Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi I medfør af § 22, stk. 1, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, og efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 9 og 18, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: Formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse til selvstændigt at kunne lede, udføre samt koordinere patient- og borgercentreret fysioterapeutisk virksomhed gennem evidensbaseret praksis. Fysioterapeuten retter sine ydelser mod såvel den danske sundhedssektor som et globalt sundhedsperspektiv med det formål at fremme, optimere, vedligeholde og genskabe funktionsevne, sundhed og livskvalitet for borgere gennem alle livets faser. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk samt klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for fysioterapeutens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i fysioterapi. Den engelske titel er Bachelor of Physiotherapy. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme of Physiotherapy. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Varighed, struktur og tilrettelæggelse Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Institutionen og organisationen, der stiller praktiksted (klinisk uddannelsessted) til rådighed, samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken (den kliniske uddannelse). Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og institutionen skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udarbejdet i fællesskab, og som skal offentliggøres på institutionens hjemmeside. Institutionen skal godkende praktikstedet. Et praktiksted udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af institutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen. Praktikstedet er over for institutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet, at der er tilknyttet kliniske undervisere, der er fysioterapeuter, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse. Det er tillige en forudsætning for godkendelse, at praktikken opfylder følgende: Ved praktik forstås den del af uddannelsen, hvor den studerende er i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner eller grupper og lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede fysioterapeutiske indsats. Praktikken finder sted på statslige, regionale, kommunale og private institutioner, herunder klinikker samt andre relevante institutioner og foregår under supervision og vejledning. Udvalgte elementer af praktikken kan i begrænset omfang og f.eks. som forberedelse til patientkontakt tilrettelægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium, men kan ikke erstatte direkte patientkontakt i den kliniske afdeling eller institution. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point valgfrie elementer, 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer og bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i moduler på 10 ECTS-point. Uddannelsen består af teoretiske elementer med et samlet omfang på 168 ECTS-point og praktik med et samlet omfang på 42 ECTS-point. Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder: Sundhedsvidenskabelige fag, svarende til 145 ECTS-point. Naturvidenskabelige fag, svarende til 40 ECTS-point. Humanistiske fag, svarende til 15 ECTS-point. Samfundsvidenskabelige fag, svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår følgende obligatoriske temaer tilrettelagt på uddannelsens første to år: Fysioterapi, profession, videnskab og læring på 10 ECTS-point. Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering på 20 ECTS-point. Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet på 20 ECTS-point. Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og diagnosticering på 10 ECTS-point. Fysioterapeutisk undersøgelse og klinisk ræsonnering diagnosticering, behandling og genoptræning på 20 ECTS-point. Fysioterapi i sundhedsfremme og forebyggelse på 10 ECTS-point. Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering på 30 ECTS-point. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordningen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartethed på tværs af uddannelsesinstitutioner, og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende: Indhold i hvert tema i de første to år, jf.

§ 6. Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første to år. Fordelingen af teoretiske elementer og praktik (klinisk uddannelse) i ECTS-point inden for uddannelsens første to år. Fordelingen af fagområder i ECTS-point, jf. § 5, stk. 2, inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år, herunder hvilke prøver der har ekstern bedømmelse og er kliniske og/eller teoretiske. Krav til det afsluttende bachelorprojekt. Regler om merit. Institutionsdelen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Institutionen fastsætter i institutionsdelen obligatorisk og valgfrit indhold i temaer, der tilrettelægges i de sidste 1½ år af uddannelsen. Eksamen m.v. Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 1. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Andre regler Ved en væsentlig ændring af studieordningen skal relevant autorisationsmyndighed orienteres. En ændring af studieordningens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med uddannelsesinstitutionernes samarbejdspartnere vedrørende uddannelsen. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, dog undtaget krav til studieordningens fællesdel. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade, at en uddannelsesinstitution fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidigt fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2023. Bekendtgørelse nr. 503 af 30. maj 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ophæves. Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i fysioterapi skal opnå i uddannelsen Viden Den uddannede kan forstå og reflektere over kroppens opbygning og funktion i et biopsykosocialt perspektiv, kan reflektere over fysioterapeutisk undersøgelse, behandling og sundhedsfremme på baggrund af fysioterapeutisk teori og metode inden for fysisk aktivitet, bevægelse og manuelle metoder, har viden om bivirkninger af lægemidler, som medfører kontraindikationer eller særlige forholdsregler for anvendelse af fysioterapeutiske undersøgelses- og behandlingsformer, har viden om grundlæggende begreber og forhold til sundhedsarbejdet ud fra et biopsykosocialt perspektiv og sundhedssystemernes struktur, kan forstå og reflektere over sundhedspolitiske og økonomiske strukturer i relation til folkesundhed i et nationalt, internationalt og globalt perspektiv, har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning, har viden om, kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom, har viden om og kan reflektere over lovgrundlag og etik inden for selvstændig professionsudøvelse og kan reflektere og handle professionelt i forhold til dette, har viden om og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis, og har kendskab til simple implementeringsmetoder i relation til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling, har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse, har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse, har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egne professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen, har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet og har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis. Færdigheder Den uddannede kan anvende teori og metode inden for sundhedspædagogik/ psykologi, bevægeanalyse, funktionsundersøgelse og vævsundersøgelse og begrunde anvendelse af dette i forhold til anatomiske strukturer, fysiologiske og biomekaniske forhold samt viden om patologi, neurofysiologi og sundheds- og sygdomsbegreber, anvende og vurdere udvalgte kliniske målemetoder i relation til diagnosticering, klassifikation og prognostiske forhold samt ændringer over tid, analysere, vurdere og diagnosticere bevægelses- og funktionsevne i et samarbejde med borgeren/ patienten og i relation til sundhed og livskvalitet, vurdere og begrunde fysioterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering, herunder behandling og genoptræning, anvende og mestre metoder til vurdering af fysiske belastningsformer og psykosociale faktorer i samarbejde med borgeren og patienten, herunder arbejdsmiljømæssige og ergonomiske forhold samt formidling heraf, anvende test og screening samt diagnostisk og prognostisk udredning og behandling af dysfunktioner i muskuloskeletale og fysiologisk relaterede systemer, smertetilstande samt psykosomatiske problemstillinger, i samarbejde med borgeren vurdere behov for hjælpemidler og sundhedsteknologiske løsninger med henblik på at understøtte og fremme borgerens bevægelsesmulighed og funktion samt deltagelses i samfundet, arbejde selvstændigt og fagprofessionelt med afsæt i et borgerperspektiv og med borger- og patientcentrerede ydelser, der respekterer autonomi og værdighed hos det enkelte individ, anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning, rådgivning og udredning om borger- og patientforløb i professionspraksis og i tværprofessionel praksis, mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge, anvende professionsrelevant informations- og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer, anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde og mestre kontinuerlig udvikling ved løbende kritisk refleksion og implementering af ny viden frembragt i sundhedsvidenskabelig forskning samt i professionens kliniske forskning. Kompetencer Den uddannede kan selvstændigt håndtere og tage ansvar for udførelse, formidling og ledelse i forhold til udredning, diagnostik, behandling og genoptræning, sundhedsfremme, optimering af sundhed, samt forebyggelse og rehabilitering, selvstændigt håndtere professions- og forskningsbaseret viden i professionelle sammenhænge og kunne følge, anvende og deltage i forsknings- og udviklingsarbejde inden for såvel tværprofessionelle som fysioterapeutiske professionsområder i såvel offentlig som privat sektor, udøve selvstændig professionel vurdering i unikke og komplekse situationer og i samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle bidrage til at udnytte de samfundsmæssige ressourcer effektivt og sikkert gennem evaluering, dokumentation og kvalitetssikring, selvstændigt lede og udvikle nye virksomhedsområder i relation til samfund og sundhed, der understøtter iværksætteri samt sundhedsteknologisk og borgerdreven udvikling inden for offentlig og privat sektor, selvstændig indgå i en situationsbestemt terapeutisk relation til borgercentrerede ydelser - med udgangspunkt i gældende etiske retningslinjer, patientsikkerhed og krav til journalføring og identificere og håndtere de etiske dilemmaer, der opstår under professionsudøvelsen, selvstændigt identificere borgere med behov for ernæringsindsats samt gennem tværfagligt samarbejde med ernæringsfagligt personale at udarbejde helhedsorienterede rehabiliteringsplaner, påtage sig selvstændigt ansvar som koordinerende og ledende inden for de sundhedsmæssige implementeringer og interventioner i behandlende, sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende praksis, tilpasse sig nye situationer og være innovativ i løsning og beslutningstagning individuelt og i samarbejde med borgerne og andre samarbejdspartnere, udvikle egen viden og færdigheder gennem livslang læring, selvstændigt anvende og integrere national og international forskningsbaseret litteratur samt resultater med henblik på at integrere disse i professionsudøvelsen og udviklingen, håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter, håndtere og selvstændigt indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb, håndtere og påtage sig ansvar for professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst, håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov.