Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af § 22, stk. 1, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 9 og 18, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: Formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt og tværprofessionelt at kunne planlægge, organisere, gennemføre og evaluere opgaver inden for det psykomotoriske og sundhedsfaglige felt. Den psykomotoriske terapeut specialiseres til at varetage sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske opgaver med fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for den psykomotoriske terapeuts fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i psykomotorik. Den engelske titel er Bachelor of Psychomotor Therapy. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor´s Degree Programme of Psychomotor Therapy. Varighed, struktur og tilrettelæggelse Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Institutionen og organisationen, der stiller praktiksted til rådighed samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken. Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og praktikinstitutionen skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udarbejdet i fællesskab, og som offentliggøres på institutionens hjemmeside. Institutionen skal godkende praktikstedet. Et praktiksted udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af institutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen. Praktikstedet er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point valgfrie elementer, 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer og et bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i moduler på 10 ECTS-point. Uddannelsen består af teoretiske elementer med et samlet omfang på 180 ECTS-point og praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder: Sundhedsvidenskabelige fag, svarende til 138 ECTS-point. Naturvidenskabelige fag, svarende til 20 ECTS-point. Humanistiske fag, svarende til 40 ECTS-point. Samfundsvidenskabelige fag, svarende til 12 ECTS-point. I uddannelsen indgår følgende obligatoriske temaer tilrettelagt på uddannelsens første to år: Psykomotorik - krop og psyke på 30 ECTS-point. Krop, kommunikation og refleksion på 30 ECTS-point. Den professionelle relation på 30 ECTS-point. Psykomotorisk intervention på 30 ECTS-point. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordningen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartethed på tværs af uddannelsesinstitutioner og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende: Indhold i hvert tema i de første to år, jf.

§ 6. Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første to år. Fordelingen af teoretiske elementer og praktik i ECTS-point inden for uddannelsens første to år. Fordelingen af fagområder, jf. § 5, stk. 2, i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år, herunder hvilke prøver der har ekstern bedømmelse, samt hvilke prøver der er teoretiske og/eller i praktik. Krav til det afsluttende bachelorprojekt. Regler om merit. Institutionsdelen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Institutionen fastsætter i institutionsdelen obligatorisk og valgfrit indhold i temaer, der tilrettelægges i de sidste 1½ år af uddannelsen. Eksamen m.v. Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 1. Inden udgangen af 3. semester skal 1. års prøven være bestået som forudsætning for, at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Ligeledes skal prøven på 4. semester, der afprøver praktiske færdigheder, bestås inden udgangen af 5. semester, som forudsætning for, at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Andre regler En ændring af studieordningens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med uddannelsesinstitutionernes samarbejdspartnere vedrørende uddannelsen. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, dog undtaget krav til studieordningens fællesdel. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade, at en uddannelsesinstitution fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidigt fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2023. Bekendtgørelse nr. 506 af 30. maj 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik ophæves. Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i psykomotorik skal opnå i uddannelsen Viden Den uddannede har viden om professionens teoretiske og metodiske grundlag, der vedrører samspil og integration af krop, kognition, emotion samt handling, og kan reflektere over anvendelsen heraf, har viden om og kan inddrage kundskabsområder inden for psykomotorisk praksis, har viden om og kan reflektere over psykomotorisk teori og metode, herunder facilitering af forandrings- og rehabiliteringsprocesser, behandling, undervisning, formidling, vejledning og supervision, har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning, har viden om, kan forstå og reflektere over borgerens proces og mål og kan indgå i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde herom, kan reflektere over etiske problemstillinger, har viden om og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis i relation til konkrete målgrupper, har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse, har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse, har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egne professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen, har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet og har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis. Færdigheder Den uddannede kan mestre iagttagelse, undersøgelse, analyse og beskrivelse af mennesker ud fra en helhedsbetragtning, mestre psykomotorisk intervention med fokus på sammenhængen mellem krop, kognition, emotion og handling på baggrund af planlægning, begrundelse, gennemførelse og vurdering af effekt, mestre planlægning, begrundelse, diskussion, gennemførelse og evaluering af psykomotorisk undervisnings-, behandlings- og rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i borgerens/målgruppens sundhedspsykologiske problemstillinger samt borgerens udviklingsmuligheder og ressourcer, mestre formidling og dokumentation af faglige iagttagelser, analyser, vurderinger og interventionsforslag med udgangspunkt i psykomotorisk teori og metode, udvikle og anvende egne relationelle og kropslige færdigheder i professionsudøvelsen, anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borgerforløb, mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borgerforløb og sammenhænge, anvende professionsrelevant informations- og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang inddrager borgerens egne ressourcer, anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde. Kompetencer Den uddannede kan selvstændigt understøtte, lede og facilitere udviklingen af handlekompetence med udgangspunkt i borgerens, gruppens eller organisationens problemstillinger samt ressourcer og udviklingsmuligheder, selvstændigt og innovativt indgå i problemløsning og beslutningstagning, både individuelt og i tværprofessionelt samarbejde, med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, påtage sig ansvaret for professionsrelevant vejledning og supervision, håndtere den professionelle, pædagogiske og terapeutiske relation til borgeren og gruppen, herunder at være nærværende, empatisk og aktivt lyttende, selvstændigt lede og koordinere individuelle og gruppedynamiske forandrings- og rehabiliteringsprocesser i relation til psykomotorisk professionsudøvelse, håndtere udvikling af psykomotorisk metode og praksis på baggrund af kritisk vurdering og med anvendelse af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde, selvstændigt udøve praksis inden for rammerne af professionens lovgrundlag og med en professionel etik, identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionsudøvelsen kontinuerligt tilegne sig ny viden og udvikle egne færdigheder, håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter, håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og gennem et helhedsorienteret perspektiv understøtte borgeren som en central og aktiv aktør i eget forløb, håndtere professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst, håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov.