Bekendtgørelse om VE-egenforbrugere

Bekendtgørelse om VE-egenforbrugere 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, s. 82. Bekendtgørelse om VE-egenforbrugere Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, s. 82. I medfør af § 9 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 15. maj 2021, som ændret ved lov nr. 883 af 12. maj 2021 og lov nr. 415 af 25. april 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om VE-egenforbrugere, herunder vedrørende produktion, forbrug, lagring og salg samt deling af vedvarende elektricitet inden for et fællesskab af VE-egenforbrugere. Bekendtgørelsen finder anvendelse på de kollektive elforsyningsvirksomheders og elhandelsvirksomheders opgaver og forpligtelser i henhold til lov om elforsyning, lov om vedvarende energi og regler udstedt med hjemmel i disse love. I denne bekendtgørelse forstås ved: Fællesskab af VE-egenforbrugere: Et fællesskab af mindst to VE-egenforbrugere, der opererer sammen, og som befinder sig i samme bygning eller boligejendom. Peer-to-peer-handel: Salg af vedvarende energi mellem markedsdeltagere gennem en kontrakt med forudfastsatte betingelser, der gælder for den automatiske udførelse og afregning af transaktionen enten direkte mellem markedsdeltagere eller indirekte gennem en certificeret tredjepartsmarkedsdeltager som f.eks. en aggregator. Retten til at foretage peer-to-peer-handel berører ikke rettighederne og forpligtelserne hos de parter, der deltager som slutkunder, producenter, leverandører eller aggregatorer. VE-egenforbruger: Elkunde, der i tilknytning til sit forbrugssted kan producere vedvarende elektricitet til eget forbrug via en intern elektricitetsforbindelse efter reglerne i bekendtgørelse nr. 438 af 27. april 2023 om interne elektricitetsforbindelser. VE-elkøbsaftale: En aftale, hvorved en fysisk eller juridisk person accepterer at købe vedvarende elektricitet direkte fra en elektricitetsproducent. VE-egenforbrugeres rettigheder VE-egenforbrugere har individuelt eller gennem aggregatorer ret til: At producere vedvarende energi, herunder til eget forbrug, at lagre og at sælge deres overskydende produktion af vedvarende elektricitet, herunder via VE-elkøbsaftaler, elleverandører og peer-to-peer-handelsordninger, uden at være underlagt følgende: Diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og tariffer og gebyrer, som ikke afspejler omkostningerne, i forbindelse med den elektricitet, de forbruger fra eller tilfører nettet. Diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og nogen tariffer og gebyrer i forbindelse med deres egenproducerede elektricitet fra vedvarende energikilder, som forbliver inden for deres forbrugssted jf. dog

§ 4. At installere og drive ellagringssystemer, som er kombineret med anlæg, der producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug, uden ansvar for nogen dobbeltgebyrer, herunder tariffer for lagret elektricitet, som forbliver inden for deres forbrugssted. At opretholde deres rettigheder og forpligtelser som endelige elkunder. At modtage betaling, herunder eventuelt gennem støtteordninger, for egenproduceret vedvarende elektricitet leveret til nettet, der afspejler markedsværdien og kan tage hensyn til dens langsigtede værdi for nettet, miljøet og samfundet. Der kan alene opkræves ikke-diskriminerende og forholdsmæssige tariffer og gebyrer fra VE-egenforbrugere i forbindelse med deres egenproducerede vedvarende elektricitet, som forbliver på deres forbrugssted i følgende tilfælde: Hvis den egenproducerede vedvarende elektricitet effektivt støttes gennem støtteordninger, dog kun i det omfang projektets økonomiske levedygtighed og den pågældende støttes incitamentsvirkning ikke undergraves. Fra 1. december 2026, hvis den samlede andel af anlæg til eget forbrug overstiger 8 % af Danmarks samlede installerede elkapacitet, og hvis det er påvist ved en cost-benefit-analyse udført af Forsyningstilsynet ved en åben, gennemsigtig og deltagelsesbaseret proces, at bestemmelsen i § 3, nr. 1, litra b, enten har resulteret i en betydelig uforholdsmæssig byrde for elsystemets finansielle bæredygtighed på lang sigt eller skaber et incitament, der går videre, end hvad der objektivt betragtet er nødvendigt for at opnå en omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder, og at en sådan byrde eller et sådant incitament ikke kan minimiseres ved at træffe andre rimelige foranstaltninger. Hvis egenproducerede vedvarende elektricitet produceres i anlæg med en total installeret elkapacitet på over 30 kW. VE-egenforbrugere, som befinder sig i samme bygning, herunder boligejendomme, har ret til i fællesskab at deltage i aktiviteter omfattet af § 3 og via det kollektive elnet at foranstalte indbyrdes deling af vedvarende energi, der er produceret i tilknytning til deres respektive forbrugssteder. VE-egenforbrugere er i forbindelse med indbyrdes deling i henhold til stk. 1 ikke fritaget for at betale gældende tariffer og andre relevante gebyrer, afgifter og skatter, som påhviler hver enkelt VE-egenforbruger. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.