Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn Bekendtgørelse om fradrag i efterløn I medfør af § 74 i, § 74 j, stk. 13, § 74 k, stk. 3, og § 74 n, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse: Fradrag i efterløn for pensioner Oplysning om pensioner m.v. For medlemmer, der går på efterløn, skal a-kassen foretage en endelig opgørelse af alle pensioner m.v. med værdien, jf. §§ 2 og 3, ved medlemmets efterlønsalder, jf. lovens

§ 74. Opgørelsen skal ske på baggrund af pengeinstitutters, livsforsikringsselskabers og pensionskassers m.v. samt offentlige myndigheders indberettede oplysninger om pensioner m.v., jf. § 3, stk. 1, samt medlemmets egne skriftlige erklæringer herom. De indberettede pensionsoplysninger indhentes af a-kassen via Skatteforvaltningens Dataudvekslingsplatform (DUPLA). Indbetaling på en pensionsordning efter lovens § 74 j, stk. 8, skal indgå i opgørelsen af pensionen efter

§ 1. Indbetalingen skal indgå med enten den beregnede livsvarige årlige ydelse eller den indbetalte sum. Hvis indbetalingen foretages efter, at medlemmet er gået på efterløn, lægges værdien af indbetalingen efter lovens § 74 j, stk. 8, til den pensionsopgørelse, som medlemmet fik foretaget ved overgangen til efterløn. Foretager et medlem flere indbetalinger, skal der for hver indbetaling foretages en ny opgørelse. Opgørelsen skal have virkning fra den 1. i måneden efter tidspunktet for indbetaling til pensionen. Hvis et medlem i overensstemmelse med pensionsordningens aldersvilkår får udbetalt pension mellem det 60. år og efterlønsalderen, skal disse udbetalinger tillægges pensionsopgørelsen, jf. § 1, stk. 1. Medlemmet har pligt til at holde a-kassen underrettet om indbetalinger på en pension efter lovens § 74 j, stk. 8, og udbetalinger jf. stk. 2, der efter lovens § 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget. A-kassen sender den nye opgørelse efter § 1, stk. 1, til medlemmet. A-kassen skal vejlede medlemmet om, hvilken betydning de indberettede pensioner m.v. har for medlemmets efterløn. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, indberetter i elektronisk form oplysninger om værdien af pensioner m.v. til Skatteforvaltningens register ”Pensionsrettigheder” (PERE) ½ år før, personen når efterlønsalderen, jf. § 74 i loven. Pengeinstitutter m.v. indberetter desuden oplysninger om udbetalinger, der er foretaget i overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og efterlønsalderen. Indberetningerne sker efter Skatteministeriets bekendtgørelse om indberetning af værdien af pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse. Et medlem, som overgår til efterløn, skal skriftligt oplyse over for a-kassen, om der i perioden fra indberetningen til efterlønsalderen er sket ekstraordinære indbetalinger til pension m.v. Som en ekstraordinær indbetaling anses følgende: Indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente eller lignende). Indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er indberettet med størrelsen af depotet på indberetningstidspunktet, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem til efterlønsalderen. Indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og indberettet med størrelsen af depotet ½ år før efterlønsalderen. Indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning af pensioner. Hvis der sker ekstraordinær indbetaling til pension m.v., der tilsammen overstiger en mindstegrænse, som svarer til det til enhver tid fastsatte grundbeløb efter § 18, stk. 5, i lov om beskatning af pensionsordninger, skal a-kassen opgøre den eller de pågældende pensioner som følger: Det årlige livsvarige pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 1, opgøres med den faktiske årlige ydelse på datoen for efterlønsalderen. Depotværdien af pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 2 og 3, tillægges det eller de ekstraordinært indbetalte beløb. Renter, kursudvikling m.v. i perioden fra indberetningen af pension til efterlønsalderen tilskrives ikke eller trækkes ikke fra ved opgørelsen af ny reguleret depotværdi af pensionen. Værdien af den nyoprettede pension efter stk. 3, nr. 4, opgøres ved efterlønsalderen. Ved beregning af, om de ekstraordinære indbetalinger overstiger mindstegrænsen i stk. 4 bruttoficeres indbetalinger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A. Det sker ved, at depotværdien divideres med 0,627, efter bestemmelsen i lovens § 74 j, stk. 5. Hvis et medlem i perioden efter indberetning af oplysningerne til Skatteforvaltningens register ”Pensionsrettigheder” (PERE) har ophævet en pension, eller en pension helt eller delvist er ophørt i forhold til medlemmet med virkning forud for efterlønsalderen, udgår pensionen af den samlede opgørelse, hvis den ikke er udbetalt i overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen, jf. dog

§ 4. Et medlem skal over for a-kassen dokumentere, at en pension er ophævet eller ophørt. En pensionsordning, der er konverteret til en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A, anses ikke som ophævet eller helt eller delvist ophørt. A-kassens nye opgørelse af pensioner m.v., jf. stk. 4 og 5, skal ske på baggrund af oplysninger, som medlemmet selv indhenter til a-kassen. Et medlem skal give oplysning til a-kassen om alle pensioner m.v., der ikke er indberettet til Skatteforvaltningens register ”Pensionsrettigheder” (PERE). Det gælder også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v. Oplysning om pensioner m.v. efter stk. 1, skal afgives med værdien ved efterlønsalderen. Oplysning om en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A, som medlemmet skal give i henhold til § 3, stk. 4, nr. 3, skal være med den bruttoficerede værdi. Det sker ved, at depotværdien divideres med 0,627, efter bestemmelsen i lovens § 74 j, stk. 5. Reglerne om indberetning i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, finder anvendelse for et medlem, som har indbetalt til en pension efter lovens § 74 j, stk. 8. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberetter pensionsinstitutter m.v. den beregnede livsvarige årlige ydelse. Ved indbetaling på en eksisterende ordning skal alene det tillæg, som skal lægges til den eksisterende ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse, indberettes. Indbetaling på alle andre typer pensionsordninger indberettes med værdien af indbetalingen. Pensionsinstitutter m.v. indberetter oplysninger til Skatteforvaltningens register ”Pensionsrettigheder” (PERE) om enhver indbetaling til en pension efter lovens § 74 j, stk. 8, indtil folkepensionsalderen, jf. lovens § 74 j, stk. 9. En klage fra et medlem over oplysning fra et pensionsinstitut m.v. om værdien af pensioner m.v. indgives til det pågældende pensionsinstitut m.v. Beregning af fradrag for pensioner m.v. Alle pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen efter lovens § 74 j, stk. 6 og 8, opgøres på årsbasis. Pensionsudbetalinger, der efter lovens § 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget, fra en pensionsordning indgår i beregningen af fradraget. Udbetalinger omfattet af lovens § 74 j, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden. Udbetalinger omfattet af lovens § 74 j, stk. 6, 2. pkt. indgår i beregningen med det udbetalte beløb før skat og afgifter. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), jf. lovens § 74 j, stk. 7, medfører fradrag i efterlønnen undtagen pensionsudbetalinger, der er omfattet af

§ 29. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd, regionsformænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet medfører fradrag. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til efterlønnen. Der skal ske fradrag i efterlønnen med 80 pct. af det beregnede beløb efter stk. 1, og med 64 pct. af den løbende udbetalte pension før skat efter stk. 3-5. Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn modtager løbende udbetaling af en pension, som skal medføre fradrag efter stk. 3-5 skal opgørelsen af beløbet efter stk. 1 ændres. Det samme gælder, hvis en pension efter stk. 1 først kommer til udbetaling i løbet af perioden. Ved overgangen til efterløn, skal medlemmet oplyse a-kassen om alle pensioner, der skal medføre fradrag efter denne bestemmelse. Der skal ske fradrag for pensioner efter § 7 før fradrag for øvrige indtægter og arbejde efter denne bekendtgørelse. Det samlede beløb på årsbasis efter § 7, stk. 6, som skal fradrages i efterlønnen, omregnes til et månedsbeløb i kroner og ører, der trækkes fra medlemmets efterlønssats om måneden. Den regulerede månedssats afrundes til nærmeste hele kroner. Medlemmet skal ved overgangen til efterløn skriftligt oplyses om de pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen og om størrelsen af den regulerede individuelle sats i timen. Ydelser fra en udenlandsk social pension, herunder alderspension, der ikke direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, medfører fradrag krone for krone i efterlønnen. Det samme gælder, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb. Ved beregning af fradrag for indtægter, omfattet af reglerne i dette kapitel, skal den udenlandske udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn. Fradrag i efterlønnen for arbejde og indtægter Fradrag for arbejde Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger, fritidsbeskæftigelse og godkendt selvstændig virksomhed medfører fradrag. Afvikling af en virksomhed, der er ophørt på tro og love, medfører ligeledes fradrag. Fradraget sker efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge og bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, jf. dog

