavet 28-30 Heltling Coregonus albula Susåens, Gudenåens og Skals Å vandsystemer, evt. udsat i Susåen 6, 15, 22 Smelt Osmerus eperlanus Flere bestande i søer og vandløb landet over. Stor udbredelse i Gudenåen 1, 4, 11, 15, 18-19, 21-23, 25-26 Stalling Thymallus thymallus Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden, udsat i Gudenåen 24-28, udsat i distrikt 15 GEDDEFAMILIEN ESOCIDAE Gedde Esox lucius Hele landet 1-31 KARPE- FAMILIEN CYPRINIDAE Skalle Rutilus rutilus Hele landet 1-31 Rudskalle Scardinius erythroph- talmus Hele landet, muligvis undtagen Bornholm 2-31 Strømskalle Leuciscus leuciscus Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden 24-30 Rimte Leuciscus idus Sjælland og Fyn samt Grenåens, Vidåens og Brede Ås vandsystemer 2-9, 14, 29-30 Flire Blicca bjoerkna Hele landet. Udbredelse dårligt kendt. 1-31 Brasen Abramis brama Hele landet, muligvis undtagen Bornholm 2-31 Regnløje Leucaspius delineatus Bornholm, Sjælland, Kogsbølle Bæk på Fyn, muligvis udsat i Sandbjerg-Mølledam v. Sønderborg, Skærsø, Ejstrup Søerne v. Skjern og Rovst Fiskesø v. Grindsted 1-8, enkelte observationer i distrikt 9, 11, 12, 27 Elritse Phoxinus phoxinus Bornholm, Fyn, hele Jylland. På Sjælland kun Køge Å og Susåen 1, 5, 6, 9-30 Suder Tinca tinca Kendes fra hele landet undtagen Lolland. I Nordjylland kun fra Thy og Raunstrup Sø. Sjælden i Vestjylland 1-6, 8-16, 18-30 Grundling Gobio gobio Almindelig i Øst- og Midtjylland, sjældnere i Vestjylland. I Nordjylland kun Rye Å og Mors. På øerne kun Arresø, Frederiksborg Slotssø og Susåen 2, 3, 6, 11-16, 18-30 Løje Alburnus alburnus Hele landet 1-31 Karuds Carassius carassius Hele landet 1-31 Karpe Der henvises til note 2. Cyprinus carpio Indført i 1500-tallet, udsat i hele landet 1-31 SMERLINGER COBITIDAE Smerling Barbatula barbatula 2 vandsystemer på Fyn og 2 i Jylland 9, 12, 15 Pigsmerling Cobitis taenia 5 vandsystemer på Sjælland og 3 på Fyn 4, 5, 6, 8, 9 Dynd- smerling Misgurnus fossilis Vidåen, Sølsted Mose (1980), Magisterkogen (1983) 30 PIGFINNEFISK PERCIDAE Aborre Perca fluviatilis Hele landet 1-31 Sandart Der henvises til note 2. Stizostedion lucioperca Udsat mange steder landet over, muligvis naturlig forekomst i Sønderjylland 1-6, 8-15, 19, 21-25, 28-30 Hork Gymnocephalus cernuus Hele landet, undtagen Bornholm og Vendsyssel 2-16, 17-31 FERSKVANDSULKE COTTIDAE Finnestribet ferskvands- ulk Cottus poecilopus Skjern å 27 Hvidfinnet ferskvands- ulk Cottus gobio Uddød, talrig i Susåen indtil ca. 1960 6 ÅLEFAMILIEN ANGUILLIDAE Ål Anguilla anguilla Hele landet 1-31 TORSKEFISK GADIDAE Ferskvands- kvabbe eller Knude Lota lota Hele landet, undtagen Bornholm, Lolland-Falster og nord for Limfjorden 2-6, 9-16, 18-19, 21,31 HUNDE- STEJLER GASTERO- STEIDAE Trepigget hundestejle Gasterosteus aculeatus Hele landet 1-31 Nipigget hundestejle Pungitius pungitius Hele landet 1-31 STAMSILD CLUPEIDAE Stavsild Alosa fallax Gyder sandsynligvis i flere større vandløb. Fanges jævnligt ved kyster og fjorde. Registreres hvert år i Ribe Å 1-31 Majsild Alosa alosa Som stavsild, men muligvis mindre udbredt 1-31 MULTE- FAMILIEN MUGILIDAE Tyklæbet multe Chelon labrosus Er i de senere år registreret i stigende omfang langs kyster og vandløb. Gyder sandsynligvis flere steder 24-30, evt. andre steder FLADFISK PLEURONEC-TIDAE Skrubbe Platichthys flesus Nedre del af vandsystemer i hele landet 1-31 KREBS ASTACIDAE Flodkrebs Astacus astacus Hele landet 1-31