§ 19. Skifter en aktivitet karakter i efterlønsperioden, således at den skifter definition, finder § 7 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet tilsvarende anvendelse. Støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker med det antal timer, medlemmet får støtte for. Reglerne om mindste udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med efterløn. Reglerne om en tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge og om frigørelsesattester gælder ikke i perioden med efterløn. Hvis der skal ske beregning af fradrag for arbejde på grund af en omregning af udenlandsk indtægt, skal der omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn. Et medlem har ret til at udføre aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller Storbritannien. Frivilligt, ulønnet arbejde kan udføres i op til 65 timer om måneden. De 65 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode eller som en forholdsmæssig andel heraf, hvis der ikke foreligger en hel periode inden for den samme udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag. Reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse. Ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge eller tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden sygdommens indtræden. Hvis et medlem har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, får medlemmet fradrag svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den tid, medlemmet var beskæftiget hos arbejdsgiveren. Et medlem, der er overgået til efterløn, og som ønsker at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal på forhånd meddele dette til a-kassen. A-kassen skal suspendere udbetalingen af efterløn fra tidspunktet for påbegyndelsen af virksomheden. Udbetaling af efterløn kan genoptages, hvis medlemmet enten er endeligt ophørt med drift af virksomheden efter de almindelige regler om ophør eller har fået godkendt fortsat drift af virksomheden, jf. bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Suspension efter stk. 1 kan kun ske én gang i efterlønsperioden. Fritagelse for fradrag for arbejde i sundhedsvæsenet En efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, jf. § 17, medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024, jf. stk. 4. Fritagelse for fradrag er betinget af, at ansættelsesforholdet er påbegyndt den 1. januar 2023 eller senere, og at medlemmet er overgået til efterløn senest ved begyndelsen af ansættelsen. For arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Skifter medlemmet til nye arbejdsopgaver hos den samme arbejdsgiver, eller udarbejdes en ændring af ansættelseskontrakten som følge af en ændring af ansættelsesforholdet, anses det for en ny ansættelse. En efterlønsmodtager, som i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 er påbegyndt et arbejde, som er omfattet af stk. 1, jf. § 17, vil få efterbetalt efterlønsudbetalingen for perioden således, at der ikke foretages fradrag i efterlønnen for arbejde inden for sundhedsvæsenet. Arbejde omfattet af § 16, stk. 1, er alt arbejde indenfor psykiatrien og somatikken, uanset hvilken funktion efterlønsmodtageren udfører, når pågældende er ansat på offentlige og private arbejdspladser inden for sundhedsvæsenet, jf. stk. 2, jf. dog stk. 3. Arbejdspladser inden for sundhedsvæsenet er: Offentlige sygehuse. Regionsdrevet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale. Regionsklinikker, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5. Praksissektoren inden for områder, som er reguleret af overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt en for de pågældende grupper forhandlingsberettiget forening, herunder praktiserende speciallæger, alment praktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, praktiserende tandlæger, tandplejere, praktiserende psykologer og sundhedspersonale ansat på Øfeldt-centrene. Den kommunale sundheds- og ældrepleje. Privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Arbejde, hvor efterlønsmodtageren er ansat hos en privat leverandør, og hvor pågældende i medfør af sin ansættelse leverer sundhedsydelser til kommuner eller regioner, er omfattet af § 16, stk. 1. Arbejde efter § 16, stk. 1, skal være omfattet af lovens § 53, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., eller nr. 2, 1. pkt. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt. Medlemmet skal indsende oplysninger til a-kassen om løntimer og indkomst, jf. § 14 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn, vedrørende arbejde, som er omfattet af § 16, stk. 1. Medlemmet skal indsende en erklæring fra arbejdsgiveren om, at medlemmet er beskæftiget inden for sundhedsvæsenet som defineret i lovens § 74 e, stk. 6, og at medlemmet har haft merarbejde fra den pågældende arbejdsplads, eller at ansættelsesforholdet er begyndt den 1. januar 2023 eller senere. Hvis medlemmet er ansat hos en privat leverandør, skal arbejdsgiver desuden erklære, at medlemmet i medfør af sin ansættelse leverer sundhedsydelser til kommuner eller regioner. Erklæringen fra arbejdsgiveren, jf. stk. 3, skal indsendes første gang, medlemmet efter den 1. juli 2023 indberetter arbejde, der er omfattet af § 16, stk. 1. Dette omfatter også medlemmer, som har haft arbejde omfattet af § 16, stk. 1, men som efter den 1. juli 2023 ikke længere modtager efterløn eller som er ophørt med arbejde inden for sundhedsvæsenet. Sker der ændringer i ansættelsesforholdet, herunder hvis medlemmet får nye eller andre arbejdsfunktioner, skal medlemmet indsende en ny erklæring, jf. stk. 3. Tilsvarende finder anvendelse, hvis medlemmet får nyt arbejde, som er omfattet af § 16, stk. 1. Lempet fradrag For arbejde, som ikke er ukontrollabelt, jf. § 3, stk. 5, i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, foretages fradraget i efterlønnen for de første 42.275 kroners indtægt (2023-niveau) i et kalenderår i efterlønsperioden således: Hvis timelønnen er større end den gældende omregningssats pr. time, jf. lovens § 52, foretages fradraget efter bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen pr. time, jf. lovens § 52, men større end højeste dagpengesats på timebasis, jf. §§ 47 og 70 i loven, foretages fradraget ved at dividere indtægten pr. måned med den til enhver tid gældende omregningssats pr. time. Det timetal, der fremkommer herved, fradrages i efterlønnen. Hvis timelønnen er mindre end højeste dagpengesats på timebasis, ansættes timelønnen til højeste dagpengesats på timebasis, jf. §§ 47 og 70 i loven. Fradraget foretages ved at dividere indtægten pr. måned med den til enhver tid gældende omregningssats pr. time, jf. lovens

§ 52. Det timetal, der fremkommer herved, fradrages i efterlønnen. Timelønnen er før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og inklusiv de tillæg, som er indberettet til indkomstregistret. Timelønnen fastlægges som den gennemsnitlige timeløn for en hel lønperiode. For medlemmer, der har en fast timeløn i en hel periode med udbetaling af efterløn, foretages fradraget ved udbetalingsperiodens udløb efter stk. 1. Der foretages et foreløbigt fradrag efter bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, hvis der ikke er en fast timeløn i hele udbetalingsperioden, timelønnen ikke er kendt ved udbetalingsperiodens udløb, medlemmet ikke har oplyst timelønnen til a-kassen inden udbetalingen, eller der er tvivl om, hvornår beløbet efter stk. 1, 1. pkt., nås. A-kassen regulerer udbetalingen af efterløn efter stk. 4, når lønoplysninger for udbetalingsperioden foreligger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede eller 104 timer om måneden for deltidsforsikrede. 1. pkt. finder ikke anvendelse for arbejde, der er omfattet af stk. 1, nr. 1. For hvert hele kvartal i et kalenderår, hvor medlemmet enten ikke har været overgået til efterløn, eller hvor retten til efterløn er ophørt, fordi medlemmet har nået folkepensionsalderen, nedsættes beløbsgrænsen i stk. 1, 1. pkt., med en fjerdedel. Ved opgørelsen af beløbet efter stk. 1, 1. pkt., indgår alle lønindtægter. Lønindtægter, der indgår, er blandt andet: Lønindtægter, hvor timelønnen er højere end omregningssatsen. Løn for arbejde med ukontrollabel arbejdstid, jf. § 3, stk. 5, i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Udbetalt akkord eller bonus, der ikke er indgået i fradraget efter stk. 3. Løn fra måneder, hvor medlemmet ikke har fået udbetalt efterløn på grund af et for højt timetal, jf. stk. 6. Indtægt fra arbejde, hvor timelønnen er fastsat efter stk. 1, nr. 3, beregnes som timetallet gange højeste dagpengesats på timebasis, jf. lovens §§ 47 og 70. For arbejdsindtægter ud over de første 42.275 kr. (2023-niveau) i et kalenderår eller det nedsatte beløb i overgangsåret eller året, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, foretages fradraget i efterlønnen efter bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. I den udbetalingsperiode af efterløn, hvor indtægtsgrænsen nås, foretages fradraget for den del af indtægten, der overskrider indtægtsgrænsen, efter bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Fradrag for andre indtægter m.v. Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel finder reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge tilsvarende anvendelse. I måneden, hvor medlemmet overgår til efterløn, skal et fuldtidsforsikret medlem have belagt perioden forud for overgangen til efterløn med 7,4 timer pr. dag, eller som deltidsforsikret medlem med 6 timer. Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel skal en udenlandsk udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn. Indtægter for at varetage borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Ferie med løn medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes, og med antallet af løntimer i ferieperioden. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes. For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 7,4 timer af efterlønnen for fuldtidsforsikrede og 6 timer af efterlønnen for deltidsforsikrede. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved afholdelse af ferie på forskud, jf. § 7 i lov om ferie. Hvis efterlønsmodtageren fratræder, inden den afholdte ferie er optjent, og der sker modregning i lønnen efter § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om ferie, efterbetales der efterløn for den ferie, der ikke er optjent. Efterbetalingen foretages for den måned, hvor modregningen i lønnen sker. Udgør feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag et mindre beløb end efterlønnen pr. dag, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn. Et medlem, som holder ferie i et ansættelsesforhold, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer. Dette sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet. Hvis det timetal, der fremkommer, er mindre end 160,33 timer, kan medlemmet få efterløn med fradrag for de beregnede timer. Feriepenge optjent efter ferieloven, efter andre feriebestemmelser eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning, der udbetales i efterlønsperioden eller inden for 3 måneder før overgangen til efterløn, uden at ferien holdes, medfører fradrag i efterlønnen, jf. dog stk. 2. Fradraget efter stk. 1 skal ske fra og med den udbetalingsperiode af efterløn, hvor medlemmet får udbetalt feriepengene. Hvis fradraget ikke kan ske i denne udbetalingsperiode, skal det ske i den førstkommende udbetaling af efterløn inden for 12 måneder fra tidspunktet for udbetalingen af feriepengene. Feriepengene medfører fradrag for det antal feriedage, der udbetales. Hver feriedag medfører fradrag med 7,4 timer. Hvis feriepengenes bruttobeløb pr. time er mindre end efterlønnen pr. time, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn. Har et medlem været ansat på nedsat tid under optjeningen af feriepengene, som udbetales, kan medlemmet få omregnet de udbetalte feriepenge pr. dag til timer. Omregningen sker ved at dele feriepengenes bruttobeløb pr. dag med den seneste timeløn, medlemmet havde før overgang til efterløn. Det beregnede timetal skal fradrages i efterlønnen. For deltidsforsikrede medlemmer skal fradraget efter stk. 5 ske i forhold til et månedligt timetal på 130. Udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag medfører fradrag i efterlønnen time for time. Ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller regler udstedt i medfør heraf medfører fradrag krone for krone i efterlønnen. For et medlem, der er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lovens § 61, stk. 2, skal der ske fradrag med gennemsnittet af de indberettede løntimer i lønperioder, der dækker de sidste 4 uger eller den seneste måned inden konfliktens begyndelse. Hvis et medlem i perioden med efterløn er omfattet af en karantæne, bortfalder udbetalingen af efterløn i en tilsvarende periode. Indtægter, der ikke medfører fradrag Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter: Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende. Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik. Erstatninger, herunder erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver. Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte. Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kapitel 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, sømandslovens § 42 eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene. Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom. Forpagtningsafgift. Indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig. Renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster. Underholdsbidrag. Invaliditetsydelse efter lov om social pension. Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne. Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension). Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler. Betaling for feriefridage, som ikke holdes. Indtægter i form af rådighedsvederlag, personlige tillæg m.m. til deltidsansatte brandmænd. Andre indtægter fra formueforvaltning, jf. bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023. Bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020 om fradrag i efterløn ophæves